/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Andet familie & relationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet familie & relationer
#NavnPoint
Nordsted1 3372
ans 2507
HelleBirg.. 1420
vil.du 996
dova 932
Teil 892
svendgive.. 781
katekismus 678
refi 590
10  clou 540
Jeg skal have noget hjælp
Fra : Mille35
Vist : 890 gange
415 point
Dato : 05-11-06 16:57

Jeg skal have noget hjælp ude fra, nogen som ikke kender mig og min familie.
Vi er 4 voksne børn med ægte mænd/koner og børn, vores forældre er døde og borte.
Vi har intet sammen, min søster er den eneste jeg har en smule med at gøre, men det er ikke fra hjertet når jeg skal være sammen med hende og manden, ikke fordi de er onde eller dumme?
Jeg magter det bare ikke og heller ikke min kone.
Vi har været inviteret 2 gange der ud nu, skal igen på lørdag men meldte fra i går ”med en dårlig undskyldning ” om at vi havde glemt en anden fest.
Min søster blev ked af det, som jeg også forstår! Men jeg har vitterligt ikke lyst til at spilde en aften på dem.
Hun sagde at jeg ligeså godt kunne sige hvis vi ikke ønskede deres selskab? Det kunne jeg jo ikke få mig selv til at sige.
Her for lidt siden fik jeg en mail ” jeg kopier” lige det sidste hun skrev:

Håber pigerne og i har det godt...
Betyder en hel del at vide. Familien er efterhånden skrumpet meget ind, og vi der er tilbage, ser dårligt hinanden...
Tankevækkende...


Er det min kone og jeg der er helt galt på den? Men vi kender ikke hinandens liv mere og er vokset fra hinanden

Hvad mener i


 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-06 17:14


Jeg har selv været "vokset" fra min søster i de sidste 10 år, vi har kun set hinanden til fødelsdage,
hvor vi næsten heller ikke snakkede sammen, men lige pludselig her i foråret, fik vi snakket en del sammen, og besluttede også at tage på sommerferie sammen, det gik over forventníng, og har også lige været i sommerhus sammen, hvor det gik lige så godt MEEEN vi var også alle indstillet på at vi VILLE hinanden.

Jeg syntes det er guld værd at have sin familie, men må jo så indrømme, at der også er en del af familien vi ikke ser, den har vi simpelthen valgt fra, vi havde intet til fælles, og jeg er ret sikker på det er gensidigt, for vi har intet hørt, efter vi stoppede invitationerne.

Så som du kan se, er det et meget svært spørgsmål, man vælger selv sine venner, men ikke sin familie. Hvis i er absolut sikre på, i ikke har lyst til familien, så meld ærligt ud, alt andet er for tarveligt, når i bliver spurgt om at komme på besøg.

Og det var så min mening, men der kommer helt sikkert mange flere til. Nemt er det ikke

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 05-11-06 17:27

Tak

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 05-11-06 17:30

stoppe invitationerne er meget svær her ! for vi får en SMS hvornår vi kan kommer !!!
Og man kan jo ikke skrive : Vi kan ikke kommer , det er jo det samme som at skrive,vi gider jer ikk

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-06 17:53


Mille35.... Hvis i ikke bryder jer om, at besøge dem, og fortælle personligt hvordan i har det med invitationerne, så send en rigtig pæn e-mail, jeg ved godt den ikke er pæn i modtagerens øjne, men jeg er næsten sikker på, at de har lugtet lunten, så hellere få vished, istedet for de dårlige afvisninger

Kommentar
Fra : dkwM327


Dato : 05-11-06 18:04

Jeg mener helt ærligt at du ville have godt af at lære noget om: Mellemmenneskelige relationer!

mvh.
DkwM327

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 05-11-06 18:06

Min mening:

Det er ikke særlig sjovt at fornemme, hvis folk ikke "vil een"! Dét gør ondt...

Alt bliver meget sværere, når tiden går og alt bare bliver mere og mere anstrengt.

Ren besked er til at tage og føle på - negativt eller positivt - men vished er alt!

Mand dig op og få sagt det på en pæn måde!

Du vil selv føle stor lettelse!

Kommentar
Fra : blank


Dato : 05-11-06 20:15

Sidder i nogenlunde i samme situation. Min søster og jeg er meget sjældent sammen. Nok mest fordi at vi er vokset fra hinanden selvom der kun er 4 år imellem os. Måske er vi ligesom gået i hver sin retning. Vi har intet til fælles og kan stortset ikke finde nogle emner at kommunikere om, uden at blive meget uenige, hvilket ikke fører til noget.

Vi ses kun til fødselsdage, når andre i familien inviterer. Vi inviterer også hinanden (nok mest af pli), men melder afbud hver gang. Ved ikke om det nogensinde bliver bedre. Men lige nu er der ingen af os, der gør noget for det. Sørgeligt, men vi har ligesom accepteret dette. Det er selvfølgelig vores børn det går ud over, men mine og vores (alle drenge) er også langt væk fra hinanden, dels pga. aldersforskel men også fordi de har en meget større støjniveau end vores drenge er vant til.

I må i fællesskab finde en løsning. Det er hårdt men vi fungerere faktisk godt uden min søsters indblanding. Den det mest rammer er desværre min mor. Men da dette har stået på i sådan ca. 4-5 år er det ligssom om, at alle har accepteret dette. Vi har altid været hund og kat siger min far.

Held og lykke.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-06 20:27


Mille og Blank, Det kan da også være i kan være så heldige, at det går jer som for mig og mine, det kunne jeg godt ønske for jer. Man kan godt være vokset fra hinanden, og så finde sammen igen, det
er jeg et levende bevis på. Her har vi været sammen til div. fødselsdage i ca 10 år uden at have noget at sige hinanden, men så lige pludselig til en fødselsdag i maj, vendte det hele. Kom ud af det nu, men på en pæn måde, så har i ikke brændt alle broer bag jer.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 05-11-06 20:54

Hej, jeg lægger mærke til at du faktisk har dårlig samvittighed, hvilket for mig at se er ensbetydende med at du faktisk har følelser for disse mennesker.
Måske er i sammen på en forkert/kedelig måde?

Hvad med at opfinde en måde at være sammen på der ikke indebærer at i hænger fast i "sådan har det altid været"

Lav en udflugt fx, se på om det er jer eller børnene (eller andre) der skal have udbytte osv. Sådan at det ikke bliver så centreret om enkeltpersoner.

Ellers synes jeg du skylder din familie at være klar i dine udmeldinger og helt ærlig.



Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 05-11-06 21:07

Følger lige med fra sidelinien !

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 05-11-06 21:14

Hej Nordsted1

Ville du så gøre mig en tjeneste at lave en pæn sms/mail hvor vi skriver at vi ikke ønsker deres selskab

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 05-11-06 21:42

Jeg har også været vokset fra min lillebror i 4-5 år. Vi kom altid op at skændes og jeg synes bare han var en snotforkælet møjhvalp og han synes jeg var en nævenyttig storesøster.
Vi var egentlig begge kede af at vi ikke kunne sammen.

Nu, efter at min lillebror bla. har fået 2 børn, blevet uddannet pædagog og vi begge er blevet mere voksne, er vi fundet sammen igen.

Vi blev enige om , at være sammensom 2 voksne mennesker og ikke som lillebror og storesøster.
Dvs. med større respekt for hinanden.
Det har gjort en kæmpe forskel.

Hvad der kommer ud af jeres situation, ved jeg ikke, men jeg håber i finder hinanden igen..engang!

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-06 21:55


Mille35.... Den er meget svær, du kender familien bedst, så det vil jeg ikke vove mig ud i, men mangorossa's slutning syntes jeg er god.

Træd varsomt, familien vil under alle omstændigheder blive ked, men vil også få en afklaring, som
de vel også fortjener, og du vil blive lettet over at få det skrevet/sagt

Til min fødselsdag fik jeg af naboen en magnet, hvor der står - Venner er familien vi selv vælger -
Sådan er det for nogle, og hvem ved, måske i finder sammen igen.

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 05-11-06 22:07

hvor der står - Venner er familien vi selv vælger -
UUUUhh den var svær ikk

Kommentar
Fra : tykke2


Dato : 05-11-06 22:16

hej
jeg mener at det mindste man kan gøre er at melde klart ud, at man ikke "gider" dem. Det er jo mennesker der sidder der og ikke aner en dyt om, hvad de har gjort forkert.
Tag tyren ved hornene, og få det overstået for alle parters skyld.
Med venlig hilsen tykke 2

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-11-06 22:39

Mille35.... Du må ikke skrive - venner er familie vi selv vælger - det var ment som en konstatering til dig

Man kan vokse fra hinanden af mange årsager, børn kan være en af dem, karrierer en anden osv vi er gennem mange "trin" i livet, lige nu har i ikke lyst til familien. I skal da ikke være sammen af pligt men af lyst, det er livet for kort til.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 05-11-06 23:12

Citat
Jeg magter det bare ikke og heller ikke min kone.



Det må der jo være en årsag til

Nu er det meget forskelligt hvor mange og dybe følelser folk lægger i familieskabet.

For nogen betyder det utroligt meget, for andre er det bare "bekendte".

Det er jo ikke en lov, at man skal omgås familie...."bare fordi det er familie"....det er der ingen af parterne der kan være tjent med, hverken de "der ikke magter det" og de der ikke kan forstå de gentagne afvisninger.


" ikke fordi de er onde eller dumme"
"Jeg magter det bare ikke og heller ikke min kone"
"Men jeg har vitterligt ikke lyst til at spilde en aften på dem."

Kunne lyde som om det er dig og din kone der har et problem her, og såfremt der ikke ligger noget meget dybere gemt, f.eks. gamle uløste konflikter af en eller anden art, vil jeg tillade mig at sige, det er en noget nedladende holdning at have over for sine medmennesker/familie: "Men jeg har vitterligt ikke lyst til at spilde en aften på dem."....når man samtidig er for stor en kryster til at melde klart ud at man ikke gider, og at det altså ikke er dem, men dig selv der er noget galt med.

Familien vil sikkert blive skuffet over at blive valgt fra, men nok ikke så meget som hvis de går rundt med en fornemmelse af, at det er fordi de ikke er gode nok.

Jeg tror, at du og din kone bliver nødt til at gøre op med jer selv, om I fortsat vil betragte jer som en del af familen, eller om I vil cutte forbindelsen helt......med de fordele og ulemper begge løsninger ville give, det andet kan ingen af jer være tjent med i det lange løb.


mvh dova


Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 06-11-06 02:01

Jeg synes at når du skriver at dig og din kone ikke magter det,såmå der virkelig ligge noget alvorligt til grund.

Fortæl lidt mere. Så er det nemmere at komme med et råd


Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 06-11-06 09:24

Da de gamle levede var vi da osse meget mere sammen,men det endte aldtid med ballade.
så efter de gamle var væk , har der ikke været den store kontakt.
Og vi talte lige om her til morgen,at vi aldrig tænker på mine søstre og bror.
Vi har vores egen lille familie med to piger på 16 og 18 + 2 søde svigersønner
Så har vi min kones forældre og mostre/onkler/fættre/kusiner som vi har det super med de gir os en maase gode ting,som vi kan bruge i vores hverdag

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 06-11-06 10:06


Mille35...Du behøver ikke retfærdigøre, eller komme med årsager her på kandu, bare konstaterer,
at sådan er det bare med din del familien, og så glæd jer over, at din kone har en dejlig familie, som du også har det godt sammen med.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 06-11-06 12:10

Hvis man skal hjælpe i den enkelte situation, kan det da være nødvendigt med lidt baggrundsviden, Nordsted1 dear

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 06-11-06 12:53


camillasmoster dear.. Der behøver da ikke være en baggrundsviden, man kan da bare være vokset fra hinanden

Hvis der er en decideret årsag, kommer den som sådan ikke sagen ved, vi blev spurgt om hva vi mener om situationen, og for mig lyder det som om Mille35, har taget en beslutning, men gerne
vil vide om det er acceptabelt.... men jeg kan jo da tage fejl??

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 06-11-06 15:49

Du har nok ret, Nordsted1

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 06-11-06 17:09

Skal vi stoppe her eller skal vi lade den stå åben lidt endu
Jeg syndes jeg har fået nogen fine tip
Men ved ikke rigtigt hvor jeg står endnu,men det kommer vil

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 06-11-06 17:17


Mille35.... Hvis du vil have mere respons, må du nok forhøje lidt med point, så du kommer på "forsiden" blandt de 25 første spørgsmål igen.

Men det er jo da helt op til dig selv, om du syntes du har fået noget brugbart

Kommentar
Fra : Bettina78


Dato : 06-11-06 17:59

Hey Mille35
Jeg synes det er rigtig træls for jer at i sidder og ikke kan få det sagt...
Men når det er sagt synes jeg faktisk slet slet ikke det er så farligt...jeg har en veninde der har valgt hendes familie helt fra, og det har gjort hende langt mere lykkelig, selfølgelig er det specielt, og det giver anledning til mange spørgsmål fra folk der ikke lige kender hende så godt...
Men hvorfor skal man tvinges til at hænge ud sammen "bare" fordi man er i familie???

Igår holdte vi min mands fødselsdag og havde selfølgelig ringet og inviteret hele den "pukkelryggede", men min mands storebror sagde pænt nej tak og forklarede at familien kom for ham i 3. række...og helt ærligt jeg synes sgu det er i orden, men det er rigtig vigtigt at melde klart ud...og lige da alle kom og konstaterede at ham og hans kæreste ikke var der og vi forklarede hvad han havde sagt...ja så sagde folk også...fair nok, vi havde det på fornemmelsen at det gik den vej, men sgu fint han siger som han har det....og vi holder stadig lige meget af ham

Håber du kan se ligheden og at i finder en løsning der fungerer for jer...
pøj pøj

Bettina78

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 06-11-06 19:09

Ups jeg kom til at smide alle min point på


Kommentar
Fra : Vonna


Dato : 06-11-06 19:30

Hvorfor setter du deg ikke sammen med din Søster og snakker om tingene ,at bryde forbindelsen er det verste( efter min mening )du kan gøre Prøv at tenke tilbage da du elskede din søster .Hvad er det som har udløst den forandring, håber du kommer til en fornuftig løsning vh vonna.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 06-11-06 19:43

*SUK* så længe der er mere end to mennesker i verden er muligheden for fred og fordragelighed da helt umulig

Kommentar
Fra : missjosephine


Dato : 06-11-06 19:50

undskyld mig, men jeg blir sku lidt harm og rigtig ked,når jeg hører nogen er sådan over for hinanden...
selv har jeg hverken far, mor eller søskende mere..min mor døde for snart 40 år siden, mon ene bror for snart 28 år siden, min anden bror for 18 år siden og min far for 9 år siden..og ved i / du hvad..jeg savner dem alle sammen rigtig rigtig meget og ville ønskede stadig levede. selvom jeg ikke var særlig meget sammen med min ældste lillebror, der var tre år yngre end mig, vi var ikke særlig gode venner, så ville jeg ønske han var her alligevel, for han var min lillebror...
minngste bror eæskede jeg overalt på jorden, men vi skændes meget pga af uoverensstemmelser i vres politiske holdninger, men efter 5 min, så var vi venner igen og grinede ad det...
min far så jeg ikke de sidste 4 år af hans liv...ved ikke hvorfor han ikke ville se mig mere,det var nok mest hans kone der bestemte over ham og ikke ville ha, han så os...men jeg savner ham sindsygt meget...min mor var mit kæreste eje og hun forsvant ud af mit liv da jeg var 13 år...
synes ikke nogen kan være bekendt at være sådan overfor sine søskende. den dag i ikke har dem mere, så vil i fortryde jeres dårlige væremåde overfor hinanden og savne noget så forfærdeligt..
tænk også på,ingen af jer har jeres forældre mere..det burde være et samlingspunkt at mindes om dem...
jeg kommer fra en familie, hvor mine bedsteforældre fik 18/15 børn.alle de der stadig er i live, de værner om deres samvær så meget det lader sig gøre, men de elsker da ikke hinanden lige meget alle sammen og kan da også skændes og bagtale hinanden, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan ses og være sammen...
for et 6 år siden, ville min morfar have været fyldt 100 år og der samledes de alle på hans grav også dem der bor i sverige og her på sjælland. alle var de taget til vestjylland for at mindes deres far...flot gjort..
glem alle de fjendskabs lignende sager og hold hinanden ud. i har kun jer selv...de unge har også godt af at lære om et godt og sundt familieliv og ikke mindst traditioner og historier om deres bedsteforældre og jeres barndom fortalt af hinanden om hinanden...
tænk over det..i behøver jo ikke hænge på hinanden...men glædes og mindes og hygge sammen på godt og ondt...
hejsa fra hende der savner både sine brødre og forældre vanvittigt.
miss.j.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 06-11-06 20:26

Citat
Jeg magter det bare ikke og heller ikke min kone.
Vi har været inviteret 2 gange der ud nu, skal igen på lørdag men meldte fra i går ”med en dårlig undskyldning ” om at vi havde glemt en anden fest.
Min søster blev ked af det, som jeg også forstår! Men jeg har vitterligt ikke lyst til at spilde en aften på dem.
Hun sagde at jeg ligeså godt kunne sige hvis vi ikke ønskede deres selskab? Det kunne jeg jo ikke få mig selv til at sige.


At din søster så svarer sådan


Citat
Håber pigerne og i har det godt...
Betyder en hel del at vide. Familien er efterhånden skrumpet meget ind, og vi der er tilbage, ser dårligt hinanden...
Tankevækkende...



Det kan jeg godt forstå.

[/citat]
Vi har vores egen lille familie med to piger på 16 og 18 + 2 søde svigersønner
Så har vi min kones forældre og mostre/onkler/fættre/kusiner som vi har det super med de gir os en maase gode ting,som vi kan bruge i vores hverdag
[/citat]

Det er din kone vel også tilfreds med

Hvad siger dine piger til at de aldrig ser deres kusiner/fætre, dem er de jo også i familie med. Er de også ligeglade med at se deres mostre og onkel.

Hvis du er en voksen mand, som det fremgår af dit indlæg, så handler du ikke voksent.

Hvis du gør, som en bruger har rådet dig til, at sende en SMS/mail til din søster om at du ikke vil se hende mere, så har du ikke hår på brystet.

Det er kun børn, der gør sådan.

Du burde tage en samtale med din søster alene. Få snakket tingene igennem om hvad, der er gået galt.

Din søster vil jo gerne have en "samlet" familie.

Er det din kone der bestemmer Det sker ofte i "familier" at det er hunkønnets familie, der foretrækkes, men vis at du er stærk og tør møde din søster, så I kan få talt ud.

At sende en SMS eller mail er det mest kujonagtige, jeg har hårt/læst

Håber at familien finder sammen, det kan være til stor glæde, men også stor sorg, hvis den ene af jer dør, og der ikke blev gjort noget ved det.


Kommentar
Fra : k1975


Dato : 06-11-06 20:43

Jeg kan da godt forstå at din søster bliver ked af det, når i ikke kommer. Heldigvis har jeg det ikke sådan med min søster. Vi er kun os to vores forældre er døde. Vi har hver 2 voksne børn. Vi ses tit, snakker sammen i telefonen og så godt som hver dag skriver sammen på messenger. Selv om vi ikke er enige om alt kan vi ikke undvære hinanden. Vores børn ser stadig hinanden når de har tid og lyst. Jeg er meget glad for at jeg stadig har min søster. Husk på at en dag kan det være forsent og du står alene tilbage, nyd dog din familie.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 06-11-06 21:28

Jeg frygter, når mine forældre går bort - naturligvis af flere grunde - for så skal jeg ordne det hele sammen med min søster - dét ville jeg gerne være foruden..

Men heldigvis slipper jeg for familiekomsammen'er af pligt.

Jeg er dybt ulykkelig over, at jeg end ikke har min egen familie - men jeg vil ikke være sammen med hende bare fordi, hun er min søster. Nu har jeg langt om længe fået sagt fra overfor hende og har fået det meget bedre uden hende!

Der skal to til tango.....

Kommentar
Fra : lianes


Dato : 06-11-06 21:30

har kikket lidt med på alle svar, får egentlig den tanke at det mest er din kone der ikke gider din familie, det står ligesom mellem linjerne syntes jeg. ( måske har jeg uret ) men isåfald kunne du jo være sammen med din familie alene, hvis det er så. det ville din søster sikkert blive glad for, ellers mener jeg som alle andre her, meld klart ud. vh lianes.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 07-11-06 01:26

Citat
Da de gamle levede var vi da osse meget mere sammen,men det endte aldtid med ballade.
så efter de gamle var væk , har der ikke været den store kontakt.



Ja, det var jo det jeg var inde på tidligere, med gamle uløste konflikter.

"Det endte altid med ballade"....og sådan er det jo i bunkevis af familier

Mange er for dårlige til at respektere hinandens holdninger og meninger og forskelligheder, og især når det er familie hvor mange mener de lige kan tillade sig at være mere "fri i omgangstonen", ikke at sige tingene på en pæn måde, at lytte efter hvad de andre egentlig mener med det de siger, nogen er nærtagende mens andre er mere hårdhudede, nogen "børneflokke" når aldrig længere end til barnestadiet i deres indbyrdes forhold....føler måske at "lillesøster var kæledæggen derhjemme, og det var altid Knud der fik skældud når Børge havde lavet noget galt o.s.v."...og slæber den slags kontroverser med ind i voksenlivet.....andre kan bare ikke acceptere, at selv en søskendefloks personligheder og levevis udvikler sig i vidt forskellig retning.

Men uanset om du vælger at fortsætte med at omgås din familie eller at bryde forbindelsen, det er kun dit eget valg (hverken din kones eller andres) , men hvis du vælger at bryde, bør du melde det klart ud til søsteren, så der er rene linier mellem jer



mvh dova

Kommentar
Fra : lianes


Dato : 07-11-06 01:55

godt brøldt dova. vh lianes.

Kommentar
Fra : Mille35


Dato : 07-11-06 07:05

Min kone har indet med den sag at gøre,nermere tvært imod..


Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 415 point
Dato : 07-11-06 07:50


Der er næsten lige så mange meninger som der er mennesker. Du må lytte til din indre stemme og
afgører, hvordan du ønsker fremtiden, med eller uden søster. Det vigtigste er at du har det godt med din kone og døtre, (og ikke mindst dig selv).

Det er positivt, at det ikke er din kone der har påvirket dig i situationen, hatten af for jer. Du skal tage en svær beslutning, men jeg tror du allerede har truffet den.

Pøj pøj

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-11-06 15:15

Jeg synes, det lyder noget usympatisk...

Din søster nærmest tigger om mere kontakt, og du er bare afvisende. Uden der egentlig er nogen grund. --Andet end der er ikke noget i samværet, du kan bruge.

Måske handler alt i livet ikke altid om at du skal have noget, men om at du kan give noget.

Uanset hvad du synes, så har din søster brug for dig, og på mig virker det koldt og selvforherligende at afvise hende på den måde, du gør. Jeg er dybt forundret over, at din søster overhovedet gider forsøge at vedligeholde forbindelsen til dig.

Nu ved jeg ikke, hvor gamle I er, men mon ikke det er på tide, at I lægger barndommens traumer bag jer og forsøger at oparbejde nogle relationer, som kan være til glæde fremover, -ikke mindst i alderdommen, hvor man tit kan blive tiltagende ensom efterhånden som al den familie, der har kendt os i barndommen falder væk. ---Børn, børnebørn og oldebørn kan være ok, men selv dine børn har kun kendt dig en del af dit liv. Kun forældre og søskende har kendt os hele livet.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 07-11-06 16:03

En dialog mellem din og dig, er absolut nødvendig, synes jeg.

Tingene skal siges pænt og ordentligt - ikke anklagende!

Prøv i dine tanker at vende situationen om - at du og din søster bytter roller.

Hvordan ville DU reagere, hvis din bror bare afviste dig uden forklaring?

I er måske bare vidt forskellige? Dét er der da intet mærkeligt i!

Dét er min søster og jeg - vi blev nødt til at finde en måde at omgås på i familie øjemed.

Men det kunne desværre ikke klares med en stille og rolig dialog... another and long story...

Kommentar
Fra : dova


Dato : 07-11-06 17:50

Citat
Din søster nærmest tigger om mere kontakt, og du er bare afvisende. Uden der egentlig er nogen grund. --Andet end der er ikke noget i samværet, du kan bruge.

Måske handler alt i livet ikke altid om at du skal have noget, men om at du kan give noget





Godt indlæg Birgitta


mvh dova

Godkendelse af svar
Fra : Mille35


Dato : 12-11-06 18:12

Tak for svaret Nordsted1.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-11-06 22:55


Selv tak, held og lykke. Husk man lever kun en gang

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 12-11-06 23:28

ja det er der nogen der påstår

Kommentar
Fra : storetåen


Dato : 16-03-07 00:44

Nogen gange vokser man bare fra hinanden fordi man ikke ses.
Hvis I begynder at tale mere sammen -om løst og fast, ses noget mere, så kunne det også være at I kunne komme til at betyde noget for hinanden igen.


Kommentar
Fra : dkwM327


Dato : 22-03-07 01:03

Jeg skal have noget hjælp Fra : Mille35 d. 05-11-06 16:57

Det er vist en "Død Sild" efterhånden!

Jeg tvivler stærkt på, at Mille er kommet længere med sine familieproblemer.
Det var vist mere hensigten at få skrevet en hel del om sit problem,
i stedet for at gøre et forsøg på at løse opgaven, men det kan jo også være en måde
at bearbejde en opgave på, dog uden at ændre ret meget på situationen, men så er den tid
jo gået eller måske rettere sagt "Slået ihjel"!

mvh.
DkwM327

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177356
Tips : 31960
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407418
Brugere : 218867

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste