Jeg vil anbefale dig at bruge det offentlige sundhedsvæsen fremfor private udbydere. Hos det offentlige møder du de bedste eksperter og først og fremmest er de helt uafhængige af økonomiske interesser, provision etc. Og så er det gratis for dig, hvorimod du kan komme af med en mindre formue hos de private.
Det skal dog tilføjes, at der kan være lang ventetid hos det offentlige, men der er forskel på de forskellige steder i landet, og du kan frit vælge hvor. Nogle steder i landet er ventetiden ganske kort.
Mit råd til dig er, at du allerførst går til enøre- næse- halslæge og får testet din hørelse. Det kræver ingen henvisning fra praktiserende læge. Du beder så ørelægen om en henvisning til det offentlige system, og hvis ventetiden er for lang, kan du som sagt frit vælge, Du kan også på det tidspunkt vælge at gåp til en privatr udbyder og det offfentlige vil så refundere et basisbeløb, der vistnok er på omkring 4-5.000 kroner.
En sidste anbefaling: Du kan melde dig ind i Høreforeningen, som er en brugerforening, der hver måned sender dig et glimrende bland bl. a. med oplysninger om tekniske landvindinger på høreområdet.