/ Forside/ Interesser / Videnskab / Kemi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Kemi
#NavnPoint
vagnr 1685
pbp_et 1452
beckski 1147
transor 1095
SimonGjer 965
Smokei 535
Benjamin... 530
jakjoe 524
snotbolle 500
10  thulin 470
hærdning/varmebehandling af stål
Fra : solgaard
Vist : 486 gange
45 point
Dato : 14-03-15 16:07

Hej Alle

Håber en kan give et godt svar, eller evt. henvise til en tekst.

Hvilke ståltyper kan varmebehandles/hærdes.

Synes ikke jeg kan finde noget konkret nemlig..

har fundet lidt frem til at det nok skal indeholde en vis del kulstof.

og hvis der samtidig kan gives en pædagogisk forklaring på:

Austenit
Ferrit
cementit
Perlit

Har desværre ikke flere point end dem der er udlovet her..

Mvh

Solgaard

 
 
Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-03-15 17:22

Har en gammel bog fra læretiden der omhandler dit spørgsmål, jeg kan uoploade den til dig, den forklarer næsten alt.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-03-15 17:25

Men hvis du læser til maskinmester kender du sikkert den bog (Materialelære).

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-03-15 17:30

Det er jo et kæmpe emne.
Dette firma ved alt om hærdbart stål.
http://www.uddeholm.dk/vaerktoejsstaal.htm

Alm. kulstofstål er lige til at hærde og anløbe så det ikke bliver for hårdt og springer.

Ved opvarmning til ca. 1200 gr. (mørkerød) og så ned i olie.
Og så anløbe til ca. strågul.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 14-03-15 17:49

Som Eyvind skriver, et kæmpeemne. Der er folk, der har forsket i det i dekader og stadig synes, de mangler noget. Jern alene legeret med kulstof kan hærdes ved et kulstofindhold mellem 0.8 og 1.4 %.
Så er der alle de andre, legerede, stål. High Speed Steel, HSS, skal rigtig højt op i temperatur for at hærdes, og de kan under brug varmes op til omkring 500 grader uden at miste hårdheden, hvor kulstål taber hærdningen ved 200-250 grader. 1200 grader, hvidglødende, ikke mørkerød, er den temperatur HSS skal hærdes ved, mens kulstål skal varmes til gult for at hærdes, afgyses i vand, hvor HSS afkøles i luft eller olie.
Prøv at gå til www.fagteknik.dk og led under materialelære. Der er væsentlig mere at hente.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 14-03-15 17:53

Undskyld, det var

www.fagteori.dk

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-03-15 18:54

Ok - det er også rigtig længe siden jeg har hærdet noget som helst.
Sidst var i 1964 med lidt lokkenåle - men ellers var det Uddeholm som stod for hærdning af snit og standseværktøjer.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 14-03-15 19:41

Den korte udgave er at du kan varmebehandle jern, men ikke stål.





Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-03-15 19:44

Citat
Den korte udgave er at du kan varmebehandle jern, men ikke stål.


Omvendt..........................................

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-03-15 21:51

Citat
Ved opvarmning til ca. 1200 gr. (mørkerød) og så ned i olie.
Og så anløbe til ca. strågul.

De mejsler/ dorne osv jeg lavede for ? mange år siden skulle gennem 2 af dé 2 gange og den sidste var nedkøling til ´blå/sort´ og lynkøles i vand, men det er mange ÅR siden og meget vand ved siden af - så tag den med et gram salt-vand.

Men jeg kan stadig sé hærdningen på metallet, og det var jo ´kun´ spidsen der skulle have den behandling = ikke hele? stangen, så går det vist helt galt, samt der hvor man hamrer skal også have en omgang så der ikke står metal splinter ud af genstanden bare man kommer i nærheden af den med en muggert

Men dem jeg har lavet, er stadig skarpe og kan slipes, bare de ikke bliver for varme ved slipning..

Men hvis du læser til Maskinmester? var det så ikke nemmere at spørger? mester om vejledning, eller kommer han efter dig med Thor´s hammer = min gjorde.
.


Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-03-15 21:54

Citat
kommer han efter dig med Thor´s hammer = min gjorde

Tegn på man ikke havde læst ordenligt på næste dags lektier.
Ikke som NU OMDAGE, hvor man jo bare kan spørge - men ikke gør det = hos Mester eller skole.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 14-03-15 22:19

NB: det første man lærer om er - svejsning/ nitning/ filning (meget kedeligt) osv og det samme om hærdning og lave mejsler, det er med på første ´tur´ på skolebænken = teknisk skole.
Samt tegning af konstruktioner, store eller små/ med eller uden målemidler = i 3 formater/ visninger på samme papir og de skulle meget gerne passe sammen/ i 3 dimensioner (det var vist lokalt, ikke skole).
Men jeg kan godt tænke mig at der bliver sparet på både det ene og andet nu omdage.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 15-03-15 09:28

Mig-selv ......................... har du lavet og brugt en "dobbelt-kørner"

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-03-15 11:03

Prøv
http://www.hocktools.com/diyht.htm

Derudover kan du jo google alt det der med ferrit, austenit mm. og blive meget klogere eller i det mindste forvirret på et højere plan.
vh
pbp

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 11:28
Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-03-15 12:35

Via google fandt jeg
Hardening, Tempering, & Heat Treatment.

Den er lige noget for dig.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-03-15 13:02

Og jeg tror også mig-selv og Eyvind kan blive genopfrisket af den!
Jeg fandt et gratis sted på google at hente den. Der er sikkert mange, der gerne vil sælge den mod passende betaling.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 13:31

Et lille uddrag fra mit link:

Ferrit

Perlit

Austenit

Cementit



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 13:46

Og som et eksempel det der står om:
"
Ferrit

Ren jern
Kemisk betegnelse Fe

Kaldes også Alfajern (a-jern)

Smeltepunkt 1539ºC

Kulstof mellem 0% og 0.025%

Kubisk rumcentreret indtil ca. 910º

Kubisk fladecentreret over ca. 910º

Umagnetisk over 769º

Magnetisk under 769º

Ren ferrit er et meget blødt sølvhvid metal der kun kan fremstilles i et laboratorium og har ingen praktisk anvendelse.
"
Du kan selv åbne de andre links...


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 14:18

Supplerende kan du også spørge her: eksempelvis Austenit:

http://da.wikipedia.org/wiki/Austenit



Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 15-03-15 14:44

Jow jow - lidt lærdom er ikke af vejen, selvom det er gået meget godt uden.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 15:10

Ja Eyvind, jeg er gammel maskiningeniør,
men som det fremgår af mit første svar, havde jeg glemt det meste.

Jeg havde selvfølgelig materiale lære, men specialiserede mig hurtigt i noget andet,
og da jeg begyndte i en udviklingsafdeling på Danfoss, skrev jeg bare materiale og
ønsket hårdhed på tegningen, så ordnede vore eksperter i hærderiet resten.

Men jeg husker selvfølgelig jern kulstof diagrammet, som de jo også brugte.
Og så kontaktede vi iøvrigt diverse stål leverendører, mest svenske og tyske.
Der er jo så mange stål legeringer at ingen almindelig konstruktør kan overskue alle.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 16:49

Og så er det jo en kunst at hærde på den rigtige måde.

I de fleste tilfælde skal man jo ikke gennemhærde, men bevare et sejt indre og tilføre
et hårdt hærdet ydre med den rigtige indsætnings dybde.

Der findes endda teknikker, hvor denne dybde varierer efter ønskede egenskaber...







Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 17:16

Og foruden kulstof øger indholdet af dyre metaller som nikkel, crom og molybdæn
hærdbarheden og andre egenskaber.

18CrNi8 er jo således et typisk eksempel på rustfrit stål, og
i vore højt belastede hydraulik dele var et andet dyrt, men stærkt, materiale 20MoCr8.



Kommentar
Fra : transor


Dato : 15-03-15 17:26

Den korte forklaring er

Rent jern kaldes også ferrit

Cementit er en ren kemisk forbindelse mellem jern og kulstof. kaldes også jerncarbid. Det er meget hårdt.
Derudover kan der i jernet findes flager eller kugler af rent kulstof.

De mange forskellige andre navne handler om hvordand disse tre dele findes blandet i forhold til hinanden . dertil kommer at også andre stoffer , silicium ,fosfor og en del flere kan forekomme. Så hele emnet kan fylde flere tykke bøger.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-03-15 20:28

>at også andre stoffer , silicium ,fosfor og en del flere kan forekomme

Ja, undskyld at jeg kun nævnte de tre mest anvendte og dyreste legerings metaller til jern,

silicium er mig bekendt kun et suplerings materiale i forbindelse med støbejern,
og man hærder vel ikke støbejern?

Og i mine næsten 40 års erfaring med højt belastede hydraulik produkter,
har jeg aldrig angivet jernforbindelser med fosfor på mine arbejdstegninger,

jeg kender intet FeP, kun gødning NPK, men vil da ikke afvise at det findes,
men jeg tvivler på at det øger hærdbarheden og styrken/slidmodstanden i stålet??


Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 15-03-15 21:52

Fosfor gør bare stålet skørt, silicium brænder man af i Bessemer- og Thomasprocessen.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 17-03-15 00:50

Citat
Fosfor gør bare stålet skørt, silicium brænder man af i Bessemer- og Thomasprocessen.


Hvordan virker hjemmelavet Acetone Lim? se spørgsmålet og vind (en rejse ) et par point´s mere end der står, jeg har fået for mange dampe af både det ene og andet - i dag, og det har været lige fra A til Å og alle giver i skide hopine, der bare bliver ved.
http://www.kandu.dk/spg173346.aspx

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173361
Tips : 31646
Nyheder : 719565
Indlæg : 6381664
Brugere : 218245

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste