/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
kræsen herre er da hankøn
Fra : svendgiversen
Vist : 739 gange
131 point
Dato : 15-02-14 19:25

Vi var igen uenige ved middags bordet, jeg levnede lidt til min lille hund,
og så sagde min kone, det spiser den ikke, den er en kræsen herre.

Da vor lille Debbie er en dame hund, prosterede jeg og sagde, du mener da kræsen dame,
men jeg fik ikke medhold, kræsen dame er der ikke noget der hedder,
ifølge min kone hedder det "kræsen herre" uanset køn.

Noget jeg ikke vil købe, hjælp mig med at dementere at en kræsen herre kan være hunkøn?

Det samme gælder Kræsen Per, men hvad hedder en kvinde med de samme egenskaber,
Kræsen Karen eller hvad??




 
 
Accepteret svar
Fra : katekismus

Modtaget 141 point
Dato : 15-02-14 20:02

Heraf ordet http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kræsenper

Ordet kræsenper bruges også om piger, men synes du ikke om det, så sig det hedder kræsenpot.

Mange synes, at hunde er intetkøn - den kræsenpot.

Der findes ikke et forkert eller et rigtigt svar på jeres uenighed, men giver dig gerne ret i, at det lyder bims, at kalde en dame hund for herre.

Men spørg den dog selv

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/video-talende-hund-siger-nej-til-kennel


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 15-02-14 20:38

Der hvor vi kommer fra kender vi ikke ordet kræsenpot, kun kællepot, om en kærlig, legesyg én.

Men vi kender ordet Kræsen Pind, måske det bedste køns neutrale ord for Kræsen Per/Herre?


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-02-14 22:58

Jeg ved ikke hvordan det forholder sig med hunde, men min farfar lærte mig, at med katte forholder det sig som med skibe, de er alle af hunkøn.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-02-14 23:00
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-02-14 10:49

Er det ikke kun sejlskibe der er hunkøn?

Og de bornholmske hunde, lig hanhunde, minder mig om den kinesiske lørner,
der lærte at en dame hund hedder hun hun(d) på dansk,
hvorefter hun konkluderede at det modsatte køn måtte være en "han han".

Ud over Bornholm, som jeg ikke kender meget til sprogligt, kunne det være interressant
at vide hvor i landet man siger: Kræsen herre, Per, pot eller pind eller??

Min kone fra Mors siger som sagt Kræsen herre om begge køn, jeg fra Himmmerland
siger Kræsen Per men kender også Kræsen pind, der vist er landsdækkende??


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-02-14 10:59

Citat
Er det ikke kun sejlskibe der er hunkøn?


Iflg. min længst afdøde farfar gjaldt det også katte.

Egentlig er det vel ikke anderledes end, at man nogle steder i Jylland kalder både drenge og piger for knægte ("knejter", i flertal "knejteren").

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-02-14 11:09

Sejlskibe i modsætning til damp/motor skibe...

Antal svar i Bing på dansk:

Kræsen herre 286
Kræsen Per, kun 8
Kræsenpot, kun 9, skal i et ord og begge køn
Kræsen pind 33, mest hankøn

Der er sikkert endnu flere svar i gooogle, men tilsyneladende er Kræsen herre det mest brugte,
trods den store udbredelse tvivler jeg stadig på at det kan være hunkøn?



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-02-14 12:02

Citat
Sejlskibe i modsætning til damp/motor skibe...


Ååh, jeg troede du mente skibe i al almindelighed, i modsætning til kattene.

Ved faktisk ikke, om der er forskel på sejlskibe og damp/motor skibe.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-02-14 12:08
Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 16-02-14 12:35

Nissen er også hankøn
http://www.fynslatter.dk/index.php?page=nissens-liv

Begrundelse for hun om skibe
http://www.tv2fyn.dk/article/58378:Derfor-siger-man--hun--om-et-skib

http://dgcss.hum.ku.dk/presse/Fyens_Stiftstidende_Hunni_har_f_et_hvalpe.pdf/

https://www.facebook.com/VimedHundDk/posts/10150745926971635

I perioden, hvor broren var indlagt, tilbragte Allan Olsen langt mere tid i Vendsyssel, end han har gjort, siden han forlod byen for 35 år siden. Det resulterede i en genforelskelse i "modersmålet".
- Noget af det fantastiske ved dialekten i Nordjylland er jo kønnene. Hvis man går på stranden og ser et menneske på lang afstand, siger man: "Der kommer jet gående". Når man så kan se, om det er en mand eller en kvinde, ændrer man det til "je", hvis det er en mand, eller "jen", hvis det er en kvinde. Til gengæld er en hund altid hankøn, uanset om det er en hunhund. Så man kan sagtens høre folk snakke om, at "huj haj har fåt' hvalp" eller "huj haj hedder Sussi". Når jeg er hjemme hos mine forældre, gennemgår min mor og jeg stadig, hvilket køn forskellige insekter har. Myrer, hvepse og bier er hankøn. Sommerfugle er hunkøn. Jeg har fundet ud af, at alle de onde, der kan stikke eller ødelægge, er hankøn, fortæller Allan Olsen.
http://www.simonstaun.dk/kultur/portraetter/allan-olsen,-2013/




Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 16-02-14 13:03

interessant http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2010-4.pdf/at_download/file

nævnte eksempler på nedsættende personbetegnelser siger noget om hvilke egenskaber vi ikke bryder os om. Det er gerne noget med at være griset, doven, sju- sket eller tudevorn eller måske blot lidt for fjantet. Nogle af dem er ret nedsættende, fx svinemikkel, somalene og luskepeter, andre er mere milde, fx fjollefrederik, fjantemikkel og kræsenpeter. Mange af personbetegnelserne er gledet ud af rigssproget og findes blot i ordbøgerne - andre er ret nye, fx tudemarie og brianfraktur. Og så kan man i øvrigt un- dre sig over at der ikke findes lige så mange nedsættende personbetegnelser med kvinde- navne som med mandenavne. Men det er vel fordi det ikke har

http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20Årbog/Årgang%201951/Rolighed,%20Jens%20%20Det%20jyske%20mål%20i%20Han%20herred%20og%20i%20Thy.pdf




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-02-14 13:48

Jeg stillede bare dette spørgsmål for sjov, fordi min lille hun hund blev kaldt en kræsen herre,
men med jeres kloge svar, også med lokal kendskab, har det udviklet sig.

Det med de 3 bevarede kasus i flere egne får mig til at tænke på tysk, lige her syd for,
det hedder jo der Hund og die Katze, men das Bot.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-02-14 14:03

>Kræsen Per, kun 8

Og nu blev Kræsen Peter også nævnt, kun 5 i Bing,
og selvfølgelig overvejende han køn...



Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 16-02-14 16:16

Nu da vi er vidt omkring får du lige muligheden for 13 rigtige

http://www.hum.au.dk/jysk/kajysk/kajysk.htm




Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-02-14 17:12

På dan er køn ikke en del af grammatikken, som det f.eks. er på tysk. På dansk hedder det;

intetkøn eller fælleskøn = et ..eller en.

http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_grammatik

en hund = fælleskøn

et skib = intetkøn

Så HAN/HERRE er nok korrekt i denne forbindelse.

Præcis samme 'problem' som ..en mand og ..en kvinde.

Begge dele er fælleskøn.

Der skelnes altså ikke på den biologiske faktor !
</MOLOKYLE>





Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-02-14 17:19

Ps. Skibe omtales som 'hun/hende' i ovennævnte eksempel:
Citat
et skib = intetkøn


..hvorfor:
Citat
en hund = fælleskøn

..logisk nok?
..må omtales som 'han/ham'
Men f.eks. herboende Islændinge, Færringe og Jyderer 'slemme' til at omtale intet-/fælleskøn som han og hun i een pærevælling
</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-02-14 17:25

Pps. I Danmark (dvs. København og omegn) bruger vi det danske sprog korrekt og omtaler derfor:

En hund som den

..og et skib som det

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-02-14 18:04

Sorry katekismus,
jeg kan ikke gætte en eneste af de 13 rigtige med sikkerhed,
selv om jeg har boet både i Himmerland, på Amager/Østerbro og nu i Sønderjylland...

Og ja gamle nabo? molo.
Jeg ved godt at vi på dansk kun officielt har to kasus med enten en eller et.

Men nogle kloge jyder har simpliciferet det til kun én, ligesom mange millioner engelsk talende,
i begge sprog/dialekter kan man dog ofte høre forskel på både køn og tal udfra betoningen...

Og så er der tilsyneladende landsdele med dialekter, der stadig har tre kasus ligesom på tysk,
og det skal man ikke se ned på, det giver en nuanceret sproglig berigelse,
som desværre nok snart vil forsvinde...

Lad os håbe der ikke sker det samme med dansk.





Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 16-02-14 19:36

Et sejlskib er hunkøn i omtale, da de kan være lidt svære at håndtere.
Et motoriseret skib omtales som hankøn, da det er mere stabil at styre.

Der findes ikke noget hunkøn som er kræsen...........................siger de selv.
Derfor kaldes det en " kræsen herre", da den sikkert også er "Herre" i huset.

Hilsen en gammel søulk, som i de unge dage sejlede som 1. styrmand.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 16-02-14 19:48

I går, hvor Debbie bakkede væk fra sin madskål, fik vi gulash suppe,
men i dag fik vi gule ærter, ikke med bævre flæsk, men med fint røget bacon.

Og da både hunden og jeg havde tømt vore madskåle sagde min kone,
du er ikke en "kræsen pind" Debbie, så hun har da så lært lidt...

Det primære spørgsmål er stadig om en Kræsen herre kan være om et hun køns væsen?
Sekundært, hvad skal man sige i stedet for om en kræsen hun hund??

Det udvidede spørgsmål går på dialekter, hvor hunde og andre dyrs køn er bestemt af dyre ordet,
noget jeg ikke kender til fra Himmerland, hvor vi har en og et, ligesom i Øst Danmark,

men kommer man bare 10 kilometer syd på fra min hjemby Skals, er der kun én kasus,
og så er der længere nordpå, hvor min kone kommer fra, tilsyneldende hele tre...

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-02-14 20:03

Citat
Sekundært, hvad skal man sige i stedet for om en kræsen hun hund??


En forkælet tæve.



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 17-02-14 08:39

På Ama'r siger vi om kræsne hunde af begge køn: Den er kræsen
Mærkeligt nok siger vi så til gengæld ofte: Det er en Kræsenper
..istedet for: Den er en Kræsenper

svendgiversen -> Gamle nabo? Tjaeh... jeg er fra Sundbyøster
..selvom; det må vi ikke hedde mere:
Citat
Bydelene Sundbyøster og Amagerbro blev administrativt i 2007 sammenlagt under navnet Amager Øst.

Ama'r Øst ? Det lyder som noget i Sverige
</MOLOKYLE>




Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-02-14 10:01

Tak for svaret katekismus.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407822
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste