/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
SF, "There and back again" ?
Fra : vagnr
Vist : 772 gange
200 point
Dato : 30-01-14 16:53

"There and back again" er undertitlen til Hobbiten, en episk rejse ud i verdens farer, og hjem til trygheden i hobbithulen!

For små 50 år siden, 1966-67, påtog SF sig for første gang "magtens åg", støtteparti til en sosser-regering, og i løbet af et års tid knækkede partiet over, udbryderne dannede Venstresocialisterne (Y'et med den über-symbolske slangebøsse på valgplakaten), SF smeltede mere eller mindre ned.

For mig er det der foregår nu det rene "deja-vue", altså bortset fra at denne gang havde de meget mere magt (undskyld, på politikersprog=indflydelse),men evnen til at forvalte magten er de helt klart ikke blevet bedre til.

Jeg hørte den tidligere minister (muligvis stadig SF'er?) Ole Sohn, sige noget i retning af "SF'ere vil gladelig stille op til at give en milliard ud, men ikke til mødet om hvordan man skaffer milliarden!?"

Nu skaller SF vel af, nogle til sosserne, nogle til pensionen, nogle til den rene ubesmittede linie "Maria immaculata" (den rene ubesmittede jomfru Maria)= Enhedslisten.

De sidste skal, ligesom DF, ALDRIG påtage sig (med)ansvaret for det ubehagelige, DF støttede jo DONG-salget til Goldman Sachs, lige indtil folkestemningen vendte.

De gamle romere sagde "Giv folket brød og skuespil", nutidsvarianten må vist være "Giv folket øl og Facebook" (måske er twitter endnu bedre, højst 140 tegn, ik' så meget man skal læse, hvis man altså kan få noget at læse).

For en ordens skyld, jeg har visse forbehold overfor DONG-salget til GS m.fl., men uden at have mulighed for at læse aftalen kan det ikke være andet end mavefornemmelser!

Nå, dette skulle være et spm, ikke en roman, men jeg kunne godt tænke mig en psykoanalyse af SF, i mangel af det hvad er det SF'erne vil opnå/har gang i?

Jeg er spændt på hvem de får som ny formand, det virker som en Kamikaze-mission!

 
 
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 30-01-14 17:27

Jeg kan da godt "oversætte": Hen til kommoden og tilbage igen,
hvis du kender denne gamle børneleg?

Man kan ikke samtidigt være et oversocialt venstre parti og få indflydelse hen over midten.


Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 30-01-14 17:44

Først var der børnebanden der flygtede fra partiet, da meningsmålingerne gik partiet imod - http://news.rapgenius.com/The-bilderberg-group-list-of-attendees-for-2013-bilderberg-group-meeting-annotated#note-1853362

Nu har vi lige hørt Astrid Krag ikke kan undvære ministerbilen. Måske er S nu gået på rovfiskeri i SF, de er åbenbart nemme at lokke. Som du også er inde på har partiet svært ved at holde på sine medlemmer. Så en splittelse af partiet vil jeg ikke undre mig over.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 30-01-14 17:52

Citat
Jeg er spændt på hvem de får som ny formand, det virker som en Kamikaze-mission!


Den resterende del af folketingsgruppen vil være enige om mange ting fremover, men de skal have politik mere til venstre, ellers får de ikke de tabte stemmer tilbage fra EL.

Man siger endda at de ved det kommende landsrådsmøde undgår kampvalg, det har ellers været fast tradition i SF i mange år.

Og Gert Petersen snurrer i sin grav.

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 30-01-14 17:54

Det sidste medlem af Børnebanden får ikke megen forståelse: http://www.bt.dk/politik/astrid-krag-svines-til-paa-facebook-efter-partiskifte

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-01-14 18:05


Citat
De sidste skal, ligesom DF, ALDRIG påtage sig (med)ansvaret for det ubehagelige, DF støttede jo DONG-salget til Goldman Sachs, lige indtil folkestemningen vendte.

Det gør vel ikke noget,at blive klogere. Et standpunkt skifte,generer ikke mig,nå det er til det bedre.

Men ellers må jeg sige at underholdningsværdien,som dagen skred frem,minder om Fremskridspartiets sidste timer. Også de medvirkende klovner,gjorde en bemærkelsesværdig indsats,for at gøre dagen minderig. Her tænker jeg ikke mindst på Ole Sohn:
Citat
- Det her er noget af det mest pinlige og latterlige, jeg har været med til.

Jeg er nok i den alder,hvor langtidshukommelsen virker bedre end korttids-samme,meeen,jeg husker endnu,hvor Ole Sohn kindkyssede med østtyskeren Walter Ulbricht. Husker også det kom frem,at han finansierede det kommunistiske bogforlag,med Sovjet Rubler.

Så hvem der er mest pinligt,kan nok diskuteres.

M.


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 30-01-14 18:26

Citat
Jeg er nok i den alder,hvor langtidshukommelsen virker bedre end korttids-samme,meeen,jeg husker endnu,hvor Ole Sohn kindkyssede med østtyskeren Walter Ulbricht. Husker også det kom frem,at han finansierede det kommunistiske bogforlag,med Sovjet Rubler.


Ole Sohn kan da bare fise over til EL og sætte sig i stuen med gammelkommunisten Frank Aaen.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 30-01-14 18:38

Jeg takker for de foreløbige bidrag, men raser over at høre dette er SF's største krise!?

I 1967, da partiet knækkede midt over og væltede regeringen, var nok en del større, men mediedækningen var en del mindre. Jeg hørte nyheden på radioen ved en pølsevogn!

Mit gæt om Ole Sohns fremtid er at enten skifter han til sosserne, eller mere sandsynligt, bliver usynlig løsgænger indtil valget, hvorefter han kan hellige sig sin blomstrende forlagsvirksomhed
Da fanden blev gammel gik han/hyn? i kloster!

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-01-14 19:01

Citat
De sidste skal, ligesom DF, ALDRIG påtage sig (med)ansvaret for det ubehagelige, DF støttede jo DONG-salget til Goldman Sachs, lige indtil folkestemningen vendte.
Det er så en sandhed med visse modifikationer, idet DF vendte sig imod salget, da de opdagede en lille, men nok så væsenlig detalje - nemlig - hvis Goldman Sachs i 2018 ikke kan sælge sine aktier til en højere kurs end de købte til, har staten forpligtet sig til at købe dem til salgskursen.
+ DF opdagede "et par hundrede" andre rævekager.

Nå det var SF vi skulle tale om.
Mit gæt er........... Jonas Dahl bliver ny formand.

Tommy
Ding Dong



Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 30-01-14 19:33

Citat
Det er så en sandhed med visse modifikationer, idet DF vendte sig imod salget, da......
DF er og bliver et holdningsløst parti. Det lever af populisme til det yderste, her sidst, hvor de skulle stemme for eller mod Dongs aktiesalg - ja så stemte partiet for. Holdningsløst. Så kom der nogle bemærkninger om at partiet ligesom godt kunne stemme med flokken, når spillet var tabt. Det er ikke liberalistisk eller socialistisk og har kun det erklærede mål at modarbejde indvandring. Det har arven fra Glistrup, Danmark skal være muhammedanerfrit og muhammedanerne skal indfanges, som han sagde. Bag hele DF's styrende partiholdning ligger udsagnet "Danmark for danskerne", som de selvfølgeligt ikke vil sige direkte. De bliver aldrig stuerene, som Nyrup sagde.

Accepteret svar
Fra : prio

Modtaget 200 point
Dato : 30-01-14 19:40


Citat
"SF'ere vil gladelig stille op til at give en milliard ud, men ikke til mødet om hvordan man skaffer milliarden!?"

Ja, det har Ole Sohn desværre ret i .

Enhedslisten har det jo på samme måde, så nu vil vi opleve SF og Enhedslisten konkurrere om at dele penge ud, uden interesse for, hvor pengene skal komme fra - da ingen af partierne har evnerne til at regere landet, og påtage sig et ansvar.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-01-14 19:44

Du er heller ikke stueren thyregod8
Men ros skal DF ha', de har ikke anvendt vold, som f.eks. gutterne fra einheil-listen.
Sidst gik det udover Jarlov, blot fordi han tilkende gav at han ikke var imod salget af DONG.

Tommy.



Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 30-01-14 20:01

Citat
Du er heller ikke stueren thyregod8


Den sveg nok, kaptajn. Du kan åbenbart ikke komme med andre kloge bemærkninger. Du må vel så tilhøre dette parti. Så jeg kan så kun sige, at du så heller ikke kan være stueren. Til det har jeg så kun et at sige: "Heil hintern"

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 30-01-14 20:06

Citat
Men ros skal DF ha', de har ikke anvendt vold


Tommy, er det virkelig dit alvor, at man skal ROSES hvis man ikke bryder landets love?

Eller er det kun nogle af landets love man skal overholde, men ikke våben-, racisme- og anden lovgivning, DF'ere bryder

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-01-14 21:02

Citat
Tommy, er det virkelig dit alvor, at man skal ROSES hvis man ikke bryder landets love?
I disse tider, JA..! Fordi, der er gået mode i at bryde loven, fortælle løgn, osv. Desværre er den nuværende regering et godt eksempel.
Så jo, absolut ros til DF.

Til Thyregod8
Citat
Den sveg nok, kaptajn. Du kan åbenbart ikke komme med andre kloge bemærkninger. Den sveg nok, kaptajn. Du kan åbenbart ikke komme med andre kloge bemærkninger. Du må vel så tilhøre dette parti. Så jeg kan så kun sige, at du så heller ikke kan være stueren. Til det har jeg så kun et at sige: "Heil hintern"
Så jeg kan så kun sige, at du så heller ikke kan være stueren. Til det har jeg så kun et at sige: "Den sveg nok, kaptajn. Du kan åbenbart ikke komme med andre kloge bemærkninger. Du må vel så tilhøre dette parti. Så jeg kan så kun sige, at du så heller ikke kan være stueren. Til det har jeg så kun et at sige: "Heil hintern"
"
Nej den sved så absolut ikke. Menæh, du kan da til en begyndelse læse dit eget svine indlæg igen. Bagefter kan du så fortælle mig, om ikke Poul Nyrup gang på gang har fortrudt denne udtalelse.
Citat
Du må vel så tilhøre dette parti.
Du må tro hvad du vil. Men jeg konkluderer så, at du tilhører Enhedslisten - alias einheil-listen. (den sved)





Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 30-01-14 22:12

Men denne her synes jeg er morsom, det må vel selv en DF'er også synes:

http://www.youtube.com/watch?v=0CsY_5KDOqM&feature=g-vrec

Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt han har faktisk fattet begge dele lige dårligt!“ – Piet Hein

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-01-14 23:02

Jo jo morsomt, absolut da! Men nu forstår jeg tysk (mit andet modersmål)
Så er det svært at få det talte til at harmonerer med den danske oversættelse/undersættelse.
Så desværre, det er ikke komisk for mig.

Noget andet......Jeg har set filmen, og den er rigtigt god.
Jeg husker også, at eliten mente filmen var noget makværk fordi instruktøren, havde givet Hitler menneskelige kvaliteter.


Men det var vel nazikortet du trak, hvis nu du skal være helt ærlig ?
Grunden til jeg spørger er, kommunister har for vane at trække nazikortet - hvorfor ved jeg ikke..? Og jeg forstår det slet ikke, når de så samtidig hylder kommunistideologien. Jeres kammerat Josef Stalin myrdede ca 90 millioner mennesker. Det er dog en klat, sku' jeg mene.



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-01-14 20:08


Her er lidt fornøjelig læsning til Thyregod8. Håber ikke det går ud over din weekend humør:
http://nyhederne.tv2.dk/politik/2014-01-31-df-stormer-forbi-s-efter-dong-ballade

D.v.s. en femtedel af befolkningen,ikke er stuerene,efter din mening. Der er jeg faktisk enig i.

Problemet er bare,at det ikke er den samme femtedel,du og jeg tænker på.

M.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 31-01-14 21:03

For at vende tilbage til "magtens åg", så er der himmelvid forskel på at stå udenfor, med rene hænder, have de "rigtige" meninger, og at sidde i maskinrummet og gøre det nødvendige med snavs på hænderne.

Hvis man generelt skulle karakterisere HTS/sossernes politik efter de fik "magten", er løftebrud vel det ene ord der rammer journalistbeskrivelserne bedst.

Løftebrud var der såmænd også under Fogh, DONG blev ikke privatiseret, TV2 blev det heller ikke, hverken på 100 dage (valgløftet) eller 10 år, der kom flere ekspertudvalg, nu var de bare enige med Fogh, økonomien gik amok, men stort set ingen pippede. Forskellen er nok mest at Fogh skræmte journalisterne, mens HTS i starten virkede som om hun blev skræmt af journalisterne (det sidste synes jeg er gået over).

SF kunne ikke stå for ågets pres, er der virkelig nogen der kan tro, at EL eller DF, hvis de sad med magten, ville kunne gennemføre deres våde og gratis drømme??

Vi husker lige, at Thulesen Dahl var idemanden til dagpengereformen, med halvering af dagpengeperioden mv., som har ramt ca 10 gange så mange som "planlagt", også R stemte for!

Som Palme sagde "Politik er det muliges kunst", men den største kunst er at overbevise vælgerne om at selv om noget kan være ubehageligt, kan det være nødvendigt.

Astrid Krag er blevet sosser, Ida Auken radikal, flere SF'ere har forladt deres tillidsposter, Mette Touborg er så'n lidt lala, hun gambler ikke borgmesterposten væk mod luftkasteller, det er godt nok hektisk



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 31-01-14 21:36

I firmaet - altså der, hvor jeg har min daglige gang, er det bandlyst ikke at lave fejl.
Fordi, det menneske der rigtig brænder for noget, kan ikke undgå at lave fejl.
-at lave en fejl eller to, det er menneskeligt - det er løgn så til gengæld ikke.

vagnr., du skriver:
Citat
Vi husker lige, at Thulesen Dahl var idemanden til dagpengereformen, med halvering af dagpengeperioden mv., som har ramt ca 10 gange så mange som "planlagt", også R stemte for!
Du skal lige ha' følgende med: Kristian Thulesen Dahl stillede for ca. et år tids siden et foreslag der lød nogenlunde således.
Dagpengereformen stilles i bero INDTIL beskæftigelsen forbedres. Og - fortsatte han, han erkendte, at DF havde været for hurtige med dagpengereformen.
Vi husker så lige på, at opbakningen til det foreslag var så som så..Det blev ihvertfald ikke vedtaget.

Citat
Astrid Krag er blevet sosser, Ida Auken radikal, flere SF'ere har forladt deres tillidsposter,
Nok ikke så meget med Astrid - men de SF-vælgere som har stemt på Ida i den tro, at hun ville varetage SF's politik - og istedet får radikal politik, de vælgere må eddermugme føle sig enormt og rigtigt meget snydt og bedraget.
Ida's "gamle" mor er edderrasende - og jeg forstår Mor Auken til fulde.




Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-02-14 06:52

Citat
Du skal lige ha' følgende med: Kristian Thulesen Dahl stillede for ca. et år tids siden et foreslag der lød nogenlunde således.
Dagpengereformen stilles i bero INDTIL beskæftigelsen forbedres. Og - fortsatte han, han erkendte, at DF havde været for hurtige med dagpengereformen.
Vi husker så lige på, at opbakningen til det foreslag var så som så..Det blev ihvertfald ikke vedtaget.


Såvidt jeg husker var det et af de sædvanlige "jeg gi'r, du betaler"-forslag, Thulesen Dahl manglede finansieringen, det har han til fælles med EL, SF nu de ikke er i regering, m.fl.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-02-14 15:16



Blandt de etablerede partier har de Socialdemokratiske borgmestre i gennemsnit sparet mest per indbygger i perioden 2010-2012.
Ser man bort fra Københavns Kommune, som udgør knap ti procent af den samlede kommunale økonomi og derfor skævvrider det samlede billede, så har en gennemsnitlig socialdemokratisk borgmester skåret 2.130 kroner af serviceudgifterne per borger fra 2010 til 2012.
Medtages Københavns Kommune er besparelsen på 1.800 kroner per indbygger i de socialdemokratiske kommuner.



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-02-14 18:50


Er dette mon en fraktion af SF:

http://folkets-valg.dk/

M.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-02-14 19:01

Efter et par ugers arbejde - incl. ministerbil + det løse, scorer man lige 1.7 mill.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2208139.ece

DF og Enhedslisten er dog klar til at ændre på reglerne om ministrenes eftervederlag.

- Vi kunne finde mange andre ting at bruge pengene bedre på, siger Peter Skaarrup, gruppeformand i DF.

Også Enhedslisten er på banen:

Enhedslisten har flere gange stillet forslag om, at man ændrede på de mildest talt lukrative ordninger som ministre og folketingsmedlemmer har, siger Pernille Skipper.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-02-14 19:17

Citat
Dette kan kun lade sig gøre hvis vælgerne for direkte indflydelse på den politiske beslutningsproces. Og da det er grundloven der tildeler magten i Danmark må Danmarks Riges Grundlov ændres, så det er folket, ikke kun "kongen og folketinget i forening", der har lovgivende magt.


Grundlovsændring??????

Sammenlignet med det er selv de tilbageværende SF'ere nærmest rationelle!!??

Gad vide hvor mange af de omkring 200.000 der protesterede mod DONG-salget der har kendt bare det minimum til aftalen, som man kunne læse på Finansministeriets hjemmeside?

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/10/11-mia,-d-,-kr,-d-,-fra-private-investorer-til-dong-energy/

Ikke at jeg er begejstret for Goldman Sachs, men hvis man mangler penge må man jo tage imod det bedste tilbud man kan få, desværre var fagforeningernes "tilbud" mere PR end penge!

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-02-14 19:31

Tommy, Folketinget er inficeret af religion:

Matthæus: "Den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."



Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-02-14 20:06

Saa kjært som det vilde være mig at give Dem ret igjen.

Ønsker De at logere Dem hos mig, ejer jeg kun eet Gjæstekammer, og deri logerer en Broderdatter af mig, som har været her siden afvigte Sommer. Lev vel! Gud lade Dem fremdeles gjøre heldig Fremgang! det ønsker af Hjertet

Deres hengivne Ven Tommy.


Ej det pjat, du har ret vagnr.


Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 01-02-14 20:55

Ang. Goldman sachs, det er i sidste ende en politisk holdning om man lade samfundet have den fulde kontrol med selskabet, da der stærke samfundsinteresser i selskabet eller man vil synes det skal ud i private interesser, som det er vedtaget.

Men jeg tror Corydon har personlige private interesser i salget til G S. Han er medlem af en international hemmelig lukket loge, hvor næstformanden Michael Evans for Goldman Sach også er medlem. G S er altså ikke en tilfældigt virksomhed, der har budt på Dong. Ved mødet i sommer var også bestyrelsesformanden for Dong med som gæst. Det lugter langt væk.

http://news.rapgenius.com/The-bilderberg-group-list-of-attendees-for-2013-bilderberg-group-meeting-annotated#note-1853362

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 01-02-14 21:13
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-02-14 22:09

Thyregod8, tror du selv på det du skriver og linker til??

DONG FJONG og et link til noget der ikke er bilderbergs hjemmeside?

Hvis du kigger her

http://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberggruppen

kan du se hvilke danskere der har deltaget i Bilderbergmøder, toppen af -ikke poppen- men af erhvervslivet, medierne og vores politiske liv, bl.a. statsministrene Krag, Hartling, Nyrup, Fogh og HTS.

Men de er alle korrupte og medlem af en hemmelig sekt?

Jeg opfatter Bilderberg som en slags international VL-gruppe, men der, som alle andre steder, kan mennesker mødes, og sød musik (aftaler, m.v.) kan opstå.




Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-02-14 22:39

Det korte ad det lange, GS er ikke de mest reelle at lege med.


Sakset fra Wikipedia.
Citat
Goldman Sachs er dog kendt for sin risikovillighed og berygtet for sin rolle under finanskrisen, hvor man med den ene hånd tilbød højrisikolån til boligkøbere, samtidig med at man med den anden hånd spekulerede i, at boligmarkedet ville kollapse.[6] Der var tale om en slags pakker af høj-risikable boliglån, de såkaldte subprime-lån, som Goldman Sachs i stor stil afsatte til bl.a. institutionelle investorer i Europa. Samtidig med, at Goldman Sachs selv spekulerede i, at det amerikanske boligmarked ville falde sammen. Skandalen førte til, at en senatskomité undersøgte investeringsmetoderne, men Goldman Sachs afviste at have gjort noget ulovligt. I juli 2010 fik selskabet dog den største bøde i amerikansk børshistorie af Finanstilsynet (SEC) for at have 'misinformeret kunderne om et investeringsprodukt'. Bøden lød på 550 millioner dollar, cirka 3 milliarder kroner.[7] Dette beløb svarede dog nogenlunde til en uges omsætning for Goldman Sachs, konstaterede Financial Times dengang.[8]


Investorer med den moral ville jeg nok holde mig meget langt fra.

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 01-02-14 22:58

Citat
Men de er alle korrupte og medlem af en hemmelig sekt?


vagnr, det er jo ikke det jeg skriver. Jeg skriver, at det er meget mistænkeligt, at Corydon får vedtaget salget netop efter det møde i sommer, hvor Næstformanden for G S og formanden for bestyrelsen for Dong var tilstede. Iøvrigt et privat medlemsskab, så der findes ingen notater i finansministeriet. Det har jo ikke noget med andre danskeres medlemskab at gøre. Det, at andre fremstående danskere er medlem af sådan en loge, sætter dem jo ikke automatisk under mistanke.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-02-14 23:00

Lad den, der er uden synd, kaste den første sten, for nu at blive i biblen!

Jeg ville da ikke give Goldman Sachs hånden uden at tælle mine fingre bagefter, men det samme ville gøre sig gældende med Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og mange flere.

Men når jeg tænker på specielt den del af GS-aftalen, der giver dem 100% af fortjenesten, men de skal kun betale 40% af tabet, synes jeg da ikke det er rart!

Men hvis det er bedste bud, er det bedste bud

Mit problem ligger primært i risikovilje. Hvis man går ind på et kasino, med 1000 kr i lommen, og ved man får hele gevinsten hvis man vinder, men kun skal betale 400 kr hvis man taber, bør ethvert rationelt menneske blive mere risikovillig, odds er pludselig blevet meget bedre.

Så når GS er valgt bl.a. fordi de kan styrke ledelsen i DONG, kunne de sikkert ønske en mere risikabel (=større tabs- og gevinstrisiko) end hvis de var ligeså udsatte for tabsrisiko som de andre deltagere.

Det element har jeg ikke bemærket i debatten (det kan sagtens være forbigået min opmærksomhed), der er godt nok skrevet meget om "sagen"


Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 01-02-14 23:27

Det, der er den fremherskende holdning er, at G S har et temmeligt blakket omdømme i USA og verden. Virksomheden har ingen styrende moral ud over at udnytte verden for at grave mest til sig selv.
Hvis den politiske holdning er, at lægge den tilførende kapital ud til privat kan løsningen jo umiddelbart være OK.
Men så kommer blot de kedelige nævnte faktorer ind i billedet.
Modsat kunne regeringen udmærket have valgt at optage et lån i udlandet, endda på billige vilkår og tilført kapitalen den vej. Selvfølgelig ville regeringen/samfundet så være inde i en hasard position, men samfundet skulle jo også betale til G S. Der spiller samfundet også hasard.
Ved at vælge selv at tilføre kapital, havde samfundet haft 100 % kontrol over dette vigtige område.

Det er jo her krisen i SF starter.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 01-02-14 23:34

Thyregod8, jeg har åbenbart misforstået???

Citat
Ang. Goldman sachs, det er i sidste ende en politisk holdning om man lade samfundet have den fulde kontrol med selskabet, da der stærke samfundsinteresser i selskabet eller man vil synes det skal ud i private interesser, som det er vedtaget.

Men jeg tror Corydon har personlige private interesser i salget til G S. Han er medlem af en international hemmelig lukket loge, hvor næstformanden Michael Evans for Goldman Sach også er medlem. G S er altså ikke en tilfældigt virksomhed, der har budt på Dong. Ved mødet i sommer var også bestyrelsesformanden for Dong med som gæst. Det lugter langt væk.


GS køber 19% af DONG, og får noget indflydelse udover 19%, men det er vist langt fra at "have den fulde kontrol med selskabet"?

Citat
Men jeg tror Corydon har personlige private interesser i salget til G S.


Mener du han får sorte penge under bordet?

Da jeg sad som chef i det offentlige, deltod jeg i ikke-nødvendige møder, seminarer, jubilæer mv., når jeg kunne se en rimelig arbejdsmæssig interesse i det, ellers havde jeg sjældent "tid".
Det er langt nemmere at tale med de folk man har brug for i mere uformelle rammer, M/K'en man har brug for er der, uden mellemled, og stemningen er bedre.

At Corydon skulle rende rundt og mele sin private kage på Bilderberg-møder (eller andre steder) opfatter jeg som utænkeligt, han ville miste enhver anseelse og dermed enhver chance for at blive en stor mand i det private erhvervsliv, med hyre langt over den "sølle" ministerløn.

De politikere jeg har kendt, har brændt for "sagen", de kunne vist alle have fået fordoblet lønnen, og 3-4 doblet timelønnen, ved at skifte til noget privat.

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 01-02-14 23:49

Samfundet ejer i forvejen Dong. Hvis aktiekapitalen udvides med 19 % har samfundet altså ikke den fulde kontrol. Selvfølgelig kan samfundet bestemme, men når der er andre parter, som her, har samfundet mistet indflydelse.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 02-02-14 07:45

Citat
Selvfølgelig kan samfundet bestemme, men når der er andre parter, som her, har samfundet mistet indflydelse.


Det kan man ikke være uenig i, men det har i mange år været den blå plan at lave DONG om til et børsnoteret aktieselskab, det fremgik ligefrem af Foghs løftebrudsramte regeringsgrundlag

http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/35670/regeringsgrundlag_dong_saelges_-_femern-bro_bygges.html?hl=VmVuc3RyZQ,,

Hvis det lykkes at få DONG på fode og det bliver børsnoteret er jeg sikker på det bliver en folkeaktie, a la Vestas, tidligere! Det er set fra statens side genialt, det er næsten umuligt for de mange tusinde private aktionærer at samles og få indflydelse, og så kan selv en beskeden statslig aktiepost bestemme.

GS vil givetvis sælge deres aktier, når de kan score nok kasse.

Godkendelse af svar
Fra : vagnr


Dato : 26-02-14 09:27

Tak for svaret prio.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste