/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 27506
Nordsted1 27077
molokyle 26790
Klaudi 19598
o.v.n. 17081
dova 16026
3773 15582
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
To sjaele En tanke
Fra : svendgiversen
Vist : 911 gange
201 point
Dato : 02-08-08 20:51

Hvor stor er sandsynligheden for at to kandu brugere stiller det samme spekulative spørgsmål?
Og så inden for en måned??

Jeg tænker specielt på mit spørgsmål om dynebetrækkers tiltræknings kraft,
og så Atie' s tilsvarende spørgsmål, nu udvidet med dynebetrækkers præference...

Når du Aktie spørger nu, er du også lige begyndt at vaske i maskine?
Hvis ikke, hvorfor spørger du så først nu??

Og hvad får dig dig til at undre dig; eksempelvis kenderdu Coriolus kraften???

Andre må naturligvis også gerne bidrage...



 
 
Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 02-08-08 21:03

Citat
er du også lige begyndt at vaske i maskine?
Brugte du vaske brædt før svendgiversen sandsynligheden er vist meget lille for at to brugere stiller næsten samme spørgsmål, men i praksis dur sandsynligheds beregning ikke, det er bevist gang på gang, lad være at spørge efter eksempler, jeg kan ikke huske specifikke eksempler

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 02-08-08 21:05

Det er da ikke så usandsynligt, det kan jo være en udsendelse i TV der har sat tanker i gang. Eller noget der står i avisen. Og jeg har lagt mærke til at der ofte er IT spørgsmål i forbindelse med at IT bladene udkommer.

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 02-08-08 21:09

Citat
Coriolus kraften???


Jeg troede det hed Coriolis kraften?

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 02-08-08 21:11

Tænk lige på svendgiversen. Der er kvinder bag alt. Også bag vaskemaskiner

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-08-08 21:18

"To sjæle en tanke"

Udtryk for at to personer tænker det samme.

Udtrykket stammer fra tysk zwei Seelen und ein Gedanke med samme betydning. Men det har en ældre og fuldstændigere form zwei Seelen und ein Gedanke, zwei Hertzen und ein Schlag "to sjæle og én tanke, to hjerter og ét slag", hvad der er en beskrivelse af to personer, der ikke alene 'tænker det samme' men også 'med hjertet føler det samme' nemlig kærlighed for hinanden. Det stammer fra et tysk skuespil "Der Sohn de Wildnis" fra 1842 af forfatteren Friedrich Halms.

Ovenstående er fra "Hvorfor siger vi sådan" en af Politikens ordbøger.

Så måske er det en, der står dig nær, der skrev spørgsmålet.

Men hvis du ser på de spørgsmål, der er skrevet på kandu, så er der maaaange gengangere.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 02-08-08 21:22

Coriolus Kraft:
http://en.wikipedia.org/wiki/Coriolus_force

Påvist af Coriolis

Og Atie og jeg kender vist ikke hinanden?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 02-08-08 22:03

Når det også undrer mig...

For over 100 år siden, eksempelvis i bilernes barndom, gik der typisk halve eller hele år,
mellem hver ny opfindelse.

Senere efter anden verdenskrig var der typisk under en måned mellem konkurerende patent ansøgninger, fordi man læste de samme tidsskrifter...

Så kom internettet og der gik timer, somme tider kun minutter, mellem identiske patent ansøgninger

Mon ikke Atie, direkte eller indirekte, er blevet inspireret af udløbere af mit spørgsmål?
Ellers er vi ude i overdrevet med sandsynligheder...

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-08-08 22:17

Citat
Mon ikke Atie, direkte eller indirekte, er blevet inspireret af udløbere af mit spørgsmål?


Det kan da godt være, men hvad kan det bruges til ??

Læs i slægtforskning hvor mange "forskellige" brugere, der på næsten samme tid interesserede sig for "Rudolph"

Det sker næsten dagligt, at der bliver "spurgt om det samme", som der har været spurgt om dagen/dagene før.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-08-08 22:19

Jeg er også i tvivl om, at Inge Norus ville kunne svare på spørgsmålet om dynebetræk, der tiltrækker småting i vaskemaskinen

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 02-08-08 22:46

Til ikke engelsk kyndige med interese for Coriolis effekten kan dette måske bruges..

Godt forklaret link der beskriver fænomenet med udløbs retningen i en håndvask:

http://www.nbi.dk/~lautrup/artikler/bathtub.pdf

klippet fra http://da.wikipedia.org/wiki/Corioliseffekt


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 02-08-08 22:51

Læser man mere end første side, skal der også en god portion matematisk indsigt til

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-08-08 08:22

sy lynlåse i dyne og hovedpudebetræk ! nul der lister sig derind

Kommentar
Fra : troldenesdhb


Dato : 03-08-08 13:01

Coriolis -kraften:
Jorden roterer som bekendt en omgang om sin egen akse i løbet af 24 timer. Befinder man sig på ækvator - f.eks. i Nairobi - vil man på 24 timer tilbagelægge en strækning på 40.176 km, svarende til jordens omkreds ved ækvator. Rotationshastigheden er altså her ca. 1.670 km i timen. På de højere bredde-grader, bliver jordens omkreds mindre, og rotationshastigheden ligeså. Ved 60 ° bredde er jordens omkreds ca. 20.000 km, og rotati-onshastigheden således 835 km / t. ( se fig. 7)
Dette betyder at en vind som blæser fra nord mod syd, vil bevæge sig mod områder med stadig større rotationshastighed. Vinden vil derfor ikke bevæge sig i den direkte nord - sydgående retning, men vil afbøjes mod højre (vest). Omvendt vil nordgående vinde fra f.eks. ækvator, bevæge sig fra et område med stor - mod områder med mindre rotati-onshastighed. Vinden vil således på sin vej nordover, have en større hastighed mod øst end jorden under den. Vinden vil derfor afbø-jes mod højre, idet den blæser mod et områ-de øst for dens udgangspunkt.
Endelig skal det fastslås at:
• Vindenes afbøjning vokser med afstanden fra ækvator, fordi forskellen i jordens ro-tationshastighed mellem de forskellige breddegrader bliver større og større med voksende afstand fra ækvator.
• Ved jordoverfladen vil afbøjningen af vin-dene være mindre pga. gnidningsmodstan-den fra jorden. Omvendt vil vinde i høje luftlag (over 1500 m), hvor jordens gnid-ningsmodstand ikke gør sig gældende, kun-ne opnå en maksimal afbøjning (90 ° ).
• Afbøjningen vokser ved stigende vindha-stigheder.
Fig 7. Jordens rotationshastigheder
Vi skal nu se hvad dette betyder for luftcirku-lationen mellem ækvator og Nordpolen.
Ved ækvator stiger enorme luftmasser til vejrs - op til 10-15 km højde. På den nordlige halv- kugle vil denne luft (antipassat) strøm-me mod nordøst pga. af Coriolis-kraften, og omkring 30 ° N. bredde vil afbøjningen være så kraftig, at vinden nu blæser langs med breddegraderne. Der sker herved en ophob-ning af luft i ca. 10-12 km højde omkring 30 ° N bredde. Da lufttemperaturen er lav i høj-den, vil luftmassens rumfang mindskes og dermed stiger luftens massefylde (vægt pr. rumfangsenhed). Luften bliver tungere og vil derfor synke ned. Hermed skabes et såkaldt dynamisk højtryk ved jordoverfladen (se fig. 8).
12 KLIMATOLOGI
Grænseområdet mellem den kolde og den varme luft kaldes for polarfronten. Langs po-larfronten vil varm luft - pga. den mindre massefylde - blive hævet op over den kolde luft, herved opstår en varmefront.
Disse højtryk ligger bl.a. over oceanerne, ved Azorerne, Hybriderne, Hawaii - og kendes og-så fra middelhavsområdet. Højtryksdannelsen over oceanerne skyldes også den kraftige for-dampning fra havet. Ved fordampningen bru-ges varme, hvilket medfører en vis afkøling af luften ved havoverfladen, som dermed også fremmer den nedadgående luftbevægelse.
Andre steder langs polarfronten vil det være den kolde polarvind som skubber sig ind under den varme luft - herved dannes en koldfront. Langs denne polarfront dannes der hele tiden såkaldte "dynamiske vandrende lavtryk”, - også kaldet cykloner - som bevæger sig fra vest mod øst. Lavtrykkene dannes over havet og bevæger sig herfra indover Vesteuropa.
Fra disse dynamiske højtryksceller vil luften nu strømme mod syd / ækvator som nordøst-lige passatvinde. Denne luftcirkulation mel-lem ækvator og de subtropiske områder kal-des også for en "Hadley" -celle. Fra de subtro-piske højtryk vil der mod nordøst strømme en varm luft: Vestenvinden. Vestenvindens var-me subtropiske luft vil omkring 50-60 gr. bredde støde sammen med den kolde Polar-vind som blæser fra højtrykket ved Nordpo-len, og mod sydvest.
Årsagerne til dannelsen af disse lavtryk er meget kompliceret, idet de opstår som en kombination af flere faktorer. Dels afbøjnin-gen af vindene som følge af jordrotationen, dels at de vinde som mødes langs polarfron-ten er h.h.v. kolde og varme, og endelig som følge af luftstrømninger - de såkaldte "jet-strømme", i højere liggende dele af atmosfæ-ren.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 03-08-08 13:16

Hold da op. Jeg anede ikke, at du vidste så meget om Coriolis kraft. Flot

Accepteret svar
Fra : atie

Modtaget 201 point
Dato : 03-08-08 17:07

Citat
Mon ikke Atie, direkte eller indirekte, er blevet inspireret af udløbere af mit spørgsmål?
Ellers er vi ude i overdrevet med sandsynligheder...
Næ Svend Giversen. Jeg er ikke blevetinspireret af dit spørgsmål, jeg har jo først læst det, da Ans gjorde mig opmærksom på det. Nu er der altså ikke sådan at jeg sidder her og læser alt der bliver skrevet, så kunne jeg jo sidde hele dage og nætter, så det er et rent tilfælde at jeg har stillet det spørgsmål, og det er jo noget der har drillet mig i mange år, bare ikke da jeg brugte vaskebrædt. - Så I kan godt komme i gang med sandsynligsheds beregningen. Det var efter jeg havde flået den store sæk (dynebetræk) ud af min vaskemaskine jeg gik ind her og skrev. Men jeg er da ikke så dum at jeg ikke er klar over at andre har haft det samme problem.
Og nø jeg kender ikke Svend Ser du godt ud? eller er du meget klog. Du er ihvertfald sjov Her på en søndag med fodbold i tv er man jo tvunget ud af stuen og ind til skærmen PC. Der er jo så meget kvinder ikke forstår. ha ha...

Kommentar
Fra : ans


Dato : 03-08-08 17:53

Fint atie, så har du dementeret påstanden

Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 04-08-08 08:29

Tak for svaret atie.

Godt at andre også undrer sig, men mærkeligt vi spørger om det samme samtidigt...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173452
Tips : 31650
Nyheder : 719565
Indlæg : 6382310
Brugere : 218248

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste