/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21638
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
AlternativTyveri(For)Sikring
Fra : svendgiversen
Vist : 1130 gange
100 point
Dato : 02-11-06 20:49

Jeg er lige kommet hjem fra en forretnings rejse, over en uge i USA...
Samtidigt benyttede min kone lejligheden til at besøge sin familie i Hovedstaden,
så vort hus, i et ellers roligt villa kvarter, stod tomt i en uges tid.

Da vi kom hjem var der brudt ind, via en terrasse skydedør,
den var brudt op med tydeligt synlige spor, så ingen tvivl hos politiet om indbrud.

Fjernet var:

Vor ret nye fladskærms TV; et 32" LCD, købt primo 2005 til knap 20.000 kr,
plus en såkaldt service forsikring tegnet via Fona på hele 1700 kr.
I dag kan et tilsvarende TV købes for under det halve...

Og vort digitale camera, en "mursten" købt for over 5 år siden billigt i Flensborg for ca 7000 kr.
I dag kan vi få et meget mindre camera til under 3000 kr, der kan meget mere...

Plus min vielses ring i guld, min kones tilsvarende ekstemt lille ring tog de ikke,
(er hun nu fortsat forlovet/bundet i ægteskab, mens jeg er frit stillet?).

Andre langt større værdier, som sølvtøj, malerier og spiritus var urørt,
og der var strøet omkring med papirer, tomme punge, etc. men heldigvis intet hærværk.

Vi er forsikret hos Codan med en combi forsikring, hvor vi normalt får bonus penge tilbage,
hvis vi ikke har haft forsikrings omkostninger dette år.

For fjernsynets vedkommende,
skal vi da forsøge at få dækket tyveriet via service kontrakten, for at undgå bonus tab hos Codan?
Vi får jo næppe det vi betalte, så vi kan købe to nye fjernsyn; hvordan er reglerne??

Og for cameraet købt biligere i udlandet, hvordan erstattes dette???

Når vi nu gen-anskaffer, kommer tyvene så ikke snart tilbage og sjæler vore nyanskaffelser?

Jeg har overvejet at grave en rævesaks ned uden for vor terrassedør, men er selv ret glemsom!!! Er der andre og bedre forslag: Fra Elektrisk hegn til Video overvågning??
Hjælp Svend













 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-11-06 21:01

du kan sikre dig så meget du vil - reelt kan du ikke gøre mere end at låse døren og håbe det bedste - indbrudstyvene idag er fuldt klar over hvad diverse overvågning og tyverisikring er værd - inkluderet at de netop ved de har tid nok til deres forehavende. Surt men sandt .

Det bedste er en god forsikring - og en tyverialarm - evt diverse andre ting som kan bruges - der er skafor godkendt - det giver godt nok nogen merudgifter - men samtidig også en rabat hos dit forsikringsselskab.

Prøv at forhøre dig hos dit forsikringsselskab om det - de har samarbejde med godkendte vagtselskaber med overførsel til kontrolcentral.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 02-11-06 21:54

Svend - du skal alliere dig med et lokalt vagt- og sikringsselskab der som regel er hurtigere på pletten end hvad de store aktører på markedet er......


Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-11-06 22:06

En forebyggelse kunne også være ikke at oplyse på nettet hvornår du tager på ferie.

Det gjorde du bl.a. her på kandu før du tog til USA/Iowa


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 02-11-06 22:25

Ret nedslående, og rigtigt jeg var så naiv at fortælle om min kommende rejse.

Hved med at skrive på fjernsynet: "Dette TV er sjålet hos Gitte og Svend"
vil det ikke reducere handelsværdien?

Iøvrigt ser jeg tilbud om fjernsyn som vort helt ned til 3-4000 kr,
hvis vi nu købte et og det var vort eget stjålne... sikke et tilfælde.

Jeg efterlyser stadig gode alternative tyveri sikringer...
og hvordan jeg skal forholde mig forsikringsmæssigt, Svend


Accepteret svar
Fra : bentjuul

Modtaget 100 point
Dato : 02-11-06 22:31

Mærkning af effekterne og skiltning med dette - samt naboovervågning og skiltning med det, desuden er tænd og sluk ure fordelt rundt i huset hvor lamper tænder og slukker og en radio der spiller ind imellem, er et nogle råd der ikke koster særligt meget.

Desuden at post, aviser og reklamer fjernes dagligt af en venlig nabo et godt råd.

Prøv også at se denne side http://www.stopindbrud.dk/

//bentjuul

Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 02-11-06 22:38

Det er et kendt problem at der bliver stjålet f.eks lidt ældre b&o modeler. tyvene ved at ejeren anskaffer sig nyt i samme kvalitet..
Du kan få koblet en GPS enhed på de dyre ting. det koster et oprettelses gebyer og så ca 1000kr om året pr enhed.. måske en god ide at få i et dyrt fjersyn og i en af de dyrer højtalere.

Du kan også installer en røgkanon. mener det tar 15-20 sek og så kan man intet se overhovedet. alt bliver sort..
Jeg så der var en i de reklamer til denne uge, men kan ikke huske hvor.

Du kan få en ordentlig låge i inkørslen, som er koblet på alarmen på huset..hvis alarmen går, så lukker lågen og de slipper ikke afsted med mere end de kan bære derfra.
virker selfølgelig kun hvis du har en længerer indkørsel.


Junior

Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 02-11-06 22:40

her er en demostration af en røgkanon http://www.g4s.dk/tageslor_film.avi

Kommentar
Fra : holniels


Dato : 02-11-06 22:45

Hei Svend,en lille kommentar,sorry du,men hvorfor lod du vielsesringen blive hjemme????,he he



Kommentar
Fra : e.c


Dato : 02-11-06 22:46

Her hos os har nogle meget nysgerrige naboer (os selv incl.) som holder øje med de andre.
Ingen får afhentet noget, uden at have fortalt det først.
Jeg er dog holdt op med at kigge ind, når nabokonen tager bad. De har nemlig en håndbruser som kan sprøjte tæmmelig langt.

Og ja Kandu er et stort forum, med mange forskellige mennesker, så jeg fortæller heller ikke hvornår jeg ferierer.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-11-06 23:04

Den serviceforsikring du har tegnet hos Fona dækker da ikke indbrud, så det er Codan du skal have fat i.



Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 02-11-06 23:26

Kan godt være Svend, at du har annonceret hvornår du ferierer, men brugerne på Kandu er da almindeligvis ikke bekendt med andre brugeres adresse. Såååå mon dog, at det er en Kandubruger?

Ud over alle de andre gode råd du har modtaget for at hindre fremtidige indbrud, så kan jeg da sige, at en sensor der tænder MEGET lys, når nogen indenfor parcellen bevæger sig er effektiv. Ubudne gæster kan ikke li MEGET lys.



Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 07:29

Citat
Ubudne gæster kan ikke li MEGET lys.

høh de fleste indbrud foregår faktisk om dagen - hvor er det lige at alle går rundt og forbinder tyveri og nattetimer ????

Citat
lokalt vagt- og sikringsselskab der som regel er hurtigere på pletten end hvad de store aktører på markedet er
... tjaahhh hvis de har en godkendt kontrolcentral og personalet ikke lige er i den anden ende af landet - langt væk - og så er der lige det at vagtfunktionæren ikke fanger tyve (må han ikke) han kommer kun for at observere (evt afdække) og skal være på stedet indenfor 45 minutter - rigtig god tid for tyvene til at opnå det rigtige resultat (for dem)





Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 07:31

byg en voldgrav - sæt krokodiller ud - lad være med af fodre dem når I skal hjemmefra

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 07:31

og fjern hejset til vindebroen

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 07:40

Citat
Iøvrigt ser jeg tilbud om fjernsyn som vort helt ned til 3-4000 kr,
hvis vi nu købte et og det var vort eget stjålne... sikke et tilfælde.
... har du lært noget af indbruddet ???

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 03-11-06 08:53

Du kan bøbe så meget udstyr som du vil, til at prøve at forhindre indbrud, men tyvene ved somregl godt hvordan man kommer ind alligevel... Et vindue kan smadres, uanset om du har super-lås på eller ej...
Det bedste råd jeg kan give dig, er at anskaffe dig nogle gæs, eller en stor bidsk hund. Gæsne er ret effektive, da de larmer som bare pokker, så snart de ser mennesker. Hunden, ja det siger jo sig selv
Men ellers kan du ikke effektivt gøre noget for at forhindre indbrud. Hvis de vil ind, så kommer de det desværre også...

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 09:16

gæs - ja - det er bare de færreste steder det er tilladt at lade dem rende i haven og det forhindrer såmænd heller ikke et hurtigt bræk.

Hund ??? naaahhh - hvem skal passe den når der ingen er hjemme ??? og hvem vil omgåes en bidsk hund til daglig - eller passe den som fremmed ???

jeg tror på voldgraven med sultne krokodiller

svend - snak med codan og forhør dig hvis du absolut vil gøre noget - ikke at der er nogen garantier - men så dækker forsikringen da i det mindste ret godt

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 03-11-06 10:21

Citat
(er hun nu fortsat forlovet/bundet i ægteskab, mens jeg er frit stillet?).


Det er vist noget, du må diskutere med Gitte-pigen...

Jeg føler med Jer; det er ikke rart at vide, at ubudne gæster har gået rundt i ens hus.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 03-11-06 11:32

Det er da ose rigtigt miritdk. SÅ viis du dog er.

Når tyvene kommer om dagen, er der da ingen grund til at lave "tyvelys" om natten... og da de alligevel kommer ind ad vinduerne, er der heller ingen grund til at sikre dem, og da vagtselskabet alligevel kommer for sent, er der heller ingen grund til at bruge penge på det. Så tilbage står faktisk kun dit orakelsvar med krokodillerne.

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 03-11-06 11:51

Hmm... Ellers kan man gøre som de gør syd på... Sætte træmmer for alt hvad der ligner vinduer og døre... Så har du dig et fint lille fængsel...
Ved så ikke hvor charmerende huset så bliver, og det vigtigste, hvor rart det så er at bo der...?

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 12:08

gitter = mekanisk sikring og tjahhh

jamen klumme - visheden (ikke lige VIIS) kunne jo komme fra erfaring

en gang var der en reklame sådan nogenlunde " lad ikke dit hus være alene om natten" - jeg vil nok sige lad aldrig dit hus være alene ! (det er så et problem)

fordelene ved diverse alarmer - vel at mærke med overførsel til godkendt kontrolcental - ligger i at forsikringen har godtaget sikringen og derved opnåes den værdi til at anskaffe sig nyt osv uden den store "ballade".

At være på forkant med de snedige kriminelle er en hel videnskab - som ingen helt kan hamle op med.

Selvfølgelig er der en vis tryghed (falsk ? ) ved at investere i forskellige alarmer og andre sikringer - men ingen definitiv løsning for sikkerhed mod indbrud. Den forsikringsmæssige tryghed er nok den eneste man i virkeligheden kan regne med.

Desuden - virkelig uerstattelige ting som papirer af værdi - uerstattelige genstande (smykker osv) bør ligge i bankboks og ikke i hjemmet.

held i uheld svendgiversen at du/I ikke fik fik hærget huset også




Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 03-11-06 12:15

Ja, konklusionen i forhold til en del af indlæggene er: gør det så let for tyvene som overhovedet muligt, de kommer alligevel ind

Men jeg er fortsat af den mening som jeg beskrev kl. 22.31 i går, at man med simple ting kan forebygge en del.

//bentjuul

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 03-11-06 12:32

bentjuul Ja sæt kaffe og blødt brød frem. Nå men det er jo alt sammen sagt i en god mening.

Det pudsige og groteske er, at hvis skadelidte tager de bavianer på fersk gerning og gir dem en herrerøvfuld, så blir han sigtet for vold. Ved det fra en nu afdød bekendt, som gjorde dette for år tilbage. Han fik 60 dages hæfte, som tak for ulejligheden. Tju hej hvor det går LOOL

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 12:36

OG - vagtfunktionæren der bliver sendt ud kan også komme i en situation hvor han kan pågribe bavianerne... men må heller ikke gøre noget som helst iflg rigspolitiets regler for vagtvirksomhed - så selv her kan selvtægt virke omvendt

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 03-11-06 19:27

Tak for den overvældende tilslutning og de mange gode råd;
kandu har oversigter over køb af hunde, men hvor køber man krokodiller?

Umiddelbart har bentjuuls link til stopindbrud givet mig de fleste gode råd...

Og for en gangs skyld har ans ikke ret:
>Den serviceforsikring du har tegnet hos Fona dækker da ikke indbrud...

Jo den gør, udvidet service forsikring til hele 1700 dækker også indbrud,
så vi skal ind til Fona i morgen for at handle:
Valget står mellem (igen) et Phillips PF9531 eller et Sony 32V 2000 AEP,
begge 32" LCD til 15.000 kr.
Er der nogen der kan anbefale det ene frem for det andet?
Hvis ikke, det gamle beslag på væggen kan bruges igen til Phillips ikke til Sony.

Hilsen Svend




Kommentar
Fra : e.c


Dato : 03-11-06 19:44

I Florida har de aligatorer til at passe på naturen. Du kunne ha' snuppet sådan en med hjem.
En aligator kan tage en meget størrer mundfuld.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-11-06 19:46

rent faktisk kan man jo købe alligatorer herhjemme (burde være forbudt) - men det tager tid at fodre de små kravl op

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 04-11-06 14:12

>Valget står mellem (igen) et Phillips PF9531 eller et Sony 32V 2000 AEP...
>Er der nogen der kan anbefale det ene frem for det andet?

Dette spørgsmål hører nærme hjemme under (Monitor) skærme,
(Hvorfor har kandu ikke et TV Forum?)
Så jeg spurgte her og fik 2-3 svar, som hjalp mig...

Her er gengivet min tak under "skærme":
Også tak her, Svend
"
Tak for hjælpen,
Fona tilbød mig først et Phillips PF 9531 til ca 1500 kr,

med informationer herfra kandu bad jeg om at få et PF 9731, pris hos Fona tæt på 20.000 kr,
og ved at oplyse de lavere net købs priser og true med at køre til Flensborg (vi bor i Sønderborg)
fik jeg lovning på dette med plus 3 HD teknologi, (PF 9531 har kun 2 HD teknologi)...

Jeg lånte oven i købet et PF 9531 indtil det andet med nyeste teknologi kommer,
jeg er vist den første hos Fona der anskaffer dette, måske en af de første i Danmark?

Nu er jeg spændt på om jeg kan se forskel når ombytningen finder sted??

Jeg lader spørgsmålet stå lidt,
I har hjulpet mig til at få et bedre produkt for de samme forsikrings penge...
Tak for det, Svend
"

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 04-11-06 14:35

Stil nu ikke den tomme papkasse udenfor........................vel.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 04-11-06 14:36



Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 04-11-06 17:27

Tak for svaret bentjuul.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 04-11-06 20:26

Selv tak svendgiversen - håber du kan holde de ubudne fra døren.

//bentjuul

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408040
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste