/ Forside/ Interesser / Videnskab / Andet videnskab / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet videnskab
#NavnPoint
pbp_et 5005
ans 2713
svendgive.. 2675
molokyle 1558
creamygirl 1508
vagnr 1486
o.v.n. 1071
transor 1020
miritdk 995
10  Nordsted1 917
Måling af effekt på vandmølle
Fra : Virgil01
Vist : 3192 gange
20 point
Dato : 25-11-10 23:11

Hej folkens.

Jeg vil gerne måle effekten på et givet møllehjul, til et lille selvbygger projekt.

Effekt: P=M*W

(M=modstandsmoment, W=2*pi*n & n=omdrejningshastighed)

Jeg kan måle omdrejningshastigehden, men derved er der stadig to ubekendte!

Hvis jeg havde en anordning som kunne frimbringe et konstant modstandsmoment, havde jeg kun en ubekendt, og kunne beregne effekten.

Alternativt kunne jeg koble akslen på en generator, og måle spænding og ampere, finde effekten, og dermed beregne modstandsmomentet. Herved ville jeg dog kun finde effekten af møllehul og genarator, da generatoren jo har sin egen virkningsgrad! Altså ikke effekten af selve møllehjulet.

Mit spørgsmål: Er der nogen som har en ide til at måle effekten af møllehjulet alene?

eller: Er der nogen som kender en metode til at måle virkningsgraden af generatoren?

Og, hvor hvordan måler jeg ampere på generatoren?

håber der nogen som kan hjælpe.




 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 26-11-10 00:18

Du er da et tænksomt gemyt, som kan mere fysik end de fleste.

Desværre underviser skolerne ikke mere ret meget i klassisk mekanik, for så ville du kende Pronys bremse. Den er opfundet til dit formål.

Du kan se en tegning af den på denne side
http://en.wikipedia.org/wiki/De_Prony_brake

Det smarte er drejningsmomentet kan måles ved at tælle lodder og med en målepind.

Modstandsmoment er noget helt andet, og handler om styrken i bjælker.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 26-11-10 02:36

Du har vist set Scrapheap Challenge på Discovery

En af de garvede gutter derfra så jeg havde lavet et vandmølleprojekt ude i ødemarken.
En brandslange blev ført laaangt op på et terræn med mange vandløb, den nederste ende mundede ud i en spids som så sprøjtede vand på en turbinepropel i kraftigt stål der ikke var meget mere end 10 cm i diameter der så drev en generator.
Og den virkede sgu.
Det blev lavet uden beregninger men med god erfaring


Kommentar
Fra : Virgil01


Dato : 26-11-10 09:07

Hej.

Tak for svarene. Hvis bare jeg havde en de prony bremse! Vidste ikke at sådan en fandtes. Og Transor, du har helt ret. Modatnsdsmoment er noget helt andet. Beklager. Omdrejningsmomentet var måske merepassende..

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 26-11-10 09:21

Men det moment du får ved at bremse møllen ned og måle bremse momentet
er højere end det du har når vandmøllen roterer.

Vandet løber jo i nogen grad med skovlhjulene og omdrejningstallet er jo også afhængig af belastningen. I praksis må der være en optimal belastning, det moment der giver størst effekt.

Virkningsgraden kan du skønne ved at benytte et lidt reduceres bremsemoment * w i tælleren,
og den strømmende vandmasse gange faldhøjden i nævneren. Kinetisk energi = potentiel energi.

Den strømmende vandmasse findes lettest ved at tømme karret neden for vandmøllen,
og måle hvor hurtigt det fyldes...

Igen er der noget med enheder, men du er jo skrap til fysik.



Kommentar
Fra : transor


Dato : 26-11-10 11:39

Pronys bremse kan du bruge medens den kører . ved så at stramme den og lægge lodder på til balance får du varieret omdrejningstallet. Med en række målepunkter får du så en karakreristik kurve over effekt målt i Wat versus omdrejningstallet.
Det er helt so de kurver bilfabrikkerne giver for deres motorer.

Maksimun på kurven viser så det omdrejningstal hvor din mølle yder mest. Det bruger man til at dimensionere gearing eller andet efter, når den skal trække noget.

Det hedder drejningsmoment , eller evt. bare moment.
Og nu vi er ved de rigtige navne. Det hettder strømstyrken og ikke ampererne.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 26-11-10 11:52

Pronys bremse kan du da lave selv. Der skal bare noget såttet på aksen, som kan klemme om den. of så en vægtstang på.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 26-11-10 18:12

Fastlægelsen af den dynamiske moment kurve vil man nok snarere i dag foretage
ved hjæp af strain gages, husk at anbringe dem diagonalt på møllens udgangs aksel,
da der er tale om moment målinger.

Og de skal jo kalibreres,
her kan den gamle vægt arms metode med lodder udmærket anvendes.



Kommentar
Fra : transor


Dato : 26-11-10 23:51

Ja men grejet med strain gages til måling under rotation er ikke lige for amatører.
Derimod er der en tilfredshed ved at lave tingene selv og primitivt, men alligevel så man får korrekt måling.

Kommentar
Fra : Virgil01


Dato : 27-11-10 11:00

Hej.

Tusinde tak for alle de gode svar! Jeg tror jeg sprænger ud i det, og måler spænding, strømstyrke samt rotationshastighed. Efterfølgende vil jeg prøve at lave en simpel de prony bremse, og måle virkningsgraden på motoren. Har fundet et par billeder/ideer til hvordan det kunne laves her:

http://www.hereticalbuilders.com/showthread.php?t=198

http://www.gearseds.com/files/sample_lesson2.pdf

http://my.voyager.net/~jrrandall/PronyBrake/PronyBrake.html

God weekend


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177427
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407931
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste