/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Smøring af hjulbolter
Fra : merced
Vist : 8673 gange
500 point
Dato : 18-01-09 13:38

Til vores bil står der i instruktionbogen og i værksteds-manualen hjulboltene skal spændes med 130 NM, det er uden smøre/fedt-midler. det jeg gerne ville have svar på, er hvad skal momentet være på når hjulboltene bliver smurt ind. Jeg har engang set en tabel der fortæller hvad momentet kan reduceres med ved smøring af hjulboltene?
Jeg ved der er mange meninger om dette emne, min mening er ikke til at rokke ved. Der er jo et gammelt mundheld der siger "ham der smører godt , kører godt"


 
 
Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 18-01-09 13:44

Det lyder bagvendt at reducere moment ved spænding af møtrikker når der er olie på, mon ikke du har misforstået det ? Jeg ville spænde ekstra hårdt efter en gang smøring, men har ikke særlig stor viden om emnet

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-01-09 13:51

Jeg har lidt svært ved at se at momentet skulle ændre sig blot fordi du smører bolten/møtrikken...

Citat
Til vores bil står der i instruktionbogen og i værksteds-manualen hjulboltene skal spændes med 130 NM, det er uden smøre/fedt-midler


Det lyder lidt utroligt at det overhovedet skulle være nævnt som du skriver...

ALTID en god ide med lidt smørelse og momentet behøver du ikke ændre.....

Hvis du endelig VIL ændre det må det være til MERE og ikke til mindre

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-01-09 13:54

Citat
Smøring af hjulbolter


Hjulbolte skal ikke have hverken olie eller fedt.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 18-01-09 13:58


Citat
det er uden smøre/fedt-midler.

Det er en interessant problem stilling,du der bringer på banen.Det er nyt for mig.
Jeg smører selv boltene,når jeg skifter hjul.Olie på gevindet,og lidt fedt på den koniske del.
Jeg har tit set når værkstedet skifter hjul:Bolten "tværes" ind i hullet,med bremsestøv og det hele.
Så på med luftnøglen.... sidder de fast.Svineri....

Mosebaek.



Kommentar
Fra : amlupo


Dato : 18-01-09 14:05

Jeg smører også altid boltene og spænder dem med det anbefalede moment fra bilens instruktionsbog. Jeg har aldrig haft problemer med hjulbolte der har løsnet sig selv om de er smurt og "kun" spændt efter det foreskrevne. Har efterhånden haft bil og skiftet hjul i 24 år

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-01-09 14:14
Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 18-01-09 14:26

Hjulbolte skal ikke smøres i almindelig forstand.

Men det er da smart at give dem lidt fedt eller anti-rust pasta (kobber eller alu) på gevindet, så de ikke ruster fast i selve gevindet. Ellers er der risiko for at bolten knækker ved afmontering.
Hjulbolte låser ved det moment de skrues fast med, og dermed den friktionskraft der er mellem konus (eller flade) på undersiden af bolthovedet, og fælgens overflade omkring bolthullet.
Her må der altså absolut IKKE smøres.

Hvis man vil være sikker på at spænde hjulbolte med korrekt moment, kan man anskaffe sig en økonomi-moment nøgle, lige til det formål.
Har man en luftkompressor med møtrikspænder (eller en elektrisk møtrik spænder), kan man med stor fordel anvende de såkaldte momentstave, som har en speciel fjedrende virkning, der forhindrer at tilspændingen bliver hårdere end de 11Nm de er fremstillet til.

Alle personbils fælge uanset type (stål, alu, konus, kugle, flade) skal tilspændes med et moment på 9-12Nm.
Der sker ikke noget som helst ved at gå efter den lidt høje fællesnævner, altså f.eks 11Nm og så købe en momentstav til det moment.
Det er vigtigt at boltene tilspændes ensartet.
Er der stor forskel (hånd tilspændt) på boltenes moment, kan stålfælge trækkes skæve, og være årsag til rystende hjul.

Bemærk, at det er helt normalt at hjulbolte som regel skal skrues af med et moment på mere end 30x det tilspændte.
Man kan derfor komme ud for, at en almindelig møtrikspænder med et moment på maks 370Nm ikke kan løsne dem, på trods af at boltene er korrekt tilspændt med f.eks. 11Nm.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 18-01-09 14:40

Hvis værkstedet bruger trykluft til spænding af hjulbolte, skal det være en med momentbegrænser, Ellers kan man ødelægge både bolt nav og hjul.

B
Når et tilsændigsmoment bliver opgivet forudsætter det altid at at gevindet er smurt. Ellers bidrager gevindet med en uforudsigelig friktion som også bidrager til moment. Det man er ude efter er at spændingen i bolten skal være korrekt. Via gevindets stigning og længde kan det omrejnes til et moment. Uden smøring af gevindet får man spændt for svagt.

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 18-01-09 15:19


Citat
Når et tilsændigsmoment bliver opgivet forudsætter det altid at at gevindet er smurt. Ellers bidrager gevindet med en uforudsigelig friktion som også bidrager til moment.

Det lyder meget sandsynligt.Jeg har også altid brugt moment nøgle,ved tændrørsskift.

Mosebaek.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 18-01-09 16:42

Jeg smører gevindet med lidt kobberfedt. Men ikke friktionsfladen som er med til at bolten/møtrikken ikke falder af.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 18-01-09 20:39

Nu snakker merced om 130 Nm og andre om 9 - 12 Nm.
Det er da en ret stor forskel.!
Rundt regnet går der 10 Newtonmeter (Nm) på 1 Kilopoint.
Så hvad er så det rigtige moment?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-01-09 20:49



Ja der mangler lidt kommaer

11 kgm = 110 Nm

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-01-09 21:02

Der er snart ligeså mange meninger som der er indlæg her.

Hjulbolte Gevind må hverken få olie eller fedt.


MVH

Smokei



Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-01-09 21:06

Citat
Hjulbolte Gevind må hverken få olie eller fedt


VRØVL...
SKRØNE...

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-01-09 21:11

Citat
Inden hjulene monteres skal spændefladerne være rene og have lidt olie – og det skal hjulbolte og møtrikker også. Det sætter man pris på, når man står med et punkteret hjul, som skal skiftes en mørk vinteraften.


Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 18-01-09 21:19

Det citat du kommer med der er en ommer. Det er simpelthen ikke rigtig. Desværre.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 18-01-09 21:42

Jamen det er da godt DU ved bedre

Kommentar
Fra : merced


Dato : 18-01-09 21:52

Sikken en masse meninger og svar, jeg har i mellemtiden været inde på: webservice.oxygenekatalog.dk/getdoc.aspx?DocID=9478
Der er nogle interessante oplysninger om gevind-pasta som er værd og skæve til?


Kommentar
Fra : severino


Dato : 18-01-09 21:57

Så er det da godt at jeg ikke ved bedre, for jeg giver da tit mine hjulbolte lidt smørelse på gevindet.

Og nu medens jeg har hjulet af, så plejer jeg at rense det for lader og snavs, som oftest er på indersiden, da man kun kommer der hver gang benet er skruet af geden. Det er jo med til at ændre på balanceringen.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 18-01-09 22:22

Det var meget interessant læsning merced!
Det giver mig en forklaring på de forskellige smørremidler, som vi bruger på mit arbejde, hvor vi er oppe at spænde med omkring 600 Nm. OK det er så også store bolte fra 27 mm og opefter, men de skal også holde til et prøvetryk på 800 Bar vandtryk.

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 19-01-09 01:22

Citat
800 Bar vandtryk
Troede kun det var brandvæsnet der havde højt vandtryk.



Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 19-01-09 07:12

Altså en gang for alle!!

Kobberfedt på gevind og INTET på konus/anlægsflader!!!!!!!!!

Alt andet er vrøvl (uvidenhed)

Kommentar
Fra : iOliver2


Dato : 19-01-09 14:08

9-12 Kilo eller 90-120 Newton
Lidt kobberfedt/sølvfedt på gevindet skader ikke, men gør blot boltene ikke ruster fast, og er nemmere at få af næste gang.. Det har aldrig voldt problemer på vores værksted, og har trodsalt taget mange tusinde hjul af og på !

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 19-01-09 15:23

Til alle jer der stadigvæk ævler om kobberfedt. I aner ikke hvad kobberfedt bruges til.
I afslører jer selv i jeres uvidenhed.

MVH

Smokei

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 19-01-09 17:41

Ups

Det er jo ikke helt ligegyldigt (i al fald sådan ca. 10 gange lige) om det er kg/m eller Nm.
110Nm svarer nogenlunde til 11kgm
Så der skal lige et nul på mine Nm tal længere oppe i mit indlæg.

Altså : personvognsfælge spændes med 110Nm svarende til ca. 11kgm.
Og så skal gevindene selvfølgelig smøres på både møtrik-tappe og bolte.
Et rustent gevind vil jo optage en del af momentet som man ellers skulle måle som en ren tilspændings værdi.

At sværge til tørre gevind på en bil er at bede om problemer ved næste service eftersyn.
Eller en større regning.
Det er en skrøne, der kommer fra mekanikere i hvide kitler, som ikke tåler olie eller fedt på deres fine og dovne tyndhudede fingre ...
Og som ikke gider tænke over hvad de har med at gøre og hvem der skal betale ...

Kommentar
Fra : severino


Dato : 19-01-09 19:48

Hej Smokei
Citat
Til alle jer der stadigvæk ævler om kobberfedt. I aner ikke hvad kobberfedt bruges til.
I afslører jer selv i jeres uvidenhed.

Der er ikke noget som folk der alting ved, og holder det for sig selv. Hvorfor er du her, hvis du ikke vil give en god forklaring!?????

Kommentar
Fra : severino


Dato : 19-01-09 19:52

Jeg bruger kobberfedt til glidefladerne på bremsehovederne, når jeg skifter bremseklodser på forbenene!
Til hjulbolte har jeg noget grafitfedt, jeg lige dypper lidt af gevindet i, når jeg syntes de trænger, ved påmontering af hjul.

Men det er sikkert også uvidenhed!

Kommentar
Fra : refi


Dato : 19-01-09 19:56

Det er DERFOR man ser så mange løsgående hjul på motorvejen....

Det er alle dem der har "smurt"

Kommentar
Fra : merced


Dato : 19-01-09 20:25

I bogen der heder "Mekanikerens følgesvend" (ISBN 978-87-7881-959-8) 6. udgave side 367 er der nævnt under friktion og brugerfejl noget interessant. Der står blandt andet skruer og møtrikker der ikke er smurte, forøges friktionen mellem delene væsentlig, tilspændingsmomentet skal så være noget større. I bogen står der ikke noget om hvad forskellen er.
For og vende tilbage til mit spørgsmål, hvad er forskellen på momentet mellem ikke smurte og smurte hjulbolte?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 19-01-09 20:28

Citat
For og vende tilbage til mit spørgsmål, hvad er forskellen på momentet mellem ikke smurte og smurte hjulbolte?


INTET



Kommentar
Fra : merced


Dato : 27-01-09 22:10

"INTET" er det et svar? ikke for mig, der er hverken argumenter eller belæg. Jeg kan konstatere en bolt der ikke er smurt, bliver ikke spændt nær så meget som en smurt bolt, sagt på en anden måde, en smurt bolt bliver skruet noget længer i med samme moment. (OBS: prøv selv)

Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-01-09 22:18

Citat
det jeg gerne ville have svar på, er hvad skal momentet være på når hjulboltene bliver smurt ind


Det var dit spørgsmål....

Momentet er DET SAMME

Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-01-09 22:18

Citat
Jeg ved der er mange meninger om dette emne, min mening er ikke til at rokke ved


Det er min heller ikke

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 27-01-09 22:30

Ved ikke og dette her kan bruges

http://ndias.com/sw12696.asp



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 27-01-09 22:51

Enheder for moment er i hvert fald Nm og kpm.

kg er en vægt, og kgm giver ingen mening...

Jeg ville også smøre gevindet lidt for at boltene ikke ruster fast,
men ikke boltehovedets anlægsflade, så boltene ikke så let rystes løse...



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 27-01-09 23:09

kraft i kp eller N, ikke i kg:

http://da.wikipedia.org/wiki/Kilopond



Kommentar
Fra : scootergrisen


Dato : 27-01-09 23:29

Jeg kan ikke se hvorfor du skulle ændre på momentet bare fordi noget er blevet smurt.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-01-09 06:14

Når du spænder bolten bruges noget af momentet til at overvinde friktionen,
resten går til at overvinde stigningen i gevindet så bolten strækkes og hjulet holdes fast.

Smører du, reducerer du friktionen, og bruger du stadig det samme moment, vil bolten strækkes mere. Måske for meget, så smurt bør momentet, du spænder med, være lidt lavere...

Accepteret svar
Fra : Smokei

Modtaget 500 point
Dato : 28-01-09 12:42

Vedr. denne tråd som der er delte meninger om. Jeg var selv lidt interesseret i den, så derfor har jeg mailet med een som har stor viden på området fra min tidligere arbejdsplads.

Her er hvad han skrev tilbage vedr. smurte bolte.


Stridsspørgsmål

Det afhænger meget af overflader og smøremiddel, men en formindskelse af momentet på 10 til 30 procent er et godt gæt.

Jeg håber striden kan afgøres i mindelighed.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-01-09 13:06

Citat
men en formindskelse af momentet på 10 til 30 procent er et godt gæt.


Læg lige navn og adresse på ham så jeg ikke risikerer han skifter MINE hjul

Bortset fra det kender jeg ikke mange værksteder der overhovedet tager hensyn til noget moment...

Den får en tur med luftnøglen - og så er den skid slået

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-01-09 13:07

Uenigheden tyder på MEGET delte meninger....

Hvor mange hjul tabes i DK på årsbasis

Kommentar
Fra : iOliver2


Dato : 28-01-09 16:06

Refi : alle værksteder spænder hjul moment ;)
Ja stålfælge får bare en tur med luftnøglen, men med moment stang på.. alle alu bliver spændt efter ved os ved håndkraft

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-01-09 16:10

Citat
Refi : alle værksteder spænder hjul moment ;)


Ja - ligestilling - ens for alle

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 28-01-09 16:20

Citat
Hvor mange hjul tabes i DK på årsbasis


Bolthullerne er normalt runde fra nye. De kan blive kantet - orvale - elipse formet hvis de
går løse.

Citat
Bortset fra det kender jeg ikke mange værksteder der overhovedet tager hensyn til noget moment...


Kender godt den type fuskere. Det er alle dem med sort arbejde


Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-01-09 16:23

Nahhhhhh

På "mit" værksted går de nu med HVIDE handsker - men "sorte" bliver de

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 28-01-09 17:00


Citat
Det afhænger meget af overflader og smøremiddel, men en formindskelse af momentet på 10 til 30 procent er et godt gæt.

Nu er det ved at blive livsfarlig.(Hvis man hopper på ovenstående).
Hjul skal spændes med 9 kilo.Hverken mere eller mindre. Ja okay,det er en påstand.
Jeg er ikke mekaniker,men holdt selv mine biler i de gode gamle dage.Bl.a.ved hjælp af gode reparationshåndbøger.Især hjul ved tromlebremser,skal spændes ensartet.De kan trækkes skæve.

Mosebaek.




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-01-09 17:26

Når der ikke tabes flere hjul er det nok fordi der er indbygget en vis sikkerhed i hjulmontagen.

Dels skal 4 bolte jo gå løse og den opmærksomme billist vil nok mærke,
når et af hjulene begynder at flakke...
(Man har jo hørt om bilister har klaget over mislyde,
og det viser sig at værkstedet helt har glemt at spænde hjulboltene).

Den nævnte moment reduktion ved smøring på 10-30 % forstår jeg ikke helt.
Dels er det jo et meget stort interval, og dels varierer modstanden jo under spændeprocessen.
Først er der kun gevind modstand og her kan smøring sagtens reducere op til de 30 %.
Men til sidst, når boltehovedet går mod anlægsfladen, stiger modstanden jo kraftigt,
fordi bolten på grund af gevind stgningen skal strække sig lidt, og der er tale om kraftige stålbolte.

Så jeg vil ikke tro det sidste store moment reduceres med mere end nogle få % ved smøring.
Og det er derfor der ikke (længere) er (dobbelt) tabeller for momenter med og uden smøring.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-01-09 18:00

På vor testbane havde vi engang en kraftig gut, der hed Aage,
senere fik vi en endnu større montør, der hed Egon...

Og som vi sagde: "Bolte skal spændes med 1/2 Aage eller 1/4 Egon".

Med eller uden smøring, det ligger jo i håndelaget...

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-01-09 18:21
Godkendelse af svar
Fra : merced


Dato : 28-01-09 20:38

Tak for svaret Smokei. Du er da ærlig, og det er jeg glad for du har vist din interesse og ikke mindst har du forhørt dig om mit spørgsmål ved en tidligere arbejdskammerat.

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 28-01-09 20:49

Citat
Tak for svaret Smokei. Du er da ærlig, og det er jeg glad for du har vist din interesse og ikke mindst har du forhørt dig om mit spørgsmål ved en tidligere arbejdskammerat.


Øh det bliver DET svar ikke mere rigtigt af da!!!!!!!!!!!!

Der er jo ligesom ikke nogen dokumenteret begrundelse, andet end en kollega siger.....

Og reducere du momentet med op til 1/3 så er det livsfarligt..... !!

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 28-01-09 20:50

Selvtak.

mvh

Smokei


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 28-01-09 20:57

De længste og bedste diskutioner har man jo, når ingen af deltagerne ved hvad det drejer sig om.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste