| Haj
 
 Jeg har et problem med mit grafikkort et "TNT2 32 MB AGP" det er efterhånden
 ved at være et par år eller tre men har virket fint til mit behov ind til
 videre.
 
 Da jeg for er par dage siden ville rense min CPU-køler pga. CPU'ens(en AMD
 1200MHz) høje temperatur, pillede jeg ram'ene ud (for at kunne komme til
 køleren) og derefter køleren. Køleren blev renset og jeg monterede den og
 ram igen, hvorefter jeg fik problemer med grafikkortet????? Computeren
 startede op som altid, men da windows ville opdaterede skærmen til 1024x768
 gik det hele i sort. Eftersom jeg har dualboot med både win2000 og win98 og
 der opstår det samme problem ved begge styresystem, er jeg overbevist om at
 det må være hardwaren der er noget i vejen med.
 
 Jeg har nu lånt et andet AGP-kort af en kammerat som virker upåklageligt,
 men det mest mystiske er at det gamle grafikkort virker fint i min gamle
 computer, også med 1024x768 opløsningen. Det ser altså ikke ud til at der er
 noget i vejen med hverken computer eller grafikkort, når de kører hver for
 sig, men de kan ikke arbejde sammen. Det skal her siges at systemet kører
 fint hvis jeg under win2000 opstarten trykker F8 og vælger VGA-mode.
 
 Er der nogen der kan fortælle mig om det er grafikkortet eller bundkortet
 der er brændt af??
 
 Hilsen Thomas
 
 
 
 
 |