/ Forside/ Teknologi / Hardware / Bundkort / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Bundkort
#NavnPoint
tedd 7545
BjarneD 3920
peet49 3555
Gambrinus 2905
dk 2525
Klaudi 1680
Manse9933 1215
dos-man 1010
Brommi 1005
10  srhansen 945
Samspil mellem RAM, CPU og bundkort
Fra : anders_bak
Vist : 958 gange
200 point
Dato : 18-09-04 20:52

Jeg er begyndt at arbejde en del med eksterne harddiske, tilsluttet via USB. Jeg er derfor blevet godt træt af at mit ECS K7S5A der kun besidder USB 1,1 og vil opgradere til et bundkort der understøtter USB 2.0.

Jeg har derfor forsøgt at sætte mig lidt ind i tingene, men er forvirret over et par ting. Først er der FSB, Jeg ved at det er den clockfrekvens bundkortet arbejder med. Men på mit ECS K7S5A kan jeg sætte clokfrekvens for henholdsvis RAM og CPU Separat (vælge mellem 100 og 133 MHz) hvilken af disse er FSB?, har gættet mig frem til at Front side busen er forbindelsen mellem RAM og chipsættets nordbro, og at forbindelsen mellem CPU og nordbroen kaldes Systembusen. Er dette korrekt ?.

Jeg benytter nu en Athlon XP 2100+ Cpu. Sætter jeg bundkortet til at arbejde ved 100 MHz bliver den kun genkendt som en 1800+ CPU, og jeg konkluderer derfor at Min CPU arbejder ved en ekstern frekvens på 133 MHz. Derfor skal mit nye bundkort selvfølig passe til dette, men går jeg f.eks. ind på edbpriser.dk er det kun FSB der er opgivet. Arbejder alle bundkort med en socket A ved en frekvens på 133 eller hvordan?????

Ydermere skriver edbpriser.dk følgende:

Bemærk at bundkortet skal understøtte de enkelte hastigheder. Fx kan man ikke bruge PC100 RAM i et bundkort der kræver PC133 RAM. Derimod kan man som regel bruge hurtigere RAM i langsommere bundkort. Det anbefales altid at bruge den hurtigste RAM, som dit bundkort understøtter. Hvis man blander RAM med flere hastigheder sammen, vil alle RAM klodserne køre med den hastighed, som den mest langsomme klods har.

Rammen kan vel ikke arbejde hurtigere end bundkortet, og når de så siger at det går galt hvis man sætter for langsomme RAM i, men at man godt kan sætte hurtigere RAM i må de hurtigere RAM vel blive begrænset til bundkortets hastighed. Når de derfor skriver at:
Hvis man blander RAM med flere hastigheder sammen, vil alle RAM klodserne køre med den hastighed, som den mest langsomme klods har.
Er det vel ikke korrekt, da den langsomeste RAM jo nødvendigvis må matche bundkortet, og det derfor er bundkortet, og ikke den mest langsomme RAM, men bundkortet der er begrænsningen??????

Kigger jeg så lidt på de hastigheder de forskellige RAM arbejder jeg med ser jeg at de hurtigste RAM har en frekvens på 600MHz, hvordan hænger det så sammen med at man kan få bundkort med FSB på 800 MHz?????????

Og til sidst det sidste spørgsmål. IO enhederne arbejder jo ved en lavere frekvens end FSB’en. Er det her forskellen mellem USB 1,1 og 2,0 ligger ? Hvis ikke må man jo kunne opgradere til USB 2.0 vha. et kort….

Håber der er nogen der kan bidrage med lidt ro til mit forivrede sind (-:


 
 
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 18-09-04 21:42

Sandberg laver et kort med 3 USB2 porte + en intern (evt. front montering)
til 167 kr. Jeg bruger selv sådan et til USB HD og kortlæsere.
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=21894

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 18-09-04 21:55

Du skal sætte din cpu's clockfrekevens til 133! Dine ram skal mindst være DDR 2100 ram! Den skal osse sættes til 133 mhz! Så passer det sammen! Godt nok mange spørgsmål du kommer med Med hensyn til USB 2 vil jeg osse anbefale emesens kommentar! Køber du et sådant indstikskort kan din computer sagtens bruges endnu! Hvis du opgraderer bundkortet skal du sandsynligvis osse opgradere både RAM og CPU!

Kommentar
Fra : anders_bak


Dato : 18-09-04 22:51

Jeg har hele tiden brugt DDR 2100 Ram og begge mine clockfrekvenser har ligeledes været sat til 133 MHz.
Eneste problem har sådanset været at jeg havde brug for USB 2.0, og det er jo løst med sådan et kort.

Spørgsmålet var sådan set lige så meget stillet for at lære lidt mere om sammenhængen mellem CPU, RAM og bundkort som for at løse et problem.
emesens svar løser mit problem omkring USB (Tak for det ), men forklarer ikke noget om samspillet mellem de nævnte komponenter.
Og Ja, det er mange spørgsmål, men de hænger jo sammen idet det netop er samspillet mellem interne og eksterne clockfrekvenser for bundkort, RAM og CPU jeg ikke helt forstår.


Kommentar
Fra : Carsten_Poulsen


Dato : 19-09-04 01:19

Ja, din antagelse er korrekt. FSB er bussen, som leverer signaler mellem ram og diske. At du kan stille hastighed for CPU betyder, at du kan betemme hvilken neddroslet hastighed CPU'en skal arbejde med. Tallet viser typisk hvor mange gange hastigheden er halveret (/4 betyder en fjerdedel af max hastighed) for at CPU og resten af systemet kan "tale sammen". At du kan stille hastighed for RAM betyder, at du kan tilpasse FSB'ens hastighed til den ramtype der anvendes. Men som du selv nævner har bundkortet en øvre grænse - givet af de styrekomponenter der sidder på kortet (100, 133, 333, 600, 800 mhz osv).
Nej, alle bundkort arbejder ikke med socket A og 133 Mhz på FSB, eks har AMD og Intel hver sin sokkeltype. Og FSB'ens hastighed stiger løbende, da den skal passe til "dagens" ram, som jo bliver hurtigere for hver ny generation. Du kan læse mere om indstilling af bundkort og overclocking på følgende adresse ...
http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/05/13/2409689

Mvh
Carsten

Kommentar
Fra : anders_bak


Dato : 19-09-04 01:47

Hej Carsten.
Jeg har åbenbart ikke formuleret mig klart nok. Det jeg ikke forstår er at jeg på mit bundkort kan vælge at sætte det jeg betragter som fsb'en på tre forskellige måder. 100/100 133/100 og 133/133 hvor første tal er bussen for RAM og andet tal er bussen for CPU. Så mit spørgsmål er:
-Hvilken af de to buser er det man omtaler fsb (de løber jo på hver sin side af nordbroen, og kan jo ikke have samme navn da de kan stilles uafhængigt af hinanden). Det jeg så tror er at det er busen mellem Ram og Nordbro der kaldes FSB, og bussen mellem nordbro og CPU der kaldes systembussen

Som du selv siger er stiger FSB da den skal passe til "dagens" ram, som jo bliver hurtigere for hver ny generation. Det er jeg med på, det jeg så mente med mit spørgsmål omkring socket var følgende:
-Når FSA stiger, hvad så med bussen mellem nordbro og CPU (den jeg tror hedder systembussen)? Vil en socket A altid arbejde med 133 MHz ?. For hvis den stiger og jeg stadig monterer min XP2100+ CPU vil det vel svare til at jeg laver en overclocking, og det er denne bushastighed jeg ikke kan finde på spec. af bundkort på edbpriser.dk

Og så det sidste:
Hvad hjælper det at man kan få bundkort med FSB på 800 MHz når man ikke kan få RAM der arbejder ved denne hastighed. Kan det så funge ?

Kommentar
Fra : danatool


Dato : 19-09-04 09:02

lad os starte med de 800 MHz FSB det er snyd den køre 2*400
det samme for dit bundkort 2*133 = fsb 266
fsb eller systembussen læs her
http://www.praestkjaer.dk/dk/s.htm#systembus
go side at finde ud af hvad alt med pc betyder

et billigt usb 2.0 kort
http://www.prishammeren.dk/shop/ under pc udstyr side 7 59,00 kr

men efter hvad jeg kan se så kan det bundkort både køre med SDram og DDRram
download en manual til dit bundkort
http://ecsusa.com/downloads/manual_k7s.html



Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-09-04 20:54

Jeg kan ikke forklare dig om samspillet.
Det var bare en lille sidebemærkning, omkring USB.

Kommentar
Fra : anders_bak


Dato : 20-09-04 00:31

Og den sparede mig for et nyt bundkort. Det skal du have tak for

Kommentar
Fra : palle22


Dato : 20-10-04 17:38

Når du har en fsb på 133, er det frontsidebus det handler om, den hastighed cpu'en kører ved. Rammene kører ofte ved samme hastighed, det bør de ihvertfald gøre på et amd system, det kan cpu'en bedst med. Men de to hastigheder kan på de fleste bundkort indstilles hver for sig. Alle socket A kører ikke ved 133. 2500+ kører ved 333 (166) og 3200+ kører ved 400(200). De to kører med samme multiplier. En 2500+ kører med 1837mhz, og dens multiplier er 11, altså skal dens fsb være 166(333). Giver det mening?
Ellers spørg igen

Palle22

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407837
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste