/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 23841
pbp_et 20871
dova 19847
ans 14697
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11478
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Pindsvin har brug for hjælp lige nu.
Fra : ebg_888
Vist : 176 gange
300 point
Dato : 21-04-20 22:24



Danmark er ramt af den værste forårstørke nogensinde.
I en måneds tid har vi haft varmt vejr og ingen nedbør, og jorden er knastør.
Mange dyr og fugle har svært ved at finde vand og føde.

Især PINDSVIN har det meget svært i øjeblikket, de både tørster og sulter.

Pindsvin har i forvejen ALTID svært ved at finde vand, og en af de hyppigste dødsårsager for pindsvin er tørst.
Lige nu er pindsvin helt afhængige af, at mennesker forbarmer sig over dem, og sætter en skål med vand ud til dem - for eksempel i en underskål til en urtepotte, eller lignende, der ikke vælter så nemt.

Pindsvin finder deres føde i den fugtige jord - orme, snegle, biller og lignende - og derfor er det også meget svært for pindsvinene at finde føde, så længe jorden er så tør.
Ved at vande jorden ved aften tide under nogle buske kan du hjælpe pindsvinene med at finde føde i den fugtige jord - det vil også hjælpe solsortene til at finde regnorme og andre insekter.

Lidt katte-tørkost vil også vække glæde.

MEN VIGTIGST ER AT STILLE VAND UD - HELST ÅRET RUNDT.

På forhånd mange tak, hvis du vil hjælpe!



 
 
Kommentar
Fra : bodillouise


Dato : 22-04-20 13:28

Jeg hjælper gerne pindsvin , men hvordan finder jeg ud af om vi har nogle ?
Vil ikke foder med kattemad , hvis der ingen pindsvin er pga rotter.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 22-04-20 14:02


Hej bodillouise.

Hvis du stiller en skål med vand ud - og eventuelt gennemvander et stykke jord også - så vil du hurtigt kunne se, om der har været pindsvin.

Der ligger som regel nogle små, sorte, tørre lorte, der hvor pindsvinet færdes.

Stil muligvis en vandskål, hvor du kan se den om natten ud af vinduet.
Desuden vil du ved parringstid om nogle måneder kunne høre højlydte lyde fra pindsvin.

Du kan også købe eller selv lave et pindsvinehus til din have, og på den måde tiltrække pindsvin.
Foruden problemer med at finde vand og skaffe føde, har pindsvin svært ved at finde boliger/reder.
I dag er mange haver så trimmede, at der ikke er nogle steder, hvor pindsvin kan putte sig.

I Danmark går bestanden af pindsvin konstant ned.



Kommentar
Fra : bodillouise


Dato : 22-04-20 20:13

Vi har en stor have plus lille skov.
Vi har både med buske træer, stauder både med og uden bunddækket som skovjordbær, frugttræer og nøddetræer desuden køkkenhave mm. Så der burde være nok at spise.
Vi har hare, fasaner og råvildt i haven samt en del snegle, biller mm og ønsker pindsvin.
Vi har for 14 år side haft et pindsvin i haven men vores jagthund syntes den gang at han jævnlig skulle gå rund med den i munden (uden st skade den) når han lige kom forbi den. Han fik godt nok skælde ud, men det glemte han hurtig igen.
Jeg vil sætte vand ud plus vande ellers må jagt kameraet op. De gange det har været oppe har vi ikke set nogle. Andet end vildt og en mår og ræv

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 22-04-20 21:04



Hej bodillouise.

Det lyder som en dejlig have - også for et pindsvin.

Men alligevel er det usædvanligt tørt nu, og snegle, biller og orme er næsten umulige at finde i den hårde, tørre jord.

Hvad angår hunde og pindsvin, så tror mange hundeejere fejlagtigt, at pindsvinet ikke er kommet til skade, efter at have været i en hunds mund.
Pindsvinet løber jo ofte sin vej, når hunden slipper det.
Men hundens hjørnetænder vil altid være trængt gennem pindsvinets hud, det kan bare ikke ses på grund af pindsvinets pigge.

Det rigtige at gøre, efter en hund har har fat i et pindsvin, er altid at kontakte enten dyrlæge eller en pindsvineplejer fra pindsvin.dk, og lade dem undersøge pindsvinet.
Det er gratis.
Hvis der ikke gøres noget, så dør pindsvinet som regel, da spyfluer lægger æg i sårene - og larverne så æder pindsvinet.

Men prøv som sagt med at sætte vand ud året rundt og stil et eller flere pindsvinehuse i nogle rolige hjørner af haven.
Med tålmodighed finder pindsvinene nok også hen til jer - og de er rigtig hyggelige at have boende.

Jeg har 3 pindsvin boende i min have her på Sydsjælland - i hvert deres hus.



Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 300 point
Dato : 23-04-20 11:24

ebg_888

Jeg gentager lige dette, da det også er værd at huske

https://www.kandu.dk/spg179908.aspx#2050746

Pas på pindsvinene


Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 23-04-20 12:52


Hej ans.

Tak fordi, du minder om robot-plæneklipperne!

Robotplæneklippere dræber eller lemlæster mange pindsvin,
hvis man lader plæneklipperen køre om aftenen og natten.

Som tidligere nævnt, så ser pindsvinet meget dårligt, og det hører heller ikke særlig godt
- så pindsvinet når ikke at komme at vejen, når plæneklipperen kommer kørende - og pindsvinets naturlige reaktion på farer er jo at rulle sig sammen.

Kommentar
Fra : Urias


Dato : 24-04-20 19:44

Citat
Danmark er ramt af den værste forårstørke nogensinde.
ja overdrivelse fremmer altid forståelsen.

Noget andet. Er pindsvinet allerede vågnet fra deres Hi ? De plejer ellers at vågne i maj-måned.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 24-04-20 21:17


Citat
ja overdrivelse fremmer altid forståelsen.

Den tørreste april nogensinde REGISTRERET.

Citat
Er pindsvinet allerede vågnet fra deres Hi ? De plejer ellers at vågne i maj-måned.

Hej Urias.

Det er forskelligt, hvornår pindsvin vågner af vinterdvalen.
Især afhænger det af vejret, og efter den meget lune vinter, som vi har haft i år, var der allerede i februar kommet en del pindsvin frem - hvilket var usædvanligt tidligt.

Ellers er normalen marts-april.
Men jeg ved godt, at der nogen steder er anført maj, hvilket ikke er korrekt.

Pindsvin mister jo op til 40 % af deres kropsvægt under vinterdvalen, og skal nå at æde sig op til en vægt på mindst 700 g inden parringen starter i juni.






Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 24-04-20 21:34


Hej Urias.

Pindsvine-hannen går i øvrigt tidligere i dvale om efteråret end hunnen, men vågner så til gengæld tidligere op igen om foråret.

Hunnerne er oftest først fremme i april.
På nær de små hunner fra året før - de vågner nogenlunde samtidigt med hannen.

Kommentar
Fra : Urias


Dato : 25-04-20 10:50

Citat
Den tørreste april nogensinde REGISTRERET.
Ja måske? Det finder vi ud ad når april er slut. Men nu skrev du "forårstørke" - og tørke har vi så absolut ikke! Derfor skrev jeg, "at overdrivelse fremmer forståelsen."


Jeg er helt med på, at vi skal give dyrene en hjælpende hånd når der er behov for det.


Godkendelse af svar
Fra : ebg_888


Dato : 29-04-20 22:02

Tak for svaret ans.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 175773
Tips : 31838
Nyheder : 719565
Indlæg : 6397658
Brugere : 218586

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste