/ Forside/ Interesser / Videnskab / Biologi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biologi
#NavnPoint
ans 3767
dova 3103
creamygirl 2971
molokyle 2669
arne.jako.. 2646
paperboy 2592
natmaden 2549
Gambrinus 2140
timeglas 1508
10  berpox 1040
Søster som rugemor.
Fra : miemarcella
Vist : 2151 gange
50 point
Dato : 19-11-11 13:49

Jeg står i den situation, at jeg har en søster, der gerne vil fungere som rugemor for mig. Men synes det er svært at finde ud af hvordan man får alle tingene til at gå op i en højere enhed.
Er der nogen, som ved hvilke klinikker evt. i udlandet, der kan hjælpe med befrugtning og udtagning af mine æg og indsættelse i min søster?


 
 
Kommentar
Fra : granner01


Dato : 19-11-11 14:14
Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-11-11 14:15

Mig bekendt kan det gøres i det offentlige system (men er af uransagelige grunde ikke gratis) eller på private klinikker, fx her http://storkivf.dk/ivf-behandling/ivf-behandling/

(ikke at jeg kender den klinik, andet end af omtale)

Søg under IVF eller in vitro fertilitetsbehandling, altså befrugtning i glas (In Vitro), befrugtning af æg udtaget af livmoderen.

Kommentar
Fra : miemarcella


Dato : 19-11-11 15:17

okay. Men problemet ligger i at få en dansk læge til at sætte det befrugtede æg op i min søster - det er vidst ulovligt for en læge at gøre det i Danmark.


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-11-11 16:44

Det mener jeg bestemt ikke det er ulovligt, det kaldes ægdonation, det kan du fx læse om regler for her

http://www.lundstrom.dk/Aegdonation.htm?gclid=COqNkKeLw6wCFVEhtAodGSyNGQ

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 19-11-11 17:34



Og lige nu snakker de i regeringen at det skal være gratis for barnløse at få behandling så de kan få et barn, og det omfatter nok også dig.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 19-11-11 17:54


I Danmark går man jo ikke så meget ind for rugemødre, så en masse regler besværliggør det - men ulovligt er det ikke.

Det er dog ulovligt at betale en rugemor, og som dansker er det ulovligt at benytte en udenlandsk rugemor.

En søster eller veninde må godt være rugemor, men en dansk læge må ikke deltage i befrugtningen, hvis der skal lægges et æg op - så lovligt kan du ikke få lagt dine æg op i din søster.

Hvis du får en udenlandsk klinik til at indsætte dine æg i din søster, kan du bestemt ikke regne med at få lov til adoptere barnet.

I øvrigt må man ikke lave nogen former for dokumenter, hvor rugemoderen på forhånd fraskriver sig retten til barnet efter fødselen.

Du kan lade din mand/kæreste inseminere din søster.
Hun kan så ved barnets fødsel opgive din kæreste som værende far, og overlade ham forældremyndigheden.

Senere kan du så adoptere.
Men du vil så ikke være den biologiske mor.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-11-11 18:11

Her er Rigshospitalets vejledning om ægdonation, det eneste problem jeg kan se er kravet om donors anonymitet. Jeg ville prøve at ringe til det telefonnummer, som står i vejledningen. Og selvfølgelig må danske læger lægge op op, det er der masser der får gjort hvert år!

Jeg kender et par søskende, hvor den ene var rugemor for den anden, men det er mange år siden, og reglerne skifter undervejs.

http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/B314484E-BFB9-4D9D-9FBB-4FC5FB7F5737/0/VejledningFertildonor2011.pdf

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 19-11-11 18:47


vagnr - ja, danske læger må lægge æg op - men de må ikke deltage i rugemoderskab.
Sådan er loven.

Noget af begrundelsen er, at det kan blive den stærke, der udnytter den svage part - også selvom det drejer sig om familie/venner.

Familiemønsteret kan udvikle sig kompliceret.



Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 19-11-11 19:11

der ligger meget mere end bare at låne en andens krop i det. der er mange eksempler på, at rugemoderen pludselig bliver ramt af moderinstinktet og ikke vil give barnet fra sig når det kommer til stykket.
jeg håber i har sat jer rigtig godt ind i det og fået det snakket rigtig godt igennem.
og selvom det bliver i familien, er det ikke ensbetydende med, at det er problemfrit.
held og lykke med projektet.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 19-11-11 20:25

ebg_888, der står INTET i Rigshospitalets vejledning om at danske læger IKKE må lægge æg op, men loven, der regulerer hvad man må, omfatter sjovt nok kun læger, dvs. at de klinikker, der "kun" har fx en jordemoder, ikke er omfattet.

Lovens § 1 "§ 1. Loven gælder for kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en læge eller under en læges ansvar, jf. dog § 18, hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand."

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10319

Uden at have gået i dybden, lyder det som en jordemoderdrevet klinik, som der findes flere af, kan gøre næsten hvad de vil, bare æg/sæd ikke er blevet ændret, jf § 18.

Stork-klinikken er en af de jordemoderdrevne, men der er flere andre, og jeg har ikke aktier i nogen af dem.

Men det var en af dem, jeg ville snakke med, jeg tror ikke, efter at have læst lidt på lektien, at Rigshospitalet kan gøre så meget (andet end måske henvise til en privat klinik, der kan).

miemarcella, jeg håber du finder en løsning, i den "sag" jeg kender, var det faktisk søsteren, der selv foreslog det, alle er, og har været glade.

Det er utrolig flot og varmt, hvis en søster vil gøre det for sin søster.

Held og lykke med projektet.



Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 19-11-11 21:33


vagnr - jamen, det er jo også det, jeg siger:

Citat
ja, danske læger må lægge æg op - men de må ikke deltage i rugemoderskab.


Læger må lægge æg op på barnløse.
Ægdonoren skal være anonym.
Ægget må kun befrugtes af modtagerens mands æg.

Du henviser til retsinformation. dk: Bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning.

Hvis du læser kapitel 3 § 13, omhandler det rugemoderskab/surrogatmoderskab.
§ 14 omhandler anonymiteten.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 19-11-11 21:42


miemarcella - jeg vil også anbefale dig at kigge på Familiestyrelsens hjemmeside om surrogatmoderskab.




Kommentar
Fra : miemarcella


Dato : 20-11-11 09:02

Har læst alle siderne om det at benytte rugemoderskab i DK. Jeg har en søster, der gerne vil gøre dettte for mig og hele min familie ved det, da vi kan snakke om alt. Hun har selv 3 børn og siger hun ikke føler moder/barnkærligheden mens det ligger i maven.
Så tror sagtens hun vil kunne klare det.
Vil ringe til storkklinikken.
Min søster vil bae ikke have at jeg skal have et barn fra hende uden at det er mine egne æg - så må vi se hvordan den kan kringles.
Tak for alle svarene...

Kommentar
Fra : Peter Klint


Dato : 20-11-11 12:11

Hej. Ud over de allerede nævnte hjemmesider kan sitet: www.regnbuebarn.dk også være interessant for dig. Her kan du læse en del personlige overvejelser fra folk der har været igennem lignende forløb.

Der er masser af opmuntring og gode råd og overvejelser at hente!

Held og lykke med det!

Kommentar
Fra : liteon114


Dato : 20-11-11 12:50

Det kan godt være, at regeringen snakker om, at det skal være gratis. En regering jeg selv stemte på.
Men i min verden er det ikke, og bliver det aldrig, en sygdom ikke at kunne få børn!!...... Det er ikke nogen menneskeret!!

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 20-11-11 13:14

Det er en mærkelig verden vi lever i, i nogle lande, typisk U-lande, får de for mange børn, det er et af deres største problemer, i I-lande, som os, som regel for få børn, det er et af vores største problemer


At VK(O)-regeringen pludselig fandt på at det skulle koste penge at få hjælp til at få børn, når man nu af en eller anden grund ikke kan få det ved den traditionelle metode, var et skud i begge fødder med det dobbeltløbede haglgevær

Det var måske nok så "rimeligt", at fede selv skulle betale fedmeoperationen, rygere selv alle udgifterne til KOL, lungekræft osv., bilister uden sele/motorcyklister uden snublekyse selv skulle betale når...., osv, for det er da ingen menneskeret at andre skal betale for ens egen tåbelighed

Men der er altså ikke ret mange mennesker, der selv kan gøre for de ikke kan få børn, derfor er det også langt mere rimeligt, at det er samfundet=os, der betaler. Børnene, dem alle, uanset hvordan de blev undfanget, skal sørge for at vi bliver ved med at have et ordentligt samfund!


Kommentar
Fra : SaraMalua


Dato : 22-12-11 20:52

Jeg er enig i, at det ikke er nogen menneskeret at få børn. Men jeg mener faktisk, at det er af stor samfundsinteresse, at folk der VIRKELIG ønsker sig det, får børn. Jeg er selv blevet et mere rummeligt, gavmildt, tålmodigt og taknemmeligt menneske af at få et barn og alle de udfordringer, der følger med. Min mand og jeg ønsker os brændende et barn mere, men kan ikke få det, fordi jeg har en lever- og nyrefejl. Vi er ekstremt taknemmelige over det barn, vi har fået, men er også ekstremt frustrerede over, ikke at have muligheden for at få et barn mere, når vi ved at vi ville være fantastiske forældre for det barn og give det en masse kærlighed, omsorg og gode værdier.
Jeg mener, at vi lever i et samfund, hvor folk godt selv kan tage stilling til, hvorvidt de ønsker at være rugemor og hvorvidt de kan give et barn fra sig, de har båret i 9 mdr. Hvis folk har børn i forvejen, så ved de, hvad det vil sige at være gravid med de følelser, der følger med. Jeg ved, at der findes folk, som får glæde ud af at give den store gave, det er at skænke andre et ønskebarn. Jeg ved, at jeg selv ville gøre det, hvis jeg kunne. Måske netop fordi jeg ved, hvor meget det betyder, når man ikke selv kan få børn. Vi tillader, at man stiller sin krop til rådighed for prostitution og tager penge for det. Men vi tillader ikke, at man stiller sin krop til rådighed af medmenneskelighed uden at tage penge for det.
Min mand og jeg håber inderligt, at vi en dag finder en engel af en kvinde, som af medmenneskelighed vil hjælpe os med at virkeliggøre vores drøm at at få et barn mere, fordi vedkommende gerne vil hjælpe os og godt kan gennemtænke og håndtere alle de svære valg og følelser, der er forbundet hermed.
Kh Sara og Morten

Kommentar
Fra : miemarcella


Dato : 23-12-11 12:22

Hej Sara og Morten!
Tak - kender situationen. Øv.
Men synes lige jeg vil foreslå jer at blive medlem af denne gruppe på facebook. Der er der meget hjælp at finde.
Rugemor surrugacy. Man skal anmode om at være medlem. Men det er en god gruppe.
Er selv meldt ind og har næsten fundet ud af det hele. Nu mangler det bare at min søster for tid til det.
Kh Mie

Kommentar
Fra : miemarcella


Dato : 23-12-11 12:23

Har selv dårlige nyrer - 35% tilbage.

Kommentar
Fra : SaraMalua


Dato : 23-12-11 14:29

Kære Mie
Tak for dit svar. Har anmodet i går om medlemskab i den gruppe, du taler om på Facebook, men endnu ikke hørt noget.
Har desværre ikke nogen søster eller nær veninde, der kan hjælpe.
Tak for tippet og held og lykke med dit projekt med din søster!
Sara

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste