Hej bangern.
Har man en ulykkesforsikring, dækker den såfremt man får et varrigt mén på 5% eller mere. Her man en fritidsulykkesforsikring, dækker den alene fritiden. Har man en heltidsulykkesforsikring dækker den i forhold til den risiko ens arbejde har. Fx en hjemmegående er i en fareklasse to, hvor en HK ansat er i en fareklasse 1. Jo højere fareklasser, jo dyrere præmie.
Har man flere ulykkesforsikringer eller andre personforsikringer, fx invaliderente, kan den også komme på tale, men her er normalt tale om 50% invaliditet eller mere.
Er man i et "ansættelsesforhold" sondres der mellem to "typer ansættelse".
1. Hvis du er på lønarbejde, har arbejdsgiveren lopligt til, at skulle tegne og betale for en arbejdsskadeforsikring for den/de ansatte. I fald arbejdsgiveren
ikke har tegnet en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, er den ansatte erstatningsmæssigt stillet som om, at der
er tegnet en forsikring, og erstatning udbetales efter lovens satser. Efterfølgende vil/kan der blive rejst en sag over for arbejdsgiveren, og selskabet kan opkræve udlæg for erstatningen hos arbejdsgiveren. (Retssag).
2. Er man hushjælp, er man dækket, er man dækket, forudsætning af, at man max er beskæftiget sammenlagt 400 timer om året. Arbejder man mere, skal arbejdsgiveren tegne en arbejdsskadeforsikring.
Hvis man fx får en nabo til at hjælpe med at bygge en garage, carport o.l. og arbejdet i
kke overstiger 400 timer, skal der ikke tegnes en arbejdsskadeforsikring - men det kan da være klogt, at gøre det!
Når der er tale om et "ansættelsesforhold", er det ikke et spørgsmål om, hvor meget man tjener. Det man tjener skal først bruges, når man skal beregne en erstatningsgodtgørelse, som for arbejdsskadeforsikringen består af to tyber dækninger. 1. Mén skade fra 5% og erhvervsudygtighed/nedsat erhvervsevne fra min 15%..
Eksempelvis kan man være i et ansættelsesforhold sådan. Jeg er kørt fast i sne, jeg spørger om du vil hjælpe mig med at skubbe bilen fri, du siger ja, du er nu i et ansættelsesforhold, og kommer du til skade under dette arbejde, er du dækket af arbejdsskadeforsikringen.
Hvis du derimod tilbyder at hjælpe mig med at skubbe bile fri, og jeg siger nej, er du ikke omfattet af forsikringen, da du ikke er i et ansættelsesforhold, og hjælper du, og du nu kommer til skade, får du ingen erstatning! (Om det er det ene eller andet forhold er et spørgsmål om bevisførelse).
En der har ansat en andet i et ansættelsesforhold, kan ikke fraskrive sig retten ved aftale. Vi har aftalefrihed i Danmark, men kun inden for lovenes rammer.
Flere forsikringer = flere erstatninger.
Du er velkommen tilbage bangern.