/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8633
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
110V på jordforbindelse
Fra : bhermann
Vist : 7137 gange
100 point
Dato : 12-08-05 20:12

Har lige opdaget, at der 110V på jord i min kraftinstallation. Der er kun jord i kraftinstallationen, ikke i de andre grupper. Hus fra 1958. Hvad er der galt, hvad skal jeg undersøge? Er klar over, at det givetvis er en elektrikeropgave, men vil gerne lige forske lidt selv

 
 
Kommentar
Fra : bjarnebr


Dato : 12-08-05 20:28

Hej bhermann
Det tyder på at du ikke har et HPFIrelæ. det vil jeg foreslå at du får instaleret hvis du skal have en elektriker på besøg.
En typisk fejl som den du har kan skyldes at der er spildt vand ned i dit komfur, det kan afhjælpes ved at du fjerner jordledningen til komfuret og tænder for ovnen i 2-3 timer, det er meget vigtigt at du spærrer for adgangen til køkkenet mens komfuret bliver gennemvarmet, da det kan være farligt hvis en person får et stød når der ikke er en jordforbindelse.
mvh
bjarnebr
(Elektriker)

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 12-08-05 20:32

Jeg har faktisk et HFI relæ. Har prøvet at frakoble samtlige apparater fra kraftinstallationen - stadig 110V på jordklemmen.

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 12-08-05 20:35

I forhold til hvad?


Kommentar
Fra : bjarnebr


Dato : 12-08-05 20:36

Så vil jeg foreslå at du hurtigst muligt sender bud efter din lokale elinstallatør, da han har apperater der kan måle på installationen og dermed finde frem til fejlen.
mvh
bjarnebr

Kommentar
Fra : bjarnebr


Dato : 12-08-05 20:38

Jeg glemte at skrive at jeg går ud fra at de 110 V er målt mellem nul og jord.
bjarnebr

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 12-08-05 20:51

Ja, de 110V er i forhold til nul. Men hvordan pokker kan jeg have 110V, der må være jo være en god forklaring ?

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-08-05 20:51

Har du oliefyr eller hvilken opvarmningsform.
Rør ikke dit komfur og vandhanen samtidig.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-08-05 20:56

Ja der måles gennem et forbrug.
Det kan også lade sig gøre at måle 110v hvis een fase mangler (sikring sprunget)

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 12-08-05 20:58

Ikke olie, men gasfyr - hvorfor ?
Det med vandhanen var måden jeg opdagede det på, ved ikke hvor længe det har stået på

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-08-05 21:04

Dit gasfyr er tilsluttet jord og det er så også dine vandrør
dit komfur bør være tilsluttet jord

Kommentar
Fra : bjarnebr


Dato : 12-08-05 21:10

Hej Bhermann
Jeg vil foreslå at du laver en såkaldt udligningsforbindelse, d.v.s at du laver en forbindelse mellem alle ydre steldele på konfur, vaskemaskine, gasfyr, mm. og vand- & gasrør. det bør afhjælpe problemet.
mvh
Bjarnebr

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 12-08-05 21:14

Yes - indtil elektrikeren kommer.

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 12-08-05 21:15

Får jeg ikke på den måde 110V på mine vandrør, eller misforstår jeg dig ?

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:18

Hvis der er spænding på din jordledning er din jord ikke effektiv...
Det vil sige at forindelse til jordspydet er deffekt. Eller der aldrig er lavet et jordspyd.
Bjarnebr
foreslår udligningsforbindelse det er en god ting - men du skal have lavet din jordforbindelse rigtigt.
Som jeg ser problemet er der nok aldrig lavet et jordspyd i din indstalation men dog er jordledninger sammlet alligevel.
og de er tæt på at være en udliningsforbindelse.... men det gør kun at alle brugsgenstande har samme spænding på de ydre dele.
Derfor tjek om der er et jordspyd hvis der er det skla du kontrolere dine forbindelser.
Jeg tror du skal igang med at lavet et jordspyd.
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:20

Bjarnebr
løsning går jo på at kortslutte de 110 volt til jord så de derved forsvinder....
Det gør at vandrørne bruges som det manglende jordspyd...
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:21

Dette er ikke en dårlig ide..
Men det er ikke lovligt at bruge vandrør som "jordelektrode" erstatning for jordspyd
mvh Benjamin


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 12-08-05 21:24

Der er kun det galt at din jordforbindelse ikke er i orden, ikke monteret ordentlig, sikker inde i komfurets kraftafbryder, altså den udvendige kraftdåse, men kan selvfølgelig også være bag på, at jordledningen ikke er monteret rigtigt.
Det er slet ikke unormalt at et komfur giver et rap, hvis jordforbindelsen er hoppet fra.
Men hvis komfur eller andet havde en rigtig afledning, så hoppede Hpfi/hfi relæet jo ud.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 12-08-05 21:25

Lad os nu antage, at der ikke er et jordspyd, hvad er jorden så forbundet til, og igen hvordan kan den ligge på 110V ?

Angående gasfyret, så har jeg lige checket: det er ikke forbundet til jord.

Eyvind, du siger at jorden godt kan ligge på 110V, hvie en fase mangler; hvordan det ?



Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:36

Hvis der ikek er et jordspyd vil der ikke være nogen steder "de 110 volt kan rende hen"....
Jordeforbindelse er til for at beskytte dig hvis der gnaves hul i de strømførende ledninger så der kommer spænding på metaldele på brugsgenstande komfur mm...
De 110V kan komme helt legalt fra forskellige ting...
Støjdæmpningskomponenter i forskellige brugsgenstande.
De kan komme som induktive spændinger o brugsapperrater og kan være helt ufarlige....
Men at der er 110 Volt elelr du opdager at der er noget der kildre i dine fingre viser at jordingen i instalationen ikke er iorden.
Manges steder kobler man alle jordforbindelser sammen og forbinder dem til "nul" tæt ved måler (så tæt ved elværk som muligt... og ingen andre steder....!!!!)
Så bruger man elværkets Nul som også er en jordforbindelse i stedet for jordspyd.
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:38

Så kan det også oplyses at instalation til dit gasfyr ikke er lovlig....
Du skal vist have et lille besøg af en autoriseret elektrikker....
mvh Benjamin


Kommentar
Fra : bjarnebr


Dato : 12-08-05 21:39

Nu vil jeg foreslå at du får en fagmand til at se på det, og snakke med elektrikeren om du skal have et jordspyd eller kan nøjes med det der hedder nulling, (hvis det er tilladt der hvor du bor) og til jer andre så er der ikke altid krav om jordspyd, det kommer an på hvor gammel boligen er.
mvh
Bjarnebr

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:43

Bjarnebr
Du har ret - mht til jordingslovkrav.
Men der er lovkrav til at alle instalationer skal være udført korrekt.
Tilsyneladende er die ikke det i ovennævnte tilfælde.
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 12-08-05 21:44

i mellem hvad?? og hvor er det du måler det hende er det på dit komfur og jorden eller er det i mellem din vaskemaskine og jorden på dit komfur??? skriv venligst hvor og hvad du måler i mellem tak

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 21:46

det står i 5 indlæg rotw...


Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 12-08-05 21:48

rotw, langt oppe i denne tråd kan du se, at der måles 110V på jord og at der måles i forhold til nul

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 12-08-05 22:00

havde overset det du skal få lavet en ny jordforbindelse eller rep af den gamle det er ikke noget man selv bør gå i gang med at udbedere

det er en potentiale i mellem din nul og en fase afledning dvs den aflader ikke til "jord" men en klippet forbindelse/dålig forbindelse (den har ingen efektiv jordforbindelse) og derfor vil der først ske noget når den kan aflede strømmen til jord elign. kan skyldes en for stor modstand eller manglene på samme

Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 12-08-05 23:00

110 volt på jordledningen i installationen er en ganske alvorlig fejl ... Det betyder ihvertfald under alle omstændigheder at der ikke er nogen virksom jordforbindelse.. Det er helt sikkert ..

En virksom og lovlig jord er ikke god nok hvis der kan lade sig gøre at mere end 50 volt på den..

Under normale tilfælde vil man imellem nul og jord ikke kunne måle nogen spædning overhovedet fordi nullen også er jordforbundet ude i transformatorstationen.

Fra Bjarnebr
Citat
Det tyder på at du ikke har et HPFIrelæ.....


Der er intet der tyder på manglende HFI / HPFI afbryder, det er ganske korrekt at denne burde være slået fra ved en sådan spænding på jordlederen ... men det er jo forudsat at denne kan foranledige at der løber en fejlstrøm ud til jord på 30 mA

Er der ikke mindst en HFI afbryder i installationen er det faktisk lovpligtigt at få installeret en HPFI afbryder.

Fra bhermann
Citat
Har prøvet at frakoble samtlige apparater fra kraftinstallationen - stadig 110V på jordklemmen


Det er faktisk også meget muligt .. Det er nemlig ikke sikkert at der overhovedet er nogen fejl i selve kraftinstallationen. Hvis jordlederen bliver afbrudt inden den når jordspyddet vil spændingen i denne leder svæve uden kontrol .. Der vil opstå een eller anden spændign som et resultat af kablernes induktans (spolevirkning) og reaktansk (kondensatorvirkning) .. den er normalt ufarlig, men ganske ubehagelig.

Fra Eyvind:
Citat
Ja der måles gennem et forbrug.
Det kan også lade sig gøre at måle 110v hvis een fase mangler (sikring sprunget)

Nej der måles ikke igennem et forbrug .. Der findes ikke nogen elforbrugende genstande der har et forbrug imellem fase og jord. Derfor ændrer det ikke på at der ikke bør kunne være spænding på jordlederen fordi der er sprunget en sikring. Man vil i nogle tilfælde kunne måle en eller anden spænding mellem den fase hvor sikringen er sprunget, og nul.


Fra bjarnebr:
Citat
Jeg vil foreslå at du laver en såkaldt udligningsforbindelse, d.v.s at du laver en forbindelse mellem alle ydre steldele på konfur, vaskemaskine, gasfyr, mm. og vand- & gasrør. det bør afhjælpe problemet.

Det er ikke nogen dum ide .. men jordforbindelsen skal ordnes først. Umiddelbart ville en tilslutning til vadrørerne afhjælpe problemet (forudsat at disse ikke er skiftet ud til plast) men det vil samtidigt nedbryde rørerne af tæring.

Fra : pallebhansen
Citat
Der er kun det galt at din jordforbindelse ikke er i orden, ikke monteret ordentlig, sikker inde i komfurets kraftafbryder, altså den udvendige kraftdåse, men kan selvfølgelig også være bag på, at jordledningen ikke er monteret rigtigt.
Det er slet ikke unormalt at et komfur giver et rap, hvis jordforbindelsen er hoppet fra.
Men hvis komfur eller andet havde en rigtig afledning, så hoppede Hpfi/hfi relæet jo ud.

Hvis det bare havde været komfuret der havde en dårligt, eller slet ikke tilsluttet jordleder ville det jo ikke være hele kraftinstallationes jord der var 110 volt på... Det er ganske korrekt at H(P)FI afbryderen ville være slået fra ved en rigtig afledning, men da der jo ikke er en jordforbindelse tilstede til at lede strømmen væk, vil H(P)FI afbryderen aldrig opdage dette.

Du skal hurtigst muligt få tilkaldt autoriseret hjælp til at få repareret / etableret en jordforbindelse ... og få så lige kigget op tilslutningen af det fyr samtidigt med..

Forresten...: Moderne gasfyr kan ikke starte uden at de er jordforbundet ordentligt.

D_T


Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 23:29

D_T
Du har da vist brugt tid på repetion for at understrege..
Det du skriver er jo i store træk det samme som allerede er blevet fortalt...
Nå pyt.
mvh benjamin


Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 12-08-05 23:32

Benjamin -> Nej, det er rygradsviden... jeg har arbejdet med fejl i elinstallationer i 15 år, og har set lidt af hvert..

Jeg er iøvrigt Elektriker og elinstallatør af uddanelse

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 12-08-05 23:46

D_T
Det var ikke din det faglige viden jeg komenterede -
blot at du genfortalte de som iøvrigt allerede er blevet sagt... ikke andet.
Hvis du læste indlægne i tråden vil du også kunne se at der er mere end en elektriker der udtaler sig....

Ben


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 13-08-05 00:19

Det er svært det her - mange af os ved godt hvordan der yderligere kan testes på indstallationen, men er nok bange for i sidste ende at miste spørgeren.

Så et stk. elektriker bør tilkaldes til den fejl.

Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 13-08-05 01:24

Benjamin --> Da jeg læste tråden igennem kunne jeg også læse indtil flere med faglig bagrund udtale sig fejlagtigt, det var årsagen til at jeg valgte at argumentere for hvad der var fejlen, og hvad der ihvertfald ikke kunne være det.. Ganske upåagtet at den rigtige løsning på problemet er givet.

Mit indlæg skal forståes som opbakning til de der rammer plet, og en korrektion af de der ikke gør det

BTW.: for nu at rydde alt tvivl af vejen ... jeg har ikke spor lyst til at modtage pointsene i denne tråd. Faktisk er det dig, Benjamin der retteligt har fortjent dem

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-08-05 16:34

Jeg syntes det flot d_t at du er så skråsikker i dine betragtninger ud fra en ikke faglig forklaring.
Der er visse muligheder i en korrekt indstallation..............men er det her??
Og hvem siger der er fase på jordledningen..................men det kan der være.
Jeg har som montør (storkøkken) i mange år oplevet mange morsomme tilfælde som man ikke tror muligt...................foretaget af autoriserede elektrikere.
Eyvind.

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 14-08-05 17:11

Samme her - har oplevet elektriker, der (bl.a.) benyttede gul/grøn ledning som fase.
Jeg ved ikke om nogen har nævnt det, men målingen skal foretages med belastning på, da dit måleinstrument er højomigt og derfor kan detektere kapacitativ afledning.

Hvis du uden at komme til skade eks kan anbringe en 60W pære parallelt med dit voltmeter og stadig måle 110V, er du sikker på at dine 110V også kan bære effekt.

Så er den rivende gal og sansynlighed for afledning, der kan medføre brand, men også stød, tilstede...
Det sikreste er måske nok at tilkalde en elektriker.......
mvh bvh.



Mht. dit spørgsmål bHerman, så er der ikke rigtigt logik i at kunne måle 110V mellem jord og 0. Havde du sagt 220V eller 380 eller et sted midt imellem havde der måske været logik i det, men præcist 110 kan jeg ikke få tiil at passe, med mindre spændingen tages ud fra eks. midterudtaget på en transformator eller 2 - faset motor....

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 14-08-05 18:29



Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 14-08-05 21:24

Eyvin -> Nu er fejlen ret elementær ...

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 14-08-05 22:41

bhv
110V veksel er ikke unormalt... at måle.
Et højomet instrument belaster jo ikke så meget, så hvis det kun kapacitivt er alle spændinger mulige...
Der er vist ikke nogen der er har sagt at der er direkte Fase på jordledningen - blot at der er spænding på jorden i forhold til Nul...
Når der både er spørgsmål fra en spørger der ikke har den faglige indsigt og der kommer svar fra andre der - har gode ideer kan der komme forskeillig sjove formuleringer.
Og Eyvind du har ret i at der laves alt muligt mærkeligt også af faglærte. Det er jo i sigselv problematisk. Men der er der jo ingen grund til at belemre spørger med, det kan vi andre tage til efterretning er håbe på at vi ikke selv har sprunget over hvor gærdet var laves ti vores eget faglige arbejde.
Her på kandu er der mange svar der er underskrevet med at svarere har sat sin profesion på, og nogen svar er en skændsel for deres fag. Nogle råd er direkte farlige at følge - og nogle råd er meget risikable for spørger at følge...

At D_t er lidt skråsikker skyldet jo nok at også han har set masser af eksempler på ovennævnte problem, som jo sker hyppigt efterhånden som hvidevareleverandøre tager for givet at instalationer er jordet korrekt.... Når jording ikke er iorden kommer ovennævnte problemer i hobetal. Især i byer hvor Nulling har været lovligt... Er der mange elektrikker der har sprunget lidt let over det med jording...
Men lad os se hvad, der sker når spørger har fået end af vores kolegaer på sagen...
Så kommer der jo svar på hvad der er rigtigt og forkert...

mvh Benjamin

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 15-08-05 00:20

110 Volt passer ikke rigtigt ind nogen steder, især hvis den er konstant og kan belastes....
..og med hensyn til at belemre spørger "med noget", er vel op til den enkelte selv at vurdere - Forklaringer forstås bedre, når de er eksemplificeret ....de virker ofte animerende for fantasien og dermed forståelsen....
I dette tilfælde skinner det igennem fra alle svarerne at bHerman skal opsøge en elektriker - det betyder også at ingen rigtigt ved hvad der foregår hjemme hos spørgeren - rent elektrisk forstås.....
Håber du fortæller os løsningen til den tid bHerman!
mvh bvh..


Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 15-08-05 01:27

bvh
Utroligt...
Det står ingen steder i spørgsmålet at de 110 Volt kan "belastes"...
Du er da selv lidt skråsikker på at ingen ved hvad der foregår hos spørger, kan det undre mig at du ikke læser alle indlægne... (Men hvad du må da skive hvad du har lyst til.)
Men 110 vol er jo ca. halvdelen af 220 Så de 110 Volt kan sagtens opstå vi at et jordet radiostøjfilter...
At du ikke kan se det logiske i at det lige er 110 V- er jo ikke ensbetydende med at de øvrige svare på spørgsmålen ikke rigtig ved hvad de udtaler sig om eller ved hvad der foregår hos spørger.
Men det ikke første gang jeg og flere andre har set præcis samme fænomen i andre instalationer...
Men det hjælper jo også en hel del at det er problemer man tjener sin løn ved at løse....
Hvis instalation er ok jævnfør lovgivningen er der ingen (nævneværdig) spændingsforskel imellem Jord og Nul.
Det isigselv er jo grund nok til at få gennemgået instalationen...
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : bvh


Dato : 15-08-05 07:15

Når man fejlfinder i elektriske installationer kan man benytte sig af mange parametre, eks. den indre modstand af en spændingskilde. faseforskydningen, spændingens størrelse, spændingens udseende (eks. på et oscilloscope), måleinstrumentets egne parametre... osv osv.. for at finde frem til kilden til fejlen...
Mit forslag gik såmend ganske enkelt på at belaste målestedet for at konstatere om der var tale om direkte overgang og om spændingen ændrede sig ved belastningen .. resultatet ville være et godt bidrag til at finde årsagen til problemerne....
mvh....




Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 15-08-05 12:40

Hejsa bvh

Smiler lidt...
Hvis du kigger i mit sidste svar er der et mellemrum - da jeg havde skrevet noget som jeg syntes var lidt for provokerende. Den sætning jeg slettede lød "Nu er der jo ingen grund til at der går ingeniør i det.... "
Så kigger jeg i din profil åg så står der at du også er ingeniør.... Jeg syntes det er interesant at man som ingeniør gør meget ud af at finde kilden til prblemer - og som faglært at lære nogle simple praktiske løsninger...
Som førsteårs lærling lære man en hel del helt elementært om el-instalationer - hvordan en Husinstalation er skal være "syet sammen" for at være iorden rent elektrisk og her lære man det grundlæggende der gør at 90% af alle problemer løse ved forbinde 5 ledninger rigtigt 3 Faser Nul og Jord. Hvis instalationen iøvrigt er iorden er alting godt....

Så er det for migt sjovt at se hvordan dette problem med spænding på brugsgenstande kan udvikle sig.

Du har jo helt ret i hvordan vi kan finder kilden eller årsagerne hos spørgers problemer.

Men da der er meget almindelig kendt elektrikeviden i at mange brugsgenstande bidrager med en hvis afledning til metalet der omgiver brugsgenstande - derfor er der helt elementært forskrevet at jording skal være ioden.
Alle elektriker ved at hvis man åbner et amatur til et lystofrør er der på bagsiden en lille fætter med 3 ben hvor af alle ben er forbundet det ene sammen med jordledningen direkte til stel på amaturet.... (støjfilter).

Denne fætter skal man som elektrikker ikke bekymre sig om hvis der ikke er fejl eller man husker at lave sin jording korekt. Det sjove kommer nu....

Hvis man tager hjem til en ingeniør og fjerner "løfter" jordledningen af op opdager at man kan måle et eller andet afledning på der være noget der er defekt... tænker ingeniøren.... (og det er der ikke...).

Da jordledningen tager alt det som er acceptabelt...

Jeg bliver nød til at smutter men vender tilbage og kigger...
God dag til alle.
mvh Benjamin






Kommentar
Fra : Gambrinus


Dato : 15-08-05 14:55

Dette spørgsmål får det til at slå gnister. Hva'ba' ?
Gambrinus

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 15-08-05 15:40

Og nu skal jeg op og aflæse min El-Måler, nu tør jeg altså ikke.
Hilsen
Keldd.

Kommentar
Fra : bhermann


Dato : 15-08-05 15:54

Prøvede lige at ekspirimentere lidt og fandt ud af noget, som vist er i modstrid med, hvad jeg tidligere har skrevet: Afhængig af hvilke og hvor mange hvidevarer, jeg har tilsluttet, så ændrer spændingsniveuaet sig på jordklemmen.
Som lægmand vil jeg derfor gætte på, at mit jordnet ikke har fat i jord, men derimod svæver. Jordnettet har kun fat i apparaterne, som igen har fat i faserne, og der foregår en kapacitativ kobling fra apparaterne til jordnettet, der derved skiftet niveau. En plausibel teori ? Hvordan kan der ligge spænding på jorden, når ingen apparater har fat ?

Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 15-08-05 16:37

bhermann -> Den spænding der ligger på jordlederen når der IKKE er koblet nogen apparater er er der fordi at kablerne i sig selv har både en kapacitiv og en induktiv afkobling lederne indbyrdes. Da kabler er mere induktive end de er kapacitive, og apparaterne (i forhold til stel / jord) er overvejende kapacitive er det faktisk ikke muligt på forhånd at sige om spændingen på jorlederen stiger eller falder når du sætter apparaterne på.

Accepteret svar
Fra : Benjamin.Hansen

Modtaget 100 point
Dato : 15-08-05 16:54

Så kommer beviser ned.
Det er helt præcist som beskrevet.
Nu skal vi passe lidt på formuleringerne, der kan godt ligge spænding på en "med anden paralleltført ledning ledning" Da den spændingsførende vil kunne overføre spænding til jorledningen.
Men du har fuldstændig ret i at din jording ikke er udført korekt.
Hvis de lægger mærke til indlægne om de 110 Volt kan du se at der både kan være 110 Volt og meget mere.... Dog kan der ikke være over ca 230 Volt transfomatorene der lever strøm til din bolig er Jordet i stjenepunktet... så der i forhold til jord maximalt kan være højeste Fasespænding...
Så det sidste er også besvaret i de tidligere indlæg....
Så du mangler lige at få jordet eller nullet nogle ledninger i din tavle eller at få lavet retableret jordforbindelsen....
God fornøjelse.
Håber du kan abstrahere fra at der går lidt "Ingeniør" i Banal El-instalation....

mvh benjamin

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 15-08-05 17:26

Der er kun det galt at din jordforbindelse ikke er i orden, ikke monteret ordentlig 12-08-05 21:24
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : rotw


Dato : 15-08-05 17:35

som palle... det er ikke en efektiv jord du har får den lavet

Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 15-08-05 19:02

De fleste på Kandu ,har heller ikke jordforbindelse.
Keldd-

Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 06-09-05 22:44

Er den pokkers jordforbindelse ikke blevet lavet endnu, så vi kan få en afgørelse

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 22-09-05 16:19

he he he - sjovt at følge som ny læser af strengen.

Når man laver en magnet i skolen, vikler man nogen gange en tråd om et jernstykke. Når man sætter strøm til tråden får man en elektrisk induktion. Dette princip kan bruges både til magneter og til egentlig transformation af spænding.

Det er nøjagtigt det samme, der sker i dit tilfælde. Du har en 3-leder med en fase og en nul - samt en jord, der ikke er en jord - fordi den ikke har en ordentlig jordforbindelse. Reelt har du altså bare en ledning, som ligger op ad de andre. Når spændingen så løber i ledningen, induceres en spænding i de ledninger, der ikke er forbundet.

Det er faktisk den spænding, der kan måles til jord. Men som det allerede er sagt flere gange, er det ikke en særligt "alvorligt" spænding - der er ingen styrke bagved.

Afhjælpningen er enkelt: Få jordforbindelse på. Enten ved at slutte den til en aktiv jord i installationen, eller ved at lave et nyt jordspyd. Så snart jorden er fordundet, har ledningen "potentiale", hvorefter der ikke kan induceres spænding i den. Der er derfor egentlig ikke tale om, at du leder 110 V til jord - der er mere tale om, at en jordforbindelse er en slags firewall, der beskytter for induktionen.

Citat
Det kan også lade sig gøre at måle 110v hvis een fase mangler (sikring sprunget)


NEJ !!!!



Kommentar
Fra : bjarnenielsen


Dato : 06-11-05 14:02

Ikke for at blande mig men jeg synes godt nok at der har værret meget skriveri, frem og tilbage for at konstatere at din
jordspyd enten manglede eller ikke var monteret korekt,dvs at den var monteret / samlet hele vejen ud til de pågældende brugsgenstande. For hvis den havde været det, havde du aldrig kunne måle de omtalte 110 volt.
Lad en Elfagmand klare det problem det er derfor vi har elektrikker.

Godkendelse af svar
Fra : bhermann


Dato : 01-01-06 11:38

Tak for svaret Benjamin.Hansen.

En masse skriveri, og så har jeg ikke engang lukket spørgsmålet

Jordforbindelsen var ganske rigtigt ikke i orden, er nu fikset af en elektriker.

Kommentar
Fra : TGR


Dato : 20-08-06 22:56


Ja - det er dog ikke så underligt: Som flere har nævnt, sidder der et støjfilter i indgangen. Det består bl.a. af to kondensatorer - fra Fase til Jord, og fra Nul til Jord. Hvis Jorden svæver, virker de som en spændingsdeler dvs. deler netspændingen 230/2=ca. 110V

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste