Hej Blight_dk.
Det arbejdes der intenst med kloden over. Et par på eksempler:
Væksthormoner. Mange andre menneskelige proteiner, som f.eks. væksthormon, kan fremstilles på lignende måde som den humane GM-insulin.
Somatostatin - et hormon - var et af de første stoffer, der blev fremstilles v.h.a. gensplejsning. Somatostatin har betydning for væksten og en vis betydning for udviklingen af sukkersyge.
AIDS-fri donorblod. Grise kan ikke få AIDS. Man kan splejse gener fra mennesker ind i grise, så de producerer både menneske- og grisehæmoglobin. De 2 typer blod kan adskilles efter slagtning.
Hvis metoden viser sig at virke, vil man fremover kunne anvende blod, der er ikke er inficeret med virus, der giver leverbetændelse og AIDS.
Malariavaccine. I Californien har forskere fået tobaksplanter til at producere en vaccine mod malaria. Tobaksplanten har fået indført et gen, der koder for dannelsen af bestemte proteiner, som findes i malariaparasitten, der overføres af myggen Anopheles.
Graviditetshormon. Med indsplejsede gener fra mennesket kan man få planter til at udvikle human graviditetshormon.
Caries. Indsplejsning af gener i planter så der produceres stoffer, der indirekte modvirker huller i tænderne - caries - er afprøvet med held - foreløbig dog kun på tobaksplanten.
Kolera. Vaccination mod kolera via gensplejsede bananplanter, der producerer en inaktiv form af koleratoksin. Det bevirker, at kroppen selv producerer antistoffer mod denne frygtede sygdom.
Leverbetændelse. Vacciner mod leverbetændelse er gensplejsede.
Gensplejsede kartofler kan fremstille Beta-defensin, et svineprotein, der normalt udskilles i svinets mundhule og tarm, hvor det medvirker ved immunforsvaret, idet dette protein er bakteriedræbende. Beta-defensin kunne blive et alternativ til de udfasede vækstfremmere.
I mange lande er der udpræget mangel på A-vitamin. Ris med forhøjet A-vitamin er ved at være klar til brug, hvorved der er mulighed for at øge folkesundheden.
Genterapi drejer sig om at overføre kunstigt genmateriale direkte til patienter med en lidelse, der skyldes manglende eller defekte gener.
2 børn i USA med en arvelig immundefekt, kunne ikke producere et enzym, der er nødvendigt for dannelsen af de såkaldte T- lymfocytter, der har betydning for immunforsvaret. De blev behandlet med et gen via en virus, så de selv kunne producere enzymet og derved blive i stand til at leve udenfor den boble, de ellers var henvist til a.h.t. faren for infektioner. (Boblebørn)
Børnene er nu helbredte, idet genterapien har ændret i de stamceller, der producerer immuncellerne.
Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, der er meget almindelig og dødelig. Sygdommen skyldes en fejl i et gen, der styrer et regulerende protein.
Ved dyreforsøg har man vist, at man kan overføre et ubeskadiget gen i lungerne, der kunne producere tilstrækkeligt af det manglende protein. I 90érne fik hunfåret Tracy indsat et særligt gen, så der i mælken blev udskilt et kemisk stof, der er livsnødvendigt som medicin mod cystisk fibrose. Et enkelt får kan ikke levere ret megen medicin, her påkalder kloning (se senere) sig stor interesse.
I Danmark udføres forsøg med genterapi mod leverkræft. I forbindelse med svag kemoterapi ser det ud til at det har en meget god effekt mod denne svære sygdom.
Af andre sygdomme man er interesseret i kan nævnes AIDS, blodpropper, sklerose, skizofreni m.v
Mvh
2603ph