/ Forside/ Interesser / Videnskab / Biologi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biologi
#NavnPoint
ans 3767
dova 3103
creamygirl 2971
molokyle 2669
arne.jako.. 2646
paperboy 2592
natmaden 2549
Gambrinus 2140
timeglas 1508
10  berpox 1040
Er myg til nogen nytte???
Fra : Gennie
Vist : 7266 gange
250 point
Dato : 01-09-02 18:54

Hvis jeg kunne gøre noget genialt her og nu ville det ikke være at kurere cancer, men at afskaffe myg!! Jeg hader de kryb inderligt, men så slog det mig at alle væsener på jorden har et formål. Hvilket formål har myg, udover at sprede sygdomme og irritere undertegnede? Gør de noget godt også??

Bye
Gennie

 
 
Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 01-09-02 19:14

Hej Gennie

Myggene lægger deres æg i damme og søer, hvor de udklækkede larver fungerer som føde for fisk og andre smådyr. Hvad de voksne myg angår, fungerer disse som føde for større insekter og småfugle. Endelig er frosne myg yderst anvendelige som foder til fx akvariefisk.

Intet tyder dog på, at der ville ske en katastrofe, hvis myggene røg ud af fødekæden, så selv om de er til nytte i den, kan man vist godt slå fast, at de er til mere skade end gavn.

De bedste hilsner
Rellom

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 02-09-02 16:33

argghhh, flere tusinder af fugle, ville dø af sult hvis ikke der var myg, så brug dog overarmene istedet for at udrydde dem, og så giver det et bedre kondital.....

Kommentar
Fra : ferling


Dato : 02-09-02 16:52

Dit spørgsmål er lidt meningsløst hvis du ikke giver det retning og angiver for hvem det er du mener de er gavnlige.
I moderne videnskab snakker man ikke om arters formål, der jo ligesom underforstår at der er en masterplan. En ikkereligiøs tilgang vil nøjes med at sige at der består afhængigheder mellem forskellige elementer i de biologiske eller økologiske systemer og at disse sammehænge tit er så komplicerede at vi ikke akn forudsige hvad der sker når vi blander os. Kun at erfaringen viser at det ofte går temmlig galt.
Mvh. Søren

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 02-09-02 16:53

Det er jeg ikke enig i, Melander. På fugtige somre er der masser af myg. På tørre somre er der til gengæld næsten ingen - og fuglene styrter jo ikke døde til jorden i massemålestok af den grund. -:)




Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 02-09-02 17:13

Ferling>> Jeg synes nu, spørgsmålet er retningsbestemt nok: Er myggene udelukkende til skade for menneskene - eller har vi også gavn af dem? Og det sidste er jo tilfældet, hvis de udgør et uundværligt led i fødekæden.

Det kan man vel godt forholde sig til uden at ligge under for en religiøs masterplan - som iøvrigt er helt legitim.

Men selvfølgelig har du ret i, at spørgsmålet ikke kan besvares med sikkerhed. Til gengæld har du ikke ret i, at man af den grund bør afholde sig fra at gøre sine formodninger.

Kommentar
Fra : ferling


Dato : 02-09-02 17:38

Jeg lød måske lidt sur i starten, men der blev faktisk spurgt efter 'formål' der strengt taget forudsætter en bevidsthed og en vilje.
Jeg er da enig i at det godt KUNNE være at vi kunne udrydde myggene uden de store ulykker, det er bare som du også siger meget svært at forudsige.
Jeg mener heller ikke man skal afholde sig fra at gøre sig tanker om tingenes tilstand, men nok at man skal være mere end tilbageholdende med at foretage sig noget drastisk.
Mvh. Søren

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 02-09-02 18:00

Udtrykket "formål" læser jeg ikke i den stringent videnskabelige, men i den mere folkelige betydning, som jo er noget rummeligere - eller mere diffus, om du vil.

Iøvrigt er jeg ganske enig i din sidste kommentar.


Kommentar
Fra : Melander


Dato : 02-09-02 18:01

Ja herhjemme, du ser dem ganske vist ikke så meget, men de er der, og så er jeg egentlig ligeglad med om du er enig med mig eller ej.

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 02-09-02 18:08

Nånå, små slag. Du har da vist fået det forkerte ben ud af sengen.

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 02-09-02 18:15

nope, har været smøg fri i knap et døgn nu, så jeg er slet ikke toppet endnu

Kommentar
Fra : Gennie


Dato : 02-09-02 18:50

Nå, men jeg skal jo fyre mine point af på et eller andet, og denne diskussion ser ud til at blive sjov!
Put endelig både videnskabelige og religiøse vinkler på sagen!!
Bye
Gennie

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 02-09-02 18:52

ja haha flop faldt om af grin


Accepteret svar
Fra : Rellom

Modtaget 250 point
Dato : 02-09-02 19:01

Religiøse vinkler, Gennie - det var godt, du nævnte det.

Ud fra indremissionsk tankegang er LIDELSEN nemlig et gode for mennesket, fordi den sporer det ind på den rette ydmyghed over for Gud.

Og hvis det er godt for mennesket at LIDE - ja, så er myg da i allerhøjeste grad til gavn for mennesket.


Godkendelse af svar
Fra : Gennie


Dato : 03-09-02 13:06

Tak for svaret Rellom. Gad vide hvordan en Hindu vil se på myg?? Gad vide hvem der bliver genfødt som bevinget kryb??
                        

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 03-09-02 13:12

Tjah, jeg ved ikke, hvad jeg helst ville være - myg eller hindu. Men fakirer må i grunden have det godt med myg.

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 22-01-03 17:23

Myg er ganske glimrende sygdomsspredere - da de jo som bekendt - suger blod fra pattedyr og enkelte fugle. Da blodbestanddele på denne måde overføres mellem forskellige dyr kan myg være medvirkende til at sprede sygdomme og epidemier som kan være udløst af en arts populationssucces. Dermed kan myg tjene det formål at "rydde ud" i bestanden af visse dyr. Og uden at give myggene æren for det hele er det jo tankevækkende, at der altid opstår sygdomme og pestlignende epidemier når en bestand af en given art i et område vokser eksplosivt. Jo flere individer - jo større chance for uheldige sygdommes opståen og spredning.

Jeg indrømmer med det samme, at det er et meget søgt argument - men tanken er vel sjov nok???

NB. Hvem siger Gud (hvis han findes) lagde et formål i alle sine skabninger (hvis han skabte dem) - hvem siger ikke bare at han lavede noget der så lidt sjovt ud engang imellem??? Når alt kommer til alt er et af Bibelens vigtigste budskaber, at mennesket er skabt i Guds billede - hvilket skulle forklare de menneskelige følelser og ræssonementer som Bibelen afspejler Gud har. Men ville det så ikke også gå den anden vej? Mon ikke Gud besidder egenskaber som humor, sarkasme og ironi? I så fald ville en del dyre- og plantearter lige pludselig give hel ny mening.

-/-
mblm

Kommentar
Fra : mblm


Dato : 22-01-03 17:26

Når alt kommer til alt burde man måske overveje at udskifte det neodarwinistiske paradigme og erstatte det med teorien om altings meningsløshed og indbyrdes samspil...

Neodarwinismen har jo ikke ligefremt forklaret særligt meget når alt kommer til alt. De dumme følger de kloge - da de dumme ikke kan vurdere om de kloge har ret eller ej!!!



Ironi

-/-
mblm

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177423
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407892
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste