/ Forside/ Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 75853
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Den blå skærm og fejl ved NDIS.SYS
Fra : k_m_s
Vist : 946 gange
400 point
Dato : 07-08-04 19:25

Når jeg vil lukke min bærbare ned (XP Home) kommer en blå skærm i 1/4 sek. (fik taget et foto, så jeg ku se hvad der stod) Der er fundet en fejl og windows lukket ned for at forhindre at beskadige computeren. O.S.V.

Under tekniske oplysninger står der: STOP: 0x0000008E m.m.
NDIS.SYS - Address m.m.
Starter lagring af den fysiske hukommelse.
Lagring af fysisk hukommelse fuldført
Kontakt systemadministratoren m.m.

Windows starter så op igen og siger at en alvorlig fejl er genoprettet, om jeg vil sende fejlbesked.

stien til NDIS.SYS er C:\windows\system32\drivers\

HJÆLP...
Hilsen
K_M_S


 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 19:46

Lige netop den STOP fejl passer ikke helt med oplysninger fra Microsoft så kunne du ikke fortælle hvad der kan være gået forud, og har du opdateret fuldt ud evt. kort før fejlen opstod.

Kommentar
Fra : copycatDK


Dato : 07-08-04 19:51

Hmm.. sjovt nok. Når jeg spiller Counter-strike kan jeg ikke gå ud i windows under spillet uden jeg får den blå skærm frem. The blue death eller hva det nu er folk kalder det. Tror det er mangel på resucer eller noget. Jeg bruger også en laptop fra medion med en P4 2,0Ghz 256 DDR

Så jeg følger lige lidt med i denne tråd.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 19:57

copycatDK-> Dit problem kan hænge sammen med hibernation mode, der er en funktion på notebooks, der har med automatisk strømbesparelse at gøre altså dvale. Jeg kunne forestille mig at Windows mere eller mindre falder i søvn når du spiller et spil af den type og så kommer problemet når du vil tilbage til Windows (et gæt, men nok ikke et vildt et)


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 19:58

copycatDK-> du kunne jo prøve at deaktivere dvale under strømstyring.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:00

k_m_s var denne tekst på fejlmeddelelsen? KERNEL_MODE_EXCEPTION_NOT_HANDLED

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 20:00

Jeg fandt lige denne side http://support.microsoft.com/?kbid=813818#appliesto som jeg tror det handler om, men ja det er meget mærkeligt BjarneD. Jeg lavede en windowsUpdate i går hvor der var 1 opdatering. I går havde jeg også min Maxtor Harddrive på PC'en (IEEE 1394). I dag startede jeg den op og ville søge på nogle filer, den kom med en skratlyd som den gør en meget sjælden gang imellem. Og da jeg så ville lukke den ned startede det.
K_M_S

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 20:01

BjarneD KERNEL_MODE_EXCEPTION_NOT_HANDLED var ikke på

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 20:08

Den fil det handler om NDIS.SYS er en "wrapper driver" hvad det så end er


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:11

Da problemet åbenbart hænger sammen med Ndis.sys tænker jeg mest på en beskadiget netværksfil

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:14

Gentager fejlen sig hele tiden eller er der noget der kan lede os på sporet af hvad der udløser fejlen?


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:17

Den her bulletin er den jeg tror kommer nærmest, men løsningsmodellerne er problematiske på en bærbar. http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;330181

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:18

En gendannelse var nok ikke det ringeste du kunne forsøge med.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 20:19

Det er hele tiden. Hvis jeg siger luk computeren før jeg logger på slukker den. Men hvis den er logget på genstarter den.


Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 20:20

Har prøvet gendannelse, men det kunne den ikke da den jo ikke lukker ned men genstarter igen.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:24

Du skulle gerne kunne starte op i fejlsikret tilstand (F8 under opstart) da driverne ikke indlæses der og lave gendannelse derfra.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 20:31

Det vil jeg lige prøve, så vender jeg tilbage

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 20:32

OK

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 07-08-04 21:08

Hej BjarneD
Det hjalp heller ikke noget. Nu orker jeg ikke mere for i dag. Tak for hjælpen til nu.
K_M_S


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-08-04 21:14

Det er da bare i orden for det kan godt være trættende.
Du skulle måske lige skanne for virus i fejlsikker tilstand gerne med Stinger, som du sagtens kan hente på en anden maskine og bruge fra diskette hvis du har det på den bærbare.
http://vil.nai.com/vil/stinger/

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-08-04 05:07

Ved ikke hvilken netkort du har, men del lyder enten som defekt driver eller defekt netkort!

Kommentar
Fra : maya123


Dato : 08-08-04 06:59

Hej k_m_s
Det lyder fuldstændig, som det problem jeg havde på min fast pc for et stykke tid siden, jeg købte nyt netkort, men tilsidst måtte jeg alligevel formatere Windows og starte forfra, det er ikke sokkert det går så galt med dig, men du kan måske få nogle tip i mit oplæg:
http://www.kandu.dk/dk/spg/44537
MVH maya og held og lykke

Kommentar
Fra : maya123


Dato : 08-08-04 07:00

Der skal stå: det er ikke SIKKERT

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 08-08-04 10:55

Hej alle.
Jeg har virusscannet og kørt spyware.
Jeg vil prøve at slette den driver det handler om (NDIS.SYS) wrapper driver, og installere igen. Er der nogle der ved hvad den driver laver???

MEN hvordan er det jeg kommer ind og ser hvilke driver der bliver brugt til hvad og kan slette den??



Hvorfor sker sådan noget altid omkring en ny måned hvor man skal lave regnskab og lave regninger?????

Hilsen
K_M_S


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 10:58

Det er en driver der bruges i forbindelse med netkort som jeg skrev lidt om kl. 20.11 i går

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 11:03

Den bulletin jeg fandt handler om at fjerne enhederne, men hvis du har indbygget netkort må du nøjes med at afinstallere driveren til netkortet hvis det skal prøves. Det bedste er nok at bruge Tilføj/fjern hardware i Kontrolpanel.
Du kan jo også prøve, at deaktivere netkortet først og se om den vil køre i den tilstand.
Tingene skal gøres i fejlsikker tilstand for at du kan få adgang.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 11:03

Den bulletin jeg fandt handler om at fjerne enhederne, men hvis du har indbygget netkort må du nøjes med at afinstallere driveren til netkortet hvis det skal prøves. Det bedste er nok at bruge Tilføj/fjern hardware i Kontrolpanel.
Du kan jo også prøve, at deaktivere netkortet først og se om den vil køre i den tilstand.
Tingene skal gøres i fejlsikker tilstand for at du kan få adgang.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 08-08-04 11:10

Hej BjarneD

Tak, jeg har indbygget netkort så jeg vil prøve det du siger.
Jeg vender tilbage

K_M_S


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 11:14

Mit forslag om virusskanning mener jeg stadig vil være fornuftigt fordi mange virus netop angriber netværksforbindelserne, men det behøver jo ikke at være sket andet end at en fejl i forbindelse med andet har udløst fejlen.


Kommentar
Fra : penny


Dato : 08-08-04 11:50

lave en reperation af windows, http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;DA;312369
Hilsen
Penny

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 11:57

Da ikke før det andet ikke virker Penny!

Kommentar
Fra : penny


Dato : 08-08-04 14:21

Bjarne D. Hvorfor ikke?
En mister ju ikke nogen data, og det er hurtigt, og enkelt
Penny

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 14:28

Penny: Hvis det skulle være hurtigt og enkelt skulle du nok have fundet et andet link.
Jeg kan fortælle dig, at hvis der er en driverfejl, der udløser STOP fejl så vil den ikke nødvendigvis blive repareret ved en rep. geninstallation. Enhver form for installation kan i uheldige tilfælde udløse STOP fejl hvis der er en driver der enten ikke er kompatibel eller er defekt. Det er jo langt fra alle drivere der findes i Windows XP.

Kommentar
Fra : penny


Dato : 08-08-04 15:00

Bjarne D, jeg prøver ju bare at hjælpe, som andre, here på Kandu, jeg har læst mange af dine inlæg, og lært megjet af dem, men jeg siger unskyld hvis jeg blander mig i noget, som jeg ikke skal
dit svar: " Hvis det skulle være hurtigt og enkelt skulle du nok have fundet et andet link.
Jeg kan fortælle dig"
Lyder ikke særlig pænt.
forsat god dag
Penny

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 15:23

Jamen Peny dit link starter således:
Oplysningerne i denne artikel gælder kun for computere med Windows XP forinstalleret af en computerproducent.
Kære Penny jeg kunne nævne flere mangler i linket, og jeg har da pænt forklaret dig hvorfor og pænere kan det vel ikke gøres. Eller...?
For øvrigt kan jeg fortælle dig at derf indes en artikel om hvordan man reparerer Windows XP her:
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;da;315341

Kommentar
Fra : penny


Dato : 08-08-04 15:30

Det er jo XP home det drejer sig om, men Bjarne jeg trækker mig, og håber at du får en berdre dag.
Hilsen
Penny


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 15:36

..og???

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 08-08-04 21:12

Hej BjarneD
Jeg har prøvet at fjerne netkort driverne, 1394-netværkskort & SIS 900 PCI Fast Ethernet Adapter, og lade XP instalere dem igen.
Det er stadig det samme.

K_M_S


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 21:32

Der er ingen tvivl om, at det er system drivere der laver problemet, men om det er din Maxtor eller opdateringen der har lavet noget skidt er svært at sige.
I Rediger/fjern programmer er der en oplistning af hotfix (opdateringer) måske skulle du fjerne de seneste ( i fejlsikker)


Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 400 point
Dato : 08-08-04 21:36

Du kunne også prøve noget helt andet. Skriv msconfig i Kør -OK- Vælg start (selvfølgelig via fejlsikker)
Deaktiv alle opstartsnøgler og HVIS den kan køre uden kan du så aktivere dem en ad gangen og der skal genstartes efter hver handling og der skulle jo så gerne genstartes til normal tilstand og tilbage til fejlsikker hvis den ikke kan.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 21:47

k_m_s hvis du skulle føle trang til at forsøge med reinstalaltioner eller helt forfra går jeg ud fra at du godt selv kan træffe den beslutning. Det eneste som jeg følet mig 100% sikker på vil virke er helt forfra, men det er jo lidt surt omend nogle gange nødvendigt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 21:48


Du får lige den her for det tilfælde, at du skulle være ved at være kørt træt:
D:\support\Geninstallation af Windows XP.htm

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 21:50


Sikke noget hø jeg fik lavet der her er den: http://www.wintip.dk/xp/probs/stopfejl.htm

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-08-04 21:51

..og apropos det jeg fik sat ind ved en fejl: http://www.wintip.dk/xp/guides/recover/geninstall.htm

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 09-08-04 12:30

Hej BjarneD
Ja du har ret i at jeg selv kan finde ud af om jeg vil formatere.
Jeg vil lige prøve at rode lidt i msconfig som du siger.
Ellers er jeg kommet frem til at lave en reinstall, da det er sådan en CD jeg fik med pcen. Bag på cden står der " Denne CD-ROM er udelukkende beregnet til en ny ren installation af Windows. Hvis der laves en ny installation / fdisk / format, slettes recovery systemet på harddisken som notebooken er leveret med" og så at der ikke er hotline m.m. på pcen hvis dette system fjernes.
En ny ren installation af Windows, er det ikke efter en format af harddisken?
K_M_S


Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 09-08-04 12:36

Nej vent nu lidt
Jeg deaktiverede alle opstartsfiler i msconfig, og nu køre den.



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 12:42

Jeg venter med spænding.
Ren installation er med formatering. Alt væk og derfor ren. Det er jo sommetider nødvendigt da en fejl i visse ting ikke rettes ved en simpel installation.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 12:44

Hvis du skriver hvad nøglerne hedder i msconfig kan jeg nok hjælpe dig med hvad der gerne må helt væk,og også hvordan det fjernes helt.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 09-08-04 12:53

Det er maxtor der er problemet.
Når disse to elementer ikke starter op kører den: OneTouch C:\PROGRA~1\Maxtor\OneTouch\Utils\OneTouch.exe & MXOALDR C:\WINDOWS\MXOALDR.exe



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 12:58

Det er jo noget man kan forstå.
Du må se om du kan afinstallere programmet ellers må du ind i registreringsdatyabasen og fjerne opstartsnøglen.
Skal du have den lille eller store guide til at fjerne nøglen til reg.db.?

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 09-08-04 13:12

Ja nu begynder det at blive underligt.
Opstarts elementerne til zonealarm & office bjælken på skrivebordet er forsvundet så de starter ikke op, OG PCEN KØRER NÅR BEGGE FILER TIL MAXTOR STARTER OP....



Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-08-04 13:17

Du kunne jo kigge ind på www.maxtor.com og se om der findes nogle opdaterede drivere til disken! Eller kig i deres FAQ efter problemet. Det ville undre mig hvis du var den eneste der havde havde dette problem!


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 13:19

Zonealarm skal du have, men officebjælken bør du fjerne med mindre du slet ikke kan undvære den.
Der er nok ingen tvivl om, at systemet har repareret et eller andet.
Det er for øvrigt denne streng i registreringsdatabasen du skal følge hvis du vil ind og slette nøgler permanent:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Run
Zonealarm kan du enten reinstallere eller reparere alt efter hvad der er muligt og jeg syntes bestemt du skal reinstallere det til Maxtor.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 09-08-04 13:19

Når zonealarm kører kommer problemet tilbage.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 09-08-04 13:23

Ja zonealarm & Maxtor vil jeg prøve at afinstallere og installere igen.

Jeg har lovet fruen, at hente hende på arb. så jeg må køre.

Tak for hjælpen.

K_M_S


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-08-04 13:57

Det er bare oK. Min ADSL har lige været nede i ½ time så jeg har ikke kunnet gøre meget.
Hvis du bruger free zonealarm vil jeg anbefale at skifte til AgnitumOutpost der er rigtigt god og de har en free version der er kåret som bedste gratis i Tænk.
http://www.agnitum.com/download/outpostfree.html
Den er mere ukompliceret end ZoneAlarm.
Jeg skal også have klaret lidt ærinder så jeg står også af nu.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 10-08-04 12:29

Hej Bjarne jeg er ikke faldet af, det køre nu.
Jeg lukker og forklarer lidt senere,
Mange tak for hjælpen
K_M_S

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-08-04 12:34

Lyder rigtigt godt.

Godkendelse af svar
Fra : k_m_s


Dato : 10-08-04 17:17

Mange Tak for svaret & hjælpen BjarneD.

Jeg afinstallerede Maxtor og Zonealarm, geninstallerede Maxtor og det kørte.
Så fristede jeg skæbnen og installerede Zonealarm igen, den var faktisk ikke færdig med at installere for fejlen begyndte igen, så den blev slettet lige så hurtig igen.
Tak for link til Agnitum som jeg lige har installeret (ser enkel ud som du sagde)
Så nu kan jeg komme i gang med regnskab.

Hilsen
Kim
                     

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-08-04 18:14

Hej Kim
Jeg har faktisk temmelig dårlige erfaringer med ZoneAlarm, men holder lidt igen med at udtrykke det fordi jeg straks vil blive sablet ned af brugere der er dybt imponeret af alle de ping meddelelser ZoneAlarm kan give.
Jeg har Agnitum Outpost kørende på min "lege" computer og på min kones og det fungerer rigtigt fint. Jeg har også prøvet Kerio og Sygate, men foretrækker Outpost.
Det var da lidt tilfredsstillende at få din computer til at køre uden reinstallation, men jeg har lært noget om STOP fejl på den hårde måde fordi min dengang nye computer ikke ville køre uden blå skærm, genstarter og alverdens fejl meddelelser og efter en hel week-end slid fandt jeg ud af at mit lydkort skabte problemet selv om der ikke var fejl på det eller driverne. Man skulle simpelthen vente med at installere lydkortet indtil resten kørte, så funkede det bare. Det behøver altså ikke at være den fil man får fejlmelding på der er årsagen lige som i dette tilfælde.
Held og lykke med det.
Bjarne

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 11-08-04 01:03

Tak.
Ang Zonealarm, så har jeg også måtte opgive at geninstallere det engang efter en afinstallation. Det kom op med en fejl (kan ikke huske hvilken) og afbrød installationen.
Kim


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 11-08-04 01:09

Efter sigende skyldes det at den gamle ikke er fjernet godt nok, men det kan jo også være et problem.
Jeg plejer at luge godt ud i registreringsdatabsen når jeg har problemer med den slags.
Man finder det under current user software og local machine software og så skal man lede både efter producentens navn og produktets.

Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 11-08-04 13:58

O.K.
Ha en god dag.
Kim


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste