/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Min kat har rødt tandkød - av!
Fra : black_silver
Vist : 2912 gange
200 point
Dato : 13-05-04 00:14

Inden vores kat får revet de sidste tænder ud, vil jeg høre om der er andre som har erfaring med problemet, da jeg helst ser at vores kat får lov at beholde tænderne.

Han har haft rødt tandkød siden august 2003. Vi har været til dyrlægen 3 gange, som resulterede i:

tur1: 1 x tandrensning + antibiotika,
tur2: antibiotika og nyrebarkhomon (som dæmper et immunforsvar der overreagerer) og
tur3: Tandkødet havde trukket sig væk fra nogle af tænderne, hvorfor de løse tænder blev fjernet ved fuld bedøvelse. Fik igen antibiotika + nyrebarkhomon.

Hver gang han er på antibiotika - så bliver han rigtig fin. Tandkødet får det bedre, og øjnene stopper med at løbe. De løber muligvis fordi det gør ondt, da han ikke har influenza og hans øjenlåg er intakte.

Lige så snart vi slutter behandlingen - kommer det hele tilbage, og vi kan starte forfra....suk.

Dyrlægerne påstår så at den eneste løsning er at hive alle tænder ud, men det er da (også) synd for katten.

Når jeg læser på nettet kan rødt tandkød komme af at katten har tandsten. Bakterierne trives rundt om tanden, når der er tandsten og de irreterer tandkødet, som trækker sig væk. Tænderne løsner sig og falder ud.

Men vores kat har ikke tandsten!! Han er kun 2 år gammel og hvor hurtigt får man tandsten? Han har fået renset tænder 2 gange nu siden august 2003. Desuden bliver han ved med at få meget ørevoks (sort klatter) i ørerne, selvom de bliver renset fuldstændig. Han har fået behandling mod øremider - men det kommer igen og igen.

Da han var meget ussel og nærmest udmagret og havde grim pels da han kom til os - kan jeg forestille mig at hans immunforsvar er ret dårligt generelt. Han har tilsyneladende fået en dårlig start på livet - efterladt af nogen eller hvad ved jeg.

Det ville være dejligt at få noget medicin vi kunne give ham forever, for at holde ham rask, men det ser ikke ud til at der findes sådan noget. Der er i det hele taget ikke forsket særligt meget i det - desværre.

Nogen der har haft samme problemer med en kat, og hvad gjorde i der hjalp, og blev katten rask og mere glad?

Håber på lidt støtte og vejledning. Vi vil gøre alt for vores kat - uanset pris!


 
 
Kommentar
Fra : tedd


Dato : 13-05-04 00:20

Hvis han får det bedre med antibiotika tyder det på en infektion! Stakkels mis! Lyder ikke som en god dyrlæge forøvrigt!

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 13-05-04 06:05

Kan du ikke prøve at pensle dens tandkød med aloe vera+ smøre lidt på pelsen så den også får lidt indenbords. Det er meget effektivt og helt ufarligt for både dyr og mennesker og så virker det på mange ting også betænt tandkød, desuden er det lokalt bedøvende. Du har måske selv prøvet det efter solskoldning.Under alle omstændigheder vil det hjælpe.

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 13-05-04 06:06

Du kan købe 98% rent aloe vera gel på apoteket og i matas. Det bliver også brugt i alternativ dyrebehandling.

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 13-05-04 07:27

Hej igen
Her er en sygehistorie om en kat der bliver helbredt med aloe vera:http://siamis.com/Helse/aloevera.html
Der er for få måneder siden udkommet en lille bog om Aloe vera, skrevet af Audun Myskja. Prøv evenetuelt at spørge på netdyredoktor.dk eller dyrebrevkassen.dk

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 13-05-04 07:31

Måske er der nogen med gode erfaringer i katteforum. dk

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 13-05-04 07:33
Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 13-05-04 08:44

Det kender jeg godt
Mvh Sune

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 13-05-04 13:48

Er din kat undersøgt for allergi??? I mine ører lyder det, som om det kunne være det, den lider af.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 13-05-04 15:17

Men kan allergi slås ned med antibiotika? Symptomerne forsvinder jo, når han får antirobe og binyrebarkhomon....,
men kommer igen efter endt behandling.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 13-05-04 20:43

Jah, det er muligvis mere end allergi. Jeg fik bare idéen fordi meget af beskrivelsen - bortset fra tandkødet - nøjagtigt passer på vores hund, som har alvorlig allergi. Nogle gange får hun udslet, og når hun så får antibiotika, forsvinder det igen. Hvis det røde tandkød og udslettet er to varianter af samme "skuffe" kan det være allergi. Det kræver kun en blodprøve for at undersøge det. Så vidt jeg husker, gav vi kun 170 kr for den.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 17-05-04 23:58

Det lyder til at katten fejler noget andet... jeg mener at det betændte tandkød kan være et symptom...prøv evt. med en blodprøve hvis det ikke allerede ER sket (ca. 1600kr.) eller tag katten til en anden dyrlæge før du tager beslutningen om at rydde hele munden på katten...det er da ikke et liv!

Jeg slog "betændt tandkød" op på netdyredoktor som er meget anerkendt og fandt noget interessant

se evt. her: http://www.netdyredoktor.dk/Kat/Kat_Sygdomsleksikon/kat_syg_neck_lesions.html

OG her: http://www.netdyredoktor.dk/Kat/Kat_Sygdomsleksikon/kat_syg_mundbetaendelse.html

Det er vigtigt du læser begge grundigt for der står masse om det, blandt andet hvilke sygdomme der findes hos katten hvor tand eller mundbetændelse er SYMPTOMET ikke sygdommen. det drejer sig bla. om: Sukkersyge, Nyresvigt, Leversvigt, katteleukæmi, katte-AIDS, katteinfluenza, Hormonlidelser, f.eks. lavt stofskifte og sygdomme i binyrerne og andre ting så jeg synes det er VIGTIGT at dyrlægen ikke bare behandler symptomer og frarøver katten alle dens tænder hvis den lider af noget som kan stoppes FØR det er for sent.

Jeg ønsker dig og din mizzer det bedste og håber du kan bruge links'ne (man kan også stille spørgsmål til dyrlægerne derinde) og tro mig de er Yderst kompetente og har reddet min egen kats liv. Desuden gør de det gratis og du behøver derfor ikke bekymre dig om at de vil forsøge at tjene flest mulige penge da de godt ved man har egen dyrlæge..
Knus og masser af håb om bedring
KateDk.


Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 18-05-04 00:05

Hej KateDK

Tak for links. Dem vil jeg læse på. Har selv søgt og søgt på nettet. Synes også det er en for nem udvej at hive alle tænderne ud, og tænk nu hvis det ikke hjalp alligevel.



Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 18-05-04 00:09

hov jeg vil lige tilføje at selv om nogle af de ovenstående sygdomme er fatale for en mis....så er det bestemt ikke dem alle der koster livsglæden... min egen kat "missemanden" var lige ved at dø for mig som jeg skrev... Han lider af Kronisk Leverinsufficiens (leversvigt) Han fik den yderst alvorlige sygdom konstanteret i 2 års alderen og er nu en sund og stærk 5 årig og 7,5 kg. tung livsglad kankat. Han skal godt nok spise Perscription diet LD (medicinsk) foder resten af livet for at klare sig...men han er super-kælen og evigglad kat. Jeg har benyttet Virklund Dyreklinik som også er med i ordningen på www.Netdyredoktor.dk og de har været en utrolig viden og har været fantastiske til at hjælpe med alt, og det på trods af at han er den eneste patient de har af den type
KateDk

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 18-05-04 00:15

Hvor ligger Virklund Dyreklinik?

Det er da fristende at tage ham derhen, men vi bor på Sjælland, har på fornemmelsen at dyrlægen ikke ligger i nærheden?

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 18-05-04 00:19

Marienlystvej 4, Virklund
8600 Silkeborg

ØV

Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 18-05-04 00:50

griner lidt ...ja jeg ved godt at det er langt væk...det var nu heller ikke fordi jeg havde tænkt mig at du skulle slæbe mizzen til jylland...meeen derfor kunne du jo måske godt få dem til at give dig et godt råd eller tre? eller måske er der en eller flere af de klinikker på netdyredoktor som ligger på Sjælland? de er jo i hvert tilfælde kendetegnet af at de er villige til at sidde og besvare floks spørgsmål på mail gratis.. ergo er de ultraglade for dyr. de kan finde ud af rigtig meget ved hjælp af en blodprøve. (blandt andet om problemet ligger i et organ ...og hvilket) hvis din egen dyrlæge ikke har ekspertisen og laboratoriet kan du jo også få prøven sendt til jylland hvis du ikke finder en god en derovre? jeg fandt virklund dyreklinik ved at ringe til Kattens Værn og spørge efter den bedste i Jylland. fedt at de svarede at den lå 3 km. fra hvor jeg boede. Det var jo et kæmpeheld.
KateDk.

Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 18-05-04 01:09

jeg ringer og spørger Virklund Dyreklinik i dag om de kender dygtige kolleger på Sjælland, men hvor på sjælland bor i? kan jo sagtens være der er flere valgmuligheder
KateDk.

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 18-05-04 01:38

Vi bor i frederiksborg amt - nærmere Frederikssund.

Ham i Frederikssund er ihvertfald intet værd - han opdagede slet ikke det røde tandkød, da han lavede tandrensning på ham. Og at øjnene løb - det ville han nok vokse fra.

Så har vi været i Husum. Der er vist også en fra Inge kattehjem - men nu har vi været der 3 gange, og hun er ude efter at hive tænderne ud på ham.

Så hvis de lige ved hvem der er super et sted på sjælland, så er vi friske på at prøve.

Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 18-05-04 09:36

Pyh ha...det var en ordenlig snak jeg fik med dem... De siger at der er flere dyrlæger i frederikssund og at de derfor ikke ved hvilken du har været ved.. De siger også at den dyreklinik i husum som er tilknyttet Inges kattehjem er meget dygtig og ved meget om katte generelt. er det dem du brugte sidst? jeg talte med Sten Engermann på virklund dyreklinik fordi han har specialiseret sig i laboratorieprøver, og det viser sig at det er ham som har skrevet artiklen om "kat syg neck lesions" som jeg henviste til i går. Han sagde ydermere at før du foretager dig andet skal du ringe ned til egen dyrlæge og bede om dianosen på kattens tandkødsproblem for at opnå sikkerhed for at du og din egen dyrlæge ikke har talt forbi hinanden i den stressede sitaution. Problemet kan sagde han være så åbenlyst at prøver ikke bliver nødvendige. jeg stillede ham afsluttende spørgsmålet "kan en kat have et godt liv uden tænder?" han svarede at det kan de bestemt, og han har endda kendskab til en som uden tænder gnasker tørkost i sig med velbehag. -Jeg må indrømme at jeg er paf

det lød til at han mente at der ikke var belæg for at tage alle mulige prøver (og derved bruge masser af penge) hvis diagnosen er åbenlys og dyrlægen ingen tvivl har om hvilket problem katten har.

Jeg vil så lige tilføje at jeg personligt meget gerne vil høre hvilken dianose din dyrlæge har stillet. Jeg vil også gerne hvis jeg kan, hjælpe yderligere hvis første skridt ikke løser problemet.

Knus til jer og missen som hedder .......?
KateDk.

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 18-05-04 10:00

Hej KateDK

Vi er meget taknemlige over din indsats.

Så vidt jeg ved har misser (Erik den Røde) ikke rigtigt fået stillet en diagnose. Det lyder mere som om at dyrlægerne ikke selv er klar over hvad problemet kan være. Vi kører lidt efter udelukkelsesmetoden, og har kun fået taget en podning fra de løbende øjne, for at se om han har herpes - og der var ikke noget.

Han fik også taget en blodprøve, men det var for at sikre os at han ikke havde katte-aids, og det har han heller ikke. Ved ikke om de ser efter andre ting i blodprøven, hun har ihvertfald ikke nævnt andre sygdomme.

Så vi har ikke fået nogen konkret diagnose.

Men når jeg læser om de andre sygdomme som også kan medføre mundbetændelse, så synes jeg umiddelbart ikke at han har nogle af symptomerne. Han spiser godt, leger (med vores anden kat), og virker meget glad.

Når han kommer ud bider han fast om græsstrå, og ligesom trækker dem igennem munden - ved ikke om det netop er fordi hans tandkød er irreteret.

Han er kun rød rundt om tænderne - der hvor nogle tænder er hevet ud, er det fint lyserødt.

Nå, men der er vel ikke andet for end at vi må printe artiklerne ud, og tage dem med til dyrlægen og så få stillet en diagnose. Det kan være det er nok at jeg lige ringer til Husum i første omgang. (Ja, det er dem vi har været hos de sidste 3 gange, og som har hevet de løse tænder ud).





Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 19-05-04 02:35

Kære Black_silver

Seriøst! Det var altså så lidt.... elsker at hjælpe en kat i nød, ville bare så gerne at vi havde fundet ud af en nem og bekvem løsning som lige kunne klare verdenssitautionen. men så let er det jo desværre ikke hver gang
Jeg føler virkelig for katten det stakkels kræ (min egen hanmis er også helt rød) Det sidste jeg har fundet ud af er at løbende øjne er et af symptomerne på "kat syg neck lesions" (hvem finder på de åndsvage navne????) -det gjorde mig ligesom bare ikke glad for det lyder til at de er nødt til at rydde tænderne hvis det altså ER det han fejler.. Men man skal jo ikke tage evt. sorger på forskud men håbe på det bedste til det sidste ikk?
Jeg ønsker jer og Erik den Røde rigtig meget held og lykke nede ved dyrlægen. og håber i lige vender tilbage med lidt info, så jeg kan få fred i sindet.

Knus til jer alle fra

KateDk.

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 19-05-04 09:52

Jeg ringede til dyrlægen i Husum i går, og talte med "chefen" som så på ham sidst. Og hun gav mig ret i at vi ikke har fået stillet nogen diagnose, men at de tit ser problemet hos katte, og løsningen er at hive tænder ud.

Jeg nævnte de andre sygdomme som også medfører mundbetændelse, og vi blev enige om at få taget en blodprøve, så hans lever, nyre, immunforsvar osv. lige kan blive tjekket. Hvis alt andet er ok - jamen, så må vi jo nappe resten af tænderne, når/hvis det bliver værre. Synes dog ikke at se at han har ondt for tiden. Han spiste lidt tørfoder igår, men vi må holde øje med ham.

Jeg skal nok komme med resultatet af blodprøven.

Black_Silver

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 27-05-04 11:15

Det lyder som om din kat har den virus der hedder" Calisi virus". (viser sig også ved blister/vabler/sår i munden og på tungen.)
Din dyrlæge kan teste for det ved at tage en svaber prøve i munden på katten, der så sendes til Glasgow i England. (Det er ikke så dyrt som det lyder)
(Sig til din dyrlæge, at KVL ved besked.)

Desværre er det som regel dårligt immunforsvar der "trigger" så tandkødet bliver mere eller mindre rødt. Dvs. i perioder kan det være fint, men på andre tidspunkter rigtig dårligt. Husk også på at katten har ondt i sine gummer, RIGTIG ondt.
Og på et tidspunkt vil katten måske ikke pga. smerter kunne spise mere, og så skal du være det større menneske og hjælpe katten herfra...!! Det lyder hårdt, men vi har selv stået i problemet, og gør det også idag med en anden kat.
Løsningen er ikke, hvis du spørg mig, at rive tænder ud på katten.

Men igen, få vished via den lille svaberprøve hos din dyrlæge, så er I meget klogere derefter.

Pøj Pøj

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 27-05-04 11:29

Hej igen...

Kom lige i tanke om ham her:
Ken Lindeblad
Industriparken 11
4640 Fakse
tlf. 56 71 50 09

Han er dyrlæge og har tjek på mundsygdomme......
Ring til ham.

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 27-05-04 16:47

taliskoko - men han har ikke blister og vabler i munden. Han er kun rød rundt om de resterende tænder. Resten af tandkødet er fint lyserødt.

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 27-05-04 17:05

Blister og vabler behøver ikke at være der; Men det kan.
Problemet med Calis er, at det er tandkødet der vokser ud over tænderne og det er meget smerte fuldt for katten. Og ALT du skriver, peger på at det er calici.

Jeg kan kun opfordre dig til at få testet katten for calici. Og at ringe til Ken Lindeblad. Alt andet er efter min mening spild af tid.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-05-04 19:52

Jeg vil give taliskoko ret. Ken Lindeblad er en rigtig god dyrlæge. Han er ekspert i hund og kat, han elsker dyr - og de elsker ham. Når vores Nanna så meget som kommer i nærheden af dyrehospitalet, bliver hun fuldstændig vild for at komme ind og besøge "sin dyrlæge". Og fyren er rigtig rar.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : KateDK


Dato : 30-05-04 09:20

Kan Calis også kan give modsatte symptomer?
Black_silver skrev i starten at tandkødet havde trukket sig VÆK fra nogle af tænderne.
og giv så lige Erik Den Røde et knus fra mig ikk black_silver?

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 30-05-04 10:21

At tandkødet trækker sig væk skyldes antibiotika behandlingen.! Husk på, at Calisi´en kan udløses af stress OG et nedbrudt immunforsvar.

Samtidigt kan katten jo have Paradentose, hvilket giver de løse tænder.

Hvilken race er det iøvrigt vi taler om? Er det en alm. huskat.?

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 30-05-04 10:35

Ja en almindelig rød huskat.

Er bange for at det røde er bredt sig - før var det lyserødt der hvor tænderne er fjernet, men det er også rødt nu. Så jeg tvivler på at det kan være tandsten.

Tror at dyrlægen hiver tænder ud, fordi hun er tilknyttet Inges Kattehjem. Der får de jo en del katte med det problem, og i stedet for at bruge ressourcer og penge på at undersøge problemet til bunds - vælger de den "nemme" - at hive tænderne ud.

Men vi vil somsagt have det undersøgt til bunds. Håber vi kan få en tid i næste uge....

Er du dyrlæge taliskoko? Hvis ikke - har du nogle links til den sygdom du taler om?

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 30-05-04 10:57

Nej, jeg er ikke dyrlæge, men har lidt forstand på på det, idet jeg har en del race-katte.

Ja, man skal passe på at ramme den forkerte dyrlæge, og det tror jeg desværre du har gjort. Jeg tror, du kunne have undgået meget af det du og katten har været igennem, ved at snakke med den rigtige dyredoktor første gang. Men det er jo kun en formodning.

Igen, se at få ringet til Lindeblad og få en snak med ham.

Der er mange steder på nettet hvor Calisi omtales. Brug din søgemaskine.

Men dette har jeg sakset fra min egen hjemmeside:

Calicivirus (katteinfluenza )

Hyppigst hos killinger 2-6 mdr. gamle. Ved svær infektion er dødeligheden høj hos helt små killinger. Inkubationstid: 1-2 dage.

Symptomer er afhængig af den pågældende virus type.

Ved Let infektion: varighed 5-7 dage, let feber, nedsat appetit, sår på snude og tunge og heraf øget spytproduktion.

Ved Svær infektion: Varighed 7-10 dage, høj/vekslende feber perioder, nedsat appetit, nedstemthed, flåd fra øjne og næse, lungebetændelse, og sår i hele munden inkl. på tungen.

Kroniske bærere af sygdommen: kronisk tandkødsbetændelse, sår på tandkød, forskellige tandsygdomme med heraf tab af tænder og pusholdigt flåd fra næsen. Katten kan have en eller flere af disse symptomer.

NB: Calici-virus infektioner kan ikke deles 100 % op i de ovennævnte punkter, ofte er sygdomsbilledet komplekst! I dag ses der også nye forme for symptomer på Calici, bl.a. at tandkødet kan vokse så voldsomt at, især kindtænderne, dækkes helt, denne tilstand kan medfører stærke smerter i munden. Indtil videre er behandlingen begrænset, eller i nogle tilfælde ikke eksisterende.


Kommentar
Fra : Frk_Laura


Dato : 09-06-04 20:22

Hej

Dette kunne være endnu en mulighed på problemerne med tænderne. Hvad får den at spise?? Det er bedst for tænderne at spise tørkost, da dette er med til at afhjælpe tandstens problemer. Hvis I foder med dåse mad, så kan dette være en med årsag, da det er "søbemad" og katten ikke får brugt sine tænder.
Dit spørgsmål om tandsten, så kommer det lige som på os mennesker, så 1 gang om året, kan man godt regne med at der skal fjernes tandsten, og nogle udvikler mere end andre, og det har igen noget af gøre hvad de får at spise.
Man kan også børste tænderne på katten, derved kan man rense tænderne og holde tandsten nede, samtidigt med at man blødt kan massere tandkødet, og I skal ikke være bange for at der kommer lidt blod, da det som oftest betyder, at der bliver renset op.
Jeg håber at I kan bruge mit råd- det er jo altid værd at forsøge, inden at man koster dyre operationer, og prøver.



Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 09-06-04 20:36

Hej Frk_Laura

Han får mest dåsemad - går ud fra at det gør lidt ondt at spise tørfoder, men han knaser da et par stykker indimellem, da de altid står fremme.

Ved godt at tandhygiejnen er vigtig, og at de kan få tandsten af for meget våd mad.

Han har dog rødt tandkød, selvom der ikke er noget tandsten at se på tænderne.

Kommentar
Fra : Frk_Laura


Dato : 11-06-04 20:47

De gange I har været til dyrelæge, og der er blevet gjort noget ved problemet, skriver I at det har virket i en periode, og så blevet det samme.
Jeg tror at I SKAL gå væk fra dåse mad og begynde KUN at fodre med tør kost.
De dyre mærker af katte foder har noget som er til gamle katte, og hvor pillerne er lidt blødere, det kunne være en fordel måske at starte op med dette, for at få gang i tyggeriet, og så er det vigtigt at I finder noget foder, som den meget gerne vil have, da dette øger motivationen for at spise selvom, det gør lidt ondt.
Jeg kender selv kun Royal CAnin og Nutro´s foder, og jeg synes det er nogle gode produkter, og inden for Royal Canins produktserie, findes der 5-6 produkter til voksne, katte så der skulle være mulighed, for at der måske er noget den kan lide.
Jeg synes I bør prøve det, jeg har set det hjælpe på mange andre problemer at skifte til kun tørkost.

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 11-06-04 21:38

Såfremt en kat har calisi virus (hvilket symptom billedet tyder på) vil den på grund af smerter i munden IKKE tygge tørkost.!! Det vil være næsten dyreplageri, at tvinge den til at tygge. Det er ikke den korrekte behandling.
Årsagen til katten har haft det godt i peioder er de antibiotika behandlinger, den har gennemgået.

Som sagt før: Se at få katten tjekket for Calisi. Det er det mindste man kan gøre, inden alle tænder, måske, ryger uden grund, idet årsagen til smerten i munden, måske, med held kan fjernes ved brænding af det tandkød der vokser ud over tænderne og giver smerterne.!!!!!!!!!

Kommentar
Fra : Frk_Laura


Dato : 12-06-04 13:35

Jeg synes også det er en god idee at få tjekket sådanne sygedomme hos dyrelægen, det er bare mærkeligt at din dyrelæge ikke har kunnet give dig en ordenlig forklaring på problemet, du kan jo prøve en ny dyrelæge.

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 12-06-04 13:45

Til Frk_Laura

Det er fordi ikke særligt mange dyrlæger har kendsab til Calisi testningen.!!!! Og så river man kattens tænder ud i stedet. Det er der jo også flere penge i.!!!!

Kommentar
Fra : jspi


Dato : 14-09-04 17:51

Hej Black_silver

Jeg er ny her på Kandu og ser først din kats problem nu, så måske har du fået gjort noget ved det men hvis ikke så har jeg en erfaring at dele med dig. For år tilbage havde jeg en kat med nøjagtigt samme problem, tænderne raslede ud af munden på ham. Vores dyrlæge mente at det kunne være en kronisk infektion af mandlerne som blev ved med at inficere tandkødet. Katten fik fjernet mandlerne og infektionerne stoppede

Hilsen Jspi

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 21-09-04 01:38

Tak JSPI.

Vi er nået så langt nu at tænderne ER hevet ud. Han har fået lov til at bevare de 4 hjørnetænder (som styrer tungen).

Han er stadig knaldrød over hjørnetænderne og rød hist og pist på resten af tandkødet og der er gået lidt over en måned nu. Ved ikke om det er tørfoderet der gør ham rød, da gummerne nok ikke er hårde (hærdet endnu).

Han er blevet mere glad som man hører om at de bliver og mere fræk. Han bider mere og spiser tørfoder hver dag ved siden af vådfoderet som han stadig får.

Hans øjne løber stadig ind i mellem og i går hostede han - det gjorde han MEGET lige da han kom til os og var "syg".

Vi kom frem til at det var en kronisk virus, men om de har taget mandlerne i betragtning ved jeg ikke. Lidt ærgeligt at jeg ikke hørte fra dig noget før - men chancen for at de sidste 4 hjørnetænder ryger ud er der, så måske kan vi gøre noget endnu.

Vi synes det er synd at han skal så meget igennem. Tror ikke han er glad for at se en dyrlæge mere, da han har fået hevet tænder ud af 2 omgange. Først de løse - det hjalp ikke - så resten.

Tak for dit svar - vil fortsat holde øje med han tilstand, og tale med dyrlægen omkring mandlerne.

Men kan man "måle" eller se om det er mandlerne den er gal med? Hvordan fandt dyrlægen ud af det, da det tilsyneladende var kronisk?

Og igen kan man blive tosset over at dyrlægen ikke selv overvejer om det kan være mandlerne!!

M.v.h. Black Silver



Kommentar
Fra : jspi


Dato : 21-09-04 17:59

Hvordan den dyrlæge vi havde dengang kom frem til at det var en kronisk infektion i mandlerne, der infecerede slimhinderne i mund og næse ved jeg ikke. Måske var det en erfaring han havde. Men en ting er sikkert symptomerne var de samme som dem din kat har.

Synd at tænderne er væk, men det kan jo også være at det ikke havde hjulpet at fjerne mandlerne. Men hvis jeg var dig, så ville jeg nu alligevel prøve at tale med dyrlægen om det kunne være en ide at prøve at fjerne dem - man ved jo aldrig !!!!! Jeg tror ikke at du har grund til at blive tosset over at din dyrlæge ikke har overvejet mandlerne. For det mærklige var at der ikke var noget at se på min kats mandler, de var ikke hævet kun en anelese røde. Så det må vel ha´ været en erfaring som min dyrlæge havde - eller har lært af en anden dyrlæge.

Held og lykke med din kat
Hilsen jspi

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 21-09-04 21:03

Husk blot på at mandlerne er en del af kroppens alarm system der fortæller at der er en infektion, og mandlerne er jo en del af immunforsvaret der så fortæller når noget er galt. Og på JSPI´s kat har man således fjernet noget der fungerede.

At tro det hænger sammen med tænder er næppe realistisk. Jeg tror det ikke.

Jeg spørg igen: Er katten for calisi virus.?? Hvis ikke prøv dét.!!

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 21-09-04 22:56

Der er ikke nogen virus at se nogen steder - derfor er vi ude i noget kronisk - og det kan vel ikke måles og vejes....

Black_silver

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 21-09-04 23:18

Til Black_silver:
Hvad mener du med at der ikke er nogen virus at se nogen steder.??? Denne Calisi virus optræder netop som du beskriver, med rødt tandkød, hosten og næseløben, og kan KUN testes for via en mundswap som sendes til Glascow, England via din dyrlæge, hvis denne da overhovedet kender til Calisi og test-metoden.!!! Det kan IKKE laves lokalt.

Og kronisk kan snildt måles og vejes, derfor er det netop kronisk.!!! Men husk at kronisk ikke er ensbetydne med uhelbredlig.!!!!! Og er det mandlerne den er gal med, vil de være hævet og betændte ligesom hos mennesker.

Løsningen er/var IKKE at trække tænderne ud på katten. Du oplever jo stadig de bageste tænder som inficeret. Hvorfor.???
Katten er stadig syg, tænder eller ej.!!!

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 21-09-04 23:56

Bageste tænder - der ikke nogle bagerste tænder - kun de 4 hjørnetænder.

Resten af tandkødet er jeg ikke helt 100% sikkert på - jeg kan jo kun få lov at kigge når han gaber. Ved ikke hvordan dyrlægerne gør eller også nænner jeg ikke at holde ham fast og åbne gabet på ham (tvang).

Ja noget fejler han da nok - for øjne løber stadig. Men det man tilsyneladende bør med calisi virus er at hive tænderne ud og så plejer det at gå i sig selv.

Jeg ved virkelig ikke hvad vi ellers skal gøre og det ved dyrlægen tilsyneladende heller ikke. Talte også med Ken Lindeblad inden vi tog beslutningen om tandudtrækningen, og han kunne egentlig ikke tage stilling til så meget uden at se katten først og han bor for langt væk i forhold til os.

Spøjst nok - så har jeg selv været til tandlægen som jeg har forsømt i 7 år. Jeg har også tandkødsbetændelse - men vidste det ikke. Jeg har godt lagt mærke til at tandkødet har trukket sig lidt, så jeg nu har små mellemrum mellem tænderne i undermunden.

Ja, der kan man bare se - mig og misser er bare SÅ ens!

Jeg er ikke i tvivl om at han har det bedre nu end før. Somsagt spiser han tørfoder nu (frivilligt), og får nogle lege-anfald ind i mellem, hvor han angriber træer i haven, kradsebrættet osv. Han snakker også mere den søde misser.

Ved ikke om der er mere at gøre nu andet end at give ham masser af kærlighed, leg og sund mad (som bliver most om nødvendigt).

Han har også tendens til ørevoks. Det er ikke øremider (er tjekket) - men ørevoks, så jeg må nu også rense hans ører 1 gang ugentlig for at holde det nede. Har fået noget specielt ørerens som opløser snavset og så skal jeg bruge vattotter eller rundeller og holde mig fra vatpinde.

Han har vist fået en hel skæv start på livet, stakkels kræ.

Black_Silver

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 22-09-04 10:58

Aller først: Jeg føler med din kat og dig, men:
Lad os lige slå én ting fast: Behandlingen mod calisi er IKKE at trække tænder ud. Det helbreder ikke. Og du ved jo reelt ikke om det er calisi, idet der er ikke er lavet test mod det.!!
I øjeblikket symptom behandler din dyrlæge, og sådan noget kan blive dyrt.

Du skriver du har svært ved at komme til kattens mund. For at finde ud af om katten har ondt i sin mund kan du få dyrlæge til at ordinere lidt "metacam". Det er smertestillende dråber. Du vil hurtigt se om hans opførelse ændrer sig og om du kan komme til at åbne hans mund og hans vil spise tørfoderet.

Hjælper det smertestillende, står du med en ny situation.!!!

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 22-09-04 11:57

Jeg skriver netop at han SPISER tørfoder. Han knaser dem dog ikke, da hans gummer formentlig ikke er hærdede endnu, så det er en kæmpe ændring i forhold til da han havde sine tænder - der rørte han ikke tørfoder.

Som jeg også skrev har han ændret adfærd til det bedre - så jeg er sikker på at han har mindre ondt nu, hvis han overhovedet har ondt (medmindre man rører det røde tandkød over hjørnetænderne).

Men lad os nu antage at han har Calisi virus - hvad er behandlingen. Så vidt jeg er oplyst kan man ikke gøre noget ved det. Vi har somsagt prøvet antibiotika med og uden binyrebarkhormon adskillige gange uden held.

Så hvad hvor vil du egentlig hen med at vi skal få konstateret Calisi eller ej?

Om behandlingen er dyr eller ej er for os (herhjemme) lige gyldigt - vi vil gøre alt for kattens ve og vel.

Black_Silver



Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 22-09-04 12:49

Når nu du spørg så lige ud, Blacksilver:

Hvorfor er det så svært at acceptere det jeg skriver mht. Calisi.? Man skal spørge sig selv om det er værdigt for en kat at leve uden tænder og med konstante orale smerter. For er det calisi, HAR KATTEN ONDT.
Du har ikke engang ulejliget dig med at teste for calisi virius, for at kunne præcisere "behandlingen" endnu mere, og for at få vished. Og husk at Calisi smitter, så vær opmærksom på det, hvis der er andre katte i hjemmet.
Har katten tabt sig.??

Du skriver i indlægget lige op over at der er forsøgt antibiotika uden held, men i dit første indlæg skriver du det virker, men når behandlingen stopper kommer det tilbage.
Ja, lige præcis. Typiske calisi tegn.

Og hvis du vil gøre alt for kattens ve og vel, hvorfor har I så ikke konsulteret Ken Lindeblad endnu.??
Tegn et dyreabonn. hos Falck, hvis I ingen bil har. Så bliver I tranporteret. Tandkødet kunne være brændt og katten sandsynligvis have sine tænder endnu. Men det er så ligegyldigt nu.!

Der er ingen kur mod calisi.
Tværtimod ligger den i vaccinerne der ikke er forbedret i 10 år.!!! Og vaccinerne er således ikke udviklet, som vira og bakterier gør det fra naturens side.!!!

Der er en ren calisi vaccine i USA, som er for dyr at indføre i Danmark og ikke godkendt i landet.

Lad mig tilslut sige jeg har haft Calisi'en meget tæt inde på livet, og jeg skriver ikke for at genere dig, men jeg ved man lever for de små opblomstringer katten får under leg eller når man ser den spiser tørfoder.
Men på sigt gør man katten en bjørnetjeneste, ved at tro man kan behandle det.!!

Men hvis din kat er glad og du er glad, så er problemet vel løst. ?

Kommentar
Fra : black_silver


Dato : 22-09-04 13:28

Jeg vil nu mene at katten har det meget bedre end før han havde sine tænder.

Og prøv lige at læse hvad symptomerne er på Calisivirus:
Calicivirusinfektion, forårsages af katte calicivirus (FCV), der ligesom herpesvirusinfektionen er meget almindelig. Symptomerne omfatter feber, besværet vejrtrækning samt strittende hårlag. Endvidere optræder sårdannelse på tunge og i svælget, samt flåd fra øjne og næse.Ofte optræder calivicirusinfektion sammen med rhinotracheitis, og de evt. tilstødende bakterielle infektioner kan forårsage lungebetændelse og føre til dødsfald.

Vores kat har på intet tidspunkt haft nedsat appetit og har ej heller tabt sig. Ingen feber, ingen sårdannelser på tunge og svælg eller strittende hårlag.

Desuden blev han vacineret for katteinfluenza og øvrige for 1 år siden, da han kom til os, og vores anden kat har også alle vacinationerne fejler intet.

Jeg går ud fra at dyrlægen så kan udelukke calisivirus ud fra de tegn.

Vi konsulterede ikke Ken Lindblad da det vil tage 1½ time i bil at komme til ham, og det synes vi er synd for katten, når han i forevejen ikke er glad for at køre i bil. Vores egen dyrlæge ligger 1 time herfra, så det er ikke det nemmeste lige at smutte til dyrlægen.

Jeg ved godt du ikke skriver for at genere nogen, men tro mig - som jeg skrev før, så leger han mere og bider i kuglepenne og hvad vi nu leger med. Hvis det gjorde ondt - så tror jeg ikke han ville gøre det og da slet ikke spise tørfoder.

Jeg synes ikke rigtigt vi kan komme det nærmere. Et eller andet sted har jeg vel accepteret beskeden om at har han noget så sidder det der kronisk. Han var jo et ynkelig lille my da han kom til os for 1 år siden, og hvad der er sket før vi fik ham ved vi ikke. Det er muligt at han har haft en virus som killing og ikke har været stærk nok til at bekæmpe den, og derfor sætter den sig kronisk.

Han har jo både haft brækket hale, mangler en klo og var afmageret og havde dårlig pels. Så i den tilstand er ens imunforsvar nok ikke det stærkeste....

Jo katten er klart mere glad og det er vi sådan set også. Vi synes ikke rigtig vi kan komme længere vedr. det sidste:
Øjnene løber ind imellem (mest når han lige har spist) og så er han stadig rød over hjørnetænderne......

Black_Silver.



Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 22-09-04 13:46

Du behøver ikke lære mig symptomer på calisi, dem kender jeg så udmærket, husk blot på at der er flere symptoms grader af sygdommen. Verden er ikke sort og hvid mht. til symptomerne, heller ikke selv om det kommer fra en dyrlæge.

Vi bor i Nordsjælland og har "besøgt" Ken Lindeblad i Fakse. Det gælder kattens liv, så må den sku´ bide det i sig.

Mht. det du skriver om katteinfluenza og vaccine, så har du ikke læst det jeg har skrevet omkring vacciner, ellers har du ikke forstået det. De er ikke "opdateret". DE VIRKER IKKE på calisi.

Dyrlægen kan IKKE udelukke Calisi, før der er testet.!!! Det er naivt at tro andet, med de symptomer der remses op.

At jeres anden kat ikke fejler noget er jo kun godt, men Calisi blomstrer særligt på dyr med stress og lavt immunforsvar, og det har den så ikke, men jeg vil næste vædde med ,at testede du den, vil den være positiv.

Men held og lykke med katten. Jeg håber der er mange år tilbage i den. Men vær realistisk.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407864
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste