/ Forside/ Interesser / Videnskab / Filosofi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Filosofi
#NavnPoint
vagnr 911
Camillasm.. 594
creamygirl 554
vil.du 500
ehtrod_n 450
mulberry 450
Better_Pe.. 430
Teil 424
A.C.Rosmon 375
10  ans 370
"Når I gør de to til én, skal I blive - ~
Fra : carlfrlarsen
Vist : 549 gange
100 point
Dato : 28-02-04 11:50

"Når I gør de to til én, skal I blive sønner af mennesket, og når I siger: "Bjerg, flyt dig!" skal det flytte sig."
Hvad er betydningen af denne udlægning der stammer fra Thomas evangeliet, logia 106.
Om besvarelsen af spørgsmålet skal deles op i et eller to svar det ved jeg ikke pt.
Men glæder mig til at se hvad andre mener det udsagn betyder.

Carlfrlarsen



 
 
Kommentar
Fra : Draageos


Dato : 28-02-04 13:41

-Carlfrlarsen
Jeg har ikke umiddelbart nogen forudsætninger for mit synspunkt, men du kan jo tage dem op til overvejelse .
"Temaet" i logia 106 er troen. Mit bud er, at de to omtalte, der bliver gjort til én, er når mennesket forener sin tro med livet her på jorden - først dér er vi fulde og hele mennesker. Den anden del er jo det gamle ordsprog med at troen kan flytte bjerge, og er jo at vi her i livet kan overkomme store problemer og kriser hvis vi har troen med os.
Men jeg er bare en gymnasieelev, der iøvrigt aldrig er blevet konfirmeret, så min opfattelse er måske skudt forbi.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 29-02-04 09:45

Prøv i religions forum.

Kommentar
Fra : carlfrlarsen


Dato : 01-03-04 16:01

Til Draageos
Dette spørgsmål vedrører i allehøjeste grad os jordmennesker. Men ikke i den udlægning
som du giver som svar. Teksterne i Thomas evangeliet er skrevet af gnostikerne i det 1. århundrede efter kristus. Gnosis er græsk og betyder; kendskab eller viden om tilvæ- relsens dybere sammenhæng.

Til gfha
Har prøvet hos IKON da det var i Vester Allé.

Kommentar
Fra : JesperRS


Dato : 25-08-04 09:40

Godt spørgsmål! Det kan naturligvis udlægges på mange måder. Det mest relevante er naturligvis at udlægge det ud fra gnosticismen - der jo iøvrigt ikke er en helt ensartet strømning og samtidig også er blevet udvasket noget gennem årene. Men lad os gøre et forsøg:

Det giver mening at dele citatet i to dele:

"Når I gør de to til én, skal I blive sønner af mennesket" - første del-sætning er klassisk gnostisk/alkymistisk tankegang. En forening af to tilsyneladende modstridende naturer i én og samme. Krop og sjæl eller sjæl og ånd, lidt afhængigt af forståelses-ramme. Sønner af mennesket; "mennesket" kan her forstås på flere måder, og betydningen vil være givet af original-teksten men er tabt i oversættelsen. Det kan dreje sig om Jesus, hvorved "søn af mennesket" vil betyde "indviet i mysterierne" i denne sammenhæng, eller mennesket kan være Det Guddommelige Menneske, det første menneske, Adam Kadmon (assyrisk: Ad=fader, Ak=skaber, aramæisk: Ad=en, den ene, am/om=guddommelig - Ad-am-ak-ad-mon=Den ene søn af den guddommelige skaber), den makrokosmiske skabelses kræfter i én. "Søn af mennesket" er vi da allerede i sagens natur, men her vil det nok skulle forstås som en høj grad af åndelig udvikling.

"og når I siger: "Bjerg, flyt dig!" skal det flytte sig."" - endnu en gang en delsætning, der kan fortolkes på flere måder. Der kan menes bjerge generelt, i hvilket tilfælde det usædvanligt nok for bibeltekster kan forstås ordret. Men det kan også forstås som et specifikt bjerg: I biblen omtales to bjerge særligt - det ene er oliebjerget, der også omtales i andre gnostiske tekster, tit som et metafor for meditation. Det andet er Sinai-bjerget, "måne-bjerget" (Sin=måne). Det brugtes til at beregne den præcise lunare måned og år ud fra tallet 235 eller det eksakte antal lunare måneder, der svarer til 19 år ved ækvator. Nummerisk også svarende til Sarai, Sarah, Hagar (nummerisk: 235), Adams hustru. Dette åbner for en lang række nye fortolkninger, alt efter hvilken nøgle, man benytter, og her vil jeg stoppe.

Håber det kunne hjælpe og inspirere dig!





Kommentar
Fra : S_wolsgaard


Dato : 14-05-05 10:32

Jeg er helt med på hvad de forrige brugere har fået ud af citatet mht dualismen, men der er en simplere udlægning efter min mening: Når to bliver til én hentyder naturligvis til videreførelse af slægten "som sønner af mennesket" også bekræfter. Således er mennesket altså blevet fysisk menneske, med alt hvad det indebærer, efter det belev smidt ud af Edens have. Alligevel holder Gud dog hånden over os - vi er trods alt hans "børn" - og kan flytte bjerge (de store, ikke menneskeskabte, ubevægelige kæmper), hvis vi beder Ham om det...troen flytter bjerge, som du ved .
Personligt mener jeg nu bare det er op til fortolking ligesom resten af Biblen. Du kan få lige præcis det ud af citatet, som du vil.

Mange hilsener fra en stud.phil.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste