/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
En myte!
Fra : leonard
Vist : 1373 gange
100 point
Dato : 16-01-04 14:06

Der er en myte i min familie,der går på,at min oldemor´s søster var gift med Henrik Pontoppidan (hans første ægteskab),
men da min oldemor kommer fra Skuldelev i Hornsherred og hendes "søster" fra Skiby (samme egn) er der noget der ikke
passer.Min oldemor var født KLUG,GIFT ANDERSEN;søsterens efternavn var jensen. Jeg har ikke rigtigt begyndt at be-
skæftige mig med den gren af familien endnu,men det kunne være interessant at vide,om myten er rigtig eller sand!

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 16-01-04 14:11

Når sagen ikke er ældre end den er burde du kunne finde en del i kirkebøger. Spørg præsten i det omtalte kirkesogn.

Kommentar
Fra : senta


Dato : 16-01-04 14:16

Det kan godt lade sig gørefeks. hvis de har samme mor men forskellige fædre.
Senta

Kommentar
Fra : senta


Dato : 16-01-04 14:27


På denne side er der lidt om Henrik Pontoppidan hvis det er denne Pontoppidan.
http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secboeger/
Senta

Knut Ahnlunds svenske doktordisputats: Henrik Pontoppidan. Fem huvudlinjer i författerskapet (1956; 2. oplag 1972) er stadig det ubestridte hovedværk om Pontoppidan og hans forfatterskab. Tematisk ordnet er det vanskeligt at slå behandlingen af enkeltværker eller enkelte perioder op. Nogen god "håndbog" i Pontoppidan er disputatsen ikke, og vel derfor er den aldrig blevet oversat til dansk. Men der er legio af skarpsindige iagttagelser og åndshistoriske sammenfatninger fordelt på de fem temaer: Religion og kristendom, Arv och öde, Natur och civilisation, Man och kvinna og opsamlingskapitlet om de Konstnärliga utvicklingslinjer. Af nød måtte Ahnlund hovedsageligt henholde sig til Pontoppidans trykte værk. Familien afskar ham fra enhver adgang til de rige brevsamlinger på en enkelt undtagelse nær: Pontoppidans breve til den svenske ven og kollega Axel Lundegård. Men Ahnlund er den eneste forsker der har talt med Pontoppidans datter af første ægteskab, Johanne, og derved har han kunnet kaste lys på den dunkle overgang mellem forfatterens to ægteskaber.

Kommentar
Fra : senta


Dato : 16-01-04 20:49

Er det den Klug du søger efter?
Jens Jacobsen Klug, 24, Gift, Husfader, Landarbejder, Skuldelev sogn
Karoline Jacobsen, 24, Gift, Husmoder, , Svinstorp Sverig

Du skriver "søsterens efternavn var jensen ""
Det kan være det kun var søsteren der fik efternavnet Klug .
Hvis det er faderen hedder han jo Jens..Jensen til børnene.
Senta

Samtlige personer i husstanden

frederiksborg, Horns, Skuldelev, Skuldelev, , et Hus, 23 F.2, FT-1890
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Jacob Klug, 65, Gift, Husfader, Aftægtsmand, Eskebjerg
Karen Christine Klug, 61, Gift, Husmoder, Aftægtskone, Skuldelev sogn
""
Jens Jacobsen Klug, 24, Gift, Husfader, Landarbejder, Skuldelev sogn
Karoline Jacobsen, 24, Gift, Husmoder, , Svinstorp Sverig

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 17-01-04 00:36

Henrik Pontoppidan. Født 24.7.1857 i Fredericia. Død 21.8.1943 i København. Realeksamen fra Randers 1873, 1. del af ingeniøreksamen 1877, lærer ved Frerslev Højskole 1879, ved Hjørlunde Højskole 1880-1882, forfatter.

Gift 1. den 2.12.1881 i Selsø med Mette Marie Hansen, født 17.11.1855 i Selsø - død 27.11.1939 i Horsens, datter af Gårdejer Hans Nielsen (1813-1888) og Karen Margrethe Jensen (1832-1901).

Ægteskabet opløst 1892.

Gift 2. 9.4.1892 på Frederiksberg med Antoinette Caroline Elise Kofoed, født 25.6.1862 på Frederiksberg - død 6.2.1928 i Svendborg, datter af kontorchef under revisionsdepartementet, justitsråd Hans Peter Kofoed (1802-1874) og Elise Suzanna Marie Westermann (1830-1900)

Jeg har en del om Henrik Pontoppidan og hans aner. Jeg kender intet yderligere til Mette Marie Hansen, men har noget om Antoinette Caroline Elise Kofoed, men kun om hendes fars aner.

MVH
Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 17-01-04 00:40

Hvis du åbner Google:

http://www.google.dk/

og bruger følgemde søgetekst

Henrik Pontoppidan runeberg site:www.lysator.liu.se

så får du ca. 113 sider der vil dreje sig om Pontoppidan, og en ret stor del om Henrik Pontoppidan.

MVH

Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 17-01-04 00:42

Det har Kandu.dk svært ved at forstå, men det skal være hele linien:

'Henrik Pontoppidan runeberg site:www.lysator.liu.se'

uden anførselstegn.

MVH

Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 00:44

Mon ikke det er denne dame du eftersøger:

Individual Record FamilySearch™ Pedigree Resource File

--------------------------------------------------------------------------------

Johanne Elisabeth Pontoppidan Compact Disc #56 Pin #470393
Sex: F

--------------------------------------------------------------------------------

Event(s):
Birth: 4 Feb 1884 Place: ,Hjørlunde,Frederiksborg,Danmark
Christening: 15 Jun 1884 Place: ,Hjørlunde,Frederiksborg,Danmark

--------------------------------------------------------------------------------

Parents:
Father: Henrik Pontoppidan forfatter Disc #56 Pin #470336
Mother: Mette Marie Hansen Disc #56 Pin #470391

--------------------------------------------------------------------------------

Marriage(s):
Spouse: Wilhelm Pedersen SchrØder Disc #56 Pin #470395

Marriage: 4 Jan 1907 Place: Rådhuset,København,København,Danmark


Spouse: Ricard Krause Disc #56 Pin #470396

Marriage: 4 May 1917 Place: ,St. Stefan,København,Danmark

MVH
Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 00:54

Der står også noget om Henrik Pontoppidan og Mette Marie Hansen på:

http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/13/0227.html

MVH
Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 01:09

Ifølge FS stammer oplysningerne fra:
Submitter:
Lis Billeskov JANSEN
Sandbyvej 25 2730 Herlev


Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 01:55

Det synes nu også klart at Johanne Elisabeth Pontoppidan er opnævnt efter Henrik Pontoppidans lillesøster, født i 1868.
Når du søger Johanne Elisabeth Pontoppidan vil du oftest fasteren, Johanne Elisabeth Pontoppidan, født 1868.

Det viser sig også at ovennævnte Ricard Krause er identisk med politimester Richard Christian Krause, og de får i 1918 sønnen Hans-Henrik Krause, skuespiller, instruktør, som først er gift med skuespiller, instruktør, Inge Hvid-Møller, og derefter kortvarigt fra 1950 - 1953 var gift med Lise Ringheim. Jeg har ikke fundet ud af om der er børn i ægteskaberne, men jeg vil nu overlade resten til dig.
MVH
Varla


Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 02:03

Jeg glemte at Mette Marie Hansen's mor, Karen Margrethe Jensen, blev født i 1832, gift som 18-årig i 1850 med Hans Nielsen, født 1813. Han kan meget nemt tænkes at have været gift tidligere, men det kan ikke udledes at en søster skulle kunne hedde KLUG,GIFT ANDERSEN

Jeg vil alligevel forske ldit videre, men melder mig kun hvis jeg faktisk mener at finde noget.
MVH
Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 02:18

Dr har faktisk boet en del med efternavnet Klug i Skuldelev sogn, og et par stykker har relationer til Selsø sogn, Og de to sogne er nabosogne, så muligheden er der stadig.

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 02:53

1881 04 forlover Henrik Pontoppidan sig med Mette Marie Hansdatter fra Aaskildegaarden i Østby i Hornherred; hun var tjenestepige hos svigerinden Julie Pontoppidan da Pontoppidan kom til skolen i marts 80.

1881 12 02 Gifter sig med Marie Hansdatter Aaskilde (1855-1937). Morten Pontoppidan vier dem i Selsø Kirke

1882 10 16 Datteren Karen fødes

1884 02 04 Datteren Johanne fødes
1884 06 16 Johanne bliver døbt

1885 03 08 Pontoppidans ældste datter, Karen, dør af tuberkuløs meningitis.

1887 medio Træffer i Blokhus Antoinette Koefoed
1892 04 08 Ægteskabet med Mette Marie Hansen opløses

1892 04 09 gifter sig med Antoinette Koefoed (1862-1928).

1943 08 25 gravsat ved siden af hustruen på Rørvig kirkegård

Der er en hel del flere oplysninger men se selv.

MVH
Varla

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/biografien/tidstavle.html

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 18-01-04 02:57

Prøv en metasøgning på Google:

http://www.google.dk/search?q=Mette+Marie+Hansen+Henrik+Pontoppidan&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

eller

www.google.dk
og derefter søgekriteriet
Mette Marie Hansen Henrik Pontoppidan

MVH
Varla

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177433
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407964
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste