/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Samling af paneler
Fra : pathil
Vist : 1975 gange
200 point
Dato : 08-12-08 08:48

Vi skal til at opsætte paneler i vores nye stue og kan ikke blive enige om, hvilken måde, der er den mest korrekte/giver det pæneste resultat.

Det drejer sig om nogle formalede MDF-paneler med en fræsning foroven. De skal monteres med skruer/plugs på gipsvæg og murstensvæg.

Selve monteringen har vi styr på. Problemet er på de lange vægge, hvor panelerne skal samles midt på. Den ene af os mener, at der skal laves et skråt snit og den anden mener, at de skal samles med lige ender.

Vi forestiller os, at fuge den lille reven, der evt. kommer og under alle omstændigheder skal panelerne have 2 gange maling efter de er opsat.

Hvordan laver vi det pænest, så vi undgår at der kommer en synlig samling (også når MDF'en arbejder). Skal vi evt. lime enderne?

Vi vil sætte stor pris på, at få en forklring på, hvorfor det ene eller det andet er bedst. Et svar der bare siger "skråt snit" eller "lige snit" vil den af os der er uening nok have svært ved at godtage.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-12-08 09:04



Citat
Vi vil sætte stor pris på, at få en forklring på, hvorfor det ene eller det andet er bedst. Et svar der bare siger "skråt snit" eller "lige snit" vil den af os der er uening nok have svært ved at godtage.


Det er ikke nemt, at komme med anden forklaring, end at hvis du laver et skråt snit på 20 grader, bliver det alsolut det pæneste, næsten usynligt.



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-12-08 09:05



Vi brugte en gingesav

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 08-12-08 09:15

Jeg hælder til det skrå snit, og har vist aldrig set andet.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-12-08 09:27



Hov jeg skrev navnet forkert på saven

Prøv at læs i denne tråd, det er godt nok hjørnerne der bliver diskuteret, men alligevel prøv at læse den


http://www.kandu.dk/Spg94683.aspx

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 08-12-08 09:45

Absolut det skrå snit, da evt. små ujævnheder bedre kan repareres i samlingen og malingen får bedre fat.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 08-12-08 10:02

Lav hveranden lige og hveranden skrå - så får begge ret.....

Du kan alligevel ikke se forskellen når de er spartlet og malet...

Skulle noget hen af vejen kunne ses er det vel ligegyldigt om du kigger på en skrå revne eller en lige

Fordelen ved den lige er at den er kortere end den skrå

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 08-12-08 10:05

Hvis du kan komme til at spænde pladerne sammen og save dem samtidig efter en styreskinne, tror jeg på det skrå snit. Så kan du lime dem sammen så godt som usynligt. Det kræver dog et gulv, der er helt plant over flere pladelængder. Det har jeg gjort, da jeg byggede båd og skulle bruge krydsfiner, som var længere end 250 cm. I dit tilfælde ville jeg nok holde pladeenderne i vinkel, sætte fast på væggen og justere tilspændingen til fladerne flugtede, grunde og spartle. Men det er nok fordi jeg ikke har noget imod, at tingene viser deres struktur. Et bindindingsværkshus eller ét i blankt tegl er jo heller ikke grimt, selvom man kan se hvordan det er lavet!
mvh
pbp

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 08-12-08 10:40

Skrå snit.
Snittet skal laves så klingens tænder vender mod den pæne side, for at undgå flossede kanter.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 08-12-08 11:19

Hvis nu væggen skulle være en lille smule skæv, så kan det skrå snit vendes så det låser enden på det panel som så ville kunne svippe ud.

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 08-12-08 17:55

Da jeg fik bygget til - lavede snedkeren skråt snit ved samling og en klat lim.

Hvorfor aner jeg ikke

Accepteret svar
Fra : javis

Modtaget 200 point
Dato : 08-12-08 21:02

Skær dem sammen 45° på den måde får man den største limflade... panelerne limes med almindelig hvid snedker lim (PVAc) og stikkes med et par dykkere som herefter kan startles og slibes.

Hilsen
Snedkeren

Kommentar
Fra : javis


Dato : 08-12-08 21:06

Husk indvendige hjørner skal kontrakehles... dette gøres ved at det ene panel stødes stumt mod hjørnet og det andet panel der rammer ind på dette vinkelret skæres i 45° hvorefter snittet, som er synligt endetræ, skæres væk med en stiksav. Der efterlades dog den øverste 1mm af 45° snittet så det ser ud som om panelerne er samlet med 2x45° snit... gav det overhovedet mening?

Godkendelse af svar
Fra : pathil


Dato : 09-12-08 07:51

Tak for svaret javis.

Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 23-12-08 19:03

Sikkert forsent, men den rigtge måde at samle på er såkaldte "sløjfer"

Sløjfer sidder i noter de kan laves med en overfræser eller rundsav.
På en plade er det nemmes at bruge overfræser.
Sløjferne bør I lave krydsfiner, ikke MDF den er for skør-
Samlingerne skal limes og sløjferne skal have ca. 1/3 af pladerne tykkelse.

Bjørn

Kommentar
Fra : javis


Dato : 23-12-08 19:06

Citat
Sløjfer sidder i noter de kan laves med en overfræser eller rundsav.


God idé men det er total unødvendigt... limen i sig selv er stærkere end selve træet så det er næppe i samlingen den går fra hinanden :)

Kommentar
Fra : javis


Dato : 23-12-08 19:09

Hvis det var en vinkel bordplade eller vinkel hylde der skulle samles var det en anden snak :)

Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 23-12-08 19:11

Javist javis du har ret, men sløjfrene sikre at pladerne ikke forskyder sig i forhold til hinanden


Bjørn

Kommentar
Fra : javis


Dato : 23-12-08 19:15

Det er bare lidt svært at sjøfe dem når de er skåret på 45° :)

Kommentar
Fra : BjornJ


Dato : 23-12-08 19:34

Ja Javis, men man behøver ikke at skære i smig når man sløjfer så kan man bruge de fabriksskårne kanter som altid vil være de bedste.

Bjørn

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste