/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Ny killing vil ikke gå på wc
Fra : Birgitte32
Vist : 2557 gange
200 point
Dato : 12-09-07 00:51

Jeg er indehaver af en lille ny, siameser killing. Den kommer fra en opdrætter, hvor den er vandt til at gå sammen med 15 andre katte. Den er kun lige præcis 12 uger - den er fra d. 14. juni.
Jeg har i forvejen en 10 årig orientaler - begge katte er hankatte.

Jeg fik den lille ny i søndags, og siden da har den kun besørget 3 gange. Alle gange har været andre steder end i dens bakke - 2 gange i sengen og en anden gang bag en stol. Der hvor den kommer fra havde den ingen problemer med at bruge bakken. Den spiser fint, og den drikker også. Min gamle kat vil stadig ikke rigtig have noget med den at gøre, så det lille pjevs hyler selvfølgelig hele tiden, da den sikkert savner hele sin familie. Den vil rigtig gerne min gamle kat, der returnerer nysgerrigheden med at hvæse af den og ind imellem også at give den en på siden af hovedet, så den flyver hen ad gulvet.

Jeg kan ikke rigtig få den til at forstå, at den skal bruge bakken. Jeg tror, den går og holder sig indtil den slet ikke kan mere, og så sker uheldet. Jeg har utallige gange sat den op i bakken, der er på størrelse med den, den havde før, og der er også træpiller i, hvilket den også havde før. Den har ikke haft nogen ændring i kosten, da de også bruger Royal Canin der, hvor den kommer fra.
Hvordan i alverden får jeg den til at forstå, at den skal bruge bakken? Det går dagligt frem af med kontakten til den ældre kat, der den første dag var den, der ville i kontakt, men killingen hvæsede og spruttede af den. Nu er det så killingen, der vil i kontakt - han løber efter Sofus hele tiden, som nu er den, der hvæser. Det er jeg nu ikke så nervøs for .. det skal nok gå. Men han hyler og græder hele tiden, og kan kun finde ro, når han ligger hos en af os. Han har sin egen kurv, som han ikke vil være i, men det har vel noget med kontakt og manglen på sin familie at gøre? Jeg er bare også nervøs for, at vi får den vænnet til hele tiden at skulle være i hænder, men håber på, at det går over, når han engang kan få lov til at ligge og sove sammen med Sofus. Han har heller ikke sovet det store siden jeg fik ham .. han har travlt med at gå og være ulykkelig i stedet for.

Generelt er jeg en smule smånervøs for, om det nu også går. Jeg ved godt, at 3 dage ikke er lang tid, men alle de andre siamesere og orientalere jeg har haft har været en del ældre, da jeg fik dem. Min ældste kat, som blev aflivet efter 18 år i februar til stor sorg, var ca 5 mdr, da jeg fik ham, og Sofus - min nuværende "gamle" kat var 7 mdr. Jeg har aldrig prøvet at have sådan en lille størrelse før, og mangler lidt råd og vejledning samt lidt opmuntring. Ellers er jeg bange for, at jeg ringer til opdrætteren på søndag, når der er gået en uge, for jeg synes nu godt nok, at det er syndt for den lille, som i øvrig endnu ikke har fået et navn. Han har et officielt navn med 4 K'er i pga stamtavle osv.

Men ja .. det blev en længere smørre. Nogle erfaringer og/eller gode råd? Jeg vil jo gerne beholde ham, men gider heller ikke vaske dyner hver dag, og det er også syndt for katten.

På forhånd tak!

 
 
Kommentar
Fra : disken


Dato : 12-09-07 01:17

Citat
Jeg har utallige gange sat den op i bakken, der er på størrelse med den, den havde før, og der er også træpiller i, hvilket den også havde før.

Sikkert derfor den ikke gider.

Prøv KATTEGRUS, og stil det i nærheden af katten.










ikke ude i et køkken eller alrum, den kan JO ikke finde rundt LIGE NU.
Den skal JO lige have LUGTEN AF ALT, + kattebakken.

Og tviler stærkt på at en stamtavle gør det hele bedre...
sofus-dk


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-09-07 01:53

Jeg tror det lille kræ er bange for den store hvæsende kat du bliver nødt til have bakke til hver kat, hvert fald til den lille er faldet til, og sæt lille misses bakke et sted hvor den føler sig tryg, et sted hvor der er rimelig stor chance for at den store ikke kommer mens den lille besørger, og ja du skal holde dem adskilt når du ikke er der, når så den lille og den store har vænnet sig til hinanden, måske blevet venner, så kan de bruge samme bakke, den lille tør simpelhen ikke bruge den stores bakke

Kommentar
Fra : maler-fidusen


Dato : 12-09-07 08:36

Jeg har arbejdet på ingens kattehjem i knap 5 år som ung (i 90'erne) og hjulpet med videre salg af killinger og opflaskning af killinger osv.
En ting jeg hurtigt lærte var at når vi solgte en killing skulle den ha sit "grus" fra bakken med - fordi der på denne måde så opstår en tryghed med kattebakken og de kendte dufte - på¨denne måde følte killingerne ikke at de var "helt alene" i deres nye hjem.
Det er en stor omvæltning for killingerne at komme væk fra deres trygge rammer (især en killing som din der har været blandt mange katte)- ligesom med babyer og små børn - derfor græder den også og finder først ro når den er hos jer.
Mit umiddelbare råd ville være at når den har "lavet" et sted at ligge det op i den bakke og evt. en bakke til hver kat så de har hver deres dufte. Giv killingen en masset tryghed og lad være med at skifte den bakke hele tiden i starten så den lige kan vende sig til alle de nye ting og dufte der nu er i dens nye hjem.
Kampen med jeres ældre kat er self. heller ikke sjovt for en lille "baby" som føler sig så usikker.
men med tiden skal det nok gå - der vil jo være uheld i starten ligesom med alm. menneske børn -
held og lykke med det hele.

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 12-09-07 08:43

Ja, to kattebakker. Det er vigtigt i ved sammenføringer at de kan trække sig tilbage til hver deres territorium
Siamesere hader at være alene. En god måde at skabe tillid er ved at lege med ham.
Uendelig meget kælen og snakken skal der til .
Og en masse ros når han gør noget, der bare er det mindste på vej til at være rigtigt, både med hensyn til kattebakke og alt andet. Ingen skældud, allerhøjst et bestemt nej eller bare en rømmen, afhængig af hvor følsom han er. Og vær ikke mindre opmærksom overfor Sofus end han er vant til. Ham kan du også lære lidt om hvordan han skal te sig overfor den lille ved at rose eller sige stop, så han ved hvor grænserne går.
Jeg tror det er meget vigtigt da katte hurtigt får fastgroede vaner hvis vi ikke viser dem til rette fra begyndelsen af.
Den store er også vant til at være sammen med en anden, men det betyder ikke at han vil acceptere den lille ny. Derfor brug så meget tid du magter her i starten til du ser det begynder ar gå bedre.

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 12-09-07 12:04

De HAR hver deres bakke .. og grunden til træpillerne er jo netop, at den aldrig har været vandt til andet. Der tror jeg nu nok, at jeg har gjort det rigtige. Og nej .. en stamtavle hjælper overhovedet ikke .. det var også mere for at indikere, at dens "officielle" navn er ganske umuligt at udtale, og at den derfor skal have et nyt navn. Det var ikke for at "blære" mig eller noget andet.

Sofus har altid sovet hos mig, og selv om han ser mig med den lille ny hele dagen, og han virker til at blive sur på mig også - så nyder han stadig at komme i seng og putte under dynen. Netop derfor er jeg også klar over, at indtil videre skal det blive ved med at være det samme .. det er hans private stund, hvor det hele kun drejer sig om ham. Sofus får heller ikke skæld ud, når han hvæser af killingen .. kun, når han basker den en. Der i mod får han masser af ros, når han ligger ved siden af mig, hvilket han stadig gerne vil, og den lille ligger oppe hos mig.

Vil den lille kunne finde ud af, at bakken bliver flyttet, når den har lært at bruge den? For lige nu står bakkerne ved siden af hinanden, men ja - helt sikkert en ide, at sætte bakkerne hver for sig. Den har så lige skidt bag en stol igen, hvilket bringer os op på 5 gange tissen og afføring siden søndag. Det synes jeg jo bare ikke er meget for sådan en lille størrelse, der spiser ret godt og også drikker både vand og killingemælk, og det gør mig urolig for, at den måske går og holder sig.

Jeg SYNES jo, at jeg har tydet de fleste tegn ok, men det kan stadig godt gøre mig urolig. Igen i nat har den ikke sovet, men har gået hvileløst rundt og grædt. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at den er sammen med mig hele dagen - den følger mig over alt og vil kæles med og op, og om natten kan den så ikke finde hverken mig eller den anden kat.
Ihhhhhh jeg føler virkelig, at jeg er på herrens mark, og får så ondt af det lille pus. Men forhåbentlig er det bare et spørgsmål om tid .. det er bare hårdt at se og høre på, imens det står på.

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 12-09-07 13:13

Hvis jeg var dig ville jeg købe noget Feliway, både det til stikkontakten og det til at spraye. Hvis du sprayer det på dynen og andre steder hvor han ikke må besørge er der god chance for at han ike gør det.
Og det gode ved at have ham så lille er at du stadig kan nå at præge ham til hvordan du ønsker at skal være som voksen. For eksempel, hvis du gerne vil have at han vil lægge på skødet eller at du kan gå rundt med ham på skulderen så bare sæt ham der og hold lidt ved, mens han lære det og sikkert nyder nærheden. Du kan også lære ham ikke at være bange for hunde og børn.
Og ikke mindst kan du lære ham at få efterset tænder og øre og klippet negle. Hvis det ikke er nødvendigt at klippe negle kan du bare lade som om , tage hans pote trykke i midten, holde den fast og lave kliplyde.
ligeledes kan du lære ham at gå i sele

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 12-09-07 13:17
Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 12-09-07 13:28

Citat
Jeg SYNES jo, at jeg har tydet de fleste tegn ok, men det kan stadig godt gøre mig urolig. Igen i nat har den ikke sovet, men har gået hvileløst rundt og grædt. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at den er sammen med mig hele dagen - den følger mig over alt og vil kæles med og op, og om natten kan den så ikke finde hverken mig eller den anden

Er det for Sofus skyld at du holder den lille udenfor om natten.
Jeg synes det er MEGA synd for den lille og hvis du ønsker den skal kunne være alene om natten som voksen også, så tro jeg ikke du har fundet en race der passer ind i det billed.
At du tilmed skriver "det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at den er sammen med mig hele dagen
" Så på jeg spørge, Hvornår har du så tænkt dig at den og du skal være sammen?
Siamesere har behov for at være sammen med endten deres mennesker eller katte de kan godt sammen med DØGNET RUNDT, så godt som.


Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 12-09-07 13:37

Fra denne side http://www.netdyredoktor.dk/sw10853.asp
"Temperament og pleje
Siameseren er kendt for sit talent inden for kommunikation. Det er en meget talende kat, som ikke lader ejeren være i tvivl om mangler og behov i dens tilværelse, så den kræver en udtalt opmærksomhed fra sin ejer. Til gengæld kan man få et tæt og hengivent forhold til sin kat, som absolut er berigende. Det er i øvrigt en god ide at anskaffe sig mere end en Siameser, da de ikke bryder sig om at være alene."

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 12-09-07 13:44

Jeg kender en der har en der Bengal som også er meget talende og som meget ofte ignorere katten når der er noget den vil. Med det resultat at den hyler, ret tit, nærmest skrger meget højt og er ulykkelig meget tit.
Jeg kender også en med 3 siamesere, der er meget opmærksomme på dem og og prøver at finde ud af hvad de vil nogle gange vil de bare snakke og har som resultat nogle meget harmoniske katte der er meget tillidsfulde og kommer med en helt anden lyd kurren lyden der viser at de er glade


Kommentar
Fra : Angelica


Dato : 12-09-07 13:47

selvom den er vant til træpiller så prøv noget billig grus til den da den jo har en helt anden duft men den er os lidt mere venlig hvis den skulle komme til at smage på det.. og som de andre har nævnt 2 bakker og stil killlingens et sted for der ikk er meget trafik da det ofte kan være det som er grunden.. og hvis han skider et sted så tag hans afføring og lig det i bakken os hvis han tisser der køkkenrullen du trørrer det med og lig det i bakken en lille smule begravet og se hva den lille fætter siger til det..

og nu hvor din kat er 4 år kan det være svært at vende ham til en lille ny med krudt i røven så evt. prøv det en af de andre nævner feliway som går hen og berolige kattene dette kan købes hos dyrlægen og i de fleste dyrforreting men ihvertfald dyrlægen har det og koster små 300,- så vit jeg husker.. lad sofus vide det er oki at lille gutten er der og at der er plads til dem begge og gi dem lige meget opmærksomhed absolut ingen forskel skal der gøres..

pøj pøj og held og lykke med samføring og husk der kan gå 1 uge til 2 månedere eller mere får de appectere hinanden..

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 12-09-07 16:35

det er da ikke rart at den er så ked af det den lille stakkel.

Men det med at de finder ud af det sammen det skal de nok. Vi fik også en lille ny killing for 2 mdr siden og de fik også bare lov til at se hinanden an. den store hvæsede også og var sur, men nu går det super - og de leger og hygger sig.

Håber du finder ud af det.

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 12-09-07 16:48

Jeg efterlader ham heller ikke alene om natten Jeg deler hus med mine forældre, og han har adgang til min mors soveværelse, og hende tilbringer han selvfølgelig også tid med om dagen. Mine forældre er pensionerede, og er hjemme hele dagen, så han er aldrig alene. Og jeg har haft orientalere de sidste 18 år - 4 stks af slagsen igennem den årrække. Har som sagt bare aldrig haft dem SÅ små før. Killingens far er orientaler og moderen er siameser. De andre 5 killinger i kuldet er orientalere, og han er ene siameser.
I dag har han heller ikke spist noget overhovedet. Men det kan vel også være, fordi han er skrub forvirret. Jeg håber bare, at den store snart vænner sig til ham, for han savner vist at sove i bunke, som de jo har for vane.

Kommentar
Fra : dior


Dato : 12-09-07 21:06

Hej Birgitte
Du har fået rigtig mange gode råd her.Det eneste jeg derfor vil skrive,er at du kan få den lille guldklump undersøgt hos din dyrlæge.Den kan evt. have en urinvejsinfektion.Det kan måske være grunden til at den går og tisser osv. "de forkerte steder"..Jeg selv har fået en skøn Birma killing for nøjagtig 14 dage siden.Den tisser og gør det store i kattebakkerne.Jeg har 4 andre katte..Bella er stadig lidt sur og jaloux,men det er blevet betydeligt bedreMin lille Malik har også fået et par øretæver,men det er overstået nu,selv om Bella stadig kan finde på at hvæse når Malik vil lege med hendes haleDu kan følge mine mislinger her,hvis du har lyst:
www.hotte.k-nettet.dk
Ellers ønsker jeg dig super meget held og lykke!!
Mange hilsener fra dior

Kommentar
Fra : myes


Dato : 16-09-07 18:58

Nu har jeg siddet og læst lidt med, og håber jeg har fået det hele med men gentager jeg alligevel noget så undskylder jeg..

Kattebakken skal stå godt væk fra madskålen for de går bestemt ikke på toilettet for tæt på deres mad.
Nogle har faktisk held med at smide lidt tørfoder i deres seng, hvis katten mener det skal være toilet, fordi der så ligger mad der l den søge andre steder hen.
Hvis katten kan blive ved med at lugte sin egen urin eller afføring, så vil den nok også besørge der igen, så det er en god ide evt at bruge noget der har taget lugten helt. Der er nogle der bruger det der hedder Rodalon.

Jeg hørte for noget tid siden at man evt også kan lægge et stykke voksdug henover sengen det holder også katten fra at bruge sengen som toilet.

Nogle katte besørger andre steder end i kassen for at gøre opmærksom på der er noget galt, den kan have blærebetændelse eller noget andet, den kan også bare vise den er utilfreds med situationen hvis den føler sig lidt ensom måske.
Tålmodighed er også vigtigt.. Bliv ved med at vise den hvor kattebakken er. Gør det til en vane, hver gang den har spist, sovet eller leget så sætter du den i kattebakken, det kan godt være lidt irriterende for man skal næsten være der konstant, men ikke desto mindre ved jeg af erfaring det virker
Når den så har et uheld, så skæld den ikke ud, men vis den bare hvor den skal gøre det i stedet for.

Men altså sammenføringen af dine katte skal nok gå godt, det kan bare godt tage lidt tid. Den store må ikke føle sig udenfor og så skal man ikke skille dem af når de slås, når man er der, medmindre det bliver virkelig voldsomt, det er det med de lige skal finde deres pladser..

Rigtig meget held og lykke med den lille ny
det skal nok blive rigtig godt

Kommentar
Fra : Caja


Dato : 26-09-07 11:44

Jeg giver rigtig meget ret. en bakke til hver kat!

Selv har jeg tre dejlige missekatte. og de har hver deres bakke, og de bruger KUN deres egen bakke.
Det andet med at den store hvæser hele tiden er ikke noget du skal være urolig for. det kommer helt af sig selv i løbet af lidt tid. jeg opfostrede 3 små killinger, deres mor var blevet kørt over og hun var vildkat. de tre små var bange og havde aldrig været i menneskehænder før end i mine. de hvæste og slog ud med poten af mig og mine tre katte. jeg lod dem være og lod dem komme til mig når de havde behov. det eneste tidspunkt jeg kontaktede dem var de første par dage da de skulle lærer hvor maden var og hvor kattebakken var. det lærte de hurtigt og jeg fik tre utrolig søde, tillidsfulde, kælne og frække killinger ud af det. de har alle tre dejlige hjem nu.

Kodeordet til tilvænding for de andre katte er: TID!!! husk på du sætter en lille fremmed killing ind til din voksne mis som altid har boet der. vi vil jo heller ikke have nogle vi ikke kender kommer for tæt på. det kommer af sig selv når de har vænnet sig til hinanden.

Held og lykke med det :)

Kommentar
Fra : Tilde38


Dato : 19-10-07 09:39

jeg har selv en lille killing og havde også besvær med at få den til at gå i bakken. Jeg købte dyrt grus for den skulle jo have det bedste.. en dag glemte jeg at købe det dyre grus og måtte jo finde på noget andet og købte derfor noget billigt. det måtte jo briste eller bære.. den har ikke besørget udenfor katte bakken siden jeg begyndte at bruge det.. det dyre var klumpende, det er det billige ikke, så nu holder jeg mig til det.. selvfølgelig skal to katte med så stor aldersforskel have hver sin bakke og hver sin madskål
held og lykke med den lille nye


Kommentar
Fra : myes


Dato : 19-10-07 10:01

Jeg kan forstå der er nogle, som mener det kan være en god ide med en kattebakke til hver kat, men det behøver ikke altid være nødvendigt. Jeg har haft kat i flere år nu og hver gang har de måttet dele en kasse og uanset aldersforskel, eller køn, whatever, så har de delt kassen uden problemer. Der har aldrig været noget med den ene ikke ville bruge kassen.
Så det er ikke altid det er nødvendigt... Men man skal aldrig sige aldrig

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste