/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Den største opdatering af www.ulnits.dk - ~
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 08-04-11 12:50

Den største opdatering af www.ulnits.dk - siden 1998!

Så er version 16.0 af www.ulnits.dk en realitet - med et halvt hundrede
nye artikler og mange flere fotos.

Sidste års notitser under "Aktuelt" er samlet, så der nu er kontinuerte
notitser om stort og småt i dansk lystfiskeri siden 1998. Der ligger
rigtig mange informationer gemt her.

Under "Video" finder du podcasts fra DR og TV2 - blandt andet gamle
radioudsendelser fra de dage, hvor der stadig var stortun i Øresund.
"The true story" om Dinesens rekordlaks fra Skjern Å er også med!

"Biologi" er som sædvanlig opdateret med rigtig mange nyheder -
heriblandt artikler om sagnomspundne fisk som gigantiske savrokker og
pansergedder. Hajer i havsnød og Biblen og Biologien er andre spændende
emner - en stor artikel om de nye rugekasser for ørreder ligeledes.
Eller hvad med syv livsfarlige organismer fra de syv have?

Under "Grej" finder du spændende artikler om eksempelvis de nye
nedbrydelige fiskeliner, som vi nok ikke kommer uden om - i hvert fald
i fremtiden. Der er også debatartikler om den farlige UV jagt med
harpun, som har vundet indpas mange steder og gjort stor skade på
fiskebestandene. - Er det jagt eller fiskeri? Status over de danske
lakseåer er også emnet for en ny artikel.

Under "Både" er der nyt om bredbånd til søs, gummibåde til lystfiskere,
iPads til småbåden, nye ekkolodder, smarte vandkikkerter og besværlige
trailere. 

"Fluefiskeri" er opdateret med blandt andet artikler om nye
kassettehjul, Obama som fluefisker samt spændende nyt fra amerikanske
Orvis. Er du mere til nostalgi, så læs tåreperseren om Sharpe's spliced
splitcane, det sidste interview med Svend Saabye og et besøg hos Izaak
Walton i Winchester Cathedral.

Tænder du mère på eksotiske "Rejser", er der nye artikler fra Afrika,
Cuba, Østrig og New Zealand. Det skulle nok kunne holde dig underholdt
i nogle timer!

Endelig er kursusprogrammet for 2011 naturligvis up to date!

www.ulnits.dk
--
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Valkyries Plads 1 - DK-3650 Ølstykke - Danmark
www.niels-ebbesen.net - www.photo-gallery.dk


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste