| Kulturradikales frisind ctr. ortodoxjøders muslimagtighed
 Georg Brandes var dansk-assimileret og liderlig og blev dermed en
 værdifuld pioner for sexuelt frisind og P.H blev hans "åndelige barn"
 og sexprofet Sten Hegeler dennes biologiske barn.
 Men der var mange andre som på den tid rystede kristensnerperiet af
 sig - grundtvigianere var fuldt så glade og talrigere.
 Israels få strengt ortodokse jøder er mørkemænd der ønsker slør og
 troskab - er vedr den bagatel mere i slægt med post-Khomeini iranere.
 Jeg var i Iran i forbindelse med mine to års arbejde i Afghanistan og
 Reza Khan var netop blevet Reza Shah og landet var ved at blive
 frigjort. Blandt mine kolleger på skoleradioen i Kabul var  en del
 skolelærere kvinder, der havde været på træningsophold i den
 moderniserende shahs Teheran og de var utilslørede og frigjorte. Siden
 er sket kompromis med Taleban, der er en lille usikker sekt der har
 brug for fundameltalistisk fanatisme og nationalisme for at markere
 sig.
 De kulturradikale jøder er internationalister og åbne og har ikke brug
 for pjat-symbolik og ørelokker og ritualer og snerperi
 Fordi Georg  Brandes med sin "sædelighedsfejde" nærmer sig HCA og
 Kierkegaard i gavn for DK, er det værd at modsige den helt umotiverede
 DR-opfindelse og løgn , at "han var kulturradikal". Han skrev mange
 fremragende  kronikker til Politiken, som var oprettet og redigeret af
 broderen Edvard, samt Viggo Hørup
 Bla angreb han Versaillesfreden, mens den opstod og var pioner mht at
 udråbe den til årsag til en ny verdenskrig - og han fik ret.
 Woodrow Wilsons jødiske embedsmænd var værre end Hitler
 I "Kampen om markederne" beviste han, at WW1 var skabt af UK og USA,
 fordi Tyskland (som Georg elskede) havde overlegen kultur og
 industrialisme og var ved at overhale angelsakserne og franskmændene
 på alle områder.
 Var Hitler død i vuggen, havde fredsslutningens urimeligheder skabt en
 tilsvarende starter af revanchekrig et andet sted i Tyskland-Østrig.
 Glistrup så både den ultra-sparsommelige radikale finansminister
 Edvard Brandes og hans bror Georg som vor nations allerstørste
 velgørere sammen med Grundtvig og Estrup (der ligesom Georg Brandes
 hadede demokratiets indførsel.
 
 
 |