| Nyt job for inder-førstefødte.Maddikepasning
 Da jeg var lille ville både min far, storebror og jeg gerne have hund,
 men min snobbede mor synes det var for tabere, og vi kom (derfor? )
 kun til at bo i lejligheder, hvor der var forbud mod kæledyr. Først  i
 min studietid fik min far bygget gulstens-parcelhus, hvor han før
 ægteskab havde bygget træsommerhus for min farmor i Nærum
 Havde vi fået hund, havde det været et ærefuldt job at være den der
 sku fodre og sikre, at der blev gået tur hver dag.
 Jeg så Oscar vinder filmen Mumbay Millioonaire hvor et inderbarn efter
 at være røget ned i den store fælleslatrin nær floden kravler
 storsmilende op, og jeg tænkte som tidligere ulandsarbejder. "Det må
 kunne gøres bedre"
 Fra min spejdertid hvor sommerlejrens mindst ærefulde job var at grave
 dybt larin-hul eller tømme hyttens spand i latrinhullet nær hytten,
 ved jeg at i juli kommer en blanding af mange menneskers lort og pis,
 altså humangylle, til at lugte særdeles grimt  og min læsning om
 gylleforskningens forfront har oplyst mig at hollandske svinefarmere
 undgår at svinenes pis og lort blandes til gylle . Det samme har jeg
 gjort siden mine forældre døde efter fald på vej til toilet  cirka
 midnat, idet plejehjemspersonale, der ringes op i kaffestuen af en
 80årig der gerne følges op toilettet, ikke drømmer om at lette røven
 og hjælpe, men siger "Gør det i bleen"
 Mine forældres værdighed fik dem til at gå i mørke til fjernt toilet,
 og så falder man let i den alder. Min mormor brækkede lårbenshals og
 døde kort senere. Min far og mor døde en time hhv to måneder efter
 sådant natligt fald, diagnose= hjertestop hhv kræft - som der ikke var
 tegn på før fald. Død har sjældent én årsag - der er langtidsårsager
 der disponerer og akutte hændelser der udløser.
 Jeg satte mig for, som Grimms eventyr-drengen, at fremme at fremtidens
 gamle skal have bedre skæbne og få år efter min fars død, fik jeg
 optaget i Ugeskrift for Læger  artikel om at alle gamle sjatpissere,
 der ofte skal urinere om natten, bør gøre det i sengen, men uden ble.
 Man bør have på sit natbord et eller flere
 plastbæge/kopper/tekrus/marmeladeglas og når blæren vil have trykket
 lettet, så griber man, evt i mørke, den nærmeste tomme minipotte og
 fører den ned til skridtet og når den (og evt en klud til efterdryp)
 er forsvarligt under urinrørets munding så lader man sit vand og
 sætter minipotten tilbage på natbordet og næste morgen tømmes den/de i
 toilet af den gamle eller personalet.
 Det har været min rutine i ti år nu, og jeg har tænkt, at hvis jeg en
 dag er på plejehjem, og muslim-sosueren ikke gider  hjælpe, så er det
 ikke nok, at en måneds urinsjatter kan samles i en handy 5 l plastdunk
 med skruelåg og så stor munding, at tragt er unødvendig. Lorten må
 kunne gøres lugtløs og i ulande mm har  menneskeheden udviklet måder
 at afvande frisk forrådenelig mad, så den blir langtidsholdbar. Når
 indtørring, kan forrådnelse o,a. fordærv ikke sker - derfor eksisterer
 soltørrede tomater mm.
 Mel koster 6,95 kr i supermarkedet for 2 kg og svenskernes gravad laks
 var min inspiratin. De nedgraver laksefilteer med tørrede blade evt
 tørrede krydderurter og det tørre pulveriserede døde blade suger vand
 ud af den friske laks så den bliver langtidsholdbar og lækker  når den
 i foråret graves op. Nordmænd og eskimoer har tørrede sild mm hængende
 under tagskægget så højt at ingen rovdyr kan hoppe derop og det har
 jeg gjort i årevis med sild fra fisketorvet som jeg købte billigt da
 jeg underviste på gymnasieum nær ved på Frederiksberg.
 Som sagt mel er billigt. Og er det mest vandsugende i husholdningen -
 tænk på hvor lidt mel skal sættes til en alt for flydende dej til at
 den bliver hård og svært æltelig.
 Så i årevis har jeg nu skidt på en flad let plastskål og med en
 sukkerbøsse drysset mel på den forfladigede lort og det er efter få
 dage tørt og lugtløst og hvis min søn havde kolonihave og jeg boede i
 højhus så kunne han ved årlige besøg få fremragende poudrette-gødning
 med til sine grønsagsbede og lort der er tør pga mel er aldrig
 smittefarlig - ingen af de afførings-overførte sygdomme f x kolera og
 salmonella danner sporer.
 I to Nettoposer kunne han befri mig for måneders lorte der lugtløst
 stod i min entre.
 Men vikingerne kaldte juli for ormemåneden,har jeg læst - og nu
 erfaret hvorfor - for hvis ikke jeg har gidet mase lortene ordentlig
 millimetertyndt flade mellem den skål jeg liggende i sengen har lortet
 i, og en identisk skål jeg maser ned deri fra oven, og lortelag er to
 milimeter, så nytter selv  et lag mel på over ½ mm ikke - det suger
 ikke nok vand ud, så der kommer søde uskyldige fluemaddiker, der har
 været mine husdyr i juni-september i de seneste år.
 Med stor sadisme gør jeg ved disse, som man gør ved et bål man vil
 slukke - spreder de energirige knuder
 Når ikke gløder kan varme gløder, dør ilden, og tilsvarende hvis
 skorper af tørlort med vådlort og maddiker på indersiden røres rundt i
 med en bordkniv, så tørres ind og maddikerne dør.
 Sidste uge var der mange hundreder kriblende maddiker og jeg tænkte
 "dem fodrer jeg med næste friske lort der er sjusket iblandet for lidt
 mel".
 De milimetertykke "orme" blev to milimeter tykke på en dag og døde så
 af sult og tørst
 Hvis jeg var familiefar i en fattig hindufamilie, ville jeg lade den
 ældste søn udføre disse rutiner,  og uden lugtdannelse omdanne
 familiens lorte til langtidsholdbar lugtløs lort-gødning som kan
 transporteres   til fjerne marker og håndteres lettere end den ikke
 nær så gode dyre kunstgødning. Den førstefødte storebror vil være så
 stolt af ansvaret for maddikepasning som for at gå tur med en hund
 eller en hellig ko.
 Ulandenes megen solvarme betyder enormemuligheder for enten hurtig
 omdannelse af lort til lugtløs poudrette-gødning ELLER til maddiker
 der let kan laves til proteinrig lækker menneskemad og indere har stor
 proteintørst fordi hellige køer ikke må slagtes
 
 
 |