---

For over en måned siden indgav jeg en klagesag til min kommune over
mine børns skole.
Man kan læse om årsagen i en anden tråd "Skolepligt vs.
undervisningspligt".
Sagen trækker ud p.g.a. skolelederens sygdom og juristeri om jeg har
ret til aktindsigt, da jeg ikke har formel forældremyndighed over det
skolesøgende barn.
Nu er jeg begyndt at brygge på en klage over kommunens håndtering af
sagen.
Det er en surrealistisk situation jeg er havnet i. Jeg har aldrig før
haft nogen klagesager kørende nogen steder og oplever nu at andre
oplever mig som brokhoved og kværulant.
Men summa summarum så mener jeg ikke længere at sagen er egnet til
dette forum og vil derfor gerne takke for de svar jeg fik i den
tidligere tråd.
Mvh Eyvind

---

<eyvind@eyvind.dk> skrev i en meddelelse
news:7571148d-3ae3-4c1d-bc14-1380f9d1cabd@h28g2000yqd.googlegroups.com...
>Det er en surrealistisk situation jeg er havnet i. Jeg har aldrig før
>haft nogen klagesager kørende nogen steder og oplever nu at andre
>oplever mig som brokhoved og kværulant.

Det er så deres problem.

Hørte i radioen (på P1) i dag en meget interessant udsendelse hvor en
forsker talte om det danske konsensussamfund og danskernes iver for at "være
enige" og "undgå konflikter" - noget der gør at vi så fremstår som "verdens
lykkeligste folk." Om hvordan folk som tillader sig at kritisere eller tager
fat om roden på et problem - dvs "forstyrrer hyggen/idyllen" hurtigt
risikerer at ende i brokkehovedkategorien, selvom problemstillingen er reel
nok.