/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Brokvartererne
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 28-04-09 13:46

Benævnelsen brokvartererne oversættes i Den Danske Ordbog (2003) til de
københavnske bydele Nørrebro, Vesterbro og Østerbro.

Men Amagerbro (den nordligste del af København S) var vel også
oprindelig et brokvarter - og er det vel i og for sig stadig - selvom
næppe ret mange nu om stunder i daglig tale siger Amagerbro om den del
af hovedstaden.

Eller hvad?

--
Jørgen Grandt
www.grandts.dk
www.stornotime.dk
www.nyrnberggaarden.dk


 
 
Herluf Holdt, 3140 (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 28-04-09 14:27

Jørgen Grandt skrev bl.a.:

> Men Amagerbro (den nordligste del af København S)
> var vel også oprindelig et brokvarter - og er det vel
> i og for sig stadig - selvom næppe ret mange nu om
> stunder i daglig tale siger Amagerbro om den del af
> hovedstaden.

SDE skriver:
*Amagerbro*, (1585) Amage broe, vist opr. en
skibsbro ved overfartsstedet til Amager), et af
Københavns fire brokvarterer; den nordligste og
tættest bebyggede del af bydelen Sundby Nord
på Amager, indlemmet i Københavns Kommune
i 1902. Området afgrænses af Amager Fælled,
Christianshavns Vold og Kløvermarken, industri-
området ved Amager Boulevard og Øresundsvej.
[...]

P.s.
Du havde en tråd her i gruppen 11. nov. 2002 "Illum
på Sønderbro":

<
http://groups.google.dk/group/dk.videnskab.historie.lokalhistorie/browse_thread/thread/4642c5aed2079166/8945577becaf95d2?hl=da&ie=UTF-8&q=Amagerbro+herluf
>
--
Herluf :·)


Jørgen Grandt (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 28-04-09 16:39

Herluf Holdt, 3140 skrev blandt andet:

> SDE skriver:
> *Amagerbro*, (1585) Amage broe, vist opr. en
> skibsbro ved overfartsstedet til Amager), et af
> Københavns fire brokvarterer;

Tak for hurtig opklaring.

> P.s.
> Du havde en tråd her i gruppen 11. nov. 2002 "Illum
> på Sønderbro":

Godt husket! Siden da er jeg blevet en smule klogere, læs: mere vidende.
Varehuset Illums Sønderbro-afdeling lå på Amagerbrogade mellem
Blekingegade og Tovværksgade. I vore dage husnr. 51.

--
Jørgen Grandt


Svend-Erik Lindberg (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Svend-Erik Lindberg


Dato : 28-04-09 16:50


"Jørgen Grandt" skrev
> Benævnelsen brokvartererne oversættes i Den Danske Ordbog (2003) til de
> københavnske bydele Nørrebro, Vesterbro og Østerbro.
>
> Men Amagerbro (den nordligste del af København S) var vel også oprindelig
> et brokvarter - og er det vel i og for sig stadig - selvom næppe ret mange
> nu om stunder i daglig tale siger Amagerbro om den del af hovedstaden.
>
> Eller hvad?

Betegnelsen Amagerbro anvendes vel stadig. Hedder metrostationen ved
AmagerCentret ikke Amagerbro station? Selvom den faktisk ligger lidt syd for
det oprindelige Amagerbro. I følge "Storbyens stednavne" udgivet af
Gyldendal, omfatter Amagerbro den nordligste del af Amager, d.v.s. nord for
Prags Boulevard - Hollænderdybet.
Mvh
Svend-Erik



Jørgen Grandt (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 28-04-09 17:16

Svend-Erik Lindberg skrev:

> Betegnelsen Amagerbro anvendes vel stadig. Hedder metrostationen ved
> AmagerCentret ikke Amagerbro station? Selvom den faktisk ligger lidt
> syd for det oprindelige Amagerbro. I følge "Storbyens stednavne"
> udgivet af Gyldendal, omfatter Amagerbro den nordligste del af
> Amager, d.v.s. nord for Prags Boulevard - Hollænderdybet.

Jeg kan ikke være mere enig. Men jeg er stadig usikker på hvor mange af
områdets beboere under fx 50 år som i dag vil kalde deres område for
Amagerbro. Jeg har et par gange på kurser o. 1995 mødt mennesker som
boede i 'Penalhuset' og Under Linden. Da de blev spurgt, hvor i
København de kom fra, svarede de altid Amager. Jamen hvor på Amager, i
Dragør? Nej, i København S; Sundby.

Jo, navnet eksisterer skam, bl.a. som metrostation. Men Metroens
stationsnavne på Amager - i forhold til deres fysiske placering - er
ikke altid lige logiske.

http://www.m.dk/

Mvh.: Jørgen


Ivar (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 28-04-09 21:51

Jørgen Grandt skrev:

> Benævnelsen brokvartererne oversættes i Den Danske Ordbog (2003) til de
> københavnske bydele Nørrebro, Vesterbro og Østerbro.

Jeg ville blot "overstætte" brokvarter til et kvarter, der ligger
udenfor en byport.


Ivar Magnusson



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407840
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste