/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Hvor er vi i København?
Fra : Michael Olsen


Dato : 04-05-08 16:04

Kære gruppe

Jeg håber, I kan hjælpe mig med at stedfæste tre fotos taget i
København. Jeg har lagt dem på en midlertidig side:

http://www.vognstyrer.dk/Midlertidig/Midlertidig

Foto 1: Sporvognen er en linje 2, og mit eget gæt er Rådhuspladsen.

Foto 2: Bussen i baggrunden er en ældre Triangel-bus antageligvis på
linje 11 - Strøglinjen. Privatbanken på hjørnet er Vestre Afdeling,
som jeg tyder det over døren.

Foto 3: Bussen i baggrunden er en lidt yngre Triangel-bus, formentlig
også på linje 11. Mit eget gæt er Rådhuspladsen.

Vurderet ud fra personernes påklædning vil jeg tidsfæste billederne
fra sidst i 1920erne eller først i 1930erne. Jeg har intet kendskab
til personerne, ligesom der heller ikke er skrevet noget bagpå.

Det er min interesse for danske sporvogne, der fik mig til at købe
billederne på et loppemarked.

Med venlig hilsen og på forhånd tak
Michael Olsen

 
 
Jørgen Grandt (04-05-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 04-05-08 23:36

Michael Olsen skrev bl.a.:

> Foto 2: Bussen i baggrunden er en ældre Triangel-bus antageligvis på
> linje 11 - Strøglinjen. Privatbanken på hjørnet er Vestre Afdeling,
> som jeg tyder det over døren.

Umiddelbart vil(le) jeg tro der var tale om det sydøstlige hjørne af
Nygade / Nytorv.

Foto 1 og 3 tror også jeg er Rådhuspladsen.

--
Mvh.: Jørgen Grandt - alias www.hamigen.dk


Herluf Holdt, 3140 (05-05-2008)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 05-05-08 06:51

Michael Olsen skrev:

> Foto 3: Bussen i baggrunden er en lidt yngre Triangel-bus,
> formentlig også på linje 11. Mit eget gæt er Rådhuspladsen.

Enig.
Husene på billede 3 er Palace Hotel til højre, og huset til venstre
er hjørnehuset ved Frederiksberggade (som også ses på billede 1).
Det er der der i dag ligger en Burger King. Så vidt jeg husker har
denne bygning et navn, men jeg har glemt det.

--
Herluf :·)



Per Vadmand (05-05-2008)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 05-05-08 08:10

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Michael Olsen skrev:
>
>> Foto 3: Bussen i baggrunden er en lidt yngre Triangel-bus,
>> formentlig også på linje 11. Mit eget gæt er Rådhuspladsen.
>
> Enig.
> Husene på billede 3 er Palace Hotel til højre, og huset til venstre
> er hjørnehuset ved Frederiksberggade (som også ses på billede 1).
> Det er der der i dag ligger en Burger King. Så vidt jeg husker har
> denne bygning et navn, men jeg har glemt det.

Det var dér, Børge Boesens Boghandel, også kaldet "The english bookshop" lå
før burgerbaren - det kan man da kalde kulturforfald.

Jeg kan i øvrigt tilslutte mig de andre deltageres placering af billederne.
Når nr. 1 kan narre, skyldes det, at sporvognene dengang kørte diagonalt
over pladsen. Vognens sideskilt (på 1) kombineret med denne skinneplacering
tidsfæster billedet til mellem 1919, hvor linie 2 omlagdes fra Valby til
Godthåbsvej, og 1931, hvor skinneanlægget blev ændret til det, vi kender
frem til 1972.

Per V

--
"Let's be primitive, but not barbaric."

Duke Ellington



Michael Olsen (06-05-2008)
Kommentar
Fra : Michael Olsen


Dato : 06-05-08 03:08

Kærre alle

Tak for svarene.

mvh Michael

Michael Olsen (06-05-2008)
Kommentar
Fra : Michael Olsen


Dato : 06-05-08 08:48

Og så lige et spørgsmål mere. Bussen er en tre-akslet Büssing-NAG, som
Københavns Sporveje prøvekørte i 1930erne på buslinje 11 -
Strøglinjen. Vi er altså på Strøget, men jeg kan ikke lige hitte hvor.

Linket er det samme:

http://www.vognstyrer.dk/Midlertidig/Midlertidig

Igen på forhånd tak.

mvh Michael

Jørgen Grandt (06-05-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 06-05-08 16:27

Michael Olsen skrev bl.a.:

> Og så lige et spørgsmål mere. Bussen er en tre-akslet Büssing-NAG,
> som Københavns Sporveje prøvekørte i 1930erne på buslinje 11 -
> Strøglinjen. Vi er altså på Strøget, men jeg kan ikke lige hitte
> hvor.

Hvis du med bussen mener det bedagede automobil som skimtes på det
midterste billede, så vil jeg /stadig/ mene at gadehjørnet er Nygade /
Nytorv. Og at køretøjet altså er ved at krydse torvene ad
Frederiksberggade i retning mod Råduspladsen.

--
Mvh.: Jørgen Grandt - www.stornotime.dk


Svend-Erik Lindberg (06-05-2008)
Kommentar
Fra : Svend-Erik Lindberg


Dato : 06-05-08 17:10

Jørgen Grandt skrev:
> Hvis du med bussen mener det bedagede automobil som skimtes på det
> midterste billede, så vil jeg /stadig/ mene at gadehjørnet er Nygade /
> Nytorv. Og at køretøjet altså er ved at krydse torvene ad
> Frederiksberggade i retning mod Råduspladsen.

Jeg tror du har kigget på et forkert billede, Jørgen. Jeg går ud fra, at det
er bussen på billed 4 det drejer sig om.
Den har lige passeret Gera (en stofforretning) i retning mod Rådhuspladsen.
I 1966 lå Gera Stoffer i Østergade 38 (iflg. Kraks adressebog fra 1967).
Måske lå forretningen på samme adresse i 1930'erne?

Mvh
Svend-Erik



Jørgen Grandt (06-05-2008)
Kommentar
Fra : Jørgen Grandt


Dato : 06-05-08 18:12

Svend-Erik Lindberg skrev bl.a.:

> Jeg tror du har kigget på et forkert billede, Jørgen. Jeg går ud
> fra, at det er bussen på billed 4 det drejer sig om.

Ja, for søren! Jeg anede ikke, Olsen havde lagt et billede mere ud på
samme link.

--
Mvh.: Jørgen Grandt - alias www.hamigen.dk


Herluf Holdt, 3140 (07-05-2008)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 07-05-08 06:48

Svend-Erik Lindberg skrev:

> [...] det er bussen på billed 4 det drejer sig om.
> Den har lige passeret Gera (en stofforretning) i retning mod
> Rådhuspladsen. I 1966 lå Gera Stoffer i Østergade 38 (iflg. Kraks
> adressebog fra 1967). Måske lå forretningen på samme adresse i
> 1930'erne?

Det virker lidt ulogisk at Østergade skulle have sine lige numre på
nordsiden, (venstre side set fra byens centrum). Desværre kan
jeg ikke huske nogle forretninger i Østergade, som jeg kan tjekke
beliggenheden af.

--
Herluf :·)


Svend-Erik Lindberg (07-05-2008)
Kommentar
Fra : Svend-Erik Lindberg


Dato : 07-05-08 07:34


Herluf Holdt skrev:
> Det virker lidt ulogisk at Østergade skulle have sine lige numre på
> nordsiden, (venstre side set fra byens centrum). Desværre kan
> jeg ikke huske nogle forretninger i Østergade, som jeg kan tjekke
> beliggenheden af.
>

Numrene starter ved Kongens Nytorv.

Mvh
Svend-Erik



Herluf Holdt, 3140 (07-05-2008)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 07-05-08 07:51

Svend-Erik Lindberg skrev:

>> [Østergade]
> Numrene starter ved Kongens Nytorv.

Tak.
Jeg fandt ud af at Fona (i det gamle Fonnesbech)
ligger i Østergade 47.

Det ser ud til at samme system gælder de andre gader i
Strøget.

--
Herluf :·)


Per Vadmand (07-05-2008)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 07-05-08 09:12

Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Svend-Erik Lindberg skrev:
>
>>> [Østergade]
>> Numrene starter ved Kongens Nytorv.
>
> Tak.
> Jeg fandt ud af at Fona (i det gamle Fonnesbech)
> ligger i Østergade 47.
>
> Det ser ud til at samme system gælder de andre gader i
> Strøget.

Københavns centrum rykkede jo et godst stykke vestpå, da rådhuset blev
bygget. Tidligere var der bare halmtorv dér, og Kongens Nytorv var centrum.
Før Chr IV's udvidelser har centrum vel været Gammeltorv, men da havde man
jo ikke husnumre.

Per V

--
"Let's be primitive, but not barbaric."

Duke Ellington



Michael Olsen (06-05-2008)
Kommentar
Fra : Michael Olsen


Dato : 06-05-08 11:21

On 6 Maj, 19:11, Jørgen Grandt <Unstabl...@Cable.dk> wrote:
>
> Ja, for søren! Jeg anede ikke, Olsen havde lagt et billede mere ud på
> samme link.
>
> --

Der er selvfølgelig tale om foto 4, men jeg glemte i skyndingen at
skrive det. Beklager. Men jeg skal lige love for, at det går stærkt
med svarene her. Tak for det.

mvh Michael


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407848
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste