/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Opgør med 1975-ånd
Fra : Per Rønne


Dato : 16-01-07 18:25

Jeg vil tro at nedenstående læserbrev fra JP vil have interesse i denne
gruppe:

<http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4186510>

Af Arne Sloth Kristoffersen, skoleinspektør, Bavnebakkeskolen, Støvring:
>
>DE AKTUELLE ændringer af folkeskoleloven er i stor udstrækning et opgør
>med Ritt Bjerregaards folkeskolelov fra 1975, der ødelagde så meget.
>
>Det kundskabsmæssige i folkeskolen blev skubbet i baggrunden til fordel
>for begrebet elevernes alsidige udvikling, og det kulturelle fundament
>for dansk kultur i form af sange, salmer, klassisk litteratur, historie
>og kristendom blev nedprioriteret.
>
>Talrige gange har jeg skrevet om de forringelser, som en række fag har
>været udsat for såvel time- som indholdsmæssigt, i særlig grad fagene
>geografi og biologi. Kronologien i historieundervisningen forsvandt, og
>i dansk litteratur var det i lang tid ligegyldigt, hvad eleverne læste,
>da processen og ikke indholdet blev det vigtigste.
>
>Jeg er derfor glad for den faglige oprustning, der er sket i
>folkeskolen de senere år. Der er afsat flere timer til fagene dansk,
>matematik, geografi, historie, fysik og biologi. Jeg er også glad for,
>at alle fag er blevet eksamensfag, og at eleverne nu får karakter i
>alle fag, så der ikke længere er A- og B-fag, dvs. fag med eller uden
>eksamen. Sideløbende har Folketinget afsat store beløb til styrkelse af
>de naturvidenskabelige fag, bl.a. som tilskud til indkøb af bøger. Til
>foråret bliver et stort beløb frigivet til lærerkurser, bl.a. til
>uddannelse af læsevejledere.
>
>Det sidste er særdeles vigtigt, jf. Danmarks dårlige placering i
>internationale undersøgelser; men der er allerede sket store ændringer
>i begynderundervisningen i dansk. Den er flyttet ned i
>børnehaveklasserne, og de allerfleste skoler gør nu alt, hvad de kan,
>for at eleverne får lært at læse så hurtigt som muligt.
>
>Faglighed var forbudt
>
>Før 1975 vidste vi, hvad eleverne skulle lære på de forskellige
>klassetrin, men der var selvfølgelig metodefrihed. Man var eksempelvis
>sikker på, at alle elever i Danmark fik undervisning i Afrikas geografi
>og i historie hørte om Christian IV. Men efter 1975 var dette ikke
>længere en selvfølge. Konkrete undervisningsplaner blev et fyord.
>
>Jeg hilser derfor indførelsen af kanoner, dvs.
>minimums-undervisningsemner, i dansk litteratur og historie velkommen,
>og jeg ser gerne tilsvarende kanoner indført i andre fag.
>
>Den faglige opstramning og indførelsen af kanoner har bl.a. disse tre
>formål: For det første vil man forøge elevernes faglige færdigheder af
>hensyn til deres fremtidige uddannelse og evne til at klare sig i den
>globaliserede verden. For det andet er det med til at nedbryde den
>negative sociale arv. Elever, der kommer fra uddannelsesmæssigt svage
>hjem, har kun et sted at få kundskaber, og det er i folkeskolen, og
>faktisk gik nedbrydningen af den negative sociale arv i stå i 1970erne.
>For det tredje er det helt nødvendigt, at vi styrker de kulturbærende
>fag som dansk litteratur, historie, kristendom og sang.
>
>Ændringerne er et klart signal om, at fagligheden igen skal være i
>højsædet i folkeskolen, ligesom den danske kulturarv skal have en
>central placering. Det er desuden positivt, at Folketinget samtidig har
>bestemt, at en klasse som erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen for
>skoletrætte elever fortsat kan bestå. For folkeskolen skal være boglig,
>endda meget boglig, men ikke for alle.
>

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
wilstrup (16-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 16-01-07 23:09


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hs1ok1.e1qaps3x3xn8N%per@RQNNE.invalid...
> Jeg vil tro at nedenstående læserbrev fra JP vil have interesse i denne
> gruppe:

Mine kommentarer - se inline:
>
> <http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4186510>
>
> Af Arne Sloth Kristoffersen, skoleinspektør, Bavnebakkeskolen, Støvring:
>>
>>DE AKTUELLE ændringer af folkeskoleloven er i stor udstrækning et opgør
>>med Ritt Bjerregaards folkeskolelov fra 1975, der ødelagde så meget.

Han er bagud - den sidste skolelov var 2003 og den før var fra 1993 hvor
også Venstre var med. 1975 var Venstre også med, så at kalde den for Ritt
Bjerrgaards folkeskolelov og henvise til 1975-loven er noget vås.

At den ikke fik lov til at virke fuldt ud er så en anden sag.
>>
>>Det kundskabsmæssige i folkeskolen blev skubbet i baggrunden til fordel
>>for begrebet elevernes alsidige udvikling, og det kulturelle fundament
>>for dansk kultur i form af sange, salmer, klassisk litteratur, historie
>>og kristendom blev nedprioriteret.

vås - at vi ikke skulle og skal have mere kristent gebrækkelse i den danske
folkeskole er helt klart - og klassisk litteratur? Der var rigeligt klassisk
litteratur i folkeskolen, men der var også plads til nyere litteratur -
historie blev nedprioriteret af Venstre selv og kristendom har aldrig haft
mere end 1 ugentlig lektion - heller ikke før 1975-loven - igen noget vås.
>>
>>Talrige gange har jeg skrevet om de forringelser, som en række fag har
>>været udsat for såvel time- som indholdsmæssigt, i særlig grad fagene
>>geografi og biologi.

Der skete et skift i geografi og biologi fra bevidstløs udenadslæren til
mere projektundervisning og undersøgelser in situ -og det var gavnligt. Man
kan sagtens indvende en del mod geografiundervisningen dengang såvel som nu,
men det var ikke noget der havde med skoleloven at gøre.

Kronologien i historieundervisningen forsvandt,

Også noget vås - der har aldrig været en "kanon" der sagde at der skulle
være en fast kronologi i historieundervisningen - men historien har været et
opgør med den nationalistiske og nationalromantiske opfattelse af Danmark
som verdens centrum, og det er kun godt.

Historie kan godt forstås på andre måder end kronologi, og at hævde at
kronologien er fraværende i moderne historieundervisning er ligeledes noget
sludder.

og
>>i dansk litteratur var det i lang tid ligegyldigt, hvad eleverne læste,
>>da processen og ikke indholdet blev det vigtigste.

det er det rene vås - der er stillet flere krav til eleverne og
undervisningen i dansk litteratur end nogensinde før - i gamle dage kunne
man "nøjes" med et pensum, som man så skulle gengive - i dag er der større
krav til tolkninger og sammenligninger end nogensinde. Den såkaldte
litteraturkanon har til gengæld siet kontroversielle forfattere fra,
nedprioriteret antallet af kvindelige forfattere og forfattere der ikke
lever op´til det borgerlige dannelsesideal og nationalromantikken. Dansk
litteratur er i dag blevet tandløs og forudsigelig.
>>
>>Jeg er derfor glad for den faglige oprustning, der er sket i
>>folkeskolen de senere år.

Den såkaldte faglige oprustning er IKKE sket som følge af folkeskoleloven af
2003.


Der er afsat flere timer til fagene dansk,
>>matematik, geografi, historie, fysik og biologi.

virkelig?`Så er jeg bange for at den gode inspektør ikke har været i stand
til at læse indenad. Der er blevet rykket rundt på historie, således at man
i 8.klasse fx kan tilbyde 1 historietime og i 9.klasse tilbyder 2
historietimer. Til gengæld har 8.klasse fået 2 samfundsfagstimer og 9.klasse
1 samfundsfagstime - summa summarum har historie og samfundsfag blot "delt
rovet" - der har aldrig været flere timer i det fag.

Jeg er også glad for,
>>at alle fag er blevet eksamensfag, og at eleverne nu får karakter i
>>alle fag, så der ikke længere er A- og B-fag, dvs. fag med eller uden
>>eksamen.

Der har ikke været eksamen i folkeskolen siden 1975 - men det er da korrekt
at eleverne nu får karakterer NÆSTEN alle fag - og det finder jeg positivt:
enten bør alle fag have det eller ingen fag. Jeg går mest ind for det
sidste, men det er en anden historie.

Sideløbende har Folketinget afsat store beløb til styrkelse af
>>de naturvidenskabelige fag, bl.a. som tilskud til indkøb af bøger. Til
>>foråret bliver et stort beløb frigivet til lærerkurser, bl.a. til
>>uddannelse af læsevejledere.

Virkelig? Vi skal stadig spare millioner på folkeskolebudgetterne - de
naturfaglige fag styrkes ganske rigtigt, men til gengæld sker det på
bekóstning af de øvrige fag.
>>
>>Det sidste er særdeles vigtigt, jf. Danmarks dårlige placering i
>>internationale undersøgelser;

Alt er naturligvis relativt- men det er ikke korrekt at Danmark blev
placeret dårligt i internationale undersøgelser - og PISA-undersøgelserne er
også blevet kritiseret sønder og sammen fra kompetent hold. Men det er
fuldkommen irrelevant om vi scorer bedre eller dårligere - vi har valgt den
danske model, der har givet vore elever gode resultater som forskere,
litterater, læger, iværksættere etc. og har været med til at give Danmark et
godt ry i udlandet. Så det med PISA-undersøgelser og de dårlige scorer i
nogle fag er altså helt uvedkommende.

Endelig: man kan ikke regne med at få et elitehold når man kun vil betale
prisen for et amatørhold i 5.division.
Folkeskolen har oplevet nedskæringer på nedskæringer de sidste mange år - og
det er blevet forsvaret med at vi har "verdens dyreste folkeskole" - i
øvrigt stik imod sandheden, og vi har afskrevet tests og sort skole som man
har det i andre lande.
Endelig har lærerefteruddannelserne haltet langt bagefter -og sidste
undervisningsminister ville slet ikke høre tale om at gøre læreruddannelsen
til en universitetsuddannelse sådan som fx Finland har det, det land som
eller scorede højst i test i PISA-undersøgelserne.

Så det...

men der er allerede sket store ændringer
>>i begynderundervisningen i dansk. Den er flyttet ned i
>>børnehaveklasserne, og de allerfleste skoler gør nu alt, hvad de kan,
>>for at eleverne får lært at læse så hurtigt som muligt.

Det har de altid gjort!
>>
>>Faglighed var forbudt

Vås - det savner enhver dokumentation.
>>
>>Før 1975 vidste vi, hvad eleverne skulle lære på de forskellige
>>klassetrin, men der var selvfølgelig metodefrihed. Man var eksempelvis
>>sikker på, at alle elever i Danmark fik undervisning i Afrikas geografi
>>og i historie hørte om Christian IV. Men efter 1975 var dette ikke
>>længere en selvfølge. Konkrete undervisningsplaner blev et fyord.

vås og politisering - Den Blå Betænkning skrev nøje hvad der skulle
undervises efter -også efter 1975.
>>
>>Jeg hilser derfor indførelsen af kanoner, dvs.
>>minimums-undervisningsemner, i dansk litteratur og historie velkommen,
>>og jeg ser gerne tilsvarende kanoner indført i andre fag.'

Han er ultrakonservativ og ønsker naturligvis at tiden skal skrues tilbage
til forrige århundrede: alting skal blive hvad det var og blive hvad det
er - er sloganet.

Vi skal - ligesom du, Per Erik Rønne gerne ser det, helst undervise i
folkeskolen efter 1903-loven med vægt på Gud, konge og fædreland.
>>
>>Den faglige opstramning og indførelsen af kanoner har bl.a. disse tre
>>formål: For det første vil man forøge elevernes faglige færdigheder af
>>hensyn til deres fremtidige uddannelse og evne til at klare sig i den
>>globaliserede verden.

Hvordan skulle studier af gammel, glemt litteratur kunne forøge elevernes
faglige færdigheder og gavne deres fremtidige uddannelser? det er politisk
manifestation og noget værre vås fra en inspektør der helst ønsker at
verden går i stå.

For det andet er det med til at nedbryde den
>>negative sociale arv. Elever, der kommer fra uddannelsesmæssigt svage
>>hjem, har kun et sted at få kundskaber, og det er i folkeskolen, og
>>faktisk gik nedbrydningen af den negative sociale arv i stå i 1970erne.

Det er for det første totalt udokumenteret og så noget slemt vrøvl - sagen
er den, at det i "gamle dage" faktisk kun var eliten der overhovedet fik
mulighed for at få en højere uddannelse, hvorimod den socialgruppe som
inspektøren nu ynker og bruger som en ækel legitimering for sine budskaber,
faktisk fik bedre muligheder efter 1975-loven.


>>For det tredje er det helt nødvendigt, at vi styrker de kulturbærende
>>fag som dansk litteratur, historie, kristendom og sang.

hvorfor er det det? og hvoraf fremgår det at dansk litteratur ikke bliver
styrket? Han hævder jo at der er kommet flere dansktimer i folkeskolen med
den nye lov - og hvad er det for en litteratur, der nu pludselig styrkes?
Kristendom styrkes slet ikke - og sang? det er helt op til skolerne selv at
etablere morgensamlinger med sang, og politikerne vil slet ikke gå med til
at udvidde antallet af musiktimer i folkeskolen, der stadig for de flestes
vedkommende kører på minimumtimetal som 1 time i 1.klasse og i
6.klasse -medens der er to lektioner om ugen i de øvrige klasser. Her har
man blot udviddet antallet af lektioner i 6.klasse, hvor det før var
1.klasse der havde de to timer. Rent bogholderi.
>>
>>Ændringerne er et klart signal om, at fagligheden igen skal være i
>>højsædet i folkeskolen, ligesom den danske kulturarv skal have en
>>central placering.

Fagligheden har aldrig haft trange kår i folkeskolen - igen noget
udokumenteret sludder.


Det er desuden positivt, at Folketinget samtidig har
>>bestemt, at en klasse som erhvervsklassen på Bavnebakkeskolen for
>>skoletrætte elever fortsat kan bestå. For folkeskolen skal være boglig,
>>endda meget boglig, men ikke for alle.

Det sidste er en lokalpolitisk manifestation - på landsplan har man skåret
ned på institutioner til fx bogligt svage elever - og i København er
ventetiden for elever med psykiske problemer og faglige svagheder i ekstrem
grad (dysleksi-følger) forøget på grund af nedskæringer fra det kommunale
systems side. Og det er igen begrundet i Christiansborg-lovene og
skattestoppet.

Det er Farum-modellen ført ud på landsplan. Men ting tager tid og koster
penge.



Per Rønne (17-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 17-01-07 04:30

wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> > Af Arne Sloth Kristoffersen, skoleinspektør, Bavnebakkeskolen, Støvring:
> >>
> >>DE AKTUELLE ændringer af folkeskoleloven er i stor udstrækning et opgør
> >>med Ritt Bjerregaards folkeskolelov fra 1975, der ødelagde så meget.
>
> Han er bagud - den sidste skolelov var 2003 og den før var fra 1993 hvor
> også Venstre var med. 1975 var Venstre også med, så at kalde den for Ritt
> Bjerrgaards folkeskolelov og henvise til 1975-loven er noget vås.

Skolelovene er da stadig præget af folkeskoleloven fra 1975, der
afskaffede realeksamen. Jeg tror i øvrigt ikke at realeksamen bliver
genindført, derimod kan det godt ende med en genindførsel af en
mellemskoleeksamen efter den nuværende 9. klasse, som adgangsgivende til
gymnasieskolen og erhvervsgymnasiet. I dag er man jo igen begyndt med
niveaudeling i undervisningen, men bare uden forskellige eksamensmål.

> >>Det kundskabsmæssige i folkeskolen blev skubbet i baggrunden til fordel
> >>for begrebet elevernes alsidige udvikling, og det kulturelle fundament
> >>for dansk kultur i form af sange, salmer, klassisk litteratur, historie
> >>og kristendom blev nedprioriteret.
>
> vås - at vi ikke skulle og skal have mere kristent gebrækkelse i den danske
> folkeskole er helt klart - og klassisk litteratur? Der var rigeligt klassisk
> litteratur i folkeskolen, men der var også plads til nyere litteratur -
> historie blev nedprioriteret af Venstre selv og kristendom har aldrig haft
> mere end 1 ugentlig lektion - heller ikke før 1975-loven - igen noget vås.

Jeg ser intet steds at Arne Sloth Kristoffersen skulle være Venstremand,
og så tror jeg i øvrigt at han i høj grad, når han taler om sange,
salmer og kristendom, tænker på afskaffelsen af morgensang - som dog i
hvert fald hvor jeg gik i skole, blev afskaffet før min tid.

Resultatet er at de færreste i dag kan synge uden en sangbog, herunder
julesange, når vi går rundt om træet.

> Vi skal - ligesom du, Per Erik Rønne gerne ser det, helst undervise i
> folkeskolen efter 1903-loven med vægt på Gud, konge og fædreland.

Det har jeg da aldrig givet udtryk for. Heller ikke ham, i øvrigt, efter
hvad jeg kan se.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

wilstrup (18-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 18-01-07 22:53


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hs2h0u.1txe4h74mpczjN%per@RQNNE.invalid...
> wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
> Skolelovene er da stadig præget af folkeskoleloven fra 1975, der
> afskaffede realeksamen. Jeg tror i øvrigt ikke at realeksamen bliver
> genindført, derimod kan det godt ende med en genindførsel af en
> mellemskoleeksamen efter den nuværende 9. klasse, som adgangsgivende til
> gymnasieskolen og erhvervsgymnasiet. I dag er man jo igen begyndt med
> niveaudeling i undervisningen, men bare uden forskellige eksamensmål.

hvor ser du det? Undervisningsdifferentiering er jo stadig et "must" og der
er ikke tale om anden niveaudeling i 9.klasserne end tidligere før
2003-loven.
>>
>> vås - at vi ikke skulle og skal have mere kristent gebrækkelse i den
>> danske
>> folkeskole er helt klart - og klassisk litteratur? Der var rigeligt
>> klassisk
>> litteratur i folkeskolen, men der var også plads til nyere litteratur -
>> historie blev nedprioriteret af Venstre selv og kristendom har aldrig
>> haft
>> mere end 1 ugentlig lektion - heller ikke før 1975-loven - igen noget
>> vås.
>
> Jeg ser intet steds at Arne Sloth Kristoffersen skulle være Venstremand,

Det har jeg heller ikke påstået - læs det igen. Men jeg tror personligt at
han er konservativ.

> og så tror jeg i øvrigt at han i høj grad, når han taler om sange,
> salmer og kristendom, tænker på afskaffelsen af morgensang - som dog i
> hvert fald hvor jeg gik i skole, blev afskaffet før min tid.


Jeg kender ikke baggrunden for afskaffelsen af morgensang (jeg har ikke
interesseret mig for den del af skolehistorien), men svjv har der aldrig
været et pålæg om den afskaffelse - jeg tror snarere der har været tale om
ændring af elev-timetal såvel som lærernes ditto samt de store
vanskeligheder der har været med at skaffe musiklærere/pianister der kunne
ledsage morgensangen - husk på, at den næste generation af lærere og elever
ikke var flasket op med hjem med klaver og spilletimer.

> Resultatet er at de færreste i dag kan synge uden en sangbog, herunder
> julesange, når vi går rundt om træet.

Tja- selv synes jeg at afskaffelsen af morgensangen er ærgerlig, og jeg
kunne da personligt ønske at eleverne kunne flere sange udenad - men det kan
de da også - blot ikke dem, vi blev "tvunget" til at synge i skolen.
>
>> Vi skal - ligesom du, Per Erik Rønne gerne ser det, helst undervise i
>> folkeskolen efter 1903-loven med vægt på Gud, konge og fædreland.
>
> Det har jeg da aldrig givet udtryk for. Heller ikke ham, i øvrigt, efter
> hvad jeg kan se.

Din evindelige (morgen-)sang om tilbagevenden til den ´"gode,
gamle"niveaudeling og realeksamen tyder på det.



Per Rønne (19-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-01-07 07:14

wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hs2h0u.1txe4h74mpczjN%per@RQNNE.invalid...
> > wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> >> Vi skal - ligesom du, Per Erik Rønne gerne ser det, helst undervise i
> >> folkeskolen efter 1903-loven med vægt på Gud, konge og fædreland.
> >
> > Det har jeg da aldrig givet udtryk for. Heller ikke ham, i øvrigt, efter
> > hvad jeg kan se.
>
> Din evindelige (morgen-)sang om tilbagevenden til den ´"gode,
> gamle"niveaudeling og realeksamen tyder på det.

Jeg ser ikke hvori der med det ligger noget med at lægge vægten på Gud,
konge og fædreland, og jeg mindes ej heller at det var hvad der prægede
min skolegang omkring 1970 [afsluttet skolen i 1972, med
studentereksamen].

1903-skoleloven siger mig kun noget i forbindelse med 'den lærde skole'.
En 4-årig mellemskole med en 1-årig overbygning til realeksamen eller n
3-årig delt overbygning til studentereksamen, hvor eleverne var delt i
klassisk-sproglig, nysproglig og matematisk linie, typisk dog samlet i
en klasse i fællesfagene [efter hvad min snart 89-årige faster siger om
forholdene i hendes gymnasietid; på Helsingør Gymnasium var der kun børn
og unge nok til én klasse à maksimum 24 elever per gymnasieårgang].
Indtil da var den klassisk-sproglige linie den eneste - og jeg aner ikke
hvad loven havde af implikationer for den ikke-lærde skole. Fik
folkeskolen mulighed for at give en slags realeksamen, under navn af
præliminærelsamen? SDE skriver dog:

=
re'aleksamen, (1. led af lat. realis, af res 'ting, sag, forhold'),
afsluttende prøve efter ti års undervisning, der blev indført ved
Almenskoleloven af 1903 og afskaffet ved Folkeskoleloven af 1975.
Fagrækken var den samme som ved præliminæreksamen og dannede afslutning
på den indtil 1958 etårige realklasse og derefter den treårige
realafdeling. Realeksamen blev ofte kaldt "den lille mands
studentereksamen" og bidrog til et højere uddannelsesniveau for
betydelige samfundsgrupper.
=
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Egon Stich (19-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 19-01-07 13:06


"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hs6dhb.1memnrs11jhjpcN%per@RQNNE.invalid...
> wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
> > ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1hs2h0u.1txe4h74mpczjN%per@RQNNE.invalid...
> > > wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
og jeg aner ikke
> hvad loven havde af implikationer for den ikke-lærde skole. Fik
> folkeskolen mulighed for at give en slags realeksamen, under navn af
> præliminærelsamen?

Jo, folkeskolen havde, og gjorde brug af, muligheden for realklasser.

Den skole jeg gik på, tilbød følgende forløb:
1 til 5 klasse udelt.
Derefter fri eller examensmellem i 4 år. Afhængig af vurderet standpunkt
samt examensmellemskoleprøve.
Afsluttende med realexamensklasse på 1 år.

Som jeg husker tiden, var præliminærexamen noget der fortrinsvis,
udelukkende? anvendtes på landet, hvor nogle skoler var udset til at tilbyde
denne.
Jeg mener, den kørte over nogle år, for at kompensere for skolegang i
"underskolen" hver anden dag.
Hvilket ikke var usædvanligt dengang, ligesom ferierne var andre end i
storbyerne, af hensyn til høst osv.

Dette var i halvtredsserne.
Da man havde en ordentlig skole
I hvertfald i byerne.

MVH
Egon





wilstrup (19-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 19-01-07 15:40


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45b0c5fc$0$3508$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Dette var i halvtredsserne.
> Da man havde en ordentlig skole
> I hvertfald i byerne.

Nej,det havde man bestemt ikke - tæv hørte til dagens orden - "slag" (hvor
man blev hevet i de små hår ved øret), spanskrør i visse tilfælde, kæft,
trit og retning, opstilling i række efter klasse, morgensang med
"inspektorer" der vandrede olme gennem rækkerne og af og til hev en "synder"
ud for at give ham et par på kassen for snak under morgensangen,
salmeversudenadslæren og eksaminer hvert år - også i de mindre klasser -
anbringelsen af de "dumme" bagest i klassen, udhængning til spot og spe af
lærere, der ikke magtede ellers at holde ro og orden i klassen. Pinlige
forhør om forældrenes bestilling ("hvad er din far? bryggeriarbejder? Så er
han vel fuld hver dag?") etc. - ikke en skolegang jeg husker med særlig
"betagelse".



Egon Stich (20-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 20-01-07 12:55


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45b0d841$0$2099$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:45b0c5fc$0$3508$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Dette var i halvtredsserne.
> > Da man havde en ordentlig skole
> > I hvertfald i byerne.
>
> Nej,det havde man bestemt ikke

Jeg kan forstå, at du må have været overordentlig uheldig med din gamle
skole.
For jeg går ud fra, at du taler af erfaring, og ikke på baggrund af
forskellige "erindringer'", der har det med at blive bedre og bedre, som
årene går?
Altså som f.ex. i det forsømte forår.
Dette er en god roman, og forfatterens grundlæggende opfattelse af,
hvorledes gymnasieskoler inddoktrinerede borgerskabets børn.
Men man skal ikke tage de udpenslede rædsler og personbeskrivelser
bogstavelig.


- tæv hørte til dagens orden - "slag" (hvor
> man blev hevet i de små hår ved øret), spanskrør i visse tilfælde,

Den skole jeg frekventerede, fra 1948 og de følgende 10 år, (ca.2000 elever)
har aldrig givet mig disse oplevelser.
Har aldrig set, eller hørt om et spanskrør i funktion.
Yderst sjældent set en lussing uddelt, hvilket faktisk af alle betragtedes
som fortjent.

kæft,
> trit og retning, opstilling i række efter klasse,

Det er rigtigt.
Opstilling i gården, med følgende klassevis indmarch.
Særdeles praktisk.
Man undgik en helvedes masse trængsel og ballade efter frikvarteres ophør.

Der var ro i klasserne.
Fordi der var "kæft, trit og retning".
Hvilket dog på ingen måde hæmmede kommunikationen mellem lærerne og
eleverne.
Eller eleverne indbyrdes.
Men man talte ordentligt, råbte ikke op i munden på hinanden osv.

morgensang med
> "inspektorer" der vandrede olme gennem rækkerne og af og til hev en
"synder"
> ud for at give ham et par på kassen for snak under morgensangen,

Sludder.
Morgensangen foregik som oftest i klasserne.
Og kun i underskolen.


> salmeversudenadslæren og eksaminer hvert år - også i de mindre klasser -

Hvilket betyder, at man er i besiddelse af en sangskat, samt kan forstå en
masse for dagens unge uforståelige talemåder.
Altså: Elementær almen dannelse.


> anbringelsen af de "dumme" bagest i klassen,

Måske i en landsbyskole, hvor man underviste flere klassetrin på en gang.
Forøvrigt, når man taler om "dumme", var jo netop delingen efter 5. klasse
en gevaldig fordel for både "dumme" og "kloge".
Her var dar tale om undervisningsdifferentiering i den egentlige forstand.
Med flere niveauer end det er muligt i dag.
På trods af, hvad de "geskæftigede" på lærerhøjskolen, ups, "DPU" i deres
teoretisering har opfundet.


Pinlige
> forhør om forældrenes bestilling ("hvad er din far? bryggeriarbejder? Så
er
> han vel fuld hver dag?") etc. - ikke en skolegang jeg husker med særlig
> "betagelse".

Som sagt, enten er du noget yngre end jeg, og er dermed offer for
"forbedringerne", eller du har været ovenud uheldig med din skole.

Forøvrigt er det Vanløse skole, jeg taler om.
En skole, der på mange måder var proggressiv, og dog gammeldags.
Exempelvis havde man drenge og pigeklasser.
Skolegården var kønsopdelt.
Min førstemellemklasse var den første, hvor man forsøgsvis havde både drenge
og piger.
Ingen udelt succes.
Realklassen var atter udelt, hvilket gav bedre betingelser både for drenge
op pigeklassen.

Noget enkelte så småt atter er ved at indse fornuften i.

MVH
Egon






wilstrup (20-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 20-01-07 16:32


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45b2216a$0$3479$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jeg kan forstå, at du må have været overordentlig uheldig med din gamle
> skole.
> For jeg går ud fra, at du taler af erfaring, og ikke på baggrund af
> forskellige "erindringer'", der har det med at blive bedre og bedre, som
> årene går?

naturligvis ikke - men det er nu sært at når folk der har oplevet
situationer som fx i "Det forsømte forår", så tror de ikke på det -for "det
må da være overdrevet - sådan var folk da ikke etc." - Men når de læser
beretninger fra 1900-tallets skolegang og den behandling børnene fik
dengang, ja, så tror de uden videre på det.

Jeg kunne sagtens fylde mange sider med beretninger fra min skoletid -både i
kommuneskolen og på drengekostskolen senerehen - og historierne bliver
bekræfter gang på gang af andre, som jeg af og til mødes med - så jow - det
er på baggrund af EGEN erfaring, jeg taler.

> Altså som f.ex. i det forsømte forår.
> Dette er en god roman, og forfatterens grundlæggende opfattelse af,
> hvorledes gymnasieskoler inddoktrinerede borgerskabets børn.
> Men man skal ikke tage de udpenslede rædsler og personbeskrivelser
> bogstavelig.

Du tager helt fejl - mange af de personbeskrivelser som Scherfig kom med
var faktiske . Det var ikke sådan at Scherfig undlod at karrikere tingene
ved at sammenblande forskellige personers egenskaber i en person og så
overdrive dem - det har han naturligvis også kommenteret, men handlingerne
var skam ægte nok - og jeg kunne også genkende dem fra egen skoletid: At
blive løftet op i kinderne og blive tævet sønder og sammen af en hidsig
lærer, kolde afvaskninger etc. jo, jeg har oplevet det altsammen - ikke
altid personligt (dvs. det gik ikke ud over mig altsammen, da jeg var en så
fredelig og begavet elev, men jeg så med egne øjne hvordan mine kammerater
blev mishandlet af diverse lærere - en af dem er forstander for en
institution den dag i dag -et menneske, hvis "pædagogik" var så hårdtslående
at nogle af de lærere, der arbejdede der dengang har indrømmet over for mig
senere at han var en satan og at de var lige ved at politianmelde ham.

> - tæv hørte til dagens orden - "slag" (hvor
>> man blev hevet i de små hår ved øret), spanskrør i visse tilfælde,
>
> Den skole jeg frekventerede, fra 1948 og de følgende 10 år, (ca.2000
> elever)
> har aldrig givet mig disse oplevelser.

Det er muligt - men skoler er forskellige -

> Har aldrig set, eller hørt om et spanskrør i funktion.

Det har jeg.

> Yderst sjældent set en lussing uddelt, hvilket faktisk af alle betragtedes
> som fortjent.

Du har været heldig.
>
> kæft,
>> trit og retning, opstilling i række efter klasse,
>
> Det er rigtigt.
> Opstilling i gården, med følgende klassevis indmarch.
> Særdeles praktisk.
> Man undgik en helvedes masse trængsel og ballade efter frikvarteres ophør.
>
> Der var ro i klasserne.
> Fordi der var "kæft, trit og retning".
> Hvilket dog på ingen måde hæmmede kommunikationen mellem lærerne og
> eleverne.
> Eller eleverne indbyrdes.
> Men man talte ordentligt, råbte ikke op i munden på hinanden osv.

Ikke min erfaring - man rystede i bukserne for de skrappe lærere, der havde
let til øretæver og "hævnede" sig så på de mere sagtmodige.
>
> morgensang med
>> "inspektorer" der vandrede olme gennem rækkerne og af og til hev en
> "synder"
>> ud for at give ham et par på kassen for snak under morgensangen,
>
> Sludder.

Hvad fanden bilder du dig ind? Du kan da for pokker da ikke udtale dig om
hvordan min skolegang var, vel? Morgensangen foregik sådan som jeg beskriver
den - det må jeg da bedst selv vide!!

> Morgensangen foregik som oftest i klasserne.

Sikke da noget vrøvl - på de fleste skoler på Frederiksberg, hvor jeg gik,
foregik morgensangen i gymnastiksalen - og ve den delikvent, der kom for
sent - en på kassen med ham.

Nogle gange var der så morgensang efter 1. lektion - men det foregik på
ingen måde i klasserne på min skole eller de skoler på Frederiksberg, ´jeg
kendte til.

> Og kun i underskolen.

vås! Hos os foregik det indtil man gik ud af skolen.

>
>> salmeversudenadslæren og eksaminer hvert år - også i de mindre klasser -
>
> Hvilket betyder, at man er i besiddelse af en sangskat, samt kan forstå en
> masse for dagens unge uforståelige talemåder.
> Altså: Elementær almen dannelse.

Nej, det betød det ikke - vi skulle lære salmevers udenad, men forstod dem,
gjorde vi ikke og de blev heller ikke forklaret.Meget af det grundtvigske
præk i uforståelige tankespind af religiøse mareridt, blev simpelthen terpet
ind i os uden at vi fik en forklaring.
>
>
>> anbringelsen af de "dumme" bagest i klassen,
>
> Måske i en landsbyskole, hvor man underviste flere klassetrin på en gang.
> Forøvrigt, når man taler om "dumme", var jo netop delingen efter 5. klasse
> en gevaldig fordel for både "dumme" og "kloge".

næ, det var det ikke - denne opdeling skete nemlig via eksaminer, hvor man
vurderede om man kunne komme videre i systemet - men mellemskolen blev
afskaffet da jeg gik i skole - jeg begyndte i 1958 og røg i midten af
5.klasse på kostskole, hvor der ikke var mellemskoleopdeling. (jeg husker
ikke lige på stående fod, hvornår mellemskolen blev afskaffet, men det skete
nok efter 1958-loven)

> Her var dar tale om undervisningsdifferentiering i den egentlige forstand.
> Med flere niveauer end det er muligt i dag.

Pladder - der var ikke tale om undervisningsdifferentiering, men om
elevdifferentiering.

> På trods af, hvad de "geskæftigede" på lærerhøjskolen, ups, "DPU" i deres
> teoretisering har opfundet.

Sikke noget vås - du udtaler dig simpelthen om noget du ikke aner en kæft
om - det gør du nu tit, men jeg synes at dette indlæg simpelthen bærer præg
af en rystende uvidenhed om de faktiske forhold. At du hader akademikere, er
gået op for de fleste, men for velbegavede mennesker er det naturligvis
klart at forskere på DPU ikke blot nøjes med at "teoretisere". AT du gør
grin med at det nu hedder DPU i stedet for Lærerhøjskolen, skyldes også din
larmende uvidenhed på området: Danmarks lærerhøjskole var et universitet,
hvor man tilbød undervisning på højt niveau i flere forskellige fag:
fysik/kemi, geografi, biologi, pædagogik, psykologi etc. I dag har man
barberet det ned til at være et specialuniversitet for rent
pædagogisk-psykologiske fag, hvor man har afskaffet de fag, der i sin tid
kunne tages på DLH til fordel for fag som pædagogisk psykologi, almen
pædagogik etc. Derpå har man - af hensyn til forståelsen - valgt at kalde
det DPU.>
>
> Pinlige
>> forhør om forældrenes bestilling ("hvad er din far? bryggeriarbejder? Så
> er
>> han vel fuld hver dag?") etc. - ikke en skolegang jeg husker med særlig
>> "betagelse".
>
> Som sagt, enten er du noget yngre end jeg, og er dermed offer for
> "forbedringerne", eller du har været ovenud uheldig med din skole.

Det afhænger af hvor gammel du er. Jeg begyndte i 1. klasse i 1958.
>
> Forøvrigt er det Vanløse skole, jeg taler om.
> En skole, der på mange måder var proggressiv, og dog gammeldags.
> Exempelvis havde man drenge og pigeklasser.
> Skolegården var kønsopdelt.
> Min førstemellemklasse var den første, hvor man forsøgsvis havde både
> drenge
> og piger.
> Ingen udelt succes.
> Realklassen var atter udelt, hvilket gav bedre betingelser både for drenge
> op pigeklassen.

Interessant: jeg har undervist på Vanløse skole for en række år siden og er
medlem af "Broderskabsforeningen" for lærere - her er der tale og sange om
de gamle lærere som fx en person ved navn Gellert og John Hannibal,
Brunsgaard etc.
Jeg har endvidere skrevet en delafhandling om skolen i 20'erne vedr. de
såkaldte Vanløseforsøg - der som bekendt blev stoppet af det konservative
bystyre fordi forsøget ikke indeholdt en eksamen. Det var den første skole i
Danmark der gjorde forsøg med en undervisning af reformpædagogisk karakter.

>
> Noget enkelte så småt atter er ved at indse fornuften i.

*Det, du skriver er fuldkommen besynderligt - på den ene side taler du om en
kønsopdelt skole hvor man "forsøgsvis" laver klasser med begge køn, og at
det ikke var nogen succes. Så fortsætter du med at "Realklassen var atter
udelt, hvilket gav bedre betingelser for både drenge - og pigeklassen" -
hvad mener du egentlig?



Egon Stich (20-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 20-01-07 20:53


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45b235db$0$2102$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Nej, det betød det ikke - vi skulle lære salmevers udenad, men forstod
dem,
> gjorde vi ikke og de blev heller ikke forklaret.Meget af det grundtvigske
> præk i uforståelige tankespind af religiøse mareridt, blev simpelthen
terpet
> ind i os uden at vi fik en forklaring.


Med de ting, du har nævnt, kan jeg forstå, at har været noget uheldig med
din barndoms skoler.
Hvilket velsagtens præger din opfattelse af mangt og meget.
Jeg har haft andre oplevelser, heldigvis positive.

Så selv i "stenalderen" fandtes der også gode skoler.

> men for velbegavede mennesker er det naturligvis
> klart at forskere på DPU ikke blot nøjes med at "teoretisere". AT du gør
> grin med at det nu hedder DPU i stedet for Lærerhøjskolen, skyldes også
din
> larmende uvidenhed på området: Danmarks lærerhøjskole var et universitet,
> hvor man tilbød undervisning på højt niveau i flere forskellige fag:
> fysik/kemi, geografi, biologi, pædagogik, psykologi etc. I dag har man
> barberet det ned til at være et specialuniversitet for rent
> pædagogisk-psykologiske fag, hvor man har afskaffet de fag, der i sin tid
> kunne tages på DLH til fordel for fag som pædagogisk psykologi, almen
> pædagogik etc. Derpå har man - af hensyn til forståelsen - valgt at
kalde
> det DPU.>

Med de resultater, eller snarere mangel på samme, de "lærde" siden 58 er
kommet med, giver jeg nu ikke meget for "forskerne" på området.
Efter min kogebog, forsøger man alvorligt på at tilrette pædagogikken og
menneskeopfattelsen ud fra en idealiseret verdensopfattelse, der ikke har
ret meget med virkeligheden at gøre.
(med enkelte hæderlige undtagelser, forstås)
Og navnet på anstalten ændrer ikke på, hvilket verdensfjernt univers, der
hersker.
Den virkelige årsag til navneskiftet har nok snarere noget med fine
fornemmelser og lønrammer at gøre?

> Det afhænger af hvor gammel du er. Jeg begyndte i 1. klasse i 1958.
> >

Og jeg i 1. i 48
Det år, hvor jeg fyldte 6.

>
> Interessant: jeg har undervist på Vanløse skole for en række år siden og
er
> medlem af "Broderskabsforeningen" for lærere - her er der tale og sange om
> de gamle lærere som fx en person ved navn Gellert og John Hannibal,
> Brunsgaard etc.

Ak-ja--
Hannibal erindrer jeg, men har vist kun haft ham i realen.
De to andre, får ingen klokker til at ringe.
Måske Gellert?
Men de er jo sikkert alle døde og begravede.
For et par år siden besøgte jeg skolen, og talte med et par af lærerne.
Så vidt jeg forstod, var der ingen af "de gamle" i live mere.


> Jeg har endvidere skrevet en delafhandling om skolen i 20'erne vedr. de
> såkaldte Vanløseforsøg - der som bekendt blev stoppet af det konservative
> bystyre fordi forsøget ikke indeholdt en eksamen. Det var den første skole
i
> Danmark der gjorde forsøg med en undervisning af reformpædagogisk
karakter.
>

Det har været under inspektør Viggo et eller andet?
Han gik af som gammel mand, medens jeg gik i underskolen.

>
> *Det, du skriver er fuldkommen besynderligt - på den ene side taler du om
en
> kønsopdelt skole hvor man "forsøgsvis" laver klasser med begge køn, og at
> det ikke var nogen succes. Så fortsætter du med at "Realklassen var atter
> udelt, hvilket gav bedre betingelser for både drenge - og pigeklassen" -
> hvad mener du egentlig?
>

Nok kluntet formuleret.
Man lavede forsøgsvis klasser med drenge og piger.
Een mellemskoleklasse var blandet i 4 år.
Derefter atter "ublandede" klasser.

Og at man idag nogle steder er ved at forstå, at rene drenge og pigeklasser
kan have visse fordele.

MVH
Egon









wilstrup (21-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 21-01-07 09:45


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45b27332$0$3542$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> > Med de resultater, eller snarere mangel på samme, de "lærde" siden 58
>> er
> kommet med, giver jeg nu ikke meget for "forskerne" på området.

hvad ved du om de resultater der er kommet ud der fra? Åbn gerne dit gab og
udspred dine ypperlige kundskaber på området, O, du hvalfisk.

> Efter min kogebog, forsøger man alvorligt på at tilrette pædagogikken og
> menneskeopfattelsen ud fra en idealiseret verdensopfattelse, der ikke har
> ret meget med virkeligheden at gøre.


Det er det rene vrøvl - forskningen fx i børn med ekstraordinær god
begavelse er et af dem, der tager udgangspunmkt i virkeligheden.
Sproglæring et andet område.
Skolebørns antal i klasserne som betydning for deres evner til at lære tager
ligeledes afsæt i virkeligheden.

Der sidder ikke nogle verdensfjerne forskere og udtænker tanker, men folk
der går ud i klasserne, på institutionerne mv. for at undersøge hvad der
sker ude i "virkeligheden" - Klasserumsundersøgelser,
institutionsiagttagelser, undervisningen i andre lande, PISA-undersøgelser i
Danmark etc. tager altså udgangspunkt i noget virkeligt óg ikke i noget
"tænkt" eller "fortænkt".

Det er kreperligt at du, som ellers kan komme med gode sysnpunkter på mangt
og meget stadig dyrker din uproduktive kæphest: ned med akademikerne.
Havde du så kunnet komme med substantiel kritik, så havde det været en anden
sag, men du gætter vildt og garnerer det med dine forskruede ideer om hvad
akademikere og forskere er for en størrelse. Du lever i en karrikeret
verden, hvor professorer er verdensfjerne, skaldede og distræte og hvor
forskere i det hele taget er fagidioter og intet kender til virkeligheden
samt akademikere der blot tjener guden Mammon og den herskende klasse.

Dette billeder har åbenbart brændt sig ind i dig på bedste Anders And-maner
at du ikke er i stand til nytænkning og åbenhed, hvilket er kendetegnet for
forskere generelt set.

Jeg tror slet ikke du nogensinde har mødt en forsker i virkeligheden, men at
du "teoretiserer" ud fra det vrangbillede du har af dem. DET er
virkelighedsfjernt - noget du ellers skylder forskerne for at være.

> Og navnet på anstalten ændrer ikke på, hvilket verdensfjernt univers, der
> hersker.

*Det ved du intet om - det er rent gæt - hvorfra har du disse fordomme? Fra
Anders And?`

> Den virkelige årsag til navneskiftet har nok snarere noget med fine
> fornemmelser og lønrammer at gøre?

vås - det var Haarder der forlangte navneændringerne - og havde intet at
gøre med lønrammer. Forskerne der får det samme i løn som på andre
universiteter.
>
>> Det afhænger af hvor gammel du er. Jeg begyndte i 1. klasse i 1958.
>> >
>
> Og jeg i 1. i 48
> Det år, hvor jeg fyldte 6.

I så fald er du jo stivnet i fordomme og har utrolig vanskeligt ved
forestille dig andet end det, du uimodsagt har troet længe. Du er jo i
pensionistalderen og for dig ser det ud til at verden er gået i stå og dine
evner til en mere elastisk tankegang er forkalket.
>
>>
>> Interessant: jeg har undervist på Vanløse skole for en række år siden og
> er
>> medlem af "Broderskabsforeningen" for lærere - her er der tale og sange
>> om
>> de gamle lærere som fx en person ved navn Gellert og John Hannibal,
>> Brunsgaard etc.
>
> Ak-ja--
> Hannibal erindrer jeg, men har vist kun haft ham i realen.
> De to andre, får ingen klokker til at ringe.

Hannibal døde fornylig, desværre.

> Måske Gellert?

Ham kender jeg ikke, men han fremgår af datidens viser og sange.

> Men de er jo sikkert alle døde og begravede.

Brunsgaard er IKKE død endnu.

> For et par år siden besøgte jeg skolen, og talte med et par af lærerne.
> Så vidt jeg forstod, var der ingen af "de gamle" i live mere.

Det er ikke korrekt - John Hanníbal og hans kone Inger (som også underviste
der) var i live. Nu er konen tilbage.
Brunsgaard er stadigvæk i live samt et par andre, hvis navne jeg af gode
grunde ikke husker.
>
>
>> Jeg har endvidere skrevet en delafhandling om skolen i 20'erne vedr. de
>> såkaldte Vanløseforsøg - der som bekendt blev stoppet af det konservative
>> bystyre fordi forsøget ikke indeholdt en eksamen. Det var den første
>> skole
> i
>> Danmark der gjorde forsøg med en undervisning af reformpædagogisk
> karakter.
>>
>
> Det har været under inspektør Viggo et eller andet?
> Han gik af som gammel mand, medens jeg gik i underskolen.

Det er sikkert korrekt.
>
>>
>> *Det, du skriver er fuldkommen besynderligt - på den ene side taler du om
> en
>> kønsopdelt skole hvor man "forsøgsvis" laver klasser med begge køn, og at
>> det ikke var nogen succes. Så fortsætter du med at "Realklassen var atter
>> udelt, hvilket gav bedre betingelser for både drenge - og pigeklassen" -
>> hvad mener du egentlig?
>>
>
> Nok kluntet formuleret.
> Man lavede forsøgsvis klasser med drenge og piger.
> Een mellemskoleklasse var blandet i 4 år.
> Derefter atter "ublandede" klasser.
>
> Og at man idag nogle steder er ved at forstå, at rene drenge og
> pigeklasser
> kan have visse fordele.

Det er en myte - jeg har set nogle kvindelige forskere og feminister, der
mener at det er en god ide, men
for det første består verden af begge køn, og at opdele skolen på den måde,
gør det det ulig vanskeligt for de to køn overhovedet at nærme sig hinanden
og forstå hinanden.

Alle de klasser jeg har spurgt gennem tiden og på alle klassetrin, hvor især
pigerne har været fremme med deres "drengehad" har - når det kom til
stykket -ikke ønsket denne opdeling. Pigerne synes at det ville være for
kedeligt, andre vil nok gå med til at blive adskilt i visse fag, men kun i
fag som idræt.

De to køn lærer meget af hinanden og også det at omgås hinanden mere
tvangfrit - der er intet der tyder på at en adskillelse vil virke på længere
sigt. De feministiske forskere taler om at pigerne kan få "ro" til at
fordybe sig, men de fokuserer kun på skolen og ikke på hvad fremtiden vil
bringe, og i fremtiden skal begge køn altså kunne arbejde sammen uden at
danne myter.
Det svarer til at du har nogle gevaldige fordomme om forskere, akademikere
m.v. uden at have mødt en eneste af dem - akkurat som du generaliserede i
sidste indlæg ud fra din egen skolegang hvordan min skolegang måtte have
været -o g for den sags skyld andres.

Du skulle læse bogen "Lille Barn, hvis er du?" der er et gedigent
forskningsarbejde om skolens udvikling rundt omkring i landet, herunder om
de såkaldte Vanløseforsøg (der er i øvrigt også en bog, der vistnok hedder
Vanløse-dagbogen om de forsøg der skete i slutningen af tyverne på Vanløse
skole) - her vil du se et redeligt stykke arbejde fra en forsker, der
bestemt blev foretaget i "virkeligheden" - en virkelighed som du altså ikke
har patent på.



Egon Stich (21-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 21-01-07 13:36


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45b327f0$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:45b27332$0$3542$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Det er det rene vrøvl - forskningen fx i børn med ekstraordinær god
> begavelse er et af dem, der tager udgangspunmkt i virkeligheden.
> Sproglæring et andet område.

Nu skal du ikke være spielfordærver, ved lige at plukke disse exempler
frem

Du lever i en karrikeret
> verden, hvor professorer er verdensfjerne, skaldede og distræte og hvor
> forskere i det hele taget er fagidioter og intet kender til virkeligheden
> samt akademikere der blot tjener guden Mammon og den herskende klasse.

Det er jo ikke min fejl, at verden ser således ud?
Jeg påpeger det blot.
I disse dage oplever vi igen, igen en forsker, der åbenbart for mammon
optræder på hvad man nok kan kalde videnskabelig uredelig måde?

Det ville være betydeligt "morsommere", om man i stedet for dette felttog
havde påbegyndt den forskning i krigstidsarkiverne, vi stadig venter på.
Dette kan vi jo nok vente længe på, idet noget sådant ikke vil være
behageligt for højrefløjen og deres lakajer.

> Jeg tror slet ikke du nogensinde har mødt en forsker i virkeligheden, men
at
> du "teoretiserer" ud fra det vrangbillede du har af dem. DET er
> virkelighedsfjernt - noget du ellers skylder forskerne for at være.

Der tager du fejl.

> >> Det afhænger af hvor gammel du er. Jeg begyndte i 1. klasse i 1958.
> >> >
> >
> > Og jeg i 1. i 48
> > Det år, hvor jeg fyldte 6.
>
> I så fald er du jo stivnet i fordomme og har utrolig vanskeligt ved
> forestille dig andet end det, du uimodsagt har troet længe. Du er jo i
> pensionistalderen og for dig ser det ud til at verden er gået i stå og
dine
> evner til en mere elastisk tankegang er forkalket.

Sludder.
Har blot med alderen erhvervet mig flere brikker til det store pudslespil.
Du vil sikkert ad åre gøre det samme.


> > Ak-ja--
> > Hannibal erindrer jeg, men har vist kun haft ham i realen.
> > De to andre, får ingen klokker til at ringe.
>
> Hannibal døde fornylig, desværre.

Der var også er Rhee.
(Stavemåden er usikker.)
Han var også en af de yngre lærere dengang.


> Brunsgaard er IKKE død endnu.

Muligvis er han begynd at dukke op i erindringens tågedis.
Men han er ikke en af dem, jeg har været "udsat" for.

> Brunsgaard er stadigvæk i live samt et par andre, hvis navne jeg af gode
> grunde ikke husker.

Ak - ja--
Der var nok ellers et par enkelte af disse gamle lærere, jeg godt ville have
mødt igen.
Ikke fordi jeg på nogen måde tror, det ville give anledning til nogen
overstrømmelse fra deres side, men jeg ville gerne have sagt tak for min
skoletid hos disse.
De var ikke så skeløjede endda


MVH
Egon



wilstrup (21-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 21-01-07 14:38


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45b3659b$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Det er det rene vrøvl - forskningen fx i børn med ekstraordinær god
>> begavelse er et af dem, der tager udgangspunmkt i virkeligheden.
>> Sproglæring et andet område.
>
> Nu skal du ikke være spielfordærver, ved lige at plukke disse exempler
> frem

hvorfor ikke`?
>
> Du lever i en karrikeret
>> verden, hvor professorer er verdensfjerne, skaldede og distræte og hvor
>> forskere i det hele taget er fagidioter og intet kender til virkeligheden
>> samt akademikere der blot tjener guden Mammon og den herskende klasse.
>
> Det er jo ikke min fejl, at verden ser således ud?

Det er hvad du tror -ikke hvordan den virkelig er.

> Jeg påpeger det blot.
> I disse dage oplever vi igen, igen en forsker, der åbenbart for mammon
> optræder på hvad man nok kan kalde videnskabelig uredelig måde?

hvilken forsker? At der findes nogle af den type er velkendt, men det er
langt fra alle eller blot tilnærmelsesvis alle.
>
> Det ville være betydeligt "morsommere", om man i stedet for dette felttog
> havde påbegyndt den forskning i krigstidsarkiverne, vi stadig venter på.
> Dette kan vi jo nok vente længe på, idet noget sådant ikke vil være
> behageligt for højrefløjen og deres lakajer.

Nåeh, ham - men Bent Jensen ER jo allerede kendt som højrefløjens apologet
og historieforfalsker, så det kan ikke undre - han er en af de brådne kar.
>
>> Jeg tror slet ikke du nogensinde har mødt en forsker i virkeligheden, men
> at
>> du "teoretiserer" ud fra det vrangbillede du har af dem. DET er
>> virkelighedsfjernt - noget du ellers skylder forskerne for at være.
>
> Der tager du fejl.

Det virker ikke sådan.
> >>
>> I så fald er du jo stivnet i fordomme og har utrolig vanskeligt ved
>> forestille dig andet end det, du uimodsagt har troet længe. Du er jo i
>> pensionistalderen og for dig ser det ud til at verden er gået i stå og
> dine
>> evner til en mere elastisk tankegang er forkalket.
>
> Sludder.
> Har blot med alderen erhvervet mig flere brikker til det store pudslespil.
> Du vil sikkert ad åre gøre det samme.

Nu er du ganske vist noget ældre end jeg, men ellers er det "dåsetænkning" i
stil med: "ja, ja - jeg var selv oprører i mine unge dage, men nu er jeg
blevet mere livserfaren etc.

Husk på at erfaring er som at købe en billet til toget der allerede er
kørt - eller det kan også være 1 års erfaring og 60 års gentagelser.
Erfaringer kan kun være personlige - jeg har mange gange hørt den svada fra
ældre personer, at "når nu du bliver lige så gammel som jeg (sagt af en
person på 40), så ændrer du mening." Nu er jeg over 40 og alligevel har jeg
ikke ændret mening om fx socialismen som det bedste bud på et samfundssystem
man kan tænke sig realiseret inden for en overskuelig årrække. Så det..
>
>
>> > Ak-ja--
>> > Hannibal erindrer jeg, men har vist kun haft ham i realen.
>> > De to andre, får ingen klokker til at ringe.
>>
>> Hannibal døde fornylig, desværre.
>
> Der var også er Rhee.
> (Stavemåden er usikker.)

Er også død svjh.

> Han var også en af de yngre lærere dengang.
>
>
>> Brunsgaard er IKKE død endnu.
>
> Muligvis er han begynd at dukke op i erindringens tågedis.
> Men han er ikke en af dem, jeg har været "udsat" for.
>
>> Brunsgaard er stadigvæk i live samt et par andre, hvis navne jeg af gode
>> grunde ikke husker.
>
> Ak - ja--
> Der var nok ellers et par enkelte af disse gamle lærere, jeg godt ville
> have
> mødt igen.
> Ikke fordi jeg på nogen måde tror, det ville give anledning til nogen
> overstrømmelse fra deres side, men jeg ville gerne have sagt tak for min
> skoletid hos disse.
> De var ikke så skeløjede endda

Tja, efter deres historier at dømme var de nogle sataner - nogle af dem -
andre var blot nogle festoriginaler, så...

Men tiden var en anden med rangordning også inden for lærerstanden.

I øvrigt skal jeg snart mødes med dem (2.februar),så hvis du har nogle
navne, du gerne vil have oplyst om, så skal jeg da spørge mig for - blot for
at tilfredsstille din nysgerrighed.






Egon Stich (23-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 23-01-07 10:18


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45b36c9f$0$2111$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> I øvrigt skal jeg snart mødes med dem (2.februar),så hvis du har nogle
> navne, du gerne vil have oplyst om, så skal jeg da spørge mig for - blot
for
> at tilfredsstille din nysgerrighed.

Det er pænt af dig, men virkelig nysgerrig på området, er jeg egentlig ikke.

Derimod ville jeg godt kunne lide, om skolen ville tage sig sammen, og
restaurere mindepladen over den forfaldne vandkumme i skolegården.

Det er ikke sikkert, du er klar over, hvad jeg taler om her.
Men det er ganske enkelt en mindeplade med navnene på de elever, der mistede
livet under besættelsen.
Jeg synes det er skændigt, at den ser ud som den gør.
Eller måske er det sket indenfor de sidste par år?

MVH
Egon



wilstrup (25-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 25-01-07 19:43


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45b5d2fc$2$3514$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:45b36c9f$0$2111$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> I øvrigt skal jeg snart mødes med dem (2.februar),så hvis du har nogle
>> navne, du gerne vil have oplyst om, så skal jeg da spørge mig for - blot
> for
>> at tilfredsstille din nysgerrighed.
>
> Det er pænt af dig, men virkelig nysgerrig på området, er jeg egentlig
> ikke.
>
> Derimod ville jeg godt kunne lide, om skolen ville tage sig sammen, og
> restaurere mindepladen over den forfaldne vandkumme i skolegården.
>
> Det er ikke sikkert, du er klar over, hvad jeg taler om her.
> Men det er ganske enkelt en mindeplade med navnene på de elever, der
> mistede
> livet under besættelsen.
> Jeg synes det er skændigt, at den ser ud som den gør.
> Eller måske er det sket indenfor de sidste par år?
>
> MVH
> Egon
>
Jeg skal forsøge at huske det til mødet og se om jeg kan påvirke noget - det
plejer at være sådan at en eller to af ledelsen er til stede den aften, men
det ligger nok noget tungt, da vi har fået at vide at Københavns kommune
atter skal spare millioner på skolevæsenets budget - oven i de allerede
vedtagne besparelser (og som sædvanlig lægger man skylden på fhv.
skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) fordi man mener at der var
"et syndigt rod i regnskaberne" - det er som det plejer at være, når man
skal undskylde egne besparelsesvedtagelser.

Men som sagt: jeg skal forsøge at gøre det gældende og se om der er
lydhørhed, og lade dig vide efterfølgende.



Egon Stich (26-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 26-01-07 12:47


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45b8fa31$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >
> Jeg skal forsøge at huske det til mødet og se om jeg kan påvirke noget -
det
> plejer at være sådan at en eller to af ledelsen er til stede den aften,
men
> det ligger nok noget tungt, da vi har fået at vide at Københavns kommune
> atter skal spare millioner på skolevæsenets budget - oven i de allerede
> vedtagne besparelser (og som sædvanlig lægger man skylden på fhv.
> skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) fordi man mener at der var
> "et syndigt rod i regnskaberne" - det er som det plejer at være, når man
> skal undskylde egne besparelsesvedtagelser.
>
> Men som sagt: jeg skal forsøge at gøre det gældende og se om der er
> lydhørhed, og lade dig vide efterfølgende.
>


Takker

Når jeg nævner denne mindeplade, er det fordi den for mig, og sikkert nok
for mange andre af min årgang, betyder noget i forbindelse med erindringerne
fra skoletiden.
Besættelsestiden fyldte jo en del i tilværelsen i årene efter befrielsen.
I maj var der altid en højtidelighed, hvor hele skolen var opmarchedrede i
skolegården.
"Tøren" holdt en tale, og fortalte om de på tavlen stående gamle elever, der
havde mistet livet.
Enkelte ved sabotagen mod olieanlægget ved Vanløse station.
Derefter afsyngelse af "Altid frejdig når du går."
Min historie og geografilærer, Eskild Krogh, var nok den eneste aktive af
lærerne i modstandskampen.
BOPA mand, og , såvidt jeg ved, DKPer.
Og en fantastisk lærer og fortæller.

MVH
Egon



Per Rønne (21-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-07 15:46

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> Det ville være betydeligt "morsommere", om man i stedet for dette felttog
> havde påbegyndt den forskning i krigstidsarkiverne, vi stadig venter på.
> Dette kan vi jo nok vente længe på, idet noget sådant ikke vil være
> behageligt for højrefløjen og deres lakajer.

Sig mig, hvad drømmer du egentlig om?

Dem der var 18 ved befrielsen er i dag 79, og enhver der havde blot
nogenlunde indflydelse på tingene er i dag i 90-årsalderen.

Søren Kam er i dag 85, og var ikke ligefrem en af samarbejdspolitikerne,
som Erik Scavenius.

<http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Kam>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Egon Stich (21-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 21-01-07 18:06


"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hsaq95.1dyuaa81029n6gN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:
>
> > Det ville være betydeligt "morsommere", om man i stedet for dette
felttog
> > havde påbegyndt den forskning i krigstidsarkiverne, vi stadig venter på.
> > Dette kan vi jo nok vente længe på, idet noget sådant ikke vil være
> > behageligt for højrefløjen og deres lakajer.
>
> Sig mig, hvad drømmer du egentlig om?

Kan du virkelig ikke fatte det?
Du kan ikke forstå, at det kan betyde noget for mennesker, der voksede op
under, og i slipstrømmen, af krigen, gerne ville kende sandheden om de
danske politikeres ageren før og under denne?
For nogle af os er det ganske klart, at ikke så få politikere solgte ud af
alt, hvad de havde at sælge.
Især de borgerlige, incl. de radikale.

>
> Dem der var 18 ved befrielsen er i dag 79, og enhver der havde blot
> nogenlunde indflydelse på tingene er i dag i 90-årsalderen.

Hvilket så må betyde, at der ingen som helst årsag er til ikke at åbne
arkiverne.

>
> Søren Kam er i dag 85, og var ikke ligefrem en af samarbejdspolitikerne,
> som Erik Scavenius.
>

Det er på tiden, at de forrædere, der fandtes, får rejst den fortjente
skamstøtte.
Også selv om det vil kaste skygger på "ærværdige" partier og firmaer.

Så vi kan få at se, hvor langt disse grupperinger er villige til at gå, blot
der er penge at tjene.

MVH
Egon






Per Rønne (21-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 21-01-07 19:08

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hsaq95.1dyuaa81029n6gN%per@RQNNE.invalid...

> > Dem der var 18 ved befrielsen er i dag 79, og enhver der havde blot
> > nogenlunde indflydelse på tingene er i dag i 90-årsalderen.
>
> Hvilket så må betyde, at der ingen som helst årsag er til ikke at åbne
> arkiverne.

Næh, og jeg er mig ikke engang bevidst om at der skulle være arkiver,
der endnu ikke er åbne. Jeg ved dog at Aksel Larsens arkiv ligger
båndlagt i Rigsarkivet, båndlagt i tilstrækkelig lang tid til at 'sikre'
at hans børn er døde, før det åbnes.

> > Søren Kam er i dag 85, og var ikke ligefrem en af samarbejdspolitikerne,
> > som Erik Scavenius.
> >
>
> Det er på tiden, at de forrædere, der fandtes, får rejst den fortjente
> skamstøtte.
> Også selv om det vil kaste skygger på "ærværdige" partier og firmaer.

Det gælder da vist så samtlige partier, bortset fra dem der først er
oprettet efter 2. verdenskrig. Selv kommunisterne prædikede som bekendt
samarbejde med besættelsesmagten - indtil Operation Barbarossa.

> Så vi kan få at se, hvor langt disse grupperinger er villige til at gå, blot
> der er penge at tjene.

De ansvarlige er jo alle døde.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Egon Stich (22-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 22-01-07 12:06


"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hsb0e0.6hhz5ai6amljN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1hsaq95.1dyuaa81029n6gN%per@RQNNE.invalid...
>
> > > Dem der var 18 ved befrielsen er i dag 79, og enhver der havde blot
> > > nogenlunde indflydelse på tingene er i dag i 90-årsalderen.
> >
> > Hvilket så må betyde, at der ingen som helst årsag er til ikke at åbne
> > arkiverne.
>
> Næh, og jeg er mig ikke engang bevidst om at der skulle være arkiver,
> der endnu ikke er åbne. Jeg ved dog at Aksel Larsens arkiv ligger
> båndlagt i Rigsarkivet, båndlagt i tilstrækkelig lang tid til at 'sikre'
> at hans børn er døde, før det åbnes.

Jeg kan udbryde et forbløffet: "Nå"---
Enkelte udvalgte forskere kan, efter ansøgning, få adgang til flere dele af
arkiverne, end de kunne for nogle år siden.
Men "de grimme dele" vogtes der skam stadig nidkært over.

Exempelvis er flådens forholdsordre i dagene op til 9. april ukendt område.
Forskes der i disse, vil det enten give anledning til en sneboldseffekt, med
tilhørende skamstøtter, eller, temmelig usandsynligt, aflivning af en del
myter.

Med disse to sansynlige muligheder in mente:
Hvorfor tror du, dette ønskes hemmeligholdt?

Måske burde du sætte dig lidt ind i rigets arkivlov, og rigsarkivarens
instrukser og administration?

MVH
Egon





>
> > > Søren Kam er i dag 85, og var ikke ligefrem en af
samarbejdspolitikerne,
> > > som Erik Scavenius.
> > >
> >
> > Det er på tiden, at de forrædere, der fandtes, får rejst den fortjente
> > skamstøtte.
> > Også selv om det vil kaste skygger på "ærværdige" partier og firmaer.
>
> Det gælder da vist så samtlige partier, bortset fra dem der først er
> oprettet efter 2. verdenskrig. Selv kommunisterne prædikede som bekendt
> samarbejde med besættelsesmagten - indtil Operation Barbarossa.
>
> > Så vi kan få at se, hvor langt disse grupperinger er villige til at gå,
blot
> > der er penge at tjene.
>
> De ansvarlige er jo alle døde.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk



Per Rønne (22-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 22-01-07 15:22

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> Exempelvis er flådens forholdsordre i dagene op til 9. april ukendt område.

Jeg kender ikke til noget om et forholdsordre for flåden op til 9.
april. Men jeg ved at poltikken op gennem 1930erne var at landet skulle
afrustes. Derfor havde man i hæren cykelkompagnier [heste var åbenbart
for dyre i drift], og derfor var forterne ud for København ikke i stand
til at skyde på den tyske flåde, da den sejlede gennem Øresund, på vej
mod Oslo.

Man kan ikke afvise at havde det danske forsvar opholdt den tyske flåde
lidt længere, og havde danskerne sørget for at ødelægge de danske
lufthavne, så disse ikke kunne bruges til troppetransporter, så ville
det have forsinket den tyske invasion så meget, at de allierede havde
fået tid nok til at forhindre besættelsen af Norge.

Det ville have medført et noget andet forløb af begyndelsen af krigen.
Norge blev eksempelvis brugt som base for Luftwaffe under /the Battle of
Britain/.

Og så synes jeg at vi har bevæget os tilstrækkeligt langt væk fra
folkeskolens indretning, så jeg FUTer til dk.videnskab.historie.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Per Rønne (20-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 20-01-07 15:52

wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> opstilling i række efter klasse

Brugtes faktisk i mindst én af de tre 1. klasser på den folkeskole, jeg
for nogle år siden var lærervikar på ...

Børnene skulle stå i to rækker, hånd i hånd, når de blev hentet af
læreren, og i samme formation gik de så op i klassen. De to hovedlærere
[man lagde vægt på at de havde to hovedlærere, af hver sit køn] var
ganske simpelt blevet enige om det var bedst for disciplinen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Per Rønne (19-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-01-07 16:13

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hs6dhb.1memnrs11jhjpcN%per@RQNNE.invalid...
> > wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> > > ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> > > news:1hs2h0u.1txe4h74mpczjN%per@RQNNE.invalid...
> > > > wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> > og jeg aner ikke hvad loven havde af implikationer for den ikke-lærde
> > skole. Fik folkeskolen mulighed for at give en slags realeksamen, under
> > navn af præliminærelsamen?
>
> Jo, folkeskolen havde, og gjorde brug af, muligheden for realklasser.
>
> Den skole jeg gik på, tilbød følgende forløb:
> 1 til 5 klasse udelt.
> Derefter fri eller examensmellem i 4 år. Afhængig af vurderet standpunkt
> samt examensmellemskoleprøve.
> Afsluttende med realexamensklasse på 1 år.
>
> Som jeg husker tiden, var præliminærexamen noget der fortrinsvis,
> udelukkende? anvendtes på landet, hvor nogle skoler var udset til at tilbyde
> denne.

Det jeg spurgte var vel i og for sig hvad forskellen mellem realeksamen
og præliminæreksamen var. Jeg synes at have læst et sted at kun
gymnasieskolerne [der som bekendt også indeholdt den 4-årige
mellemskole] måtte udbyde realeksamen, og da jeg selv gik i 1g havde
skolen faktisk også en 3. realklasse. Da også folkeskolerne ville udbyde
den samme eksamen, måtte de ikke bruge navnet på den fine 'realeksamen',
men måtte kalde den for 'prælimenæreksamen'.

Det er dog alt sammen noget der ligger før min tid ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Egon Stich (20-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 20-01-07 13:03


"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hs72sc.1rifx0v1vhmjf6N%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:
>
> Det jeg spurgte var vel i og for sig hvad forskellen mellem realeksamen
> og præliminæreksamen var. Jeg synes at have læst et sted at kun
> gymnasieskolerne [der som bekendt også indeholdt den 4-årige
> mellemskole] måtte udbyde realeksamen, og da jeg selv gik i 1g havde
> skolen faktisk også en 3. realklasse. Da også folkeskolerne ville udbyde
> den samme eksamen, måtte de ikke bruge navnet på den fine 'realeksamen',
> men måtte kalde den for 'prælimenæreksamen'.
>
> Det er dog alt sammen noget der ligger før min tid ...
> --
> Per Erik Rønne

Netop.
Tiden
Jeg synes ofte, der er forvirring af begreberne, fordi der har været mange
nyordninger.
Hvis man vil have styr på sagen, bør man nok starte f.ex. 1946, og tage
udviklingen herfra.
Realklassebegrebet har jo skiftet betydning flere gange gennem tiden.
Fra etårig og til 3 årig.
Ligeledes er real og præliminær blevet sammenblandet.
Det var to forskellige måder, men med påstået samme slutmål.
Jeg synes også, mange der udtaler sig om sagen, glemmer at tage forholdet
mellem land og by i betragtning.
Det var jo to helt forskellige skoleforløb, der var gældende for by/land.

Hvad du har læst om hvem der måtte udbyde, kan måske nok passe i en periode?
Men ganske afgjort ikke i 40 og 50erne.

MVH
Egon



Per Rønne (20-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 20-01-07 15:52

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> Realklassebegrebet har jo skiftet betydning flere gange gennem tiden.
> Fra etårig og til 3 årig.
> Ligeledes er real og præliminær blevet sammenblandet.
> Det var to forskellige måder, men med påstået samme slutmål.

Salmonsen:

Prælininæreksamen, en forebredelsesprøve, den Eksamen, der indførtes i
Danmark 1855 som Afslutningsprøve ved REalskolen; nu erstattet ved den
1881 indførte alm. Forberedelseseksamen (s. d.). I Norge afkaffedes P.
1845.
=

Opsalg på Forberedelseseksamen og Realskole viser et sandt virvar af
eksaminer og skoleordninger ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Egon Stich (17-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 17-01-07 12:17


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45ad4d10$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>


Jeg har læst dine synspunkter og forklaringer.
Det vil føre for vidt, at tage hvert punkt for sig, og derfor kun det, jeg
opfatter som din din egentlige holdning:

Du ønsker helt enkelt at afskaffe nationalstaten?
Du ønsker ikke, at befolkningen skal være i besiddelse af fælles
referencepunkter?

For mig at se, er dette hvad du advokerer for.
Uden tanke for, at dette vil ødelægge fællesskabet, den fælles forståelse,
og dermed sammenhængskraften i samfundet.
En glimrende base, hvorfra man kan ødelægge velfærdssamfundet.


MVH
Egon



wilstrup (18-01-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 18-01-07 22:58


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:45ae2233$1$47387$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Jeg har læst dine synspunkter og forklaringer.
> Det vil føre for vidt, at tage hvert punkt for sig, og derfor kun det, jeg
> opfatter som din din egentlige holdning:
>
> Du ønsker helt enkelt at afskaffe nationalstaten?

Jeg ser ikke nogen grund til at svælge i nationalromantik - jeg er
internationalist, hvilket jeg ellers troede var dit udgangspunkt, når du
erklærer dig som socialist -men jeg tog åbenbart fejl.
Jeg er dansker, taler dansk og har min familie og mine "forfædre"
hovedsagelig i Danmark (og en del i udlandet, men det er en anden historie),
så derfor rejser jeg ikke umiddelbart bort -men jeg kunne sagtens trives i
andre lande og mit hjerte "svulmer ikke af stolthed" blot Dannebrog går til
tops etc. Og jeg er heller ikke vild med kongerøgelse og myrraskær,
kristendommen, Fjogh-regeringen, den danske selvtilstrækkelighed og egoisme.
Så for min skyld kunen de godt afskaffe nationalstaten - det ville ikke røre
mig en pind.


> Du ønsker ikke, at befolkningen skal være i besiddelse af fælles
> referencepunkter?

Det kan man sagtens have uden et "fædreland". Man kan samles om mange andre
ting.
>
> For mig at se, er dette hvad du advokerer for.

Det er vel ikke helt forkert.

> Uden tanke for, at dette vil ødelægge fællesskabet, den fælles forståelse,
> og dermed sammenhængskraften i samfundet.

sådan ser jeg ikke på det. Jeg kan sagtens finde samlingspunkter i samfundet
uden en egentlig nationalstat.

> En glimrende base, hvorfra man kan ødelægge velfærdssamfundet.

Det sidste forstår jeg ikke, hvad du mener med.



Egon Stich (19-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 19-01-07 12:57


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:45afed7a$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
> news:45ae2233$1$47387$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> > Jeg har læst dine synspunkter og forklaringer.
> > Det vil føre for vidt, at tage hvert punkt for sig, og derfor kun det,
jeg
> > opfatter som din din egentlige holdning:
> >
> > Du ønsker helt enkelt at afskaffe nationalstaten?
>
> Jeg ser ikke nogen grund til at svælge i nationalromantik - jeg er
> internationalist, hvilket jeg ellers troede var dit udgangspunkt, når du
> erklærer dig som socialist -men jeg tog åbenbart fejl.

Også i den grad
Men den slags ligger jo netop i opdragelsen.
Og faktisk er jeg, hvor underligt det end kan lyde, "nationalromantisk"
overfor to lande.
Men dette indebærer jo ikke, at man ikke kan se værdier i andre lande, og
samarbejde med disse.
Forøvrigt er det, at være socialist noget forskelligt, alt efter hvilket
land man betragter.
I modsætning til kapitalismen, der intet fædreland har, kan man sagtens være
socialist, med et fædreland.

>og mit hjerte "svulmer ikke af stolthed" blot Dannebrog går til
> tops etc.

Jeg må da tilstå, at jeg har et blødt punkt overfor vort flag.


>
> > Uden tanke for, at dette vil ødelægge fællesskabet, den fælles
forståelse,
> > og dermed sammenhængskraften i samfundet.
>
> sådan ser jeg ikke på det. Jeg kan sagtens finde samlingspunkter i
samfundet
> uden en egentlig nationalstat.
>
> > En glimrende base, hvorfra man kan ødelægge velfærdssamfundet.
>
> Det sidste forstår jeg ikke, hvad du mener med.
>

Det er vel "samlingspunkter", der er nøgleordet.
Uden fælles referencepunkter, og en deraf følgende forståelse for vort land
og menneskene heri, opstår jo netop rodløshed.
Noget borgerlige særdeles gerne ser.
Popordet "globalisering" er et exempel herpå.
Anvendt i enhver sammenhæng, ja som et "argument" i sig selv.

Velfærdssamfundet er netop afhængig af en fælles forståelse, kendskab til
hinanden og deraf følgende tillid.

Ved ikke at indgive børnene disse ting, tjener man blot den internationale
kapitalisme.
Hvis ikke danskere er "danske", er det særdeles let at sælge ud af både
værdier og principper.

MVH
Egon










Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407950
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste