| Fabrikation af falsk virkelighed:Tønder&Kz
 
 Da USA drog til Nyrnberg havde de med sig Hollywoods største kunstner
 nogensinde, Alfred Hitckock, som forstod at lave følelses-effektive
 gyserfilm -
 
 - og han sammenklippede film fra kz-lejre, der netop var blevet
 befriet af amerikanere og briter, og med den teknik er det legende let
 at skabe en oplevelse, der ikke er representativ for, hvad de hårde
 ArbeitMachtFrei lejre reelt var.
 
 Der var jo rigeligt råstof =  lig med magre lemmer og opsvulmede maver
 og nogle få levende med samme tyfussymptomer, som udvalgtes og de
 mange normelt velnærede lod man tropperne holde væk fra kameraet.
 
 I Viasat History TV har jeg set film, hvor der var indklippet
 mishandling af en fange , der af en  grum "fanevogter" påføres
 tommeskrue-tortur, hvilket næppe har forekommet  og umuligt kan være
 optaget live, således som det foregives - så har amerikanerne jo selv
 udført tortur på fanger efter at have overtaget lejrene.
 
 Det er næsten undskyldeligt, hvis Alfred "Kunstnerisk Frihed" Hitckock
 har bevidst misforstået sin opgave og har gjort et par fanger til
 skuespillere og opnået den falske følelsesporno, som
 bestillingsopgaven lød på.
 
 
 
 Det virkede ved Nyrnberg-retssagen, hvor man derved fik de dødsdomme
 mod kontorfolk, som man ønskede - dommere er påvirkelige af fabrikeret
 falsk virkelighed og uden skepsis og videnskabelighed,  for det var en
 _militær_domstol, der slet  ikke havde sobre regler som en byret eller
 højesteret. Bl.a. indførtes love med tilbagevirkende kraft.
 
 
 
 Helt som man kan  fordreje ved filmklipning, kan man i juridisk
 behandling af vidneudsagn i Tøndersagen opnå lige den virkelighed, som
 anklageren har brug for.
 
 Og socialt udstødte mennesker som fx moderen er nemme at gøre sindsyge
 i en mange måneders indespærringsperiode og selvom den nu 12 årige
 pige stadig forsvarer sin far, så kan man af vidneudsagn fra hende fra
 en lang, lang periode sammenklippe til retsbrug, hvad er gavnligt for
 behandlervæsenerne og for folkeunderholdningen.
 
 Retssagens forsvarere er systemets folk, og arbejder ikke i den
 anklagedes interesse.
 
 Man skal være meget naiv for at godtage, hvad godhedssystemet lægger
 frem, -
 
 - selvom vi alle lider af kedsomhed og har behov for at stive vor
 selvtillid af, ved farisæisk at  hæve os over nogle skurke.
 
 
 
 Alle påfund om legeterapi o.lign  har intet med kontrolleret videnskab
 at gøre, men indgår i det røgslør, som vor ynkelige velfærdsstat har
 brug for, for at smadre skæbner og få  TV-seerne til at føle sig gode.
 
 
 
 
 |