Mon nogen i denne gruppe kender noget til historien om en Barber
Ziirsen i Stenosgade, der i 1932 eller 33 blev berømt som
plattenslager.
Jeg mødte for nylig en agtværdig herre ved navn Ziirsen, som var lidt
interesseret i hvorfor hans sjældne familienavn i 1933 lagde navn til
en vise på Nørrebros Teater - fremført af selveste Osvald Helmuth.
Den hedder "Visen om Ziirsen" - men undertitlen på revyprogrammet fra
dengang hedder også "Nyt fra Stenosgade - rent åndeligt set".
Jeg er gået lidt fast i researchen på denher og krydser fingre for,
at der måske skulle være nogen i denne gruppe, der havde en beretning
om, hvad der skete dengang i Ziirsens Barbersalon.
Teksten er pragtfuld (typisk Osvald - han har i øvrigt selv skrevet
den sammen med Arvid Müller.
I byen det yderste, vestre kvarter
der stod en barnmer, med skæg og det der
og slog højst en skilling i løbet af da´en
og tjente kun dårligt til ma´en.
Han stod ved sit vindue og glo´de
der kom jo så sjældent en ho´de,
et goende jer der på gasblusset lå,
det stod han vemodigt og kiggede på,
da var´ed han tænkte som så:
Nu må der krølles mens jernet er varmt
el´s blir der lukket for gassen!
Nu har jeg længe nok haft det for armt.
Nu må der gysser i kassen.
Fem meter gaze på gulvet lå spredt
og en gang sæbeskum på hans buffet
gav ham ideen og så var det sket.
så´n rent spiritilistisk set.
I alle aviserne dagen derpå
man indrykket så, en annonce på skrå
en ånd går i aften igennem min dør
K. Ziiersen barber og frisør.
Og publikum mødte i skarer
for at se på den luftige vare
man sloges om plads i den Ziierske shop
og fem måtte sidde på en indsæberkop
og Ziirsen han tænkte "hej hop"
nu skal der "åndes" mens dugen er varm
kommer du så Bonaparte?.
"Ja" råbte ånden og frem fra en karm
sprang Ziirsens bror fra Varde,
så blev der sunge og sp blev der bedt,
og så sagde "Dut" i en lille trompet,'
hvorpå Napoleon fordufted diskret,
set vil sige så´n åndeligt set.
Forretningen blomsted og ånderne for
omkring ham i for, og no´en var i snor,
og schubert han ankom i højrød jaket
i stedet for hr. Grieg, som var træt.
Og pludsli` kom ånden hr. Kipling,
og Ziirsen gav ham en klipning,
og døren gik op for hr. Christian den fjerd`
han sagde for sjov: Har du ingen klaver?
Nu skal der skæres mens kniven er varm
land mig få fat i Rolf Krake.
"Krake" han udbrød med opløftet arm
"Ziiersen må ha´ sig en frakke".
Nero kom susende som en komet,
hvorpå han skrev på det pæne tapet:
"Ziirsen må ja´ sig en ny Chevrolet,
det forlanger jeg åndeligt set".
En aften var Ziirsen i mægtigt humør,
men pungen var tør, da gik der en dør,
og ind trådte Tordenskjold og Erik Bøg
og sa´e vi vil ud på lidt spøg.
Og begge de herrer var pæne
de sa´e , vi går kun på la Reine,
all right sa´e Ziirsen, kør kun hen og sit
og Tordenskjold tog en halvfems og nul ét,
og imens løb så Ziirsen gesvindt.
Nu skal der skaffes, mens suppen er varm,
og hos et medlem Bror Michael
som i det daglige liv var cand. pharm,
dér fik han lavet en ti-kal.
"Nøh" sagde Ziirsen og udbrød lidt vredt:
"Der er jo kun lige til en fiskefilet.
Tordenskjold har om tre hundrede bedt,
han er sulten så´n åndelig set".
mvh
Ole Damgaard
|