---

Siden jul har jeg oplevet at livet i vores 5. klasse har været præget af at
eleverne er hårde ved hinanden, at der er larmende elever og at dette rent
ud sagt er en lille håndfuld, der helt bevidst destruktivt ødelægger
undervisningen. Klasselæreren har hele tiden sagt at det var fordi jeg ikke
havde "tag på dem" og at der aldrig var problemer med klassen i andres
timer. Så det har jeg taget til mig og tænkt at det nok handlede om at vi
lige skulle finde hinanden, men nu er tiden løbet fra det.

Min vurdering er da efterhånden også den, at hendes indstilling til klassen
var at afvikle timerne og overleve og ellers komme videre til de andre
klasser, hvor man så kunne lave undervisning.

Jeg konstaterede dog at matematiklæreren overhovedet ikke er enig i den
vurdering hun har af klassen, og har sagt at der godt ikke var den store uro
i hendes timer, men at hun stort set aldrig havde tavleundervisning i hendes
timer "fordi det var umuligt", og at det godt nok gik ud over det faglige
udbytte, men det var ikke hendes problem....

Nu er det sådan at jeg har dem i idræt, hvor der "aldrig" er problemer og
billedkunst, hvor man også kan sige at problemerne er små, her er
tavleundervisning heller ikke noget der sker ret meget, men nærmere en kort
fælles besked, hvorefter jeg sætter dem igang og med eksemplets magt viser
dem hvad de skal.

Jeg har dem ligeledes i engelsk, hvor deres engelskkundskaber skriftligt er
i og for sig er okay, men deres grammatik er svag og deres mundtlige
kundskaber er præget af meget meget stor usikkerhed.

Jeg har så haft fat i deres tidligere lærer, der måtte forklare at
klassesamtaler på engelsk stort set var umuligt at gennemføre, derfor var
tit sket i grupper og resultatet havde været derefter. En lille håndfuld
talte ikke engelsk, en anden håndfuld bevægede sig i fuld firspring fremad
og endelig var der en lille gruppe der var lidt lala. Fælles gennemgang af
grammatik havde hun helt opgivet pga af uro og larm og hun medgav mig at en
gruppe elever (3 styks) direkte saboterede undervisningen, og vi var endda
enige om navnene.

Efter at have haft endnu engang tre timer med klassen, hvor det effektive
udbytte vel lå på 40-50%. Gik jeg til vores inspektør, der i sin alder af 63
har mere end 30 års undervisningserfaring og sagde meget direkte at
undervisningen altså gav et alt for lille udbytte og at det som de andre
lærere åbenbart havde gjort var at tilrette undervisningen efter klassen,
men det resultat at en særdeles kvik klasse var godt igang med at blive delt
i gode og dårlige.

Altså at deres grammatik forblev dårligt. Lad mig her fortælle hvad min plan
var for modullet (2x45 minutter):

Gennemgang af forholdsord
Eksempler på tavlen
Eksempler med en dukke og et dukkehus
Løsning af elevark.

Altså en solid gang "slaveengelsk" som der skal til en gang imellem for at
lære noget nyt.

Inspektøren medgav mig at det var en glimrende gang skriftlig engelsk, hun
spurgte ind til hvad jeg forventede af tid. Jeg anslog at det burde tage
omkring 10-15 minutter at lave en gennemgang af ordene, derefter en række
sætninger på engelsk og samtale på klassen "the doll is in the house", the
doll is .... så alle burde kunne forstå det. Derefter skulle de arbejde med
arkene godt 30-40 minutter. Reelt tog det mere end en time at gennemgå
stoffet, under konstante afbrydelser, irettesættelser osv osv. I det hele
taget en time der på ingen måde forløb bare nogenlunde tilfredsstillende.

Det snakkede vi så om og nåede frem til at jeg skulle prøve at tage en
samtale med klassen omkring den uro.

Hendes forslag var at benytte de fire timer som jeg har mandag. Engelsk i de
første to timer og idræt i de sidste to. Hun sagde at jeg skulle prøve at
blot sige til dem "så er timen startet og vi har engelsk" og derefter blot
vente og vente og vente (udslukning).

Timen der efter morgensang startede kl 1010 og man kunne så konstatere at
det var muligt at få ro før klokken 1310 og de havde end ikke haft
frikvarter. Lidt interessante tal er at kl. 1014 sidder 8 på deres pladser,
kl 1020 sidder 10 på deres pladser og det svinger så konstant mellem 10-12.
Man kan simpelthen sige at jeg fik bekræftet at det er 3-4 stykker der
kæmper en hård kamp for at ødelægge undervisningen (tænk hvis det havde
været en klasse på 28!!).

Endnu mere interessant; kl 1304 siger de tre drenge, nu gider vi fandme ikke
mere og forlader klassen. Kl. 1310 er der helt ro i klassen og man kan tale.

Kort sagt, det lykkes ikke at gennemføre denne samtale med dem!

Igen ind på inspektørens kontor. Jeg fremlægger hvordan timerne er forløbet,
og hun udbryder "det var dog imponerende". Hun har selv brugt den taktik med
udslukning med "stort held" fortalte hun, det plejede typisk at vare alt
mellem 10 minutter til 35 minutter. Men at jeg i øvrigt havde gjort det
rigtige ved at køre den til ende, "for så er det ihvert fald også prøvet" og
at udslukning var helt katastrofalt at afbryde før tid. Jeg var i hvert fald
glad for at høre hendes ubetingede opbakning til mig i den sammenhæng.

Vi fik så fat i de to andre lærere, hvor klasselæreren nu lidt beklemt
indrømmer at "klasseundervisning er jo helt umuligt derinde" og at "jaja,
udbyttet kunne da måske være større, hvis det var muligt" og at hun sikkert
havde det lidt nemmere med dem, da de havde haft hende siden 1.klasse. Men
at hun "jo bare brølede højt" når de var umulige.

Jeg har den holdning at det kan ikke passe jeg skal stå og hidse mig op, stå
og skrige eller på anden måde gøre at der skal være en trygget negativ
stemning. Det kan ikke passe jeg skal stå og "skabe mig" for at få lov til
at undervise og udføre mit job. Ligesom det ikke kan passe at en klasses
udbytte skal være ringe fordi nogle mener det er deres ret at ødelægge det
for alle de andre.

Nu vil inspektøren gå med ind i morgen og så må vi se hvad der så sker. Hun
er helt indstillet på at det ikke skal være sådan at elevernes udbytte skal
være dårligt, fordi nogle elever er destruktive, og hun er helt på min linie
med at jeg ikke skal kæmpe for at få lov til at undervise. Ligesom det ikke
kan være nødvendigt at hæve stemmen konstant (så forsvinder effekten jo
også). Så med min overskrift mener jeg, at det altså ikke bare var mig, der
ikke kunne gennemføre undervisning med klassen.

Så alt i alt en ganske almindelig dag i den danske folkeskole

Nogle der har nogle forslag??

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:440c93d7$0$27532$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Siden jul har jeg oplevet at livet i vores 5. klasse har været præget af
> at eleverne er hårde ved hinanden, at der er larmende elever og at dette
> rent ud sagt er en lille håndfuld, der helt bevidst destruktivt ødelægger
> undervisningen. Klasselæreren har hele tiden sagt at det var fordi jeg
> ikke havde "tag på dem" og at der aldrig var problemer med klassen i
> andres timer. Så det har jeg taget til mig og tænkt at det nok handlede om
> at vi lige skulle finde hinanden, men nu er tiden løbet fra det.
>
> Min vurdering er da efterhånden også den, at hendes indstilling til
> klassen var at afvikle timerne og overleve og ellers komme videre til de
> andre klasser, hvor man så kunne lave undervisning.
>
> Jeg konstaterede dog at matematiklæreren overhovedet ikke er enig i den
> vurdering hun har af klassen, og har sagt at der godt ikke var den store
> uro i hendes timer, men at hun stort set aldrig havde tavleundervisning i
> hendes timer "fordi det var umuligt", og at det godt nok gik ud over det
> faglige udbytte, men det var ikke hendes problem....
>
> Nu er det sådan at jeg har dem i idræt, hvor der "aldrig" er problemer og
> billedkunst, hvor man også kan sige at problemerne er små, her er
> tavleundervisning heller ikke noget der sker ret meget, men nærmere en
> kort fælles besked, hvorefter jeg sætter dem igang og med eksemplets magt
> viser dem hvad de skal.
>
> Jeg har dem ligeledes i engelsk, hvor deres engelskkundskaber skriftligt
> er i og for sig er okay, men deres grammatik er svag og deres mundtlige
> kundskaber er præget af meget meget stor usikkerhed.
>
> Jeg har så haft fat i deres tidligere lærer, der måtte forklare at
> klassesamtaler på engelsk stort set var umuligt at gennemføre, derfor var
> tit sket i grupper og resultatet havde været derefter. En lille håndfuld
> talte ikke engelsk, en anden håndfuld bevægede sig i fuld firspring fremad
> og endelig var der en lille gruppe der var lidt lala. Fælles gennemgang af
> grammatik havde hun helt opgivet pga af uro og larm og hun medgav mig at
> en gruppe elever (3 styks) direkte saboterede undervisningen, og vi var
> endda enige om navnene.
>
> Efter at have haft endnu engang tre timer med klassen, hvor det effektive
> udbytte vel lå på 40-50%. Gik jeg til vores inspektør, der i sin alder af
> 63 har mere end 30 års undervisningserfaring og sagde meget direkte at
> undervisningen altså gav et alt for lille udbytte og at det som de andre
> lærere åbenbart havde gjort var at tilrette undervisningen efter klassen,
> men det resultat at en særdeles kvik klasse var godt igang med at blive
> delt i gode og dårlige.
>
> Altså at deres grammatik forblev dårligt. Lad mig her fortælle hvad min
> plan var for modullet (2x45 minutter):
>
> Gennemgang af forholdsord
> Eksempler på tavlen
> Eksempler med en dukke og et dukkehus
> Løsning af elevark.
>
> Altså en solid gang "slaveengelsk" som der skal til en gang imellem for at
> lære noget nyt.
>
> Inspektøren medgav mig at det var en glimrende gang skriftlig engelsk, hun
> spurgte ind til hvad jeg forventede af tid. Jeg anslog at det burde tage
> omkring 10-15 minutter at lave en gennemgang af ordene, derefter en række
> sætninger på engelsk og samtale på klassen "the doll is in the house", the
> doll is .... så alle burde kunne forstå det. Derefter skulle de arbejde
> med arkene godt 30-40 minutter. Reelt tog det mere end en time at gennemgå
> stoffet, under konstante afbrydelser, irettesættelser osv osv. I det hele
> taget en time der på ingen måde forløb bare nogenlunde tilfredsstillende.
>
> Det snakkede vi så om og nåede frem til at jeg skulle prøve at tage en
> samtale med klassen omkring den uro.
>
> Hendes forslag var at benytte de fire timer som jeg har mandag. Engelsk i
> de første to timer og idræt i de sidste to. Hun sagde at jeg skulle prøve
> at blot sige til dem "så er timen startet og vi har engelsk" og derefter
> blot vente og vente og vente (udslukning).
>
> Timen der efter morgensang startede kl 1010 og man kunne så konstatere at
> det var muligt at få ro før klokken 1310 og de havde end ikke haft
> frikvarter. Lidt interessante tal er at kl. 1014 sidder 8 på deres
> pladser, kl 1020 sidder 10 på deres pladser og det svinger så konstant
> mellem 10-12. Man kan simpelthen sige at jeg fik bekræftet at det er 3-4
> stykker der kæmper en hård kamp for at ødelægge undervisningen (tænk hvis
> det havde været en klasse på 28!!).
>
> Endnu mere interessant; kl 1304 siger de tre drenge, nu gider vi fandme
> ikke mere og forlader klassen. Kl. 1310 er der helt ro i klassen og man
> kan tale.
>
> Kort sagt, det lykkes ikke at gennemføre denne samtale med dem!
>
> Igen ind på inspektørens kontor. Jeg fremlægger hvordan timerne er
> forløbet, og hun udbryder "det var dog imponerende". Hun har selv brugt
> den taktik med udslukning med "stort held" fortalte hun, det plejede
> typisk at vare alt mellem 10 minutter til 35 minutter. Men at jeg i øvrigt
> havde gjort det rigtige ved at køre den til ende, "for så er det ihvert
> fald også prøvet" og at udslukning var helt katastrofalt at afbryde før
> tid. Jeg var i hvert fald glad for at høre hendes ubetingede opbakning til
> mig i den sammenhæng.
>
> Vi fik så fat i de to andre lærere, hvor klasselæreren nu lidt beklemt
> indrømmer at "klasseundervisning er jo helt umuligt derinde" og at "jaja,
> udbyttet kunne da måske være større, hvis det var muligt" og at hun
> sikkert havde det lidt nemmere med dem, da de havde haft hende siden
> 1.klasse. Men at hun "jo bare brølede højt" når de var umulige.
>
> Jeg har den holdning at det kan ikke passe jeg skal stå og hidse mig op,
> stå og skrige eller på anden måde gøre at der skal være en trygget negativ
> stemning. Det kan ikke passe jeg skal stå og "skabe mig" for at få lov til
> at undervise og udføre mit job. Ligesom det ikke kan passe at en klasses
> udbytte skal være ringe fordi nogle mener det er deres ret at ødelægge det
> for alle de andre.
>
> Nu vil inspektøren gå med ind i morgen og så må vi se hvad der så sker.
> Hun er helt indstillet på at det ikke skal være sådan at elevernes udbytte
> skal være dårligt, fordi nogle elever er destruktive, og hun er helt på
> min linie med at jeg ikke skal kæmpe for at få lov til at undervise.
> Ligesom det ikke kan være nødvendigt at hæve stemmen konstant (så
> forsvinder effekten jo også). Så med min overskrift mener jeg, at det
> altså ikke bare var mig, der ikke kunne gennemføre undervisning med
> klassen.
>
> Så alt i alt en ganske almindelig dag i den danske folkeskole
>
> Nogle der har nogle forslag??

Forlang, at de sidder ned - og at du kan gennemføre klasseundervisning.
Brug ordene "Sit - stay sit", så de også kan se komikken i det - de trænger
jo reelt til en gang "hundetræning", som naturligvis også indbefatter
præmiering,
når de udfører en korrekt handling. Vær korrekt, konsekvent, kærlig og sjov,
så skal det nok lykkes for dig.

Mvh.Bodil.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:440c9c81$0$24218$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:440c93d7$0$27532$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Siden jul har jeg oplevet at livet i vores 5. klasse har været præget af
>> at eleverne er hårde ved hinanden, at der er larmende elever og at dette
>> rent ud sagt er en lille håndfuld, der helt bevidst destruktivt ødelægger
>> undervisningen. Klasselæreren har hele tiden sagt at det var fordi jeg
>> ikke havde "tag på dem" og at der aldrig var problemer med klassen i
>> andres timer. Så det har jeg taget til mig og tænkt at det nok handlede
>> om at vi lige skulle finde hinanden, men nu er tiden løbet fra det.
>>
>> Min vurdering er da efterhånden også den, at hendes indstilling til
>> klassen var at afvikle timerne og overleve og ellers komme videre til de
>> andre klasser, hvor man så kunne lave undervisning.
>>
>> Jeg konstaterede dog at matematiklæreren overhovedet ikke er enig i den
>> vurdering hun har af klassen, og har sagt at der godt ikke var den store
>> uro i hendes timer, men at hun stort set aldrig havde tavleundervisning i
>> hendes timer "fordi det var umuligt", og at det godt nok gik ud over det
>> faglige udbytte, men det var ikke hendes problem....
>>
>> Nu er det sådan at jeg har dem i idræt, hvor der "aldrig" er problemer og
>> billedkunst, hvor man også kan sige at problemerne er små, her er
>> tavleundervisning heller ikke noget der sker ret meget, men nærmere en
>> kort fælles besked, hvorefter jeg sætter dem igang og med eksemplets magt
>> viser dem hvad de skal.
>>
>> Jeg har dem ligeledes i engelsk, hvor deres engelskkundskaber skriftligt
>> er i og for sig er okay, men deres grammatik er svag og deres mundtlige
>> kundskaber er præget af meget meget stor usikkerhed.
>>
>> Jeg har så haft fat i deres tidligere lærer, der måtte forklare at
>> klassesamtaler på engelsk stort set var umuligt at gennemføre, derfor var
>> tit sket i grupper og resultatet havde været derefter. En lille håndfuld
>> talte ikke engelsk, en anden håndfuld bevægede sig i fuld firspring
>> fremad og endelig var der en lille gruppe der var lidt lala. Fælles
>> gennemgang af grammatik havde hun helt opgivet pga af uro og larm og hun
>> medgav mig at en gruppe elever (3 styks) direkte saboterede
>> undervisningen, og vi var endda enige om navnene.
>>
>> Efter at have haft endnu engang tre timer med klassen, hvor det effektive
>> udbytte vel lå på 40-50%. Gik jeg til vores inspektør, der i sin alder af
>> 63 har mere end 30 års undervisningserfaring og sagde meget direkte at
>> undervisningen altså gav et alt for lille udbytte og at det som de andre
>> lærere åbenbart havde gjort var at tilrette undervisningen efter klassen,
>> men det resultat at en særdeles kvik klasse var godt igang med at blive
>> delt i gode og dårlige.
>>
>> Altså at deres grammatik forblev dårligt. Lad mig her fortælle hvad min
>> plan var for modullet (2x45 minutter):
>>
>> Gennemgang af forholdsord
>> Eksempler på tavlen
>> Eksempler med en dukke og et dukkehus
>> Løsning af elevark.
>>
>> Altså en solid gang "slaveengelsk" som der skal til en gang imellem for
>> at lære noget nyt.
>>
>> Inspektøren medgav mig at det var en glimrende gang skriftlig engelsk,
>> hun spurgte ind til hvad jeg forventede af tid. Jeg anslog at det burde
>> tage omkring 10-15 minutter at lave en gennemgang af ordene, derefter en
>> række sætninger på engelsk og samtale på klassen "the doll is in the
>> house", the doll is .... så alle burde kunne forstå det. Derefter skulle
>> de arbejde med arkene godt 30-40 minutter. Reelt tog det mere end en time
>> at gennemgå stoffet, under konstante afbrydelser, irettesættelser osv
>> osv. I det hele taget en time der på ingen måde forløb bare nogenlunde
>> tilfredsstillende.
>>
>> Det snakkede vi så om og nåede frem til at jeg skulle prøve at tage en
>> samtale med klassen omkring den uro.
>>
>> Hendes forslag var at benytte de fire timer som jeg har mandag. Engelsk i
>> de første to timer og idræt i de sidste to. Hun sagde at jeg skulle prøve
>> at blot sige til dem "så er timen startet og vi har engelsk" og derefter
>> blot vente og vente og vente (udslukning).
>>
>> Timen der efter morgensang startede kl 1010 og man kunne så konstatere at
>> det var muligt at få ro før klokken 1310 og de havde end ikke haft
>> frikvarter. Lidt interessante tal er at kl. 1014 sidder 8 på deres
>> pladser, kl 1020 sidder 10 på deres pladser og det svinger så konstant
>> mellem 10-12. Man kan simpelthen sige at jeg fik bekræftet at det er 3-4
>> stykker der kæmper en hård kamp for at ødelægge undervisningen (tænk hvis
>> det havde været en klasse på 28!!).
>>
>> Endnu mere interessant; kl 1304 siger de tre drenge, nu gider vi fandme
>> ikke mere og forlader klassen. Kl. 1310 er der helt ro i klassen og man
>> kan tale.
>>
>> Kort sagt, det lykkes ikke at gennemføre denne samtale med dem!
>>
>> Igen ind på inspektørens kontor. Jeg fremlægger hvordan timerne er
>> forløbet, og hun udbryder "det var dog imponerende". Hun har selv brugt
>> den taktik med udslukning med "stort held" fortalte hun, det plejede
>> typisk at vare alt mellem 10 minutter til 35 minutter. Men at jeg i
>> øvrigt havde gjort det rigtige ved at køre den til ende, "for så er det
>> ihvert fald også prøvet" og at udslukning var helt katastrofalt at
>> afbryde før tid. Jeg var i hvert fald glad for at høre hendes ubetingede
>> opbakning til mig i den sammenhæng.
>>
>> Vi fik så fat i de to andre lærere, hvor klasselæreren nu lidt beklemt
>> indrømmer at "klasseundervisning er jo helt umuligt derinde" og at "jaja,
>> udbyttet kunne da måske være større, hvis det var muligt" og at hun
>> sikkert havde det lidt nemmere med dem, da de havde haft hende siden
>> 1.klasse. Men at hun "jo bare brølede højt" når de var umulige.
>>
>> Jeg har den holdning at det kan ikke passe jeg skal stå og hidse mig op,
>> stå og skrige eller på anden måde gøre at der skal være en trygget
>> negativ stemning. Det kan ikke passe jeg skal stå og "skabe mig" for at
>> få lov til at undervise og udføre mit job. Ligesom det ikke kan passe at
>> en klasses udbytte skal være ringe fordi nogle mener det er deres ret at
>> ødelægge det for alle de andre.
>>
>> Nu vil inspektøren gå med ind i morgen og så må vi se hvad der så sker.
>> Hun er helt indstillet på at det ikke skal være sådan at elevernes
>> udbytte skal være dårligt, fordi nogle elever er destruktive, og hun er
>> helt på min linie med at jeg ikke skal kæmpe for at få lov til at
>> undervise. Ligesom det ikke kan være nødvendigt at hæve stemmen konstant
>> (så forsvinder effekten jo også). Så med min overskrift mener jeg, at det
>> altså ikke bare var mig, der ikke kunne gennemføre undervisning med
>> klassen.
>>
>> Så alt i alt en ganske almindelig dag i den danske folkeskole
>>
>> Nogle der har nogle forslag??
>
> Forlang, at de sidder ned - og at du kan gennemføre klasseundervisning.
> Brug ordene "Sit - stay sit", så de også kan se komikken i det - de
> trænger
> jo reelt til en gang "hundetræning", som naturligvis også indbefatter
> præmiering, når de udfører en korrekt handling.

Den er da i hvert fald ikke prøvet, men jeg tvivler på at det skulle virke
på andre end netop de elever der ikke skaber problemer.

>Vær korrekt, konsekvent, kærlig og sjov,
> så skal det nok lykkes for dig.
>

Det gør det jo i de andre klasser, hvor der stort set aldrig er problemer,
selvom vi havde vores hyr med en anden klasse, men den har vi fået fanget
ind, men der var vi alle tre også langt mere enige om at der var et problem,
at det skulle løses og vi kunne finde frem til en fælles strategi, som har
givet pote.

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:440c93d7$0$27532$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Siden jul har jeg oplevet at livet i vores 5. klasse har været præget af
> at eleverne er hårde ved hinanden, at der er larmende elever og at dette
> rent ud sagt er en lille håndfuld, der helt bevidst destruktivt ødelægger
> undervisningen. Klasselæreren har hele tiden sagt at det var fordi jeg
> ikke havde "tag på dem" og at der aldrig var problemer med klassen i
> andres timer. Så det har jeg taget til mig og tænkt at det nok handlede om
> at vi lige skulle finde hinanden, men nu er tiden løbet fra det.


1. Det er fuldkommen forrykt og demotiverende at en klasselærer stiller sig
til doms over andres "tag på børnene" - der er fandens til forskel på om man
har en klasse som man har haft siden 1.klasse, hvor man har kontakt til
forældrende jævnligt (og det ved børnene -det er nemlig klasselæreren,
forældrene henvender sig til i de fleste tilfælde) og så har dem som
faglærer.

2. "Udslukning" (behavioristisk model) virker kun i nogle tilfælde. Jeg har
været på et kursus en gang, hvor de to psykologer sagde at der desværre var
afsat for lidt tid til kurset, så vi skulle blot lytte og ikke spørge, for
så kom de igennem deres stof. Og da jeg protesterede over formen, fordi den
var forrykt, var der en række kolleger fra de andre skoler, der deltog i
kurset, der gik i rette med mig, for de to psykologer måtte da vide bedst,
og de kom kun for at få "input". Denne triste holdning har jeg også oplevet
hos lærere, der læser på universitetet med henblik på at få en
videreuddannelse inden for et fag.
Jeg kunne således ikke få svar på fra de to "genier" hvad de havde
forestillet sig, hvis lille Peter smadrede en rude i frustration over at man
ignorerede ham, at store Torben kastede en stol gennem lokalet for at få
opmærksomhed etc.

3. Klasser og børn er ikke ens, situationer er det heller ikke -lærerne er
også meget forskellige - vi indgår med hele vor personlighed når vi
underviser - og selv hos erfarne lærere, kan man opleve "nederlag"- endelig
er det en klassikker at en og samme klasse, en og samme elev opfattes
forskelligt fra lærer til lærer.

Det, der kan "pisse mig af" (som det jo hedder på nydansk) er når en eller
anden lærer "Karl Smart" eller "Superlærer" til en ung kollega, der har
problemer med en klasse, siger: "Det kan jeg ikke forstå - de er da så
søde!"

Tag kollegernes klager alvorligt - lad være med at håne folk, der måske har
et anstrengt forhold til nogle elever - der kan være mange grunde til det og
elever kan være særdeles ondskabsfulde over for visse lærere.

Man kan ikke give gode råd der gælder generelt, men man kan få nogle tips,
der måske og måske ikke kan benyttes med held over for en støjende klasse:

1.Afvent roen - når du kommer ind i klassen, så stå op og kik på dem uden at
mæle et ord -også selvom det tager lang tid - når næsten alle er stille, kan
du så få de sidste til at tie ved at sige -stille og roligt - "Så mangler vi
kun de to sidste, før vi kan komme igang" -

2. Hver gang en begynder at snakke privat eller støje, så hold en pause, kik
på vedkommende -stadigvæk uden at sige noget -indtil vedkommende igen holder
mund.

Det kan betyde en lang række pauser i begyndelsen, men faktisk kan det
betale sig på sigt - i nogle klasser.

3.Ring til forældrene i stedet for at skrive - fortæl dem om deres barns
tåbelige opførsel og bed forældrene om at tale med barnet.

Det kan betyde at du i de fleste tilfælde må bruge telefonsamtalerne mange
gange til de samme forældre, indtil de til sidste bliver så trætte af det,
at de gør noget ved det, eller flytter deres unger fra skolen. Men husk: lad
være med at skændes med forældrene - læg hele tiden op til at I har et
fælles problem, som I kan gøre noget ved. Læg op til om forældrene måske har
en god idé til at løse problemet, vis forståelse for at det kan være svært
at være "dreng eller pige i den alder" etc. -

Jeg har da også haft forældre, der har været uforskammede og grove, og dem
har jeg blot meddelt, at det da undrede mig at de mente at deres håbfulde
skulle have lov til at te sig som han/hun ville, men at det naturligvis var
deres barn, så jeg ville da blot orientere dem om det, og så ringe igen,
hvis det ikke blev bedre -"ikke for at give nogen skylden, men for at alle
skulle kunne være der". Det argument kan de fleste forstå og acceptere.

Den sidste restgruppe, sendes simpelthen uden for eller til inspektøren med
en beskrivelse af situationen, hver gang.


4. Tag en skriveblok op med en kuglepen og skriv de elever ned, der
forstyrrer hele tiden - når de spørger om hvad der så sker, hvem du har
skrevet ned etc., så svar blot at det har du ikke bestemt dig for endnu - og
lad dem ikke være i tvivl om at du i givet fald vil kontakte forældrene hver
eneste gang, der er noget der ikke er som det skal være.

Det kan godt være at det tager tid i begyndelsen, men som regel har det en
gunstig virkning. De fleste forældre hader når de hører om vrøvl i skolen
over for deres egne.

Fremfor alt: vær konsekvent i dine handlinger - lad være med at "true" med
noget, du ikke har til hensigt at udføre - det mister de respekten af. Men
hvis de siger at de ikke respekterer dig fordi du "hele tiden" kontakter
deres forældre, så sig direkte, at det er du flintrende ligeglad med - de
kan blot opføre sig ordentligt.

5. Send de værste uromagere ind til klasselæreren og lad hende klare
problematikken. Blæs på at hun forstyrres i sin undervisning - fortæl hende
at siden hun mener at du mangler "taget" så kan hun sikkert lære dig det -
og indtil hun selv aktivt gør noget ved det i klassen, så vil det blive
sådan -

6. Hvis der bliver brok over det, så er det i sidste ende inspektøren, der
skal give "gode råd" for hvad du kan gøre: sende dem uden for, henvise dem
til kontoret etc. Det står altsammen i bekendtgørelsen om fremme af god ro
og orden i folkeskolen. Men pas på: bekendtgørelsen er udtømmende. Du kan
ikke foretage dig andre "straffeforanstaltninger" end netop dem, der står i
bekendtgørelsen: irettesættelse flere gange, isolering (uden for døren -
husk at have opsyn med dem) kontor, forældrekontakt. Ellers så spørg
Pædagogisk Råd om du kan få et punkt på om AKT-børn (Adfærd-Kontakt-
Trivsel) - også kaldet "ressourcekrævende elever" (for at gøre det endnu
mere uigennemskueligt) og få ledelsen til at komme med et udspil om hvordan
de mener at sådanne situationer kan løses.
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:440caf19$0$84023$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:440c93d7$0$27532$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Siden jul har jeg oplevet at livet i vores 5. klasse har været præget af
>> at eleverne er hårde ved hinanden, at der er larmende elever og at dette
>> rent ud sagt er en lille håndfuld, der helt bevidst destruktivt ødelægger
>> undervisningen. Klasselæreren har hele tiden sagt at det var fordi jeg
>> ikke havde "tag på dem" og at der aldrig var problemer med klassen i
>> andres timer. Så det har jeg taget til mig og tænkt at det nok handlede
>> om at vi lige skulle finde hinanden, men nu er tiden løbet fra det.
>
>
> 1. Det er fuldkommen forrykt og demotiverende at en klasselærer stiller
> sig til doms over andres "tag på børnene" - der er fandens til forskel på
> om man har en klasse som man har haft siden 1.klasse, hvor man har kontakt
> til forældrende jævnligt (og det ved børnene -det er nemlig klasselæreren,
> forældrene henvender sig til i de fleste tilfælde) og så har dem som
> faglærer.
>

Vi er helt enig, omvendt vil man jo heller ikke i kambolage med den gamle
klasselærer som den første ting på en ny skole.


> 2. "Udslukning" (behavioristisk model) virker kun i nogle tilfælde. Jeg
> har været på et kursus en gang, hvor de to psykologer sagde at der
> desværre var afsat for lidt tid til kurset, så vi skulle blot lytte og
> ikke spørge, for så kom de igennem deres stof. Og da jeg protesterede over
> formen, fordi den var forrykt, var der en række kolleger fra de andre
> skoler, der deltog i kurset, der gik i rette med mig, for de to psykologer
> måtte da vide bedst, og de kom kun for at få "input". Denne triste
> holdning har jeg også oplevet hos lærere, der læser på universitetet med
> henblik på at få en videreuddannelse inden for et fag.
> Jeg kunne således ikke få svar på fra de to "genier" hvad de havde
> forestillet sig, hvis lille Peter smadrede en rude i frustration over at
> man ignorerede ham, at store Torben kastede en stol gennem lokalet for at
> få opmærksomhed etc.
>

Det var de samme spørgsmål jeg ikke kunne få svar på i didaktik. Jeg må også
indrømme jeg er skeptisk overfor hele konceptet og efter i dag er det en
metode som jeg er endnu mere skeptisk overfor.


> 3. Klasser og børn er ikke ens, situationer er det heller ikke -lærerne er
> også meget forskellige - vi indgår med hele vor personlighed når vi
> underviser - og selv hos erfarne lærere, kan man opleve "nederlag"-
> endelig er det en klassikker at en og samme klasse, en og samme elev
> opfattes forskelligt fra lærer til lærer.
>
> Det, der kan "pisse mig af" (som det jo hedder på nydansk) er når en eller
> anden lærer "Karl Smart" eller "Superlærer" til en ung kollega, der har
> problemer med en klasse, siger: "Det kan jeg ikke forstå - de er da så
> søde!"
>
> Tag kollegernes klager alvorligt - lad være med at håne folk, der måske
> har et anstrengt forhold til nogle elever - der kan være mange grunde til
> det og elever kan være særdeles ondskabsfulde over for visse lærere.
>
> Man kan ikke give gode råd der gælder generelt, men man kan få nogle tips,
> der måske og måske ikke kan benyttes med held over for en støjende klasse:
>
> 1.Afvent roen - når du kommer ind i klassen, så stå op og kik på dem uden
> at mæle et ord -også selvom det tager lang tid - når næsten alle er
> stille, kan du så få de sidste til at tie ved at sige -stille og roligt -
> "Så mangler vi kun de to sidste, før vi kan komme igang" -

Det var den jeg brugte i vores mildst talt urolige 6.klasse, og det har
virket helt fint.

>
> 2. Hver gang en begynder at snakke privat eller støje, så hold en pause,
> kik på vedkommende -stadigvæk uden at sige noget -indtil vedkommende igen
> holder mund.
>
> Det kan betyde en lang række pauser i begyndelsen, men faktisk kan det
> betale sig på sigt - i nogle klasser.

Disse to punkter er dem som jeg har brugt i 6.klasse og 4.klasse, i begge
klasser har det virket nærmest øjeblikkeligt og det er i dag to dejlige
klasser at undervise i. Man kan bare sige der er lidt mindre held med 5.
klasse, hvor jeg har forsøgt det samme

>
> 3.Ring til forældrene i stedet for at skrive - fortæl dem om deres barns
> tåbelige opførsel og bed forældrene om at tale med barnet.
>
> Det kan betyde at du i de fleste tilfælde må bruge telefonsamtalerne mange
> gange til de samme forældre, indtil de til sidste bliver så trætte af det,
> at de gør noget ved det, eller flytter deres unger fra skolen. Men husk:
> lad være med at skændes med forældrene - læg hele tiden op til at I har et
> fælles problem, som I kan gøre noget ved. Læg op til om forældrene måske
> har en god idé til at løse problemet, vis forståelse for at det kan være
> svært at være "dreng eller pige i den alder" etc. -
>
> Jeg har da også haft forældre, der har været uforskammede og grove, og dem
> har jeg blot meddelt, at det da undrede mig at de mente at deres håbfulde
> skulle have lov til at te sig som han/hun ville, men at det naturligvis
> var deres barn, så jeg ville da blot orientere dem om det, og så ringe
> igen, hvis det ikke blev bedre -"ikke for at give nogen skylden, men for
> at alle skulle kunne være der". Det argument kan de fleste forstå og
> acceptere.
>
> Den sidste restgruppe, sendes simpelthen uden for eller til inspektøren
> med en beskrivelse af situationen, hver gang.
>

Det punkt vil jeg tage op med inspektøren imod, da det er hende og
klasselæreren der står for kontakten til hjemmet er det enten en af de to
der skal ringe eller de skal sige god for det.

>
> 4. Tag en skriveblok op med en kuglepen og skriv de elever ned, der
> forstyrrer hele tiden - når de spørger om hvad der så sker, hvem du har
> skrevet ned etc., så svar blot at det har du ikke bestemt dig for endnu -
> og lad dem ikke være i tvivl om at du i givet fald vil kontakte forældrene
> hver eneste gang, der er noget der ikke er som det skal være.
>
> Det kan godt være at det tager tid i begyndelsen, men som regel har det en
> gunstig virkning. De fleste forældre hader når de hører om vrøvl i skolen
> over for deres egne.
>
> Fremfor alt: vær konsekvent i dine handlinger - lad være med at "true" med
> noget, du ikke har til hensigt at udføre - det mister de respekten af. Men
> hvis de siger at de ikke respekterer dig fordi du "hele tiden" kontakter
> deres forældre, så sig direkte, at det er du flintrende ligeglad med - de
> kan blot opføre sig ordentligt.
>

LIgesom dette punkt tages med.

> 5. Send de værste uromagere ind til klasselæreren og lad hende klare
> problematikken. Blæs på at hun forstyrres i sin undervisning - fortæl
> hende at siden hun mener at du mangler "taget" så kan hun sikkert lære dig
> det - og indtil hun selv aktivt gør noget ved det i klassen, så vil det
> blive sådan -

Den har jeg faktisk ikke overvejet - før nu.

>
> 6. Hvis der bliver brok over det, så er det i sidste ende inspektøren, der
> skal give "gode råd" for hvad du kan gøre: sende dem uden for, henvise dem
> til kontoret etc. Det står altsammen i bekendtgørelsen om fremme af god ro
> og orden i folkeskolen. Men pas på: bekendtgørelsen er udtømmende. Du kan
> ikke foretage dig andre "straffeforanstaltninger" end netop dem, der står
> i bekendtgørelsen: irettesættelse flere gange, isolering (uden for døren -
> husk at have opsyn med dem) kontor, forældrekontakt. Ellers så spørg
> Pædagogisk Råd om du kan få et punkt på om AKT-børn (Adfærd-Kontakt-
> Trivsel) - også kaldet "ressourcekrævende elever" (for at gøre det endnu
> mere uigennemskueligt) og få ledelsen til at komme med et udspil om
> hvordan de mener at sådanne situationer kan løses.

Ja, hun er også en god sparringspartner, så hende benytter jeg mig også af,
men jeg føler det alligevel bare lidt som et nederlag, at man ikke selv kan
holde styr på klassen....

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:440cbca9$0$27598$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>
> Det punkt vil jeg tage op med inspektøren imod, da det er hende og
> klasselæreren der står for kontakten til hjemmet er det enten en af de to
> der skal ringe eller de skal sige god for det.

Det er ikke skrevet nogen steder at det skal være sådan. Hvis skolen har en
sådan politik, så bed om at se det på skrift - naturligvis høfligt, da du jo
er ny på skolen og gerne vil sætte dig ind i alle de aftaler, der gælder -
ellers er det jo umuligt. Sig, at det er lettere for dig at huske, hvis du
må se det på skrift. Ellers bed din tillidsmand om at bede ledelsen om det -
men hvis du har et udmærket forhold til ledelsen, så lad være med at
indblande tillidsmanden i første omgang - det vil virke "hysterisk" og
"problemskabende" - fortæl inspektøren, at du er fuldt ud klar over at det
ikke er fornuftigt at alle lærere ringer hjem, men på den anden side, siden
det er så belastende for klasselæreren at kunne klare at håndtere klassen på
en sådan måde at alle andre lærere også kan være der, så vil det være vældig
kollegialt for dig at lette hendes arbejde ved selv at træde i karakter.
Formelt set er der ikke noget til hinder for at du også udøver dit tvungne
samarbejde med forældrene på den måde.
Det kan være at det netop det, der skal til - og det kan jo skabe fornyelse
i den ellers sædvanlige måde:
lærerne klager til klasselæreren, der kontakter forældrene (måske), der
lover bod og bedring (eller som måske slet ikke bliver kontaktet når det
kommer til stykket -eller måske slet ikke får sagens rette sammenhæng at
vide) og som derefter overlader til klasselæreren at sige det til kollegaen
etc. En tung postgang i en usædvanlig situation.
Du kan være sikker på, at hvis eleverne først opdager at du selv træder i
karaktér, så vil du få et helt andet forhold til dem, også selvom de brokker
sig.
>
>> 5. Send de værste uromagere ind til klasselæreren og lad hende klare
>> problematikken. Blæs på at hun forstyrres i sin undervisning - fortæl
>> hende at siden hun mener at du mangler "taget" så kan hun sikkert lære
>> dig det - og indtil hun selv aktivt gør noget ved det i klassen, så vil
>> det blive sådan -
>
> Den har jeg faktisk ikke overvejet - før nu.

På den måde får du hende i hvert fald tvunget ud af busken. Det kan godt
være at hun og evt. inspektøren kan sige noget om dette, men så mind dem om
at de øvrige klasser er der ikke noget i vejen med, men netop denne klasse
har problemer - også efter hvad andre kolleger i klassen siger, så her må
der altså være en årsag til det, som ikke behøver ligge hos dig.
>
>>
>> 6. Hvis der bliver brok over det, så er det i sidste ende inspektøren,
>> der skal give "gode råd" for hvad du kan gøre: sende dem uden for,
>> henvise dem til kontoret etc. Det står altsammen i bekendtgørelsen om
>> fremme af god ro og orden i folkeskolen. Men pas på: bekendtgørelsen er
>> udtømmende. Du kan ikke foretage dig andre "straffeforanstaltninger" end
>> netop dem, der står i bekendtgørelsen: irettesættelse flere gange,
>> isolering (uden for døren - husk at have opsyn med dem) kontor,
>> forældrekontakt. Ellers så spørg Pædagogisk Råd om du kan få et punkt på
>> om AKT-børn (Adfærd-Kontakt- Trivsel) - også kaldet "ressourcekrævende
>> elever" (for at gøre det endnu mere uigennemskueligt) og få ledelsen til
>> at komme med et udspil om hvordan de mener at sådanne situationer kan
>> løses.
>
> Ja, hun er også en god sparringspartner, så hende benytter jeg mig også
> af, men jeg føler det alligevel bare lidt som et nederlag, at man ikke
> selv kan holde styr på klassen....

Vrøvl og sludder - det har INTET med nederlag at gøre -det har at gøre med
at tage ansvaret for det, man foretager sig. Dit svar svarer til at en
kvinde, der er blevet voldtaget, bilder sig selv ind at det er hendes egen
skyld, for hun kunne jo bare lade være med at klæde sig så udfordrende.

ja, undskyld, jeg bliver grov -men det er væsentligt at du forstår at der
findes klasser og elever, der er hinsides pædagogisk rækkevidde, om hvem det
ikke hjælper at benytte de sædvanlige metoder, da disse elever netop IKKE
forstår almindelig opførsel som følge af hjemmets forhold. DET er ALDRIG et
nederlag at erkende at man ikke er superlærer.

Nogle lærere jeg har mødt -og jeg har mødt mange gennem årene - er det, vi
kan kalde for lærere med en stor mængde karisma og som i øvrigt betjener sig
af det, man kan kalde badeboldspædagogik: de holder deres klasse nede som en
bold under vandet og når der så dukker en anden lærer op, der slækker på
presset, popper de op akkurat som bolden. Det er ikke dig, de er sure på,
men selve systemet. Det er til gengæld ikke nogen trøst for dem, der godt
vil anvende mere blide metoder, men ikke desto mindre noget man ser
ustandselig.
Og lad være med at tro at du kan gå gennem et helt lærerliv uden at få den
slags skrammer - og oplevelser. Ingen lærer, med mindre han/hun er psykopat,
undgår at opleve problemer med en eller flere klasser /elever/forældre
gennem tiden. Dem, der siger noget andet, lyver eller også har de en dårlig
hukomelse.

Da jeg kørte hyrevogn, skulle jeg også belæres om at for at undgå at rende
ind i kunder, der ville overfalde en og som nægtede at betale fordi man
havde "kørt omveje", skulle jeg blot være skrap og vise at jeg var et
mandfolk.
Og så fulgte gerne en historie om hvordan han, der fortalte den, havde
klaret et overfald fra tre personer på et øde sted: da han havde jaget
cykelstativet gennem maven på den ene, så løb de andre i panik. "Du skal
bare vise dig som en autoritet." sagde han. Behøver jeg at tilføje at han
havde muskler som storebæltsbroen og et par næver som en forhammer samt et
ansigt der så ud som om det var blevet udsat for daglige slagsmål?

Vi er forskellige personer og de allerfleste situationer klarer vi uden
problemer, medens vi den sidste procent ikke kan håndtere dem - vi er ikke
supermennesker, også selvom nogle praler med at de kan klare alle klasser.

En kollega sagde til mig, at der aldrig var en eneste klasse han kom ind i
som han ikke kunne styre. Jamen, så lad gå med at han er to meter høj, er
idrætslærer og har et stemmeorgan som kan vække en død -og så i øvrigt 25
års erfaring.
Det er klart at folk med en vældig portion selvtillid, som klasselærere og
med en vis karismatisk personlighed og velvilje fra folk - og som fx selv
har været nogle bisser i deres barndomsår - vil have lettere ved at vinde
gehør for deres synspunkter end andre, der benytter sig af mindre
"behavoristiske metoder" som fx belønning og straf.

Behavoirismen har den fordel at den virker umiddelbart og på sigt når den
styres professionelt med det eksplicitte formål blot at få ro i klassen -men
den har den store ulempe at man er ligeglad med hvad eleverne synes, med
hvad de skal dannes til efter de har forladt skolen. Man tager i
behavoirismen sigte på elevadfærdsmodifikation m.h.p. nuet og ikke OGSÅ på
fremtiden. Derfor kan du godt benytte nogle "teknikker" fra den, men kun ved
bevidstheden om hvilke ulemper der er forbundet med den.

Som behavoirismens fader, Skinner, en gang skrev: jeg kan med passende
træning få selv en due til at kunne danse ballet!

Javist, vil jeg så svare -men kan du også få den til at interessere sig for
ballet?

Han vil så svare at det vil indebære en frihed vi ikke har råd til -vi skal
blot træne vores elever til at blive gode elever, så vil denne træning
resultere i at de fremover vil gøre det, de er trænet til som voksne

Og jeg kan tilføje for egen regning: og de vil blive en samling zombier, der
ikke stiller kritiske spørgsmål til magthaverne, men blot lydigt føjer dem i
et og alt.

Det handler om adfærd, det handler om dannelse, det handler om
pædagogisk-didaktisk opfattelse af dannelsen, det handler om personligheden
og det handler også om at overleve som lærer, hvis det ikke kan være andet.

Held og lykke!
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:440d38da$0$84020$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:440cbca9$0$27598$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >>
>>
>> Det punkt vil jeg tage op med inspektøren imod, da det er hende og
>> klasselæreren der står for kontakten til hjemmet er det enten en af de to
>> der skal ringe eller de skal sige god for det.
>
> Det er ikke skrevet nogen steder at det skal være sådan. Hvis skolen har
> en sådan politik, så bed om at se det på skrift - naturligvis høfligt, da
> du jo er ny på skolen og gerne vil sætte dig ind i alle de aftaler, der
> gælder - ellers er det jo umuligt. Sig, at det er lettere for dig at
> huske, hvis du må se det på skrift. Ellers bed din tillidsmand om at bede
> ledelsen om det - men hvis du har et udmærket forhold til ledelsen, så lad
> være med at indblande tillidsmanden i første omgang - det vil virke
> "hysterisk" og "problemskabende" - fortæl inspektøren, at du er fuldt ud
> klar over at det ikke er fornuftigt at alle lærere ringer hjem, men på den
> anden side, siden det er så belastende for klasselæreren at kunne klare at
> håndtere klassen på en sådan måde at alle andre lærere også kan være der,
> så vil det være vældig kollegialt for dig at lette hendes arbejde ved selv
> at træde i karakter. Formelt set er der ikke noget til hinder for at du
> også udøver dit tvungne samarbejde med forældrene på den måde.
> Det kan være at det netop det, der skal til - og det kan jo skabe
> fornyelse i den ellers sædvanlige måde:
> lærerne klager til klasselæreren, der kontakter forældrene (måske), der
> lover bod og bedring (eller som måske slet ikke bliver kontaktet når det
> kommer til stykket -eller måske slet ikke får sagens rette sammenhæng at
> vide) og som derefter overlader til klasselæreren at sige det til
> kollegaen etc. En tung postgang i en usædvanlig situation.
> Du kan være sikker på, at hvis eleverne først opdager at du selv træder i
> karaktér, så vil du få et helt andet forhold til dem, også selvom de
> brokker sig.

Den havde jeg selv på banen, men at jeg mente det var uhensigtsmæssigt at
jeg skulle fortælle klasselæreren, hvad der var sket, som så skulle ringe,
fortælle på andenhånd hvad der var galt, og så skulle hun igen referere til
mig. Her var alle enig med mig i at det var bedre at ringe direkte, men at
vi lige skulle have det omkring hende, så hun vidste hvorfor hvis forældrene
ringede til hende bagefter og brokkede sig "over ham den nye". For som hun
sagde, så var der er par forældre der slet slet ikke kunne se det, hvis
deres barn havde lavet noget forkert.

> >
>>> 5. Send de værste uromagere ind til klasselæreren og lad hende klare
>>> problematikken. Blæs på at hun forstyrres i sin undervisning - fortæl
>>> hende at siden hun mener at du mangler "taget" så kan hun sikkert lære
>>> dig det - og indtil hun selv aktivt gør noget ved det i klassen, så vil
>>> det blive sådan -
>>
>> Den har jeg faktisk ikke overvejet - før nu.
>
> På den måde får du hende i hvert fald tvunget ud af busken. Det kan godt
> være at hun og evt. inspektøren kan sige noget om dette, men så mind dem
> om at de øvrige klasser er der ikke noget i vejen med, men netop denne
> klasse har problemer - også efter hvad andre kolleger i klassen siger, så
> her må der altså være en årsag til det, som ikke behøver ligge hos dig.
>>

Det var hun meget velvillig overfor, så kunne eleven sidde inde hos hendes
fx 2. klasse ved et bord bagved og lave opgaverne, det var vi begge ret
sikker at det gad man kun en eller to gange, før man havde fanget pointen.

>>>
>>> 6. Hvis der bliver brok over det, så er det i sidste ende inspektøren,
>>> der skal give "gode råd" for hvad du kan gøre: sende dem uden for,
>>> henvise dem til kontoret etc. Det står altsammen i bekendtgørelsen om
>>> fremme af god ro og orden i folkeskolen. Men pas på: bekendtgørelsen er
>>> udtømmende. Du kan ikke foretage dig andre "straffeforanstaltninger" end
>>> netop dem, der står i bekendtgørelsen: irettesættelse flere gange,
>>> isolering (uden for døren - husk at have opsyn med dem) kontor,
>>> forældrekontakt. Ellers så spørg Pædagogisk Råd om du kan få et punkt på
>>> om AKT-børn (Adfærd-Kontakt- Trivsel) - også kaldet "ressourcekrævende
>>> elever" (for at gøre det endnu mere uigennemskueligt) og få ledelsen til
>>> at komme med et udspil om hvordan de mener at sådanne situationer kan
>>> løses.
>>
>> Ja, hun er også en god sparringspartner, så hende benytter jeg mig også
>> af, men jeg føler det alligevel bare lidt som et nederlag, at man ikke
>> selv kan holde styr på klassen....
>
> Vrøvl og sludder - det har INTET med nederlag at gøre -det har at gøre med
> at tage ansvaret for det, man foretager sig. Dit svar svarer til at en
> kvinde, der er blevet voldtaget, bilder sig selv ind at det er hendes egen
> skyld, for hun kunne jo bare lade være med at klæde sig så udfordrende.
>
> ja, undskyld, jeg bliver grov -men det er væsentligt at du forstår at der
> findes klasser og elever, der er hinsides pædagogisk rækkevidde, om hvem
> det ikke hjælper at benytte de sædvanlige metoder, da disse elever netop
> IKKE forstår almindelig opførsel som følge af hjemmets forhold. DET er
> ALDRIG et nederlag at erkende at man ikke er superlærer.

Nej det fik jeg også af vide i dag, og at inspektøren synes det var
professionelt og godt, at jeg kom og bad om hjælp inden det gik helt galt.

>
> Nogle lærere jeg har mødt -og jeg har mødt mange gennem årene - er det, vi
> kan kalde for lærere med en stor mængde karisma og som i øvrigt betjener
> sig af det, man kan kalde badeboldspædagogik: de holder deres klasse nede
> som en bold under vandet og når der så dukker en anden lærer op, der
> slækker på presset, popper de op akkurat som bolden. Det er ikke dig, de
> er sure på, men selve systemet. Det er til gengæld ikke nogen trøst for
> dem, der godt vil anvende mere blide metoder, men ikke desto mindre noget
> man ser ustandselig.
> Og lad være med at tro at du kan gå gennem et helt lærerliv uden at få den
> slags skrammer - og oplevelser. Ingen lærer, med mindre han/hun er
> psykopat, undgår at opleve problemer med en eller flere klasser
> /elever/forældre gennem tiden. Dem, der siger noget andet, lyver eller
> også har de en dårlig hukomelse.
>
> Da jeg kørte hyrevogn, skulle jeg også belæres om at for at undgå at rende
> ind i kunder, der ville overfalde en og som nægtede at betale fordi man
> havde "kørt omveje", skulle jeg blot være skrap og vise at jeg var et
> mandfolk.
> Og så fulgte gerne en historie om hvordan han, der fortalte den, havde
> klaret et overfald fra tre personer på et øde sted: da han havde jaget
> cykelstativet gennem maven på den ene, så løb de andre i panik. "Du skal
> bare vise dig som en autoritet." sagde han. Behøver jeg at tilføje at han
> havde muskler som storebæltsbroen og et par næver som en forhammer samt et
> ansigt der så ud som om det var blevet udsat for daglige slagsmål?
>
> Vi er forskellige personer og de allerfleste situationer klarer vi uden
> problemer, medens vi den sidste procent ikke kan håndtere dem - vi er ikke
> supermennesker, også selvom nogle praler med at de kan klare alle klasser.
>
> En kollega sagde til mig, at der aldrig var en eneste klasse han kom ind i
> som han ikke kunne styre. Jamen, så lad gå med at han er to meter høj, er
> idrætslærer og har et stemmeorgan som kan vække en død -og så i øvrigt 25
> års erfaring.
> Det er klart at folk med en vældig portion selvtillid, som klasselærere og
> med en vis karismatisk personlighed og velvilje fra folk - og som fx selv
> har været nogle bisser i deres barndomsår - vil have lettere ved at vinde
> gehør for deres synspunkter end andre, der benytter sig af mindre
> "behavoristiske metoder" som fx belønning og straf.
>
> Behavoirismen har den fordel at den virker umiddelbart og på sigt når den
> styres professionelt med det eksplicitte formål blot at få ro i
> klassen -men den har den store ulempe at man er ligeglad med hvad eleverne
> synes, med hvad de skal dannes til efter de har forladt skolen. Man tager
> i behavoirismen sigte på elevadfærdsmodifikation m.h.p. nuet og ikke OGSÅ
> på fremtiden. Derfor kan du godt benytte nogle "teknikker" fra den, men
> kun ved bevidstheden om hvilke ulemper der er forbundet med den.
>
> Som behavoirismens fader, Skinner, en gang skrev: jeg kan med passende
> træning få selv en due til at kunne danse ballet!
>
> Javist, vil jeg så svare -men kan du også få den til at interessere sig
> for ballet?
>
> Han vil så svare at det vil indebære en frihed vi ikke har råd til -vi
> skal blot træne vores elever til at blive gode elever, så vil denne
> træning resultere i at de fremover vil gøre det, de er trænet til som
> voksne
>
> Og jeg kan tilføje for egen regning: og de vil blive en samling zombier,
> der ikke stiller kritiske spørgsmål til magthaverne, men blot lydigt føjer
> dem i et og alt.
>
> Det handler om adfærd, det handler om dannelse, det handler om
> pædagogisk-didaktisk opfattelse af dannelsen, det handler om
> personligheden og det handler også om at overleve som lærer, hvis det ikke
> kan være andet.
>
> Held og lykke!
> --
> Wilstrup

Inspektøren og jeg gik ind i 5.klassen i dag, der var en forfærdelig larm,
men man må sige de har respekt for hende, for ligeså snart de opdagede hun
var der, gik det lynhurtigt med at sætte sig ned. Hun roste dem for at sætte
sig hurtigt på deres pladser, men det ikke var noget man behøvede rose for
"det er vel en selvfølge at man sætter sig ned ved sin plads, når det har
ringet" sagde hun til dem. Men at hun havde hørt at de ikke ønskede engelsk.
Så det ville hun da lige høre til. Hun spurgte dem direkte hvem der ikke
ønskede at have engelsk. Hun fik dem informeret om at hun forventede at det
var muligt for lærerne i klassen at holde undervisning og at ønskede man
ikke undervisning måtte man jo komme op og sidde på hendes kontor indtil vi
fandt ud af sammen med deres forældre, hvad der så skulle ske. Så blev
ellers de almindelige regler repeteret, fingeren op, lytte til gennemgang og
ellers arbejde. Og så lidt pædagoisk tale om at jo mere deres lærere stolede
på dem, jo mere sjov ville der blive og jo mere indflydelse ville de få på
indflydelsen. Det rammer helt i tråd med alt det vi havde snakket om
(inspektøren og jeg og forresten også sådan som det er gået i 4 og
6.klasse).

Timen forløb uden problemer så må vi se, hvad der sker i fremtiden.

Hun holdt så et minimøde mellem os tre lærere og hende i den store pause.
Her fortalte hun at hun var chokeret over at der var sket det som hun kaldte
det "at der var blevet skjult problemer i klassen" (henvendt til
klasselæreren) og at hun anså det som uprofessionelt ikke at søge hjælp, når
det tydeligvis var nødvendigt. Hvilket var den del hun var mest rasende
over. Alle klasser har "møgunger", og specielt 5-6 klasse er de svære
klasser
på skolen og hun fortalte at sådan havde det altid været. Og at hun fandt
det uacceptabelt at en ny lærer blev afvist med "ikke at have tag på
børnene" for som hun sagde "hvis man føler sådan må man jo hjælpe med at få
tag på børnene".


Det næste skridt ville så være at hver lærer skulle ringe hjem personligt,
om det så betød 3 opringninger på en dag til den samme forældre var bare
ærgerligt, så måtte barnet bare lære at opføre sig ordentlig. Om nødvendligt
måtte vi så ringe hjem hver eneste dag indtil forældrene blev så trætte af
os, at de gjorde noget ved barnets opførsel. Skridt to ville være at
forælderen måtte møde op sammen med barnet og lære dette hvordan man opførte
sig i klassen og endelig ville det næste skridt være sende barnet på
opdragelse derhjemme (hun siger man kan gøre det to gange på et år). Det
sidste skridt havde været nødvendig en enkelt gang i hendes ni år som
skoleinspektør.

Så alt i alt var det en positiv dag.

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:440dd62c$0$27578$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> Timen forløb uden problemer så må vi se, hvad der sker i fremtiden.

> Hun holdt så et minimøde mellem os tre lærere og hende i den store pause.
> Her fortalte hun at hun var chokeret over at der var sket det som hun
> kaldte
> det "at der var blevet skjult problemer i klassen" (henvendt til
> klasselæreren) og at hun anså det som uprofessionelt ikke at søge hjælp,
> når
> det tydeligvis var nødvendigt. Hvilket var den del hun var mest rasende
> over. Alle klasser har "møgunger", og specielt 5-6 klasse er de svære
> klasser
> på skolen og hun fortalte at sådan havde det altid været. Og at hun fandt
> det uacceptabelt at en ny lærer blev afvist med "ikke at have tag på
> børnene" for som hun sagde "hvis man føler sådan må man jo hjælpe med at
> få tag på børnene".

bravo ! Du har åbenbart en inspektør der kan træde i karaktér, når det er
nødvendigt - den skole vil jeg gerne arbejde på! ;.) ( men de vil nok ikke
have mig -jeg er for dyr - og for gammel! )
>
>
> Det næste skridt ville så være at hver lærer skulle ringe hjem personligt,
> om det så betød 3 opringninger på en dag til den samme forældre var bare
> ærgerligt, så måtte barnet bare lære at opføre sig ordentlig.


Som jeg også skrev.

Om nødvendligt
> måtte vi så ringe hjem hver eneste dag indtil forældrene blev så trætte af
> os, at de gjorde noget ved barnets opførsel.

Netop! også min holdning.


Skridt to ville være at forælderen måtte møde op sammen med barnet og lære
dette hvordan man opførte
> sig i klassen og endelig ville det næste skridt være sende barnet på
> opdragelse derhjemme (hun siger man kan gøre det to gange på et år). Det
> sidste skridt havde været nødvendig en enkelt gang i hendes ni år som
> skoleinspektør.

Kan vi ikke få hende som skoleinspektør? Det ville sikkert gavne vores skole
gevaldigt! ;.)
>
> Så alt i alt var det en positiv dag.

Jamen, det var da dejligt at høre - men igen: træerne vokser ikke ind i
himlen. Du får dog fred et stykke tid vil jeg mene -men følg det endelig op
med mit forslag om notatarket. Efter den svada, vil eleverne være nervøse
for at du "sladrer" til inspektøren og at alt det ubehagelige sker, så gør
det endelig "medens jernet er vamrt".
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:440dd9fd$0$84013$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:440dd62c$0$27578$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
> >

> Kan vi ikke få hende som skoleinspektør? Det ville sikkert gavne vores
> skole gevaldigt! ;.)
>>

Niks, vi vil ikke af med hende og pension kan hun godt glemme alt om


>> Så alt i alt var det en positiv dag.
>
> Jamen, det var da dejligt at høre - men igen: træerne vokser ikke ind i
> himlen. Du får dog fred et stykke tid vil jeg mene -men følg det endelig
> op med mit forslag om notatarket. Efter den svada, vil eleverne være
> nervøse for at du "sladrer" til inspektøren og at alt det ubehagelige
> sker, så gør det endelig "medens jernet er vamrt".
>

Der er ingen tvivl om de nu bliver holdt i et jerngreb, så kan man håbe på
det ikke bliver ved med at være nødvendigt.

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:440de867$0$27571$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> Der er ingen tvivl om de nu bliver holdt i et jerngreb, så kan man håbe på
> det ikke bliver ved med at være nødvendigt.

Ork nej, det slutter nok allerede i 9.klasse!

Så i EB i dag et billede af en af mine elever, der udtaler nærmest stolt
hvordan hun og klassen havde fået to lærere til at holde op på skolen fordi
de mobbede en lærer. Jeg kan forsikre dig for at hun virkelig i dag har en
sådan attitude og holdning - og hun er IKKE blevet klogere! desværre!
--
Wilstrup

---

Bodil Grove Christensen wrote:

> Forlang, at de sidder ned - og at du kan gennemføre klasseundervisning.
> Brug ordene "Sit - stay sit", så de også kan se komikken i det - de trænger
> jo reelt til en gang "hundetræning", som naturligvis også indbefatter
> præmiering,

Det engelsk får du ikke nogen Bodil for. Det hedder ikke "stay sit".
Det hedder "remain seated". Men det gør nok ikke nogen forskel i den
konkrete situation.

> når de udfører en korrekt handling. Vær korrekt, konsekvent, kærlig og sjov,
> så skal det nok lykkes for dig.

Jeg er skeptisk. Tænk at vi har undervisningspligt, således at folk
har pligt til hver dag at sende deres børn til sådan et cirkus som
det af Kim2000 beskrevne. Begavede børn kunne lære en bunke, hvis de
i stedet pjækkede .

Disciplinen i skolen i Thailand er heller ikke for god, men den er dog
en del bedre end det her beskrevne.

Næh, så virker det, jeg for et par dage siden oplevede, efter at jeg
havde spist thailandsk morgenmad ved en stand i nærheden af mit hjem,
meget mere tiltalende. Ved en stand lidt længere henne i gaden var
skomageren og dennes hustru og to børn på 3 1/2 og 5 år. Den
5-årige - en lille pige, var i fuld gang med på egen hånd at øve
sig i at afskrive thailandske bogstaver fra en læselet bog med stor
skrift. Hun var allerede kommet igennem en stor del af de 44
konsonantbogstaver, man har i det thailandske alfabet (som også
omfatter et tilsvarende antal vokaler og så tonetegnene). Jeg syntes,
den initiativrige pige fortjente en opmuntring, så jeg købte for 4
DKK en rigtig A.B.C. (som på thai kaldes en gor-gai-kor-kai) i et
nærliggende udsalg for skriveartikler og gav hende den. Efter at hun
på moderens instruks havde takket mig med et "wai", kvitterede hun ved
på thai at nedskrive sit og lillebroderens navn på min morgenavis.

Jeg tror, den lille thailandske pige giver sine jævnaldrende i
Danmark, som går i en af verdens dyreste skolevæsener, baghjul, hvad
skrivefærdighed i modersmålet angår.

Bent

---

<kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1141687857.977861.174140@p10g2000cwp.googlegroups.com...
Bodil Grove Christensen wrote:

>> Forlang, at de sidder ned - og at du kan gennemføre klasseundervisning.
>> Brug ordene "Sit - stay sit", så de også kan se komikken i det - de
>> trænger
>> jo reelt til en gang "hundetræning", som naturligvis også indbefatter
>> præmiering,

>Det engelsk får du ikke nogen Bodil for. Det hedder ikke "stay sit".
>Det hedder "remain seated". Men det gør nok ikke nogen forskel i den
>konkrete situation.

Åh, jo, såmænd får jeg det - jeg får lokket smilet frem på læben,
og så er jeg allerede kommet langt. Du har åbenbart ikke hund?

Mvh.Bodil.

---

Bodil Grove Christensen wrote:

> Åh, jo, såmænd får jeg det - jeg får lokket smilet frem på læben,
> og så er jeg allerede kommet langt. Du har åbenbart ikke hund?

Det scenarium, Kim2000 beskriver, er jo et sædvanligt scenarium fra
Folkeskolen i Danmark. Børn er fra naturens hånd nysgerrige og
lærevillige, men efter nogen tids ophold i folkeskolemiljøet skifter
de karakter. De mister deres nysgerrighed og initiativ og evnen til at
søge viden på egen hånd og ønsket om at udfylde huller i deres
viden. De bliver overfladiske og ligegyldige og kan ikke koncentrere
sig om at lære noget. Bestræbelserne går kun ud på at få tiden til
at gå. De retarderes i udvikling. På et tidspunkt har man mest lyst
til at tiltale dem som hunde.

Hvis man vil væk fra sådan noget, skal man nok sætte sig ind i Maria
Montessoris metoder. Man kan læse lidt om dem her:
http://www.montessoriparentsguide.com/?hop=jimboot

Bent