|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Bertel Haarder ny undervisningsminister Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 08:23
 | 
 |  | 
 
            Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister, en
 post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning der,
 da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt} over
 gymnasieskolen {hvor grengymnasiet afskaffedes, og muligheden for
 snævert samarbejde mellem fag som matematik og fysik forsvandt} til
 universiteterne {hvor alle uddannelser nu skulle vare fem år, bl.a. med
 det resultat at gymnasielærere nu skal igennem en sidefagssupplering til
 bifagsniveau, da det faglige niveau er for lavt til gymnasieskolen}.
 Mon han har ændret sig?
 Ulla Tørnæs degraderes til udviklingsminister, og så overtog Niels
 Barfoed Henriette Kjærs symbol-post som familie- og
 [over]forbrugsminister. Denne finanspolitiske elefant i en
 porcelænsbutik tæmmes derved, selv om det bliver lidt ejendommeligt med
 en mand på en så udpræget kvindelig ministerpost.
 Det virker ikke som om Tove Fergo fyres, så hun skal så nok til
 Kristeligt Dagblads {og dermed den samlede journaliststands}
 utilfredshed fortsætte med den økonomiske oprydning i kirkeministeriet,
 og med at modvirke »kirkefolkets« krav om en oprettelsen af en synode,
 valgt af menighedsrådsmedlemmer og præster, og med bisperne som fødte
 medlemmer, der kan tale folketinget midt imod.
 Rikke Hvilshøj overtager Bertel Haarders plads som integrationsminister.
 Men altså: ingen ministerfyringer, men to nye ministre. En i stedet for
 den Henriette Kjær der selv gik, og så en separat udviklingsminister. Så
 Venstre har fået en minister ekstra, mens K beholder deres gamle
 ministre.
http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=235502 -- 
 Per Erik Rønne
            
             |  |  | 
  N/A (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : N/A
 | 
 Dato :  18-02-05 08:52
 | 
 |  | 
 
 
 |  |  | 
  Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 08:52
 | 
 |  | Thomas H. <thheFjerndetteforpokker@sol.dk> wrote:
 
 > "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 
 > > Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 > > integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister, en
 > > post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 
 > Øv, synes ellers han har gjort det hamrende godt !!
 > Rikke Hvilshøj siger du? Oooog hvad hulen er så det for en ukendt, der skal
 > overtage det vigtige ministerium? ...det er meget underligt synes jeg.
 
 I følge linket Venstres finanspolitiske ordfører. Men den kønslige
 balance i regeringen skal åbenbart opretholdes.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
  Rune (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rune
 | 
 Dato :  18-02-05 13:46
 | 
 |  | 
 
            > Øv, synes ellers han har gjort det hamrende godt !!
 > Rikke Hvilshøj siger du? Oooog hvad hulen er så det for en ukendt, der 
 > skal
 > overtage det vigtige ministerium? ...det er meget underligt synes jeg.
 Det afspejler vel Foghs overbevisning om at kulturkampen er det vigtigste 
 element hvorfor han sætter sin bedste mand på det område der mest er med til 
 at forme fremtidens Danmark. Men det virker noget underligt  med en næsten 
 ukendt person på den meget profilerede integrationsminister position.
http://www.venstre.dk/index.php?id=987&no_cache=1&tx_venstreprofiles_pi1[singleView]=3 |  |  | 
   Kim2000 (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  18-02-05 23:52
 | 
 |  | 
 > element hvorfor han sætter sin bedste mand på det område der mest er med
 > til
 > at forme fremtidens Danmark. Men det virker noget underligt  med en næsten
 > ukendt person på den meget profilerede integrationsminister position.
 >
 
 Det er lidt underligt at man ikke tog fx Jens Rohde, faktisk er jeg meget
 enig med den kritik som DF er fremkommet med i EB.
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
    Per Rønne (19-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  19-02-05 06:10
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > > element hvorfor han sætter sin bedste mand på det område der mest er med
 > > til at forme fremtidens Danmark. Men det virker noget underligt  med en
 > > næsten ukendt person på den meget profilerede integrationsminister
 > > position.
 
 > Det er lidt underligt at man ikke tog fx Jens Rohde, faktisk er jeg meget
 > enig med den kritik som DF er fremkommet med i EB.
 
 Nu må du jo også tage kønsaspektet med i bedømmelsen. I øvrigt kender vi
 jo ikke Rikke Hvilshøjs kvaliteter.
 
 Derudover kommer vi ikke uden om, at de udlændingeproblemer der er
 knyttet til den alt for store tilstrømning, i dag stort set må betragtes
 som løst, selv om Det radikale Højre og dele af Socialdemokratiet gerne
 vil rulle det tilbage. En bunke af de integrationsproblemer vi stadig
 står med, vil alligevel skulle løses af uddannelsesområdet, og her får
 Bertel Haarder jo så ansvaret for al undervisning før
 universitetsniveauet.
 
 Ghettoproblemerne skal der nok mere krasbørstige metoder til at løse,
 som en udstykning af ghettobebyggelserne i ejerlejligheder, hvor de
 sociale boligselskaber beholder en lejlighed i hver opgang {mens resten
 sælges efterhånden som folk fraflytter}, og hvor pengene benyttes til
 opkøb af ejerlejligheder i eksisterende ejerlejlighedsbyggeri, så også
 de får en social bolig i hver opgang.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
  Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 09:05
 | 
 |  | Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
 
 > Det virker ikke som om Tove Fergo fyres, så hun skal så nok til
 > Kristeligt Dagblads {og dermed den samlede journaliststands}
 > utilfredshed fortsætte med den økonomiske oprydning i kirkeministeriet,
 > og med at modvirke »kirkefolkets« krav om en oprettelsen af en synode,
 > valgt af menighedsrådsmedlemmer og præster, og med bisperne som fødte
 > medlemmer, der kan tale folketinget midt imod.
 
 Af 9-radioavisen fremgår det nu at Bertel Haarder også overtager
 kirkeministeriet, så Kristeligt Dagblads kampagne mod Tove Fergo har
 åbenbart ikke ledt til nogen succes. Oprydningen fortsætter.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
  Kim Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 10:20
 | 
 |  | ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 > Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 > integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister, en
 > post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 >
 > Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning der,
 > da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 > folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt} over
 > gymnasieskolen {hvor grengymnasiet afskaffedes, og muligheden for
 > snævert samarbejde mellem fag som matematik og fysik forsvandt} til
 > universiteterne {hvor alle uddannelser nu skulle vare fem år, bl.a. med
 > det resultat at gymnasielærere nu skal igennem en sidefagssupplering til
 > bifagsniveau, da det faglige niveau er for lavt til gymnasieskolen}.
 >
 > Mon han har ændret sig?
 >
 > Ulla Tørnæs degraderes til udviklingsminister, og så overtog Niels
 > Barfoed Henriette Kjærs symbol-post som familie- og
 > [over]forbrugsminister. Denne finanspolitiske elefant i en
 > porcelænsbutik tæmmes derved, selv om det bliver lidt ejendommeligt med
 > en mand på en så udpræget kvindelig ministerpost.
 >
 > Det virker ikke som om Tove Fergo fyres, så hun skal så nok til
 > Kristeligt Dagblads {og dermed den samlede journaliststands}
 > utilfredshed fortsætte med den økonomiske oprydning i kirkeministeriet,
 > og med at modvirke »kirkefolkets« krav om en oprettelsen af en synode,
 > valgt af menighedsrådsmedlemmer og præster, og med bisperne som fødte
 > medlemmer, der kan tale folketinget midt imod.
 >
 > Rikke Hvilshøj overtager Bertel Haarders plads som integrationsminister.
 >
 > Men altså: ingen ministerfyringer, men to nye ministre. En i stedet for
 > den Henriette Kjær der selv gik, og så en separat udviklingsminister. Så
 > Venstre har fået en minister ekstra, mens K beholder deres gamle
 > ministre.
 
 Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet, nu
 skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen tilbage til
 50´erne der, det er sgu tragisk.
 
 --
 Kim Larsen
 
 Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
 Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
 Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
 
 Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)
 
 
 
 
 |  |  | 
  Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 10:58
 | 
 |  | Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 > > Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 > > integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister, en
 > > post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 
 > > Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning der,
 > > da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 > > folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt} over
 > > gymnasieskolen {hvor grengymnasiet afskaffedes, og muligheden for
 > > snævert samarbejde mellem fag som matematik og fysik forsvandt} til
 > > universiteterne {hvor alle uddannelser nu skulle vare fem år, bl.a. med
 > > det resultat at gymnasielærere nu skal igennem en sidefagssupplering til
 > > bifagsniveau, da det faglige niveau er for lavt til gymnasieskolen}.
 
 > > Mon han har ændret sig?
 
 > Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet, nu
 > skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen tilbage til
 > 50´erne der, det er sgu tragisk.
 
 Han har jo da ellers netop været primus motor i en række af
 forringelserne, så hvorfor skulle han nu arbejde på en forbedret folke-
 og gymnasieskole, eller for at føre universitetsuddannelserne tilbage
 til præ-Haarder nivaeu? Seksårige magisteruddannelser, efter et
 fornuftig grengymnasium, oven på en fornuftig eksamensmellemskole?
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
   Kim Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 11:21
 | 
 |  | ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gs6eax.guzt4ud6w20kN%spam@husumtoften.invalid...
 > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 >
 >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 >> news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 >> > Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 >> > integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister,
 >> > en
 >> > post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 >
 >> > Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning
 >> > der,
 >> > da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 >> > folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt} over
 >> > gymnasieskolen {hvor grengymnasiet afskaffedes, og muligheden for
 >> > snævert samarbejde mellem fag som matematik og fysik forsvandt} til
 >> > universiteterne {hvor alle uddannelser nu skulle vare fem år, bl.a. med
 >> > det resultat at gymnasielærere nu skal igennem en sidefagssupplering
 >> > til
 >> > bifagsniveau, da det faglige niveau er for lavt til gymnasieskolen}.
 >
 >> > Mon han har ændret sig?
 >
 >> Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet, nu
 >> skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen tilbage til
 >> 50´erne der, det er sgu tragisk.
 >
 > Han har jo da ellers netop været primus motor i en række af
 > forringelserne, så hvorfor skulle han nu arbejde på en forbedret folke-
 > og gymnasieskole, eller for at føre universitetsuddannelserne tilbage
 > til præ-Haarder nivaeu? Seksårige magisteruddannelser, efter et
 > fornuftig grengymnasium, oven på en fornuftig eksamensmellemskole?
 
 Alle de ting du nævner er lige præcis de forringelser som passer fint sammen
 med en stok-konservativ verdensopfattelse, at føre udviklingen tilbage til
 noget som var ringere. Velkommen til de Haarderske tider på
 undervisningsområdet. Nu skal der nok blive en ballade på dette område der
 vil noget.
 
 --
 Kim Larsen
 
 Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
 Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
 Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
 
 Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)
 
 
 
 
 |  |  | 
    Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 11:58
 | 
 |  | Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gs6eax.guzt4ud6w20kN%spam@husumtoften.invalid...
 > > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > >> news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 > >> > Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 > >> > integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister,
 > >> > en post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 
 > >> > Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning
 > >> > der, da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 > >> > folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt} over
 > >> > gymnasieskolen {hvor grengymnasiet afskaffedes, og muligheden for
 > >> > snævert samarbejde mellem fag som matematik og fysik forsvandt} til
 > >> > universiteterne {hvor alle uddannelser nu skulle vare fem år, bl.a.
 > >> > med det resultat at gymnasielærere nu skal igennem en
 > >> > sidefagssupplering til bifagsniveau, da det faglige niveau er for
 > >> > lavt til gymnasieskolen}.
 
 > >> > Mon han har ændret sig?
 
 > >> Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet,
 > >> nu skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen
 > >> tilbage til 50´erne der, det er sgu tragisk.
 
 > > Han har jo da ellers netop været primus motor i en række af
 > > forringelserne, så hvorfor skulle han nu arbejde på en forbedret folke-
 > > og gymnasieskole, eller for at føre universitetsuddannelserne tilbage
 > > til præ-Haarder nivaeu? Seksårige magisteruddannelser, efter et
 > > fornuftig grengymnasium, oven på en fornuftig eksamensmellemskole?
 
 > Alle de ting du nævner er lige præcis de forringelser som passer fint sammen
 > med en stok-konservativ verdensopfattelse, at føre udviklingen tilbage til
 > noget som var ringere. Velkommen til de Haarderske tider på
 > undervisningsområdet. Nu skal der nok blive en ballade på dette område der
 > vil noget.
 
 Ja, du har altså ikke erfaring for undervisning i folke- og
 gymnasieskolen, og kan altså ikke se hvor katastrofalt dårlige eleverne
 i dag er til matematik.
 
 Ej heller kan du forholde dig til, at den nuværende undervisningsform er
 eminent god til at frasortere dem der ikke passer ind i kategorien:
 veltilpasset middelklassepige.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
     Kim Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 12:26
 | 
 |  | ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gs6g9b.1sqs22ulpdqsdN%spam@husumtoften.invalid...
 > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 >
 >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 >> news:1gs6eax.guzt4ud6w20kN%spam@husumtoften.invalid...
 >> > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 >
 >> >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 >> >> news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 >> >> > Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 >> >> > integrationsministeriet, for i stedet at blive
 >> >> > undervisningsminister,
 >> >> > en post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 >
 >> >> > Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning
 >> >> > der, da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 >> >> > folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt} over
 >> >> > gymnasieskolen {hvor grengymnasiet afskaffedes, og muligheden for
 >> >> > snævert samarbejde mellem fag som matematik og fysik forsvandt} til
 >> >> > universiteterne {hvor alle uddannelser nu skulle vare fem år, bl.a.
 >> >> > med det resultat at gymnasielærere nu skal igennem en
 >> >> > sidefagssupplering til bifagsniveau, da det faglige niveau er for
 >> >> > lavt til gymnasieskolen}.
 >
 >> >> > Mon han har ændret sig?
 >
 >> >> Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet,
 >> >> nu skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen
 >> >> tilbage til 50´erne der, det er sgu tragisk.
 >
 >> > Han har jo da ellers netop været primus motor i en række af
 >> > forringelserne, så hvorfor skulle han nu arbejde på en forbedret folke-
 >> > og gymnasieskole, eller for at føre universitetsuddannelserne tilbage
 >> > til præ-Haarder nivaeu? Seksårige magisteruddannelser, efter et
 >> > fornuftig grengymnasium, oven på en fornuftig eksamensmellemskole?
 >
 >> Alle de ting du nævner er lige præcis de forringelser som passer fint
 >> sammen
 >> med en stok-konservativ verdensopfattelse, at føre udviklingen tilbage
 >> til
 >> noget som var ringere. Velkommen til de Haarderske tider på
 >> undervisningsområdet. Nu skal der nok blive en ballade på dette område
 >> der
 >> vil noget.
 >
 > Ja, du har altså ikke erfaring for undervisning i folke- og
 > gymnasieskolen, og kan altså ikke se hvor katastrofalt dårlige eleverne
 > i dag er til matematik.
 >
 > Ej heller kan du forholde dig til, at den nuværende undervisningsform er
 > eminent god til at frasortere dem der ikke passer ind i kategorien:
 > veltilpasset middelklassepige.
 
 Nå men nu kommer onkel Bertel så og redder verden for dig, Per. Det bliver
 så bare trist for dig at se hvor megen ballade dette vil skabe og hvor mange
 som ikke vil være enig med dig og onkel Bertel i de ændringer som vil komme
 til at ske.
 
 --
 Kim Larsen
 
 Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
 Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
 Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
 
 Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)
 
 
 
 
 |  |  | 
      Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 13:28
 | 
 |  | Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gs6g9b.1sqs22ulpdqsdN%spam@husumtoften.invalid...
 > > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 > >
 > >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > >> news:1gs6eax.guzt4ud6w20kN%spam@husumtoften.invalid...
 
 > >> > Han har jo da ellers netop været primus motor i en række af
 > >> > forringelserne, så hvorfor skulle han nu arbejde på en forbedret
 > >> > folke- og gymnasieskole, eller for at føre universitetsuddannelserne
 > >> > tilbage til præ-Haarder nivaeu? Seksårige magisteruddannelser, efter
 > >> > et fornuftig grengymnasium, oven på en fornuftig eksamensmellemskole?
 
 > >> Alle de ting du nævner er lige præcis de forringelser som passer fint
 > >> sammen med en stok-konservativ verdensopfattelse, at føre udviklingen
 > >> tilbage til noget som var ringere. Velkommen til de Haarderske tider på
 > >> undervisningsområdet. Nu skal der nok blive en ballade på dette område
 > >> der vil noget.
 
 > > Ja, du har altså ikke erfaring for undervisning i folke- og
 > > gymnasieskolen, og kan altså ikke se hvor katastrofalt dårlige eleverne
 > > i dag er til matematik.
 
 > > Ej heller kan du forholde dig til, at den nuværende undervisningsform er
 > > eminent god til at frasortere dem der ikke passer ind i kategorien:
 > > veltilpasset middelklassepige.
 
 > Nå men nu kommer onkel Bertel så og redder verden for dig, Per. Det bliver
 > så bare trist for dig at se hvor megen ballade dette vil skabe og hvor mange
 > som ikke vil være enig med dig og onkel Bertel i de ændringer som vil komme
 > til at ske.
 
 Sig mig, er du fuld af automatreaktioner? Hvorfor tror du dog at Bertel
 Haarder skulle omgøre de forringelser, han gennemførte? Det er jo i det
 store hele /hans/ skole, du er så tilfreds med.
 
 Og så synes du i øvrigt yderst tilfreds med at der ikke længere læres
 det nødvendige, og at skolen er blevet eminent god til at frasortere
 børn fra ikke-akademiske miljøer. Langt mere end hvad der var tilfældet
 i den gamle delte skole, hvor det jo nemlig ikke var afgørende i hvilken
 skole man gik, hvilket skoledistrikt man boede i, men om hvor kvik man
 var.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
  Knud Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Knud Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 12:25
 | 
 |  | 
 "Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
 news:39ad8$4215b352$3e3d8433$21351@nf4.news-service.com...
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 >> Men altså: ingen ministerfyringer, men to nye ministre. En i stedet for
 >> den Henriette Kjær der selv gik, og så en separat udviklingsminister. Så
 >> Venstre har fået en minister ekstra, mens K beholder deres gamle
 >> ministre.
 >
 > Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet, nu
 > skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen tilbage til
 > 50´erne der, det er sgu tragisk.
 
 Ja, det ville det være. Nu er vi endelig i en god gænge, hvor flere og flere
 fra akademikerhjem bliver akademikere og flere og flere fra ikke-boglige
 hjem falder helt af vognen, - fordi det kun er dem, der kan "læse mellem
 linjerne" hvad man egentlig forventes at lære i skolen, som klarer sig. Og
 det kan kun dem, der kommer fra boglige hjem.
 
 Det ville også være katastrofalt, hvis børn igen skulle lære at læse og
 skrive, og endnu værre hvis de skal kunne regne og vide noget om
 naturvidenskab, uha uha.
 
 Som man så i udsendelsen fra BBC, om en flok topkarakter-børn, som lige
 havde bestået den alm. engelske 10. klasse, og som fik tre måneder til at
 forsøge at lære hvad børn i 1950erne kunne inden for engelsk, matematik og
 historie. De dumpede på stribe, og kunne i begyndelsen ikke engang klare
 eksamener for 11 årige i 1950erne.
 
 Nej, vi skal beholde "hvad synes du selv" systemet, dér er ingen som dumper,
 og det ville da også være væmmeligt og asocialt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Kim Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 12:49
 | 
 |  | "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:cv4j9m$19ke$1@news.cybercity.dk...
 >
 > "Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
 > news:39ad8$4215b352$3e3d8433$21351@nf4.news-service.com...
 >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 >> news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 > >> Men altså: ingen ministerfyringer, men to nye ministre. En i stedet for
 >>> den Henriette Kjær der selv gik, og så en separat udviklingsminister. Så
 >>> Venstre har fået en minister ekstra, mens K beholder deres gamle
 >>> ministre.
 >>
 >> Ja nu har han lavet en masse lort på flygtninge og indvandrerområdet, nu
 >> skal han så ind på undervisningsområdet og sparke udviklingen tilbage til
 >> 50´erne der, det er sgu tragisk.
 >
 > Ja, det ville det være. Nu er vi endelig i en god gænge, hvor flere og
 > flere fra akademikerhjem bliver akademikere og flere og flere fra
 > ikke-boglige hjem falder helt af vognen, - fordi det kun er dem, der kan
 > "læse mellem linjerne" hvad man egentlig forventes at lære i skolen, som
 > klarer sig. Og det kan kun dem, der kommer fra boglige hjem.
 >
 > Det ville også være katastrofalt, hvis børn igen skulle lære at læse og
 > skrive, og endnu værre hvis de skal kunne regne og vide noget om
 > naturvidenskab, uha uha.
 >
 > Som man så i udsendelsen fra BBC, om en flok topkarakter-børn, som lige
 > havde bestået den alm. engelske 10. klasse, og som fik tre måneder til at
 > forsøge at lære hvad børn i 1950erne kunne inden for engelsk, matematik og
 > historie. De dumpede på stribe, og kunne i begyndelsen ikke engang klare
 > eksamener for 11 årige i 1950erne.
 >
 > Nej, vi skal beholde "hvad synes du selv" systemet, dér er ingen som
 > dumper, og det ville da også være væmmeligt og asocialt.
 
 Nåååårrrrrhhhhh, du vil have den helt sorte skole fra 50´erne genindført,
 sikkert gerne med brug af voldelige afstraffelsesmidler. Tjaeh, hvorfor
 kommer det slet ikke bag på mig ?
 
 Nej, desværre kan jeg ikke give dig ret. Jeg lever i dette årtusinde ! -
 ikke det forrige.
 
 --
 Kim Larsen
 
 Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
 Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
 Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
 
 Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)
 
 
 
 
 |  |  | 
    Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 13:28
 | 
 |  | Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 > news:cv4j9m$19ke$1@news.cybercity.dk...
 
 > > Ja, det ville det være. Nu er vi endelig i en god gænge, hvor flere og
 > > flere fra akademikerhjem bliver akademikere og flere og flere fra
 > > ikke-boglige hjem falder helt af vognen, - fordi det kun er dem, der kan
 > > "læse mellem linjerne" hvad man egentlig forventes at lære i skolen, som
 > > klarer sig. Og det kan kun dem, der kommer fra boglige hjem.
 
 > > Det ville også være katastrofalt, hvis børn igen skulle lære at læse og
 > > skrive, og endnu værre hvis de skal kunne regne og vide noget om
 > > naturvidenskab, uha uha.
 
 > > Som man så i udsendelsen fra BBC, om en flok topkarakter-børn, som lige
 > > havde bestået den alm. engelske 10. klasse, og som fik tre måneder til at
 > > forsøge at lære hvad børn i 1950erne kunne inden for engelsk, matematik og
 > > historie. De dumpede på stribe, og kunne i begyndelsen ikke engang klare
 > > eksamener for 11 årige i 1950erne.
 
 Stort set ingen kunne lægge to brøker sammen, i hvert fald ikke når de
 ikke bestod af tal men af bogstaver.
 
 1/3 + 1/6 /må/ da give (1+1)/(3+6) = 2/9, ikke?
 
 > > Nej, vi skal beholde "hvad synes du selv" systemet, dér er ingen som
 > > dumper, og det ville da også være væmmeligt og asocialt.
 
 > Nåååårrrrrhhhhh, du vil have den helt sorte skole fra 50´erne genindført,
 > sikkert gerne med brug af voldelige afstraffelsesmidler. Tjaeh, hvorfor
 > kommer det slet ikke bag på mig ?
 
 Ja, kan man ikke hitte på andet, når argumenterne ikke kan findes frem,
 kan man altid dutte andre en mening på, som de aldrig har udtalt sig om.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
    Knud Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Knud Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 17:22
 | 
 |  | 
 "Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
 news:2a4e6$4215d626$3e3d8433$15520@nf4.news-service.com...
 > "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 > news:cv4j9m$19ke$1@news.cybercity.dk...
 >>
 >> "Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
 >> news:39ad8$4215b352$3e3d8433$21351@nf4.news-service.com...
 >>> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 >>> news:1gs66a9.1v786non0jg0dN%spam@husumtoften.invalid...
 
 >>
 >> Nej, vi skal beholde "hvad synes du selv" systemet, dér er ingen som
 >> dumper, og det ville da også være væmmeligt og asocialt.
 >
 > Nåååårrrrrhhhhh, du vil have den helt sorte skole fra 50´erne genindført,
 > sikkert gerne med brug af voldelige afstraffelsesmidler. Tjaeh, hvorfor
 > kommer det slet ikke bag på mig ?
 
 Du skal endelig ikke forholde dig til problemet med at de svage bliver
 losset ud, hellere opfinde noget om den sorte skole. Du ser tingene
 fuldstændig kulsort - kridhvid, det ER muligt at finde mellemveje, kan jeg
 fortælle dig.
 
 >
 > Nej, desværre kan jeg ikke give dig ret. Jeg lever i dette årtusinde ! -
 > ikke det forrige.
 
 Ja, og alt i dette årtusinde er naturligvis bedre end i det forrige, det
 siger sig selv.
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
    Kim2000 (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  18-02-05 23:47
 | 
 |  | > Nåååårrrrrhhhhh, du vil have den helt sorte skole fra 50´erne genindført,
 > sikkert gerne med brug af voldelige afstraffelsesmidler. Tjaeh, hvorfor
 > kommer det slet ikke bag på mig ?
 >
 
 Jeg tror ikke det er det, som Per tænker på. Vi havde den sorte skole og så
 havde vi den lyserøde "hvad synes du" skole, nu skal vi finde en kombination
 frem, der på den ene side tager hensyn til elevernes følelser og udvikling
 og på den anden side sikre den faglige dimension. En af måderne er i hvert
 fald at vi tør stille krav til både lærere, forældre og eleverne.
 
 Det er komplet uacceptabelt at nogle lærere er uforberedte, det er ligeledes
 komplet urimeligt at nogle elever ikke læser lektier, det er også komplet
 horribelt at forældrene ikke kan sørge for deres børn er opdraget
 ordentligt, har madpakke med og er udhvilet. Ligesom det mærkværdigt at
 nogle forældre kan finde på at tage deres børn ud af skolen for at tage i
 svømmehallen.
 
 Så mit bud på en bedre folkeskole er ikke bare bevidstløst at komme med en
 pose penge, som jeg ser det, er det slet ikke økonomien det er galt med, men
 holdningen til skolen.
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
     Per Rønne (19-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  19-02-05 06:29
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > > Nåååårrrrrhhhhh, du vil have den helt sorte skole fra 50´erne genindført,
 > > sikkert gerne med brug af voldelige afstraffelsesmidler. Tjaeh, hvorfor
 > > kommer det slet ikke bag på mig ?
 
 > Jeg tror ikke det er det, som Per tænker på. Vi havde den sorte skole og så
 > havde vi den lyserøde "hvad synes du" skole, nu skal vi finde en kombination
 > frem, der på den ene side tager hensyn til elevernes følelser og udvikling
 > og på den anden side sikre den faglige dimension. En af måderne er i hvert
 > fald at vi tør stille krav til både lærere, forældre og eleverne.
 
 > Det er komplet uacceptabelt at nogle lærere er uforberedte, det er ligeledes
 > komplet urimeligt at nogle elever ikke læser lektier, det er også komplet
 > horribelt at forældrene ikke kan sørge for deres børn er opdraget
 > ordentligt, har madpakke med og er udhvilet. Ligesom det mærkværdigt at
 > nogle forældre kan finde på at tage deres børn ud af skolen for at tage i
 > svømmehallen.
 
 > Så mit bud på en bedre folkeskole er ikke bare bevidstløst at komme med en
 > pose penge, som jeg ser det, er det slet ikke økonomien det er galt med, men
 > holdningen til skolen.
 
 Og en af måderne er altså at vi erkender at eleverne er forskellige, og
 at vi ikke kan stille samme krav til dem. Vi må ganske simpelt forlange
 mere af den velbegavede, end af de lidt mere praktisk anlagte, og derfor
 må vi have genindført den delte skole fra 6. klasse, sigtende mod mindst
 to forskellige eksaminer, hvoraf den ene bør være adgangsgivende til
 gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
      Kim Larsen (19-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Larsen
 | 
 Dato :  19-02-05 11:45
 | 
 |  | ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gs7vrw.1n6z5sqxnemu3N%spam@husumtoften.invalid...
 > Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 >
 >> > Nåååårrrrrhhhhh, du vil have den helt sorte skole fra 50´erne
 >> > genindført,
 >> > sikkert gerne med brug af voldelige afstraffelsesmidler. Tjaeh, hvorfor
 >> > kommer det slet ikke bag på mig ?
 >
 >> Jeg tror ikke det er det, som Per tænker på. Vi havde den sorte skole og
 >> så
 >> havde vi den lyserøde "hvad synes du" skole, nu skal vi finde en
 >> kombination
 >> frem, der på den ene side tager hensyn til elevernes følelser og
 >> udvikling
 >> og på den anden side sikre den faglige dimension. En af måderne er i
 >> hvert
 >> fald at vi tør stille krav til både lærere, forældre og eleverne.
 >
 >> Det er komplet uacceptabelt at nogle lærere er uforberedte, det er
 >> ligeledes
 >> komplet urimeligt at nogle elever ikke læser lektier, det er også komplet
 >> horribelt at forældrene ikke kan sørge for deres børn er opdraget
 >> ordentligt, har madpakke med og er udhvilet. Ligesom det mærkværdigt at
 >> nogle forældre kan finde på at tage deres børn ud af skolen for at tage i
 >> svømmehallen.
 >
 >> Så mit bud på en bedre folkeskole er ikke bare bevidstløst at komme med
 >> en
 >> pose penge, som jeg ser det, er det slet ikke økonomien det er galt med,
 >> men
 >> holdningen til skolen.
 >
 > Og en af måderne er altså at vi erkender at eleverne er forskellige, og
 > at vi ikke kan stille samme krav til dem. Vi må ganske simpelt forlange
 > mere af den velbegavede, end af de lidt mere praktisk anlagte, og derfor
 > må vi have genindført den delte skole fra 6. klasse, sigtende mod mindst
 > to forskellige eksaminer, hvoraf den ene bør være adgangsgivende til
 > gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne.
 
 Javel, tilbage til den sorte skole. Faktisk er det sådan at elever af mange
 årsager, ikke mindst sociale, kan svinge meget i deres præstation gennem
 skoletiden. Derfor er det uhyrligt at se sådan omgang kynisk elitært
 pseudointellektuelt bavl fra din hånd, Per. Nedslående, meget nedslående og
 dybt beklageligt. Dine holdninger er endnu værre end jeg troede.
 
 --
 Kim Larsen
 
 Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
 Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
 Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
 
 Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)
 
 
 
 
 |  |  | 
       Per Rønne (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  28-02-05 12:20
 | 
 |  | Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gs7vrw.1n6z5sqxnemu3N%spam@husumtoften.invalid...
 
 > > Og en af måderne er altså at vi erkender at eleverne er forskellige, og
 > > at vi ikke kan stille samme krav til dem. Vi må ganske simpelt forlange
 > > mere af den velbegavede, end af de lidt mere praktisk anlagte, og derfor
 > > må vi have genindført den delte skole fra 6. klasse, sigtende mod mindst
 > > to forskellige eksaminer, hvoraf den ene bør være adgangsgivende til
 > > gymnasieskolen og erhvervsgymnasierne.
 
 > Javel, tilbage til den sorte skole. Faktisk er det sådan at elever af mange
 > årsager, ikke mindst sociale, kan svinge meget i deres præstation gennem
 > skoletiden. Derfor er det uhyrligt at se sådan omgang kynisk elitært
 > pseudointellektuelt bavl fra din hånd, Per. Nedslående, meget nedslående og
 > dybt beklageligt. Dine holdninger er endnu værre end jeg troede.
 
 Dem af os der har oplevet 60ernes og 70ernes folke- og gymnasieskole har
 altså aldrig oplevet denne skoleform som »sort skole«. Og vi læste endda
 Hans Scherfigs »Det forsømte forår«, og priste os lykkelige over ikke at
 have gået i 20ernes sorte skole, som den mellem- og gymnasieskole
 Scerfig gik på: Metropolitanskolen.
 
 Hans gamle klassekammerater opfattede i øvrigt heller ikke 20ernes
 Metropolitanskole som den sadistiske slaveanstalt, Scherfig onskabsfuldt
 har fremstillet den som.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
        Arne H.Wilstrup (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  28-02-05 21:27
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gsowu4.nuhw2rlo7w46N%spam@husumtoften.invalid...
 > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 > Hans gamle klassekammerater opfattede i øvrigt heller ikke 20ernes
 > Metropolitanskole som den sadistiske slaveanstalt, Scherfig onskabsfuldt
 > har fremstillet den som.
 
 Det er ikke korrekt - i så fald må du dokumentere det.
 Han sagde selv at han naturligvis havde karrikeret lærerne således at man
 ikke kunne sige at alle "egenskaberne" fandtes hos en lærer, men ham, der er
 Mikael Mogensen sagde at "man er den eneste der er sympatisk i bogen".
 
 Du vil formentlig kunne finde nogen, der ikke kan genkende skolen i
 Scherfigs karrikatur - men det er kun naturligt. Jeg har såmænd mødt gamle
 elever fra min kostskoletid, der slet ikke kunne huske den terror der blev
 udført på den pågældende skole (nej, det var ikke Godhavn, men noget
 lignende) medens andre udmærket kunne huske det- nogle er gode til
 fortrængninger.
 
 
 --
 Med venlig hilsen
 Arne H. Wilstrup
 
 
 
 
 |  |  | 
         Per Rønne (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  28-02-05 23:58
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gsowu4.nuhw2rlo7w46N%spam@husumtoften.invalid...
 
 > > Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 > > Hans gamle klassekammerater opfattede i øvrigt heller ikke 20ernes
 > > Metropolitanskole som den sadistiske slaveanstalt, Scherfig onskabsfuldt
 > > har fremstillet den som.
 
 > Det er ikke korrekt - i så fald må du dokumentere det.
 
 Jeg har for år tilbage læst en kronik i Politiken, skrevet af en af
 Scherfigs gamle klassekammerater. Det er ham der er min kilde. Men det
 er naturligvis svært for mig at finde en Politiken-kronik frem, der er
 blevet bragt for måske 20 år siden.
 
 > Han sagde selv at han naturligvis havde karrikeret lærerne således at man
 > ikke kunne sige at alle "egenskaberne" fandtes hos en lærer, men ham, der er
 > Mikael Mogensen sagde at "man er den eneste der er sympatisk i bogen".
 
 > Du vil formentlig kunne finde nogen, der ikke kan genkende skolen i
 > Scherfigs karrikatur - men det er kun naturligt. Jeg har såmænd mødt gamle
 > elever fra min kostskoletid, der slet ikke kunne huske den terror der blev
 > udført på den pågældende skole (nej, det var ikke Godhavn, men noget
 > lignende) medens andre udmærket kunne huske det- nogle er gode til
 > fortrængninger.
 
 Jeg tænkte på lektor Blomme, som var klassens latinlærer, sandsynligvis
 fra 4. mellem til 3g. Han havde naturligvis i virkeligheden et andet
 navn, og han blev ej heller myrdet. Lektor Blomme var en mand der tog
 sin lærergerning meget alvorligt, og gjorde det yderste for at hjælpe
 drengene til en god studentereksamen. Således reagerede han en gang, da
 en af klassens drenge blev syg om måtte tilbringe 2-3 måneder på
 hospitalet, men trofast efter skoletid at møde op ved drengens side, og
 læse lektier med ham, til alle fag. Så han ikke behøvede at gå et år om.
 Hvor mange lærere ville gøre det i dag - uden beregning?
 
 Men lektor Blomme kunne ikke udstå drenge, der ikke lavede deres ting,
 og i stedet skrev opgaverne af efter deres klassekammerater. Og sådan en
 skoledreng var Hans Scherfig.
 
 Og af hensyn til andre der læser dette {jeg går ud fra at du ved det},
 så var Metropolitanskolen en ren drengeskole. Skolen, der i øvrigt
 tidligere hed Vor Frue Skole, er i øvrigt Københavns ældste, og har i
 2009 800-års jubilæum.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
          Arne H.Wilstrup (01-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  01-03-05 00:33
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gspvuf.1q2jzei1yz42n7N%spam@husumtoften.invalid...
 > Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 >
 >> Det er ikke korrekt - i så fald må du dokumentere det.
 >
 > Jeg har for år tilbage læst en kronik i Politiken, skrevet af en af
 > Scherfigs gamle klassekammerater. Det er ham der er min kilde. Men det
 > er naturligvis svært for mig at finde en Politiken-kronik frem, der er
 > blevet bragt for måske 20 år siden.
 
 Det berettiger dig ikke til at komme med udokumenterede postulater - alle
 forlanger af mig, at jeg skal dokumentere alt muligt - og når jeg så gør
 det, så bliver de afvist med et pennestrøg - jeg kan ikke indse at du ikke
 skal afkræves det samme.
 Hvad en engang har sagt, evt. og måske, og muligvis har skrevet, kan man
 ikke bruge til noget - dokumentation, tak!
 >
 [..]
 
 > Jeg tænkte på lektor Blomme, som var klassens latinlærer, sandsynligvis
 > fra 4. mellem til 3g. Han havde naturligvis i virkeligheden et andet
 > navn, og han blev ej heller myrdet. Lektor Blomme var en mand der tog
 > sin lærergerning meget alvorligt, og gjorde det yderste for at hjælpe
 > drengene til en god studentereksamen. Således reagerede han en gang, da
 > en af klassens drenge blev syg om måtte tilbringe 2-3 måneder på
 > hospitalet, men trofast efter skoletid at møde op ved drengens side, og
 > læse lektier med ham, til alle fag. Så han ikke behøvede at gå et år om.
 > Hvor mange lærere ville gøre det i dag - uden beregning?
 
 Den historie har du skrevet før -uden dokumentation.
 >
 > Men lektor Blomme kunne ikke udstå drenge, der ikke lavede deres ting,
 > og i stedet skrev opgaverne af efter deres klassekammerater. Og sådan en
 > skoledreng var Hans Scherfig.
 
 Stadig ingen dokumentation - og bemærk HS blev en af landets bedste
 forfattere og en god kunstner.
 >
 > Og af hensyn til andre der læser dette {jeg går ud fra at du ved det},
 > så var Metropolitanskolen en ren drengeskole. Skolen, der i øvrigt
 > tidligere hed Vor Frue Skole, er i øvrigt Københavns ældste, og har i
 > 2009 800-års jubilæum.
 
 Men den ligger ikke samme sted som tidligere -ved vor Frue Plads.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 
 |  |  | 
   Kim2000 (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  18-02-05 13:28
 | 
 |  | > Det ville også være katastrofalt, hvis børn igen skulle lære at læse og
 > skrive, og endnu værre hvis de skal kunne regne og vide noget om
 > naturvidenskab, uha uha.
 >
 
 Jeg kan kun igen gentage mig selv, tests fører ikke til bedre resultater i
 sig selv, det er ikke bare noget _jeg_ siger, fordi jeg er lærer, men fordi
 jeg som lærer endnu ikke stødt på een eneste undersøgelse der har fortalt
 mig det.
 
 Tværtimod kan man i fx den meget roste KOM rapport (s. 46) læse at tests vil
 forringe undervisningen. Rapporten kan hentes på undervisningsministerets
 hjemmeside.
 
 Mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
    Rune (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rune
 | 
 Dato :  18-02-05 13:42
 | 
 |  | > Jeg kan kun igen gentage mig selv, tests fører ikke til bedre resultater i
 > sig selv, det er ikke bare noget _jeg_ siger, fordi jeg er lærer, men
 > fordi jeg som lærer endnu ikke stødt på een eneste undersøgelse der har
 > fortalt mig det.
 
 Naturligvis ikke. Men med test kan det i det mindste ikke komme som en
 overraskelse for nogen at en stor procentdel af elever, og især
 indvandre-elever, går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller regne -
 eller hvem det er der sådan fejler. Ligesom tests kan fungere som vejledning
 i undervisningen og videre, hjælpe med at sætte færdigheder i højsædet igen.
 
 
 
 
 |  |  | 
     Kim2000 (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  18-02-05 23:37
 | 
 |  | 
 
 > Naturligvis ikke. Men med test kan det i det mindste ikke komme som en
 > overraskelse for nogen at en stor procentdel af elever, og især
 > indvandre-elever, går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller regne -
 > eller hvem det er der sådan fejler. Ligesom tests kan fungere som
 > vejledning i undervisningen og videre, hjælpe med at sætte færdigheder i
 > højsædet igen.
 >
 
 Det som jeg savner svar på et hvad man har tænkt sig at gøre ved de elever,
 der ikke består testene, har man tænkt sig niveaudeling, vil man tilføje
 ekstra specialtimer, vil man stille højere krav til elevernes opførsel?
 
 Helt konkret så er vi helt enige om at det ikke er tilfredsstillende at
 omkring hver 5-6 elev ikke kan regne, skrive, læse ordentlig, som jeg ser
 tests, så er det kun få fordele og en del ulemper:
 
 Med testen i hånden kan påvise at eleven klarer sig dårligt. Lige nu er det
 sådan at lærere naturligvis kender sine elevers standpunkter, men det er
 langt fra sikkert forældrene er enige i dette, og det er såmænd heller ikke
 sikkert at eleven forstår hvordan elevens egenskaber forholder sig. Så langt
 kan en test hjælpe, fordi svaret er sort på hvidt.
 
 Ulempen er så at hvis man meget nemt risikere at læreren opfatter testen som
 en bedømmelse af sine evner (specielt når der engang skal skæres ned på
 lærerstaben) og derfor tilpasser sin undervisning efter den næste test.
 
 Man risikerer meget nemt at en elevs dårlige tests hurtigt lægges over på
 lærerens evner som underviser og helt glemmer/overser at eleven fx ikke
 læser lektier, tages ud af skolens almindelige undervisning for at tage på
 ferie (som sker stadig hyppigere).
 
 Og så har man slet ikke taget stilling til hvad man vil gøre ved de elever
 der er langt dygtigere end sine klassekammerater, vil man opsplitte den
 almindelige klasse, sådan at matetikgenier har timer sammen, danskgenier
 sammen osv osv. Der er bestemt ingen der siger at fordi man er dygtig til
 matematik at man også er det til dansk eller omvendt.
 
 Altså p.t. en lang række ubesvaret spørgsmål, jeg føler mig dog langt mere
 tryg med Bertel i stolen i stedet for Ulla fjolset, som ganske tydeligt (for
 os lærere i hvert fald) var dybt inkompetent.
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
      Per Rønne (19-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  19-02-05 06:30
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > > Naturligvis ikke. Men med test kan det i det mindste ikke komme som en
 > > overraskelse for nogen at en stor procentdel af elever, og især
 > > indvandre-elever, går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller regne -
 > > eller hvem det er der sådan fejler. Ligesom tests kan fungere som
 > > vejledning i undervisningen og videre, hjælpe med at sætte færdigheder i
 > > højsædet igen.
 
 > Det som jeg savner svar på et hvad man har tænkt sig at gøre ved de elever,
 > der ikke består testene, har man tænkt sig niveaudeling
 
 I den nye folkeskolelov, som har mere markante forbedringer end jeg var
 klar over, bliver det muligt at dele eleverne i op til 49% af tiden. Så
 hvis du har en alminedlig tresporet folkeskole vil det i eksempelvis
 matematik betyde at eleverne i halvdelen af tiden undervises i deres
 klasser, i det alle elever skal kunne. I den anden halvdel af tiden vil
 årgangen være delt i /sets/, hvor lower set bruger tiden på ekstra
 opgaver, så de læres, upper set bruger tiden på mere avanceret
 matematik, altså en gymnasieforberedende undervisning, mens middle set
 ligger et sted midt imellem. En sådan ordning vil naturligvis kræve at
 faglærerne på årgangen arbejder i teams, og at eksempelvis
 matematiklæreren for 3a også er lærer for matematik upper set, mens
 matematiklæreren for 3c også er lærer for matematik lower set. Og 3b's
 matematiklærer så for middle set.
 
 > Og så har man slet ikke taget stilling til hvad man vil gøre ved de elever
 > der er langt dygtigere end sine klassekammerater, vil man opsplitte den
 > almindelige klasse, sådan at matetikgenier har timer sammen, danskgenier
 > sammen osv osv. Der er bestemt ingen der siger at fordi man er dygtig til
 > matematik at man også er det til dansk eller omvendt.
 
 Det er der jo så netop taget højde for i den nye folkeskolelov, som dog
 mangler en passende afslutning på folkeskolen, med flere veje, herunder
 en genindført eksamensmellemskole, som giver adgang til gymnasieskolen
 og erhvervsgymnasierne.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
      Bent Jensen (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bent Jensen
 | 
 Dato :  20-02-05 10:08
 | 
 |  | "Kim2000" wrote ...
 
 > > Men med test kan det i det mindste ikke komme som en
 > > overraskelse for nogen at en stor procentdel af elever, og især
 > > indvandre-elever, går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller regne -
 > > eller hvem det er der sådan fejler.
 
 Hvordan kan det overraske uden tests? Kender skolelærerne ikke deres
 elevers færdigheder? Hvordan bærer de sig ad med at uddele
 årskarakterer?
 
 > Det som jeg savner svar på et hvad man har tænkt sig at gøre ved de elever,
 > der ikke består testene, har man tænkt sig niveaudeling, vil man tilføje
 > ekstra specialtimer, vil man stille højere krav til elevernes opførsel?
 
 Eller evt. højere krav til skolens undevisning?
 
 > Lige nu er det
 > sådan at lærere naturligvis kender sine elevers standpunkter,
 
 Lærerne ved altså, hvilke elever der kan læse og skrive, og hvilke
 elever der ikke kan det. Fint. Hvorfor sørger de så ikke for, at de
 elever, der ikke kan læse og skrive, lærer det? ("deres elevers
 standpunkter," må det blive på dnsk.")
 
 > Ulempen er så at hvis man meget nemt risikere at læreren opfatter testen som
 > en bedømmelse af sine evner
 
 Hvilket den vel også er, hvis eleven har fulgt undervisningen.
 
 > Man risikerer meget nemt at en elevs dårlige tests hurtigt lægges over på
 > lærerens evner som underviser og helt glemmer/overser at eleven fx ikke
 > læser lektier, tages ud af skolens almindelige undervisning for at tage på
 > ferie (som sker stadig hyppigere).
 
 Risikere man ikke også meget nemt, at en elevs gode tests fejlagtigt
 tilskrives lærerens evner som underviser og ikke elevens lektie- og
 anden selvstændig læsning uden for undervisningsmilieuet?
 
 > Og så har man slet ikke taget stilling til hvad man vil gøre ved de elever
 > der er langt dygtigere end sine klassekammerater,
 
 Jeg foreslår, at man løslader dem. ("deres klassekammerater," må det
 hedde.)
 
 Bent
 
 
 |  |  | 
       Kim2000 (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  20-02-05 12:31
 | 
 |  | >> Det som jeg savner svar på et hvad man har tænkt sig at gøre ved de
 >> elever,
 >> der ikke består testene, har man tænkt sig niveaudeling, vil man tilføje
 >> ekstra specialtimer, vil man stille højere krav til elevernes opførsel?
 >
 > Eller evt. højere krav til skolens undevisning?
 
 Jeg går udfra den mener OG istedet for "eller". Man må også tage fat på
 seminarieuddannelsen, som jeg i hvert fald fandt komplet "spild af tid" og
 fyldt med undervisere, der ikke anede en kæft om undervisning. En del af de
 undervisere vi havde, havde næppe forberedt sig de sidste ti år og
 undervisningen var envejs kommunikation.
 
 Ikke forstået sådan at vi i fx historie ikke lærte en masse historie, men vi
 lærte ikke meget  om at formidle den viden vi tilegnede os.
 
 
 >
 >> Lige nu er det
 >> sådan at lærere naturligvis kender sine elevers standpunkter,
 >
 > Lærerne ved altså, hvilke elever der kan læse og skrive, og hvilke
 > elever der ikke kan det. Fint. Hvorfor sørger de så ikke for, at de
 > elever, der ikke kan læse og skrive, lærer det?
 
 Der er mange grunde, men hovedbegrundelserne er:
 
 Forældrene skal sige ja til specialundervisning
 Eleverne skal lave lektier, og det er da sket mere end een gang at forældre
 har skrevet i elevens kontaktbog at eleven ikke skulle lave lektierne!
 Eleverne skal møde udhvilet op til undervisningen
 
 
 ("deres elevers
 > standpunkter," må det blive på dnsk.")
 
 nej det er det ikke karl smart. Og der er a i dansk
 
 >
 >> Ulempen er så at hvis man meget nemt risikere at læreren opfatter testen
 >> som
 >> en bedømmelse af sine evner
 >
 > Hvilket den vel også er, hvis eleven har fulgt undervisningen.
 >
 
 Og den sætning er meget central. I sidste uge havde jeg 15 elever i den ene
 klasse, der burde have været 22. I næste uge er der formentlig endnu færre.
 Ganske enkelt fordi eleverne tages ud af skolen for at komme på vinterferie
 udenfor vinterferien.
 
 Jeg oplever konstant elever der ikke møder forberedte op, og de fleste gange
 hjælper forældresamtaler ikke, elever der går kolde i løbet af dagen fordi
 de ikke har madpakke med og i enkelte klasser bruges op mod 25-30% af tiden
 på at skaffe ro!
 
 
 
 >> Man risikerer meget nemt at en elevs dårlige tests hurtigt lægges over på
 >> lærerens evner som underviser og helt glemmer/overser at eleven fx ikke
 >> læser lektier, tages ud af skolens almindelige undervisning for at tage
 >> på
 >> ferie (som sker stadig hyppigere).
 >
 > Risikere man ikke også meget nemt, at en elevs gode tests fejlagtigt
 > tilskrives lærerens evner som underviser og ikke elevens lektie- og
 > anden selvstændig læsning uden for undervisningsmilieuet?
 
 Er du ikke meget godt igang med at argumentere for at tests ikke siger ret
 meget? Gad vide om det er det som du vil? Men vi er helt enige, tests siger
 ikke meget, men det fortæller hvordan eleven klarer lige præcis den
 pågældende test.
 
 >
 >> Og så har man slet ikke taget stilling til hvad man vil gøre ved de
 >> elever
 >> der er langt dygtigere end sine klassekammerater,
 >
 > Jeg foreslår, at man løslader dem. ("deres klassekammerater," må det
 > hedde.)
 >
 
 Det var dog et useriøst svar, og nej du skal ikke forsøge at lære mig dansk,
 det evner du ikke, jeg arbejder med det hver eneste dag, jeg forsøger heller
 ikke at fortælle en tømmer hvordan man lægger tag på eller fortæller en læge
 hvordan man måler blodtryk etc.
 
 Derudover er underlig debatteknik at nedgøre andres skriveevner eller mangel
 på samme, det eneste der kommer ud af det, er at mindre gode skrivere ikke
 tør komme til orde. Så drop det.
 
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
    Per Rønne (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  18-02-05 13:46
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > Jeg kan kun igen gentage mig selv, tests fører ikke til bedre resultater i
 > sig selv, det er ikke bare noget _jeg_ siger, fordi jeg er lærer, men fordi
 > jeg som lærer endnu ikke stødt på een eneste undersøgelse der har fortalt
 > mig det.
 
 Det giver sig selv, at en vejning af svin ikke i sig selv ændre svinets
 vægt, og personligt tror jeg også at alle ansvarlige lærere løbende
 evaluerer deres elever; det er slet ikke nødvendigt at gøre det
 officielt.
 
 Problemet er for mig at se, at man ikke vil erkende at børnene er så
 forskellige, som de rent faktisk er. Man kan hverken klandre elever,
 lærere eller skole for resultaterne af en politik, hvor ansvaret ligger
 på Christiansborg, og især på undervisningsminister Bertel Haarder, som
 har været undervisningsminister i foreløbig 11 år.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
     Kim2000 (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  18-02-05 23:40
 | 
 |  | > Problemet er for mig at se, at man ikke vil erkende at børnene er så
 > forskellige, som de rent faktisk er. Man kan hverken klandre elever,
 > lærere eller skole for resultaterne af en politik, hvor ansvaret ligger
 > på Christiansborg, og især på undervisningsminister Bertel Haarder, som
 > har været undervisningsminister i foreløbig 11 år.
 
 Selvfølgelig var Bertel dengang bundet på hænder og fødder og skulle spare
 massivt, resultateterne kunne så aflæses mange år senere, fx lægemangel -
 det samme kan ikke være tilfældet denne gang. Man kan derfor håbe han denne
 gang gør det bedre, det kan ikke blive meget værre end Ulla, hun havde da
 slet ikke evner til det job, hun besad.
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
      Per Rønne (19-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  19-02-05 06:30
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > > Problemet er for mig at se, at man ikke vil erkende at børnene er så
 > > forskellige, som de rent faktisk er. Man kan hverken klandre elever,
 > > lærere eller skole for resultaterne af en politik, hvor ansvaret ligger
 > > på Christiansborg, og især på undervisningsminister Bertel Haarder, som
 > > har været undervisningsminister i foreløbig 11 år.
 >
 > Selvfølgelig var Bertel dengang bundet på hænder og fødder og skulle spare
 > massivt, resultateterne kunne så aflæses mange år senere, fx lægemangel -
 > det samme kan ikke være tilfældet denne gang. Man kan derfor håbe han denne
 > gang gør det bedre, det kan ikke blive meget værre end Ulla, hun havde da
 > slet ikke evner til det job, hun besad.
 
 Han er også blevet det ældre, og samfundet har forandret sig
 betragteligt i de 23 år, siden han først blev undervisningsminister.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
       Kim Larsen (19-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Larsen
 | 
 Dato :  19-02-05 11:51
 | 
 |  | ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gs7wia.1etr5lu1a8cykpN%spam@husumtoften.invalid...
 > Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 >
 >> > Problemet er for mig at se, at man ikke vil erkende at børnene er så
 >> > forskellige, som de rent faktisk er. Man kan hverken klandre elever,
 >> > lærere eller skole for resultaterne af en politik, hvor ansvaret ligger
 >> > på Christiansborg, og især på undervisningsminister Bertel Haarder, som
 >> > har været undervisningsminister i foreløbig 11 år.
 >>
 >> Selvfølgelig var Bertel dengang bundet på hænder og fødder og skulle
 >> spare
 >> massivt, resultateterne kunne så aflæses mange år senere, fx lægemangel -
 >> det samme kan ikke være tilfældet denne gang. Man kan derfor håbe han
 >> denne
 >> gang gør det bedre, det kan ikke blive meget værre end Ulla, hun havde da
 >> slet ikke evner til det job, hun besad.
 >
 > Han er også blevet det ældre, og samfundet har forandret sig
 > betragteligt i de 23 år, siden han først blev undervisningsminister.
 
 Bertel Haarder skal nok blive dig en god minister på området når han bomber
 udviklingen tilbage til 50´ernes sorte skole som du jo så gerne vil have
 genindført. Triste holdninger du har på dette område.
 
 Jeg kan godt huske da Bertel Haarder var i aktion i 80´erne som
 undervisningsminister med MASSIVE nedskæringer og masser af deraf følgende
 ballade på skoleområdet. Jeg sidder blot og venter på at svadderhovedet
 starter den ballade op igen.
 
 --
 Kim Larsen
 
 Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
 Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
 Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
 
 Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)
 
 
 
 
 |  |  | 
        Jesper (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper
 | 
 Dato :  20-02-05 10:00
 | 
 |  | 
 
            Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse 
 > news:1gs7wia.1etr5lu1a8cykpN%spam@husumtoften.invalid...
 > > Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 > >
 > >> > Problemet er for mig at se, at man ikke vil erkende at børnene er så
 > >> > forskellige, som de rent faktisk er. Man kan hverken klandre elever,
 > >> > lærere eller skole for resultaterne af en politik, hvor ansvaret ligger
 > >> > på Christiansborg, og især på undervisningsminister Bertel Haarder, som
 > >> > har været undervisningsminister i foreløbig 11 år.
 > >>
 > >> Selvfølgelig var Bertel dengang bundet på hænder og fødder og skulle
 > >> spare
 > >> massivt, resultateterne kunne så aflæses mange år senere, fx lægemangel -
 > >> det samme kan ikke være tilfældet denne gang. Man kan derfor håbe han
 > >> denne
 > >> gang gør det bedre, det kan ikke blive meget værre end Ulla, hun havde da
 > >> slet ikke evner til det job, hun besad.
 > >
 > > Han er også blevet det ældre, og samfundet har forandret sig
 > > betragteligt i de 23 år, siden han først blev undervisningsminister.
 > 
 > Bertel Haarder skal nok blive dig en god minister på området når han bomber
 > udviklingen tilbage til 50´ernes sorte skole som du jo så gerne vil have
 > genindført. Triste holdninger du har på dette område.
 > 
 > Jeg kan godt huske da Bertel Haarder var i aktion i 80´erne som 
 > undervisningsminister med MASSIVE nedskæringer og masser af deraf følgende
 > ballade på skoleområdet. Jeg sidder blot og venter på at svadderhovedet
 > starter den ballade op igen.
 Den danske folkeskole er verdens dyreste men langt fra den bedste. Det
 som Bertil Haarder skal gøre for at få Folkeskolen rette kurs er at tage
 på studieophold i Finland, landet med verdens bedste folkeskole, det er
 dén form for skole Danmark har brug for!
 -- 
 Three things are certain: Death, taxes and lost data. 
 Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract |  |  | 
         Kim2000 (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  20-02-05 12:43
 | 
 |  | >
 > Den danske folkeskole er verdens dyreste men langt fra den bedste. Det
 > som Bertil Haarder skal gøre for at få Folkeskolen rette kurs er at tage
 > på studieophold i Finland, landet med verdens bedste folkeskole, det er
 > dén form for skole Danmark har brug for!
 > --
 
 Det kommer an på hvad dit succeskriterium er! Danske elever er selvstændige,
 kan tage initerativ, er gode til at tilegne sig ny viden (at lære at lære),
 men i paratviden er de ikke gode, men det er der en grund til. Det er ikke
 noget der vægtes højt i skolen.
 
 Jeg tror at hovedbegrundelsen til at vi klarer os dårligt i tests er fordi
 den danske folkeskole er den rummelige folkeskole, dvs at mental
 handicappede er der også plads til skolen. Vi sortere på intet tidspunkt
 eleverne. Det kan man så overveje at gøre, men det synes jeg personligt er
 en skam.
 
 En elev der er let retaderet putter man ofte i en almindelig klasse og giver
 denne elev støttelærer, en sådan lærer koster altså også penge.
 
 Min kæreste arbejder i en klasse med specialelever, dvs mongoler af den
 meget tunge slags, der er en lærer for hver 2 børn. Reelt kan de aldrig
 komme til at lære at læse, skrive, regne eller ret meget andet, men politisk
 ønsker man de skal i skole, og den holdning koster penge. Det er en holdning
 som jeg bifalder, men den koster. I andre lande (Hong Kong og Sydkorea)
 undervises den slags elever ikke! Og tæller dermed hverken med i regnskabet
 eller med i tests.
 
 Det er i hvert fald også en _del_ af forklaringen på dårlige
 pisaresulateter, som det i parentes skal nævnes jeg er kold i rxxxx overfor,
 det kunne ikke rage mig mindre om vi ligger som nr. 1 eller som nr. 20.
 
 Mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
          Jesper (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper
 | 
 Dato :  20-02-05 13:56
 | 
 |  | 
 
            Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 > >
 > > Den danske folkeskole er verdens dyreste men langt fra den bedste. Det
 > > som Bertil Haarder skal gøre for at få Folkeskolen rette kurs er at tage
 > > på studieophold i Finland, landet med verdens bedste folkeskole, det er
 > > dén form for skole Danmark har brug for!
 > > -- 
 > 
 > Det kommer an på hvad dit succeskriterium er! Danske elever er selvstændige,
 > kan tage initerativ, er gode til at tilegne sig ny viden (at lære at lære),
 > men i paratviden er de ikke gode, men det er der en grund til. Det er ikke
 > noget der vægtes højt i skolen.
 Kender du 20/80 reglen? Hvis du har tilegnet dig 20%, så kan du selv
 finde de sidste 80%. Problemet er at de danske skoleelevers paratviden
 er så ringe at de ikke kan tilegne sig viden selv. Og så er der visse
 ting man _skal_ lære som f.eks. matematik samt at læse og skrive. I dag
 er de danske elevers kundskaber på de områder væsentligt ringere end i
 50'erne, de fleste danske studenter kan ikke bestå en realeksamen fra
 50'erne.
 > 
 > Jeg tror at hovedbegrundelsen til at vi klarer os dårligt i tests er fordi
 > den danske folkeskole er den rummelige folkeskole, dvs at mental 
 > handicappede er der også plads til skolen. Vi sortere på intet tidspunkt
 > eleverne. Det kan man så overveje at gøre, men det synes jeg personligt er
 > en skam.
 > 
 > En elev der er let retaderet putter man ofte i en almindelig klasse og giver
 > denne elev støttelærer, en sådan lærer koster altså også penge.
 > 
 > Min kæreste arbejder i en klasse med specialelever, dvs mongoler af den
 > meget tunge slags, der er en lærer for hver 2 børn. Reelt kan de aldrig
 > komme til at lære at læse, skrive, regne eller ret meget andet, men politisk
 > ønsker man de skal i skole, og den holdning koster penge. Det er en holdning
 > som jeg bifalder, men den koster. I andre lande (Hong Kong og Sydkorea)
 > undervises den slags elever ikke! Og tæller dermed hverken med i regnskabet
 > eller med i tests.
 > 
 > Det er i hvert fald også en _del_ af forklaringen på dårlige 
 > pisaresulateter, som det i parentes skal nævnes jeg er kold i rxxxx overfor,
 > det kunne ikke rage mig mindre om vi ligger som nr. 1 eller som nr. 20.
 > 
 > Mvh
 > Kim 
 Det er spild af tid og penge at lære åndssvage at læse og skrive og
 sinker skal i specialklasser, ellers får de ikke den rette undervisning.
 Det er en absolut nødvendighed at niveaudele eleverne, det er desværre
 ikke dem alle der har stået først i køen, hvor Vorherre uddelte
 hjernerne og det er umuligt at undervise på ét niveau så alle får lige
 meget ud af det.
 Og forresten: Hvor stor en del af eleverne i Folkeskolen er åndssvage
 eller sinker? 5% max er mit gæt, derfor burde det ikke i sig selv kunne
 trække hele skolen så meget ned!
 I dag stiller globaliseringen nogle meget høje krav og det er danske
 skoleelever alt for dårligt rustede til, hvis ikke man for focus på
 fagligheden og ro i klassen. I dag er skoleklasser abeburer med
 åndssvage, sinker og ballademagere der får frit spil. Og tænk hvis man
 brugte de resourcer man i dag smider ud af vinduet til ingen verdens
 nytte på de åndssvage på at forbedre standarden for de øvrige elever!
 -- 
 Three things are certain: Death, taxes and lost data. 
 Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract |  |  | 
           Kim2000 (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  20-02-05 14:35
 | 
 |  | >> men i paratviden er de ikke gode, men det er der en grund til. Det er
 >> ikke
 >> noget der vægtes højt i skolen.
 >
 > Kender du 20/80 reglen? Hvis du har tilegnet dig 20%, så kan du selv
 > finde de sidste 80%. Problemet er at de danske skoleelevers paratviden
 > er så ringe at de ikke kan tilegne sig viden selv.
 
 Hvem siger det?
 
 >Og så er der visse
 > ting man _skal_ lære som f.eks. matematik samt at læse og skrive. I dag
 > er de danske elevers kundskaber på de områder væsentligt ringere end i
 > 50'erne, de fleste danske studenter kan ikke bestå en realeksamen fra
 > 50'erne.
 
 Hvem siger det?
 
 
 > Det er spild af tid og penge at lære åndssvage at læse og skrive og
 > sinker skal i specialklasser, ellers får de ikke den rette undervisning.
 
 Spørgsmålet er så om du vil mene det samme hvis da havde et barn der var
 "sinke" eller åndssvag.
 
 
 > hjernerne og det er umuligt at undervise på ét niveau så alle får lige
 > meget ud af det.
 
 Undervisningsdifferentieringen skulle så sikre dette. Problemet lige nu er
 blot det, at forskellen mellem de dygtigste og de dårligste er så stor at
 det ganske rigtigt er en meget svær og til tider umulig opgave
 
 > Og forresten: Hvor stor en del af eleverne i Folkeskolen er åndssvage
 > eller sinker? 5% max er mit gæt,
 
 Jeg kender ikke tallet, men max 5% er nok ikke helt urealistisk, det er
 forhåbentlig højt sat.
 
 >derfor burde det ikke i sig selv kunne
 > trække hele skolen så meget ned!
 
 
 Det har du ret i, men det trækker voldsomt op i budgettet, og er en grund
 til skolen er dyr.
 
 En anden grund er selvfølgelig arbejdsopgaverne, du vil blive overrasket
 over hvor meget tid der går med møder, forældresamtaler og alverdens andre
 udenomsting. Det forslag der kom lige før valget fortalte at læreren nu
 skulle til at skrive en personlig rapport til forældrene over deres barns
 egenskaber. Jeg har sammenlagt godt 70 elever, hvis jeg blot bruger 15
 minutter pr. barn, så taler vi altså om 23 lektioner, som tages fra
 undervisningen for at skrive om hvordan barnet klarer sig. Det skal nok
 hjælpe!
 
 
 > I dag stiller globaliseringen nogle meget høje krav og det er danske
 > skoleelever alt for dårligt rustede til, hvis ikke man for focus på
 > fagligheden og ro i klassen.
 
 Bestemt. Men i stedet for at fokusere på antallet af dansktimer, så er det
 også interessant at se på elevernes motorik. Dårlig motorik er lig dårlig
 indlæring, kan man dermed øge deres motorik kan man øge deres
 indlæringsevne.
 
 >I dag er skoleklasser abeburer med
 > åndssvage, sinker og ballademagere der får frit spil.
 
 Og her må man så kigge på hvilke sanktionsmuligheder lærere har - p.t. er
 det stort set ingen.
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
            Jesper (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper
 | 
 Dato :  20-02-05 14:58
 | 
 |  | 
 
            Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 > >> men i paratviden er de ikke gode, men det er der en grund til. Det er
 > >> ikke
 > >> noget der vægtes højt i skolen.
 > >
 > > Kender du 20/80 reglen? Hvis du har tilegnet dig 20%, så kan du selv
 > > finde de sidste 80%. Problemet er at de danske skoleelevers paratviden
 > > er så ringe at de ikke kan tilegne sig viden selv.
 > 
 > Hvem siger det?
 Det er ikke mit problem hvis ikke det er noget du kender til.
 > 
 > >Og så er der visse
 > > ting man _skal_ lære som f.eks. matematik samt at læse og skrive. I dag
 > > er de danske elevers kundskaber på de områder væsentligt ringere end i
 > > 50'erne, de fleste danske studenter kan ikke bestå en realeksamen fra
 > > 50'erne.
 > 
 > Hvem siger det?
 Du kunne jo f.eks. sætte dig ned og læse en de opgaver matmatiske
 studenter får i dag og dem som reelskoleelever fik i 50'erne, jeg er
 sikker på du så vil kunne se det.
 > 
 > 
 > > Det er spild af tid og penge at lære åndssvage at læse og skrive og
 > > sinker skal i specialklasser, ellers får de ikke den rette undervisning.
 > 
 > Spørgsmålet er så om du vil mene det samme hvis da havde et barn der var
 > "sinke" eller åndssvag.
 Det ved vi jo allesammen, det kaldet Thomas-syndromet efter Helle Hertz
 film Thomas-et barn du ikke kan nå. Men fra samfundets side har vi altså
 et ansver for at forvalte borgernes midler på den bedste måde.
 > 
 > 
 > > hjernerne og det er umuligt at undervise på ét niveau så alle får lige
 > > meget ud af det.
 > 
 > Undervisningsdifferentieringen skulle så sikre dette. Problemet lige nu er
 > blot det, at forskellen mellem de dygtigste og de dårligste er så stor at
 > det ganske rigtigt er en meget svær og til tider umulig opgave
 Du kan ikke spænde gabet med undervisningesdifferentiering og det *er*
 en aldeles umulig opgave, ikke bare "til tider"!
 > 
 > > Og forresten: Hvor stor en del af eleverne i Folkeskolen er åndssvage
 > > eller sinker? 5% max er mit gæt,
 > 
 > Jeg kender ikke tallet, men max 5% er nok ikke helt urealistisk, det er
 > forhåbentlig højt sat.
 > 
 > >derfor burde det ikke i sig selv kunne
 > > trække hele skolen så meget ned!
 > 
 > 
 > Det har du ret i, men det trækker voldsomt op i budgettet, og er en grund
 > til skolen er dyr.
 Spild af mine penge, jeg kunne ligesågodt smide dem ud af vinduet.
 > 
 > En anden grund er selvfølgelig arbejdsopgaverne, du vil blive overrasket
 > over hvor meget tid der går med møder, forældresamtaler og alverdens andre
 > udenomsting. Det forslag der kom lige før valget fortalte at læreren nu
 > skulle til at skrive en personlig rapport til forældrene over deres barns
 > egenskaber. Jeg har sammenlagt godt 70 elever, hvis jeg blot bruger 15
 > minutter pr. barn, så taler vi altså om 23 lektioner, som tages fra 
 > undervisningen for at skrive om hvordan barnet klarer sig. Det skal nok
 > hjælpe!
 Ville det mon ikke også hjælpe hvis der var ro og  diciplin i klassen?
 > 
 > 
 > > I dag stiller globaliseringen nogle meget høje krav og det er danske
 > > skoleelever alt for dårligt rustede til, hvis ikke man for focus på
 > > fagligheden og ro i klassen.
 > 
 > Bestemt. Men i stedet for at fokusere på antallet af dansktimer, så er det
 > også interessant at se på elevernes motorik. Dårlig motorik er lig dårlig
 > indlæring, kan man dermed øge deres motorik kan man øge deres 
 > indlæringsevne.
 - og bl.a. derfor skal eleverne også have flere timer i idræt.
 > 
 > >I dag er skoleklasser abeburer med
 > > åndssvage, sinker og ballademagere der får frit spil.
 > 
 > Og her må man så kigge på hvilke sanktionsmuligheder lærere har - p.t. er
 > det stort set ingen.
 Lad mig se: Eftersidning, kontakte forældrene via meldebogen, sende
 eleven i OK rum/ned til skoleinspektøren og så har skoleinspektøren den
 mulighed at bortvise eleven.
 -- 
 Three things are certain: Death, taxes and lost data. 
 Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract |  |  | 
             Kim2000 (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  20-02-05 15:58
 | 
 |  | 
 
            >> > finde de sidste 80%. Problemet er at de danske skoleelevers paratviden
 >> > er så ringe at de ikke kan tilegne sig viden selv.
 >>
 >> Hvem siger det?
 >
 > Det er ikke mit problem hvis ikke det er noget du kender til.
 Du fortæller mig at elevernes paratviden er så ringe at de ikke kan tillære 
 sig ny viden, jeg spørger derfor (meget naturligt) hvorfra du ved dette.
 >> > ting man _skal_ lære som f.eks. matematik samt at læse og skrive. I dag
 >> > er de danske elevers kundskaber på de områder væsentligt ringere end i
 >> > 50'erne, de fleste danske studenter kan ikke bestå en realeksamen fra
 >> > 50'erne.
 >>
 >> Hvem siger det?
 >
 > Du kunne jo f.eks. sætte dig ned og læse en de opgaver matmatiske
 > studenter får i dag og dem som reelskoleelever fik i 50'erne, jeg er
 > sikker på du så vil kunne se det.
 >>
 Jeg mener nu nærmere opgaverne er anderledes, jeg tvivler på en 
 realskoleelev anno 50érne ville kunne klare en 10. klasses afgangsprøve 
 særlig godt. Men vi er da for så vidt enige om at mange grundlæggende 
 færdigheder i dag ikke er på plads. I dag mangler man simpelthen terperi, 
 man bliver kun god til division ved at regne mange mange opgaver, i dag 
 regner man nogle og så findes lommeregneren frem.
 Undervisningsplanen tilsigter desværre allerede brug af denne allerede i 3. 
 klasse! At jeg (og mange andre lærere) så helt bevidst bryder den ved at 
 forbyde lommeregner i alle klasser under 7. er så noget helt andet    >>
 >> > Det er spild af tid og penge at lære åndssvage at læse og skrive og
 >> > sinker skal i specialklasser, ellers får de ikke den rette 
 >> > undervisning.
 >>
 >> Spørgsmålet er så om du vil mene det samme hvis da havde et barn der var
 >> "sinke" eller åndssvag.
 >
 > Det ved vi jo allesammen, det kaldet Thomas-syndromet efter Helle Hertz
 > film Thomas-et barn du ikke kan nå. Men fra samfundets side har vi altså
 > et ansver for at forvalte borgernes midler på den bedste måde.
 >>
 Bevares, i hvert fald er det ved en del spild af tid at forsøge at lære dem 
 faglige færdigheder, som de aldrig kommer i nærheden af lære og slet ikke at 
 bruge.
 >>
 >> > hjernerne og det er umuligt at undervise på ét niveau så alle får lige
 >> > meget ud af det.
 >>
 >> Undervisningsdifferentieringen skulle så sikre dette. Problemet lige nu 
 >> er
 >> blot det, at forskellen mellem de dygtigste og de dårligste er så stor at
 >> det ganske rigtigt er en meget svær og til tider umulig opgave
 >
 > Du kan ikke spænde gabet med undervisningesdifferentiering og det *er*
 > en aldeles umulig opgave, ikke bare "til tider"!
 Næh næ, jeg giver dig sådan set ret. Undervisningsdifferentiering kan efter 
 min erfaring kun med held bruges ved elevernes niveau ligger nogenlunde 
 indenfor samme "kategori", altså enten at de alle er ret dårlige eller meget 
 dygtige.
 (...)
 >>
 >> En anden grund er selvfølgelig arbejdsopgaverne, du vil blive overrasket
 >> over hvor meget tid der går med møder, forældresamtaler og alverdens 
 >> andre
 >> udenomsting. Det forslag der kom lige før valget fortalte at læreren nu
 >> skulle til at skrive en personlig rapport til forældrene over deres barns
 >> egenskaber. Jeg har sammenlagt godt 70 elever, hvis jeg blot bruger 15
 >> minutter pr. barn, så taler vi altså om 23 lektioner, som tages fra
 >> undervisningen for at skrive om hvordan barnet klarer sig. Det skal nok
 >> hjælpe!
 >
 > Ville det mon ikke også hjælpe hvis der var ro og  diciplin i klassen?
 >>
 Bestemt, jeg ser egentlig det som den største opgave for skolen, forældre og 
 samfundet generelt. Det kræver blot at alle parter skal tage ansvar, og lige 
 nu kniber det voldsomt for samfundet at turde pålægge forældrene bare et 
 minimum af ansvar, fx at barnet ikke bare kan tage ud af undervisningen 
 fordi man vil i badeland, at barnet skal møde udhvilet, at barnet rent ud 
 sagt skal være undervisningsparat.
 (...)
 >> Bestemt. Men i stedet for at fokusere på antallet af dansktimer, så er 
 >> det
 >> også interessant at se på elevernes motorik. Dårlig motorik er lig dårlig
 >> indlæring, kan man dermed øge deres motorik kan man øge deres
 >> indlæringsevne.
 >
 > - og bl.a. derfor skal eleverne også have flere timer i idræt.
 Enig
 >>
 >> >I dag er skoleklasser abeburer med
 >> > åndssvage, sinker og ballademagere der får frit spil.
 >>
 >> Og her må man så kigge på hvilke sanktionsmuligheder lærere har - p.t. er
 >> det stort set ingen.
 >
 > Lad mig se:
 >Eftersidning
 De skoler jeg har været på har ikke praktiseret dette, og det er blevet 
 gjort klart at det i så fald er lærerens eget ansvar at overvåge dette (!) - 
 ulønnet.
 >, kontakte forældrene via meldebogen
 Virker kun sjældent
 , sende
 > eleven i OK rum
 Så kommer vi omkring tilsynspligten, så gør vi ikke må sende eleverne 
 udenfor opsyn.
 >/ned til skoleinspektøren
 Erfaringsmæssigt fra praktikken havde dette ingen virkning overhovedet, 
 måske har vi bare haft nogle skvat....
 og så har skoleinspektøren den
 > mulighed at bortvise eleven.
 Og så skal det være meget galt.
 mvh
 Kim 
            
             |  |  | 
           Per Rønne (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  28-02-05 14:20
 | 
 |  | Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
 
 > Det er spild af tid og penge at lære åndssvage at læse og skrive
 
 Det mener jeg nu ikke, men derimod er det nok forkert at sende dem i
 almindelig skole - så de hele tiden kan opleve nederlag på nederlag.
 
 Også en åndssvag bør kunne læse så meget, at han ikke farer vild i
 S-togs systemet.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
        Per Rønne (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  28-02-05 11:20
 | 
 |  | Kim Larsen <kl2607x@yahoo.dk> wrote:
 
 > Jeg kan godt huske da Bertel Haarder var i aktion i 80´erne som
 > undervisningsminister med MASSIVE nedskæringer og masser af deraf følgende
 > ballade på skoleområdet. Jeg sidder blot og venter på at svadderhovedet
 > starter den ballade op igen.
 
 Jeg kan også huske Bertel Haarder, som en mand med massive faglige
 nedskæringer overalt i folkeskolen.
 
 I folkeskolen afskaffedes muligheden for deling i 8.-10. klasse, en af
 grundene til det faglige niveautab. Det er da i realiteten heller ikke
 muligt for en lærer at undervise en klasse elever på vildt forskellige
 faglige niveauer.
 
 I gymnasieskolen afskaffedes grengymnasiet, og dermed forhindredes det
 tætte faglige samarbejde mellem fag som matematik og fysik på mat-fys
 grenen.
 
 Og universitetsuddannelserne skulle partout reduceres til kun fem år,
 uanset hvilket fag der var tale om {dog undtaget lægeuddannelsen},
 hvilket nødvendiggjorde sidefagssupplering til fremtidige
 gymnasielærere.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
         Arne H.Wilstrup (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  28-02-05 21:39
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gsov20.v31aqz18gqj7kN%spam@husumtoften.invalid...
 > > I folkeskolen afskaffedes muligheden for deling i 8.-10. klasse, en af
 > grundene til det faglige niveautab. Det er da i realiteten heller ikke
 > muligt for en lærer at undervise en klasse elever på vildt forskellige
 > faglige niveauer.
 
 Den blev da først afskaffet med skoleloven af 1993 og man kan stadig lave
 holddeling, dog ikke som en permanent forteelse.
 Og naturligvis er det mujligt at undervise en klasse elever på forskellige
 niveauer  - det gør jeg såmænd dagligt - men det er klart at hvordan det kan
 tilrettelægges afhænger af mange faktorer- herunder klassens sammensætning.
 >
 > I gymnasieskolen afskaffedes grengymnasiet, og dermed forhindredes det
 > tætte faglige samarbejde mellem fag som matematik og fysik på mat-fys
 > grenen.
 
 ??? Der er da stadig grendeling i gymnasiet - bortset fra det ene
 introduktionshalvår, så er der stadig en "mild" grendeling tilbage, så
 forklar nærmere.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
          Per Rønne (01-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  01-03-05 01:50
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gsov20.v31aqz18gqj7kN%spam@husumtoften.invalid...
 > > I folkeskolen afskaffedes muligheden for deling i 8.-10. klasse, en af
 > > grundene til det faglige niveautab. Det er da i realiteten heller ikke
 > > muligt for en lærer at undervise en klasse elever på vildt forskellige
 > > faglige niveauer.
 
 > Den blev da først afskaffet med skoleloven af 1993 og man kan stadig lave
 > holddeling, dog ikke som en permanent forteelse.
 
 Den blev afskaffet af Bertel Haarder, men som nævnt andetsteds så kan
 love godt først træde i kraft efter at de er vedtaget.
 
 > Og naturligvis er det mujligt at undervise en klasse elever på forskellige
 > niveauer  - det gør jeg såmænd dagligt - men det er klart at hvordan det kan
 > tilrettelægges afhænger af mange faktorer- herunder klassens sammensætning.
 
 Med de voldsomme niveauforskelle, jeg har oplevet, så kan jeg ikke se
 muligheden. Ej heller oplever jeg at de elever jeg får i gymnasieskolen,
 har fået den matematikundervisning, de har evnerne til og har brug for -
 men det er jo så også en matematikundervisning der ikke kræves i den
 udelte skole, men var en selvfølgelighed i den gamle delte. Matematisk
 bevisførelse som giver det nødvendige, høje matematiske
 abstraktionsniveau.
 
 > > I gymnasieskolen afskaffedes grengymnasiet, og dermed forhindredes det
 > > tætte faglige samarbejde mellem fag som matematik og fysik på mat-fys
 > > grenen.
 
 > ??? Der er da stadig grendeling i gymnasiet - bortset fra det ene
 > introduktionshalvår, så er der stadig en "mild" grendeling tilbage, så
 > forklar nærmere.
 
 Nej, grendelingen afskaffedes af Bertel Haarder, og kun liniedelingen
 bibeholdtes. I grengymnasiet deltes eleverne fra starten i matematikere
 og sproglige, og ved afslutningen af valgtes gren. Det drejede sig om:
 
 Matematikere: mat-fys, mat-nat, mat-samf.
 Sproglige   : nysproglig, samfundssproglig, klassisk sproglig.
 
 Med den nye gymnasiereform indføres så et introhalvår, og forskellige
 »studieretninger«. Derudover erstattes en bunke faglighed med
 tværfaglighed.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
           Arne H.Wilstrup (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  02-03-05 00:34
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gspyz6.121jx7e14jg8qzN%spam@husumtoften.invalid...
 >> Den blev da først afskaffet med skoleloven af 1993 og man kan stadig
 lave
 >> holddeling, dog ikke som en permanent forteelse.
 >
 > Den blev afskaffet af Bertel Haarder, men som nævnt andetsteds så kan
 > love godt først træde i kraft efter at de er vedtaget.
 
 Forkert - skoleloven af 1993 blev til via et flertal af folketingets
 partier, herunder Venstre, Socialdemokraterne - etc. Så at Haarder
 afskaffede delingen er ikke korrekt.
 >
 > Med de voldsomme niveauforskelle, jeg har oplevet, så kan jeg ikke se
 > muligheden. Ej heller oplever jeg at de elever jeg får i gymnasieskolen,
 > har fået den matematikundervisning, de har evnerne til og har brug for -
 
 Igen det rene sludder - kravene til at komme i gymnasiet er følgende:
 
 1. eleven skal være erklæret egnet fra grundskolen
 2. eleven skal gennemføre afgangsprøven fra 9.klasse (FSA) -
 
 Alle andre elever kan kun optages hvis rektor bestemmer det - evt. via en
 prøve - som regel i matematik og dansk.
 
 Hvis du mener at niveauet er for lavt, så må du bede politikerne om enten at
 sænke kravene i gymnasiet eller også acceptere at du som matematiklærer skal
 arbejde med det materiale du får, og så erkende at sådan ser verden ud.
 
 Skolerne skal ikke matche gymnasiekravene, men undervise efter læseplanerne
 og eksaminere eleverne - det sker via ekstern censur. Klarer de prøverne
 tilfredsstillende så har de det niveau, man forlanger for at komme i
 gymnasiet. Det kan ikke nytte noget at du har dine egne opfattelser af hvad
 niveauet skal være - det fremgår af lovgivningen på området, og nu har man
 altså bestemt at niveauet skal være på 9.klasse-niveauet i 1. g som start -
 og så er det tilstrækkeligt.
 
 > men det er jo så også en matematikundervisning der ikke kræves i den
 > udelte skole, men var en selvfølgelighed i den gamle delte. Matematisk
 > bevisførelse som giver det nødvendige, høje matematiske
 > abstraktionsniveau.
 
 Man har blot ændret kravene fordi man ikke mener at det er relevant længere
 at  undervise som man gjorde for ca. 30 år siden. Det begræder du så - men
 det er fuldkommen ligegyldigt. Kravene er nu som de er - og om du mener at
 det er på et ringere niveau eller ej, er ikke noget, du afgør, men det
 politiske system og deres eksperter og rådgivere. De lærer måske ikke så
 meget bevisførelse i nogen bestemt del af matematikken, men så er kravene
 anderledes på andre områder. Fx forlangte man dengang ikke at eleverne
 skulle kunne kende til computere,og i dag vil du næppe finde belæg for at
 eleverne i folkeskolen skal lære at programmere i Basic m.h.p. at bruge det
 til noget fornuftigt i relation til at kunne betjene en computer.
 
 
 >> > I gymnasieskolen afskaffedes grengymnasiet, og dermed forhindredes det
 >> > tætte faglige samarbejde mellem fag som matematik og fysik på mat-fys
 >> > grenen.
 >
 >> ??? Der er da stadig grendeling i gymnasiet - bortset fra det ene
 >> introduktionshalvår, så er der stadig en "mild" grendeling tilbage, så
 >> forklar nærmere.
 >
 > Nej, grendelingen afskaffedes af Bertel Haarder, og kun liniedelingen
 > bibeholdtes. I grengymnasiet deltes eleverne fra starten i matematikere
 > og sproglige, og ved afslutningen af valgtes gren. Det drejede sig om:
 >
 > Matematikere: mat-fys, mat-nat, mat-samf.
 > Sproglige   : nysproglig, samfundssproglig, klassisk sproglig.
 >
 > Med den nye gymnasiereform indføres så et introhalvår, og forskellige
 > »studieretninger«. Derudover erstattes en bunke faglighed med
 > tværfaglighed.
 
 Faglighed er ikke en modsætning til tværfaglighed. Det lyder som om du er
 godt gammeldags konservativ og vil have at tingene skal være som de var og
 blive hvad de er. Men tiden er løbet fra den slags - du bliver nødt til at
 forsøge at holde trit med virkeligheden.
 Gymnasiereformen træder i kraft for de elever der starter i august 2005.
 Efter reformen består undervisningen af et grundforløb på ½ år og et
 efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år. Liniedelingen fra det gamle
 gymnasium er ophævet, så der ikke længere skelnes mellem sproglige og
 matematikere. Alle elever har således det samme grundforløb.
 Derefter er der studieretninger - det kan man så kalde for grendeling eller
 blot bibeholde studieretningsbegrebet - det er af mindre betydning. Det, der
 betyder noget er hvad indholdet er.
 En studentereksamen består af fag på forskellige niveauer, som kaldes
 henholdsvis C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste. Alle elever skal have
 mindst 4 A-niveau-, normalt 3 B-niveau- og 7 C-niveau-fag.
 
 Jeg kan ikke se, hvor du finder niveausænkningen her - der kan sagtens lave
 omsætningsberegninger mellem det gamle og det nye gymnasium - men jeg er
 ikke så sikker på at det altid vil falde ud til det gamle gymansiums fordel.
 
 --
 
 ahw
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
            T. Liljeberg (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : T. Liljeberg
 | 
 Dato :  02-03-05 00:52
 | 
 |  | On Wed, 2 Mar 2005 00:34:06 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 >Man har blot ændret kravene fordi man ikke mener at det er relevant længere
 >at  undervise som man gjorde for ca. 30 år siden. Det begræder du så - men
 >det er fuldkommen ligegyldigt. Kravene er nu som de er - og om du mener at
 >det er på et ringere niveau eller ej, er ikke noget, du afgør, men det
 >politiske system og deres eksperter og rådgivere.
 
 Per udtaler sig faktisk ikke om, hvorvidt eleverne lever op til
 kravene, men derimod, at kravene er for lave. Og det er da både
 rimeligt og relevant i en politisk debat, som jeg formoder I er midt
 i.
 Og du har ret, det er det politiske system, der i sidste ende afgør
 den slags. Som vælger og deltager i den demokratiske process har Pers
 meninger og synspunkter klart betydning. Det er da kun forståeligt,
 hvis Per begræder og kritiserer det dramatiske fald i niveau.
 
 --
 Government at its best is a necessary evil,
 and at its worst, an intolerable one.
 - Thomas Paine
 
 
 |  |  | 
             Per Rønne (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  02-03-05 11:09
 | 
 |  | T. Liljeberg <tl_dp@adelphia.net> wrote:
 
 > On Wed, 2 Mar 2005 00:34:06 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 > <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 > >Man har blot ændret kravene fordi man ikke mener at det er relevant længere
 > >at  undervise som man gjorde for ca. 30 år siden. Det begræder du så - men
 > >det er fuldkommen ligegyldigt. Kravene er nu som de er - og om du mener at
 > >det er på et ringere niveau eller ej, er ikke noget, du afgør, men det
 > >politiske system og deres eksperter og rådgivere.
 >
 > Per udtaler sig faktisk ikke om, hvorvidt eleverne lever op til
 > kravene, men derimod, at kravene er for lave. Og det er da både
 > rimeligt og relevant i en politisk debat, som jeg formoder I er midt
 > i.
 > Og du har ret, det er det politiske system, der i sidste ende afgør
 > den slags. Som vælger og deltager i den demokratiske process har Pers
 > meninger og synspunkter klart betydning. Det er da kun forståeligt,
 > hvis Per begræder og kritiserer det dramatiske fald i niveau.
 
 Og du har fuldstændig ret i hvad du skriver. Derudover kan jeg tilføje,
 at jeg som datalogilærer oplever at elevernes matematiske basis, deres
 matematiske modenhed eller abstraktionsniveau, i dag er så lav at det
 ikke længere er muligt at bruge standardopgaver, der blev brugt for bare
 10 år siden til løkker, som:
 
 Givet talfølgen a, hvor a[n] = 2a[n-1] + 3a[n-2], beregn og udskriv de
 første 100 tal i talfølgende, for a[0] = 3 og a[1] = 5.
 ===
 
 Noget sådant er alt for abstrakt for dagens matematiske elev, 2. eller
 3. gymnasieklasse. Og løkker er /helt/ elementære. Faktisk skal de i
 programmering lære objektorienteret programmering, hvilket fordrer en
 forståelse af klassebegrebet med super- og subklasser. Algebra er i
 øvrigt forlængst fjernet fra 3g's pensum, da indgangsniveauet i 1g i dag
 er på et niveau, der fordrer at man begynder undervisningen med
 matematik svarende til hvad vi andre havde i 6. klasse bogligt
 {tidligere tiders 1. mellem}, som:
 
 ka + kb - kc = k(a + b - c).
 
 Og jeg mener ikke at det er elevernes intelligens der fejler noget. Mine
 erfaringer fra et år som lærervikar i folkeskolen tilsiger mig
 derudover, at der er masser af børn der ikke får de intellektuelle
 udfordringer de kan klare, og har brug for, og det gælder også i fag som
 matematik. Samt at det reelt ikke er muligt for lærerne at give dem det,
 inden for enhedsskolens rammer. Og det er vel at mærke ikke disciplinen
 der sætter grænserne her. Så det er altså hverkan lærere eller skole man
 skal skyde på her, men derimod politikerne på Christiansborg, og ikke
 mindst den længst siddende undervisningsminister i nyere tid: Bertel
 Haarder. Det var ham der for nogle år siden på Venstres landsmøde
 skældte ud på lærerne for ikke at lære børnene nok ...
 
 Men med den nyeste folkeskolelov, som er gennemført i et forlig mellem
 regeringen og DF, og som Socialdemokratiet derefter tilsluttede sig, er
 der for første gang i 50 år gennemført en lov som ikke alene ikke
 betyder forringelser, men endda voldsomme forbedringer. Det er nu muligt
 at niveaudele eleverne i op til halvdelen af tiden, svarende til at de
 på en tresporet skole i halvdelen af tiden undervises i de almindelige
 stamklasser, og i den anden halvdel i niveaudelte hold, som vil giver
 upper, middle og lower set. På den måde vil eleverne i eksempelvis upper
 set kunne få det ekstra matematik de mangler i forhold til hvad de burde
 have haft ved ingangen til gymnasieskolen, samtidig med at eleverne i
 lower set fortsætter med at træne i det stof, den samlede stamklasse er
 i gang med, men som de i upper {og delvis middle} set forlængst har
 forstået.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
              Croc® (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  02-03-05 13:39
 | 
 |  | On Wed, 2 Mar 2005 11:08:48 +0100, spam@husumtoften.invalid (Per
 Rønne) wrote:
 
 >Og du har fuldstændig ret i hvad du skriver. Derudover kan jeg tilføje,
 >at jeg som datalogilærer oplever at elevernes matematiske basis, deres
 >matematiske modenhed eller abstraktionsniveau, i dag er så lav at det
 >ikke længere er muligt at bruge standardopgaver, der blev brugt for bare
 >10 år siden til løkker, som:
 
 Snip eksempler-------------
 
 Jeg undrer mig en smule over hvorvidt det er børnene der er blevet
 dummere, eller om lærerne er blevet dårligere. Hvad er dit eget bud?
 
 Regards Croc®
 
 
 |  |  | 
               Kim2000 (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  02-03-05 14:25
 | 
 |  | 
 
            >
 > Jeg undrer mig en smule over hvorvidt det er børnene der er blevet
 > dummere, eller om lærerne er blevet dårligere. Hvad er dit eget bud?
 >
 Det er naturligvis en lidt firkantet måde du stiller det op på der   , men 
 det går jeg udfra du er klar over.
 Hverken elever eller lærere er blevet dummere eller dårligere som sådan, til 
 gengæld må man nok stille sig op og spørge om matematikundervisningen, 
 jævnfør bekendtgørelse, er god nok. Ligninger stifter de først bekendtskab 
 med i femte klasse, og bevisførelse er slet ikke en del af folkeskolens 
 "pensum". For alle der læser humanistiske fag er dette ikke et tab, men når 
 man sidder på en matematisk uddannelse så er det klart et problem at man 
 mangler det abstraktionsniveau. Mange er fx ikke sikker i brøkreglerne, helt 
 simple ting som division af brøker kan give store problemer. Og matematik 
 med bogstaver bliver hurtigt et problem i sig selv.
 Det er imidlertid også klart at når dette abstraktionsniveau er lavt, så 
 påvirker det de elever der forlader skolen og dermed også de elever der 
 bliver til seminariestuderende og tilslut lærere. Der er da næppe nogen 
 tvivl om at en matematiklærer i 50´erne har et væsentlig højere 
 abstraktionsniveau end min årgang af lærere - det vil - uanset om man kan 
 lide det eller ej - formentlig smitte af på undervisningen i et eller andet 
 omfang.
 Her kan jeg sagtens følge Per Rønnes tanker om at opdele eleverne i 
 folkeskolen, sidste sommer overtog jeg en 9.klasse i matematik, her var der 
 en gruppe der knap kunne de fire regnearter, der var en meget lille gruppe 
 der røvkedede sig og så var der en stor gruppe der havde nogenlunde fat i 
 lidt af det hele. Man burde nok have splittet klasserne i op i a-b og c hold 
 i matematik, fysik og dansk for niveauforskellene var så forskellige at 
 undervisning der tilgodeså alle var nærmest umuligt.
 Mit bud vil derfor lyde på at man får beviserne tilbage i folkeskolen, og 
 som en naturlig konsekvens må man også tale om niveaudeling af eleverne fra 
 fx 6-7. klasse, for ikke alle har de samme evner.
 mvh
 Kim 
            
             |  |  | 
                Croc® (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  02-03-05 16:26
 | 
 |  | 
 
            On Wed, 2 Mar 2005 14:24:50 +0100, "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk>
 wrote:
 >>
 >> Jeg undrer mig en smule over hvorvidt det er børnene der er blevet
 >> dummere, eller om lærerne er blevet dårligere. Hvad er dit eget bud?
 >>
 >
 >Det er naturligvis en lidt firkantet måde du stiller det op på der   , men 
 >det går jeg udfra du er klar over.
 Det var helt tilsigtet, da problemet kan koges ned til de to
 muligheder. Jeg er udmærket klar over de skader diverse folkeskolelove
 har udrettet, men det er i sidste instans stadig elever og lærere det
 drejer sig om.
 >
 >Hverken elever eller lærere er blevet dummere eller dårligere som sådan, til 
 >gengæld må man nok stille sig op og spørge om matematikundervisningen, 
 >jævnfør bekendtgørelse, er god nok. Ligninger stifter de først bekendtskab 
 >med i femte klasse, og bevisførelse er slet ikke en del af folkeskolens 
 >"pensum". For alle der læser humanistiske fag er dette ikke et tab, men når 
 >man sidder på en matematisk uddannelse så er det klart et problem at man 
 >mangler det abstraktionsniveau. Mange er fx ikke sikker i brøkreglerne, helt 
 >simple ting som division af brøker kan give store problemer. Og matematik 
 >med bogstaver bliver hurtigt et problem i sig selv.
 Jeg tror næppe du skal affeje værdien af matematik selv for
 humanister, mange af dem vil nok få brug for statisik vil jeg tro.
 >
 >Det er imidlertid også klart at når dette abstraktionsniveau er lavt, så 
 >påvirker det de elever der forlader skolen og dermed også de elever der 
 >bliver til seminariestuderende og tilslut lærere. Der er da næppe nogen 
 >tvivl om at en matematiklærer i 50´erne har et væsentlig højere 
 >abstraktionsniveau end min årgang af lærere - det vil - uanset om man kan 
 >lide det eller ej - formentlig smitte af på undervisningen i et eller andet 
 >omfang.
 >
 >Her kan jeg sagtens følge Per Rønnes tanker om at opdele eleverne i 
 >folkeskolen, sidste sommer overtog jeg en 9.klasse i matematik, her var der 
 >en gruppe der knap kunne de fire regnearter, der var en meget lille gruppe 
 >der røvkedede sig og så var der en stor gruppe der havde nogenlunde fat i 
 >lidt af det hele. Man burde nok have splittet klasserne i op i a-b og c hold 
 >i matematik, fysik og dansk for niveauforskellene var så forskellige at 
 >undervisning der tilgodeså alle var nærmest umuligt.
 Opdelingen er jeg tilhænger af, men som du opstiller det vil det kun
 forstærke problemet. Indirekte betyder det at der "kun" skal satses på
 de elever der på dette sene tidspunkt har et matematisk beredskab, men
 man bør vel ikke lade resten sejle sin egen sø.
 Jeg er selv fra tiden med realklasser, og de burde aldrig have været
 afskaffet, da der uomtvisteligt er niveauforskel på børns evner, men
 skal dagens problemer løses, bør der sættes ind med en stærkere
 undervisning i de vidensbaserede fag.
 Jeg er tilhænger af at skolen i dag gør alt for at skabe kritiske og
 selvtænkende individer, men grundfagene som dansk og matematik skal
 pinedød opprioriteres.
 >
 >Mit bud vil derfor lyde på at man får beviserne tilbage i folkeskolen, og 
 >som en naturlig konsekvens må man også tale om niveaudeling af eleverne fra 
 >fx 6-7. klasse, for ikke alle har de samme evner.
 >
 Jeg tror også vi skal måle på lærerne, da problemerne ikke alene kan
 hidføres til børnene, og deres indlæring er vigtigere end lærerens
 faste beskæftigelse.
 Regards Croc®
            
             |  |  | 
                 Arne H.Wilstrup (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  02-03-05 17:57
 | 
 |  | 
 "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:31mb21l2ik3nsu04js1jfpdb13et8cfctp@4ax.com...
   > Opdelingen er jeg tilhænger af,
 hvorfor dog det? har du noget som helst bevis for at det er bedre? har du 
 noget som helst bevis for at det giver bedre resultater? har du noget som 
 helst bevis for at man kan dele børn op via det tilfældighedernes valg, som 
 skete da vi havde niveaudeling?
 hvordan vil du sikre dig at elever, der i påkommende tilfælde blev vurderet 
 som dummere end de øvrige, kunne blive klogere? eller indgår det slet ikke i 
 dine overvejelser at man blev stigmatiseret i gamle dage med realafdelingen 
 og de ikke-boglige linier?
 Så igen: hvorfor går du ind for deling, når du ikke en gang har noget bud på 
 hvordan man overhovedet skulle kunne foretage en sådan deling, der reelt 
 sikrede at børn kunne udvikle sig fagligt, intellektuelt, evnemæssigt? Eller 
 er du også en af dem, der nøjes med at betragte æbletræet på dets aktuelle 
 æbler fremfor at vurdere de æbler det faktisk kunne komme til at bære?
  > Jeg er selv fra tiden med realklasser, og de burde aldrig have været
 > afskaffet, da der uomtvisteligt er niveauforskel på børns evner,
 Realklasserne delte ikke eleverne efter evner. Børns evner består nemlig 
 ikke blot af to slags: boglige eller ikke boglige - men af et mangfold af 
 evner, hvoraf de kan udvikle sig. Realklassebørnene deltes efter 
 forældreønsker og deres indflydelse. Jeg oplevede at selv rimelig "dumme" 
 børn fik lov til at gå i realen fordi deres forældre insisterede på det, 
 medens andre, der kunne have udviklet sig, aldrig fik chancen.
 Vurderingen blev ikke taget via psykologiske tests, men alene ud fra 
 lærernes vurderinger - ofte ud fra om eleverne var veltilpassede eller det 
 modsatte. "Rebellerne" blev sendt i 8-10.klasserne - medens de høflige og 
 velafrettede som oftest endte i realafdelingen, især hvis deres forældre var 
 noget ved musikken.
 Naturligvis kom der også andre ind i realafdelingen uden den slags, men det 
 var fordi de var tydeligt begavede - jeg fx.   , men de var ikke glade for 
 det, lærerne - og da jeg sluttede realeksamen med 13 i engelsk, brokkede 
 rektor sig gevaldigt, for det var ikke hans opfattelse at jeg var det værd - 
 sådan havde han ikke opfattet mine evner (censuren var fremmed, og begge 
 lærerne var enige) - så jeg giver ikke en pind for den med niveaudelingen. 
 Jeg var en "rebel" og der blev klaget et par gange over at jeg ikke 
 accepterede hvad de kaldte "realafdelingens alsidighed", selvom mine 
 eksamenskarakterer lå væsentligt højere end mine årskarakterer.
  > Jeg er tilhænger af at skolen i dag gør alt for at skabe kritiske og
 > selvtænkende individer, men grundfagene som dansk og matematik skal
 > pinedød opprioriteres.
 Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere 
 musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 >>
  > Jeg tror også vi skal måle på lærerne, da problemerne ikke alene kan
 > hidføres til børnene, og deres indlæring er vigtigere end lærerens
 > faste beskæftigelse.
 Du vil ikke kunne "måle" på lærerne - det vil være en umulig opgave , og det 
 er ikke sådan at lærerne kan gøres ansvarlige for at eleverne lærer noget - 
 eleverne har ansvaret for egen læring. Men man kan sagtens sikre at 
 kvaliteten af undervisningen bliver høj som den allerede er, nemlig at 
 tilføre flere ressourcer til skolerne i form af ordentlige klasselokaler, 
 mere tidssvarende bøger, bedre muligheder for to-lærer-ordninger og bedre 
 efteruddannelse til lærerne.
 Det med at piske lærerne som man forsøgte at gøre i England -og som man nu 
 er på vej væk fra igen -giver ikke bedre børn. Alt kan ikke måles og vejes.
 Hvordan vil du dog kunne måle og veje en læres undervisning, hvis han fx 
 underviser børn,  hvoraf 10 procent er ordblinde? Hvordan vil du dog kunne 
 afgøre om en lærer er en god underviser, hvis klassen består af en samling 
 snotforkælede enebørn, hvor forældrene aldrig sætter nogen grænser for deres 
 opførsel og hvor de ikke er vant til at tage hensyn til andre end sig selv`?
 Hvordan vil du egentlig bære dig ad med i praksis at undersøge lærernes 
 faglighed?
 Næ, den med pisk skaber mere mistillid end  det modsatte og det skaber ikke 
 bedre lærere, men kun mere frygtsomme lærere.
 Det bør bygge på tillid og respekt, ikke på mistillid og dispekt. Det første 
 får folk til at blomstre, det sidste får folk til at blive forkrampede og 
 selvudslettende individer - ikke just noget at bygge en god undervisning op 
 på.
 --
 ahw 
            
             |  |  | 
                  Croc® (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  02-03-05 18:57
 | 
 |  | 
 
            On Wed, 2 Mar 2005 17:57:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 >  > Opdelingen er jeg tilhænger af,
 >
 >hvorfor dog det? har du noget som helst bevis for at det er bedre? har du 
 >noget som helst bevis for at det giver bedre resultater? har du noget som 
 >helst bevis for at man kan dele børn op via det tilfældighedernes valg, som 
 >skete da vi havde niveaudeling?
 Grunden til at jeg er sikker på det kan give bedre resultater, er
 fordi undervisningen kan indrettes efter elevernes niveau. Jeg ved
 godt at loven i dag siger at der skal være
 undervisningsdifferentiering, men faktum er at det ikke fungerer,
 enten pga. lærerens uvilje eller også af mangel på materialer/tid.
 >hvordan vil du sikre dig at elever, der i påkommende tilfælde blev vurderet 
 >som dummere end de øvrige, kunne blive klogere? eller indgår det slet ikke i 
 >dine overvejelser at man blev stigmatiseret i gamle dage med realafdelingen 
 >og de ikke-boglige linier?
 Vi kan vedblive med at bilde os ind at alle børn er lige, men selv i
 en udelt skole er ungerne sgu' ikke et sekund i tvivl om at Hans er
 dygtig og Kurt er mindre dygtig, det laver alverdens udelte
 skoleklasser ikke om på.
 >
 >Så igen: hvorfor går du ind for deling, når du ikke en gang har noget bud på 
 >hvordan man overhovedet skulle kunne foretage en sådan deling, der reelt 
 >sikrede at børn kunne udvikle sig fagligt, intellektuelt, evnemæssigt? Eller 
 >er du også en af dem, der nøjes med at betragte æbletræet på dets aktuelle 
 >æbler fremfor at vurdere de æbler det faktisk kunne komme til at bære?
 Hvor hulen har jeg påstået ikke at have et bud på hvordan deling
 foretages? Der er altså forskel på hvad du mener jeg har, og hvad jeg
 reelt har skrevet om.
 Det skal ikke være den enkelte lærer der foretager opdelingen, det
 skal gøres vha. standpunktsprøver.
 >
 > > Jeg er selv fra tiden med realklasser, og de burde aldrig have været
 >> afskaffet, da der uomtvisteligt er niveauforskel på børns evner,
 >
 >Realklasserne delte ikke eleverne efter evner. Børns evner består nemlig 
 >ikke blot af to slags: boglige eller ikke boglige - men af et mangfold af 
 >evner, hvoraf de kan udvikle sig. Realklassebørnene deltes efter 
 >forældreønsker og deres indflydelse. Jeg oplevede at selv rimelig "dumme" 
 >børn fik lov til at gå i realen fordi deres forældre insisterede på det, 
 >medens andre, der kunne have udviklet sig, aldrig fik chancen.
 >Vurderingen blev ikke taget via psykologiske tests, men alene ud fra 
 >lærernes vurderinger - ofte ud fra om eleverne var veltilpassede eller det 
 >modsatte. "Rebellerne" blev sendt i 8-10.klasserne - medens de høflige og 
 >velafrettede som oftest endte i realafdelingen, især hvis deres forældre var 
 >noget ved musikken.
 Jeg husker det glimrende, og det er ganske korrekt at der havnede
 elever i de forskellige afsnit, hvor de retteligt burde have været
 placeret i de modsatte, men det var nu mere undtagelsen end reglen.
 >
 >Naturligvis kom der også andre ind i realafdelingen uden den slags, men det 
 >var fordi de var tydeligt begavede - jeg fx.   , men de var ikke glade for 
 >det, lærerne - og da jeg sluttede realeksamen med 13 i engelsk, brokkede 
 >rektor sig gevaldigt, for det var ikke hans opfattelse at jeg var det værd - 
 >sådan havde han ikke opfattet mine evner (censuren var fremmed, og begge 
 >lærerne var enige) - så jeg giver ikke en pind for den med niveaudelingen. 
 >Jeg var en "rebel" og der blev klaget et par gange over at jeg ikke 
 >accepterede hvad de kaldte "realafdelingens alsidighed", selvom mine 
 >eksamenskarakterer lå væsentligt højere end mine årskarakterer.
 Jeg elskede også eksamineringerne af samme grund, der kunne man ikke
 straffes personligt af en lærer.    >
 >
 > > Jeg er tilhænger af at skolen i dag gør alt for at skabe kritiske og
 >> selvtænkende individer, men grundfagene som dansk og matematik skal
 >> pinedød opprioriteres.
 >
 >Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere 
 >musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 Det bliver vi to aldrig enige om, men sådan er verden jo også.
 >>>
 > > Jeg tror også vi skal måle på lærerne, da problemerne ikke alene kan
 >> hidføres til børnene, og deres indlæring er vigtigere end lærerens
 >> faste beskæftigelse.
 >
 >Du vil ikke kunne "måle" på lærerne - det vil være en umulig opgave , og det 
 >er ikke sådan at lærerne kan gøres ansvarlige for at eleverne lærer noget - 
 >eleverne har ansvaret for egen læring. Men man kan sagtens sikre at 
 >kvaliteten af undervisningen bliver høj som den allerede er, nemlig at 
 >tilføre flere ressourcer til skolerne i form af ordentlige klasselokaler, 
 >mere tidssvarende bøger, bedre muligheder for to-lærer-ordninger og bedre 
 >efteruddannelse til lærerne.
 Selvfølgelig kan man måle på lærerne. Når du tænker tilbage på din
 skoletid tror jeg, hvis du ellers vil være ærlig, at du har en rimelig
 god ide om hvilke lærere der var deres penge værd, og hvilke der
 aldrig burde have lov til at undervise.
 >
 >Det med at piske lærerne som man forsøgte at gøre i England -og som man nu 
 >er på vej væk fra igen -giver ikke bedre børn. Alt kan ikke måles og vejes.
 >Hvordan vil du dog kunne måle og veje en læres undervisning, hvis han fx 
 >underviser børn,  hvoraf 10 procent er ordblinde? Hvordan vil du dog kunne 
 >afgøre om en lærer er en god underviser, hvis klassen består af en samling 
 >snotforkælede enebørn, hvor forældrene aldrig sætter nogen grænser for deres 
 >opførsel og hvor de ikke er vant til at tage hensyn til andre end sig selv`?
 Hvordan en klasse opfører sig hænger uhjælpeligt sammen med den lærer
 der underviser dem.
 >
 >Hvordan vil du egentlig bære dig ad med i praksis at undersøge lærernes 
 >faglighed?
 >Næ, den med pisk skaber mere mistillid end  det modsatte og det skaber ikke 
 >bedre lærere, men kun mere frygtsomme lærere.
 Der skal såmænd bare opstilles nogle kriterier der kan måles på, samt
 hvorvidt denne lærer fungerer socialt med sine klasser. De der falder
 for dette skal afskediges nøjagtigt som de ville blive hvis det var i
 det private erhvervsliv.
 >
 >Det bør bygge på tillid og respekt, ikke på mistillid og dispekt. Det første 
 >får folk til at blomstre, det sidste får folk til at blive forkrampede og 
 >selvudslettende individer - ikke just noget at bygge en god undervisning op 
 >på.
 Det er vi ikke uenige i, men tillid og respekt forhindrer ingenlunde
 at der forlanges resultater.
 Regards Croc®
            
             |  |  | 
                   Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 18:13
 | 
 |  | 
 "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:cjub219n973muo5jtl4blfu6hsnpha497g@4ax.com...
 > On Wed, 2 Mar 2005 17:57:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 > <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 >>
 >>  > Opdelingen er jeg tilhænger af,
 >>
 >>hvorfor dog det? har du noget som helst bevis for at det er bedre? har du
 >>noget som helst bevis for at det giver bedre resultater? har du noget som
 >>helst bevis for at man kan dele børn op via det tilfældighedernes valg, 
 >>som
 >>skete da vi havde niveaudeling?
 >
 > Grunden til at jeg er sikker på det kan give bedre resultater, er
 > fordi undervisningen kan indrettes efter elevernes niveau.
 Vi har haft niveaudeling i folkeskolen, og den gav IKKE bedre resultater. 
 Der blev gennemført en undersøgelse mellem niveaudelte skoler og 
 ikke-niveaudelte skoler for en lang række år siden, og den viste INGEN 
 forskel til fordel for den niveaudelte undervisning, så den holder altså 
 ikke. Det er en kendsgerning. Jeg har undervist under begge systemer, og jeg 
 må sige at jeg langt hellere foretrækker den ikke-niveaudelte, selvom den 
 naturligvis også kan være problematisk indimellem.
 Jeg ved
 > godt at loven i dag siger at der skal være
 > undervisningsdifferentiering, men faktum er at det ikke fungerer,
 > enten pga. lærerens uvilje eller også af mangel på materialer/tid.
 Det fungerede ikke spor bedre i den niveaudelte undervisning.
 >
 >>hvordan vil du sikre dig at elever, der i påkommende tilfælde blev 
 >>vurderet
 >>som dummere end de øvrige, kunne blive klogere? eller indgår det slet ikke 
 >>i
 >>dine overvejelser at man blev stigmatiseret i gamle dage med 
 >>realafdelingen
 >>og de ikke-boglige linier?
 >
 > Vi kan vedblive med at bilde os ind at alle børn er lige, men selv i
 > en udelt skole er ungerne sgu' ikke et sekund i tvivl om at Hans er
 > dygtig og Kurt er mindre dygtig, det laver alverdens udelte
 > skoleklasser ikke om på.
 Det har intet med sagen at gøre - jeg har aldrig ment og det ligger der 
 heller ikke i kortene at børnene er lige, men jeg er fortaler for at de skal 
 have lige muligheder. Og at undervisningsdifferentieringen ikke altid virker 
 skyldes den manglende efteruddannelse af lærerne - det er det, der er 
 ankepunktet her.
 >
  > Hvor hulen har jeg påstået ikke at have et bud på hvordan deling
 > foretages? Der er altså forskel på hvad du mener jeg har, og hvad jeg
 > reelt har skrevet om.
 Jég har i så fald aldrig set noget fra din hånd, der giver udtryk for noget 
 af den slags, men du er da velkommen til at komme med dine hovedpunkter.
 > Det skal ikke være den enkelte lærer der foretager opdelingen, det
 > skal gøres vha. standpunktsprøver.
 Standpunktsprøver er ikke noget, der viser noget som helst om elevernes 
 evner - men giver kun et øjebliksbillede af hvor god en elev er er at gå til 
 prøver. Standpunktsprøver er i øvrigt med i den undersøgelse, jeg taler om, 
 hvor det viste sig at elever, der gik i en udelt skole faktisk havde bedre 
 karakterer ved afgangsprøverne end de elever, der var delt -også selvom man 
 sammenlignede dem med "udvidet niveau".
 >>
 >> > Jeg er selv fra tiden med realklasser, og de burde aldrig have været
 >>> afskaffet, da der uomtvisteligt er niveauforskel på børns evner,
 >>
 >>Realklasserne delte ikke eleverne efter evner. Børns evner består nemlig
 >>ikke blot af to slags: boglige eller ikke boglige - men af et mangfold af
 >>evner, hvoraf de kan udvikle sig. Realklassebørnene deltes efter
 >>forældreønsker og deres indflydelse. Jeg oplevede at selv rimelig "dumme"
 >>børn fik lov til at gå i realen fordi deres forældre insisterede på det,
 >>medens andre, der kunne have udviklet sig, aldrig fik chancen.
 >>Vurderingen blev ikke taget via psykologiske tests, men alene ud fra
 >>lærernes vurderinger - ofte ud fra om eleverne var veltilpassede eller det
 >>modsatte. "Rebellerne" blev sendt i 8-10.klasserne - medens de høflige og
 >>velafrettede som oftest endte i realafdelingen, især hvis deres forældre 
 >>var
 >>noget ved musikken.
 >
 > Jeg husker det glimrende, og det er ganske korrekt at der havnede
 > elever i de forskellige afsnit, hvor de retteligt burde have været
 > placeret i de modsatte, men det var nu mere undtagelsen end reglen.
 Det er ikke korrekt.
 [...]
 > Jeg elskede også eksamineringerne af samme grund, der kunne man ikke
 > straffes personligt af en lærer.    [.. om musik og idræt]
 >>Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere
 >>musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 > Det bliver vi to aldrig enige om, men sådan er verden jo også.
 Ja, men i modsætning til dig har jeg noget at have min påstand i    - dels 
 er jeg en erfaren lærer, dels er jeg cand.pæd. i pædagogik, hvor jeg blandt 
 andet har beskæftiget mig med den forskning, der ligger til grund for 
 fagrækkens begrundelse - og den viser ret så entydigt at elever, der har 
 mere musik og idræt, lærer bedre og hurtigere end de elever der ikke har det 
 eller kun har det i beskedent omfang.
 Så du kan sagtens være uenig med mig, men det må så bero på en personlig 
 opfattelse og ikke noget, der er  begrundet i nogle reelle forhold.
 [..]
 >>Du vil ikke kunne "måle" på lærerne - det vil være en umulig opgave , og 
 >>det
 >>er ikke sådan at lærerne kan gøres ansvarlige for at eleverne lærer 
 >>noget -
 >>eleverne har ansvaret for egen læring. Men man kan sagtens sikre at
 >>kvaliteten af undervisningen bliver høj som den allerede er, nemlig at
 >>tilføre flere ressourcer til skolerne i form af ordentlige klasselokaler,
 >>mere tidssvarende bøger, bedre muligheder for to-lærer-ordninger og bedre
 >>efteruddannelse til lærerne.
 >
 > Selvfølgelig kan man måle på lærerne. Når du tænker tilbage på din
 > skoletid tror jeg, hvis du ellers vil være ærlig, at du har en rimelig
 > god ide om hvilke lærere der var deres penge værd, og hvilke der
 > aldrig burde have lov til at undervise.
 ja, men derfra og så sige med skråsikkerhed at man kan vurdere disse lærere 
 er der et stort spring.
 Der er lærere, der er nogle "dumme svin", men som er knaldhamrende dygtige 
 til deres fag og omvendt, lærere, der måske ikke er særlig dygtige til deres 
 fag, men som med deres personlighed bidrager og kompenserer utrolig meget 
 for den manglende dygtighed, hvor eleverne udvikler sig.
 >>
 [...]
 > Hvordan en klasse opfører sig hænger uhjælpeligt sammen med den lærer
 > der underviser dem.
 Ikke kun - jeg har såmænd også haft elever i de store klasser, hvoraf nogle 
 med sindsro ville blive betegnet som "stjernepsykopater" af professionelle 
 behandlere - nogle af disse elever har forældre, der er lige så rablende 
 sindssyge som deres børn - det er nogle der er stærkt kriminelle, nogle der 
 ikke har den mindste empati over for andre, nogle, der med glæde ser på at 
 andre mennesker kommer alvorligt til skade og som gerne bidrager til 
 "festlighederne" selvom de hårdnakket benægter det, selvom man har stået og 
 set på hvad de har lavet.
 Der findes forældre, der møder op på skolen og truer både lærere og elever 
 med alle landsens ulykker, nogle der er åbenbart voldelige og som har en 
 utrolig lav frustrationstærskel som giver sig udslag i en særdeles voldsom 
 og ubehagelig adfærd i skolen.
 Og det kan man ikke just sige er lærernes skyld.
 >>
 >>Hvordan vil du egentlig bære dig ad med i praksis at undersøge lærernes
 >>faglighed?
 [...]
 >
 > Der skal såmænd bare opstilles nogle kriterier der kan måles på, samt
 > hvorvidt denne lærer fungerer socialt med sine klasser. De der falder
 > for dette skal afskediges nøjagtigt som de ville blive hvis det var i
 > det private erhvervsliv.
 Du vil ikke kunne opstille sådanne kriterier - for det første fordi lærerne 
 som regel undervise alene og  så fordi det let bliver til en slags 
 "popularitetsbarometer": hvilken lærer synes eleverne om? Den lærer, der 
 lader eleverne spille på computer i hver eneste lektion, den lærer, der 
 aldrig kræver noget af dem? Den lærer, der føjer eleverne hver eneste gang, 
 de ønsker noget, hvorimod den lærer der kræver noget af dem, der forlanger 
 at der skal arbejdes i timerne på skolen, hurtigt kan blive særdeles 
 upopulær og dermed vil have lettere ved at blive fokuseret på som en "dårlig 
 lærer".
 Der kan muligvis opstilles nogle kriterier for hvordan man skal agere som 
 lærer, men ikke på en sådan måde, at man blot´kan lave et afkrydsningsskema 
 og så smide lærerne ud når de ikke opnår positive krydser nok.
 Man kan også i dag afskedige en dårlig lærer, men naturligvis skal det ske 
 via samtaler med ledelsen, ved rådgivning og vejledning - ellers vil mange 
 nye lærere jo ikke have en kinamands chance for at klare sig igennem.
 >>
 >>Det bør bygge på tillid og respekt, ikke på mistillid og dispekt. Det 
 >>første
 >>får folk til at blomstre, det sidste får folk til at blive forkrampede og
 >>selvudslettende individer - ikke just noget at bygge en god undervisning 
 >>op
 >>på.
 >
 > Det er vi ikke uenige i, men tillid og respekt forhindrer ingenlunde
 > at der forlanges resultater.
 Det er spørgsmålet: hvad mener du med resultater? Hvad hvis eleverne er 
 dumme (=ubegavede)? hvad hvis eleverne er ordblinde, er uunderviselige? har 
 dårlige sociale vilkår og dermed dårlige forhold for at få læsero og hjælp 
 hjemme? Hvad med de tosprogede elever?
 Alle lærere skaber resultater, men hvor gode de er afhænger ikke alene af 
 lærernes dygtighed, men også af elevernes parathed til at lære og at kunne 
 lære. Det kan du næppe stille nogle objektive kriterier op for.
 --
 ahw 
            
             |  |  | 
                    Croc® (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  03-03-05 20:32
 | 
 |  | 
 
            On Thu, 3 Mar 2005 18:13:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >>>  > Opdelingen er jeg tilhænger af,
 >>>
 >>>hvorfor dog det? har du noget som helst bevis for at det er bedre? har du
 >>>noget som helst bevis for at det giver bedre resultater? har du noget som
 >>>helst bevis for at man kan dele børn op via det tilfældighedernes valg, 
 >>>som
 >>>skete da vi havde niveaudeling?
 >>
 >> Grunden til at jeg er sikker på det kan give bedre resultater, er
 >> fordi undervisningen kan indrettes efter elevernes niveau.
 >
 >Vi har haft niveaudeling i folkeskolen, og den gav IKKE bedre resultater. 
 >Der blev gennemført en undersøgelse mellem niveaudelte skoler og 
 >ikke-niveaudelte skoler for en lang række år siden, og den viste INGEN 
 >forskel til fordel for den niveaudelte undervisning, så den holder altså 
 >ikke. Det er en kendsgerning. Jeg har undervist under begge systemer, og jeg 
 >må sige at jeg langt hellere foretrækker den ikke-niveaudelte, selvom den 
 >naturligvis også kan være problematisk indimellem.
 Jeg er ked af det Arne, men jeg giver populært sagt ikke fem potter
 pis for den niveaudeling, der fandt sted efter den nye skolelov i
 midten af halvfjerdserne.
 Vi har før debatteret den manglende vilje til at opfylde lovens krav
 om differentiering, så hvorfor ikke tage konsekvensen ved at dele
 eleverne istedet?
 >
 >Jeg ved
 >> godt at loven i dag siger at der skal være
 >> undervisningsdifferentiering, men faktum er at det ikke fungerer,
 >> enten pga. lærerens uvilje eller også af mangel på materialer/tid.
 >
 >Det fungerede ikke spor bedre i den niveaudelte undervisning.
 Da var det ikke mig bekendt et lovkrav.
 >>
 >>>hvordan vil du sikre dig at elever, der i påkommende tilfælde blev 
 >>>vurderet
 >>>som dummere end de øvrige, kunne blive klogere? eller indgår det slet ikke 
 >>>i
 >>>dine overvejelser at man blev stigmatiseret i gamle dage med 
 >>>realafdelingen
 >>>og de ikke-boglige linier?
 >>
 >> Vi kan vedblive med at bilde os ind at alle børn er lige, men selv i
 >> en udelt skole er ungerne sgu' ikke et sekund i tvivl om at Hans er
 >> dygtig og Kurt er mindre dygtig, det laver alverdens udelte
 >> skoleklasser ikke om på.
 >
 >Det har intet med sagen at gøre - jeg har aldrig ment og det ligger der 
 >heller ikke i kortene at børnene er lige, men jeg er fortaler for at de skal 
 >have lige muligheder. Og at undervisningsdifferentieringen ikke altid virker 
 >skyldes den manglende efteruddannelse af lærerne - det er det, der er 
 >ankepunktet her.
 Du skrev ellers så flot om stigmatisering ved deling, derfor eksemplet
 med Hans og Kurt for at vise det ikke holdt.
 Undervisningsdifferentieringen skyldes ikke kun manglende
 efteruddannelse, der er sørme også lærere der siger ligeud at de ikke
 får løn for det ekstra arbejde det ville medføre.
 >>
 > > Hvor hulen har jeg påstået ikke at have et bud på hvordan deling
 >> foretages? Der er altså forskel på hvad du mener jeg har, og hvad jeg
 >> reelt har skrevet om.
 >
 >Jég har i så fald aldrig set noget fra din hånd, der giver udtryk for noget 
 >af den slags, men du er da velkommen til at komme med dine hovedpunkter.
 >
 >> Det skal ikke være den enkelte lærer der foretager opdelingen, det
 >> skal gøres vha. standpunktsprøver.
 >
 >Standpunktsprøver er ikke noget, der viser noget som helst om elevernes 
 >evner - men giver kun et øjebliksbillede af hvor god en elev er er at gå til 
 >prøver. Standpunktsprøver er i øvrigt med i den undersøgelse, jeg taler om, 
 >hvor det viste sig at elever, der gik i en udelt skole faktisk havde bedre 
 >karakterer ved afgangsprøverne end de elever, der var delt -også selvom man 
 >sammenlignede dem med "udvidet niveau".
 Karakterer kan ikke bruges til nogetsomhelst. De er alene et udtryk
 for den karaktergivendes subjektive mening. Skal der sammenlignes
 findes der kun ensartede tests der opfylder det formål. Det behøver
 ikke være i form af en eksamen eller prøve, man kunne skjule opgaverne
 i det hjemmearbejde eleverne får, så tilgodeser man de
 eksamens-nervøse. Dette kræver selvfølgelig en årvågen lærerindsats da
 det ikke er givet at eleven har udført opgaven alene.
 >>>
 >>> > Jeg er selv fra tiden med realklasser, og de burde aldrig have været
 >>>> afskaffet, da der uomtvisteligt er niveauforskel på børns evner,
 >>>
 >>>Realklasserne delte ikke eleverne efter evner. Børns evner består nemlig
 >>>ikke blot af to slags: boglige eller ikke boglige - men af et mangfold af
 >>>evner, hvoraf de kan udvikle sig. Realklassebørnene deltes efter
 >>>forældreønsker og deres indflydelse. Jeg oplevede at selv rimelig "dumme"
 >>>børn fik lov til at gå i realen fordi deres forældre insisterede på det,
 >>>medens andre, der kunne have udviklet sig, aldrig fik chancen.
 >>>Vurderingen blev ikke taget via psykologiske tests, men alene ud fra
 >>>lærernes vurderinger - ofte ud fra om eleverne var veltilpassede eller det
 >>>modsatte. "Rebellerne" blev sendt i 8-10.klasserne - medens de høflige og
 >>>velafrettede som oftest endte i realafdelingen, især hvis deres forældre 
 >>>var
 >>>noget ved musikken.
 >>
 >> Jeg husker det glimrende, og det er ganske korrekt at der havnede
 >> elever i de forskellige afsnit, hvor de retteligt burde have været
 >> placeret i de modsatte, men det var nu mere undtagelsen end reglen.
 >
 >Det er ikke korrekt.
 >[...]
 >
 >> Jeg elskede også eksamineringerne af samme grund, der kunne man ikke
 >> straffes personligt af en lærer.    >[.. om musik og idræt]
 >
 >>>Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere
 >>>musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 >
 >
 >> Det bliver vi to aldrig enige om, men sådan er verden jo også.
 >
 >Ja, men i modsætning til dig har jeg noget at have min påstand i    - dels 
 >er jeg en erfaren lærer, dels er jeg cand.pæd. i pædagogik, hvor jeg blandt 
 >andet har beskæftiget mig med den forskning, der ligger til grund for 
 >fagrækkens begrundelse - og den viser ret så entydigt at elever, der har 
 >mere musik og idræt, lærer bedre og hurtigere end de elever der ikke har det 
 >eller kun har det i beskedent omfang.
 >Så du kan sagtens være uenig med mig, men det må så bero på en personlig 
 >opfattelse og ikke noget, der er  begrundet i nogle reelle forhold.
 >[..]
 Jeg vil strække mig så langt som at medgive at indlæring også er
 afhængig af trivsel, men den kan vist godt skaffes uden at
 opprioritere de "bløde" fag.
 >
 >>>Du vil ikke kunne "måle" på lærerne - det vil være en umulig opgave , og 
 >>>det
 >>>er ikke sådan at lærerne kan gøres ansvarlige for at eleverne lærer 
 >>>noget -
 >>>eleverne har ansvaret for egen læring. Men man kan sagtens sikre at
 >>>kvaliteten af undervisningen bliver høj som den allerede er, nemlig at
 >>>tilføre flere ressourcer til skolerne i form af ordentlige klasselokaler,
 >>>mere tidssvarende bøger, bedre muligheder for to-lærer-ordninger og bedre
 >>>efteruddannelse til lærerne.
 >>
 >> Selvfølgelig kan man måle på lærerne. Når du tænker tilbage på din
 >> skoletid tror jeg, hvis du ellers vil være ærlig, at du har en rimelig
 >> god ide om hvilke lærere der var deres penge værd, og hvilke der
 >> aldrig burde have lov til at undervise.
 >
 >ja, men derfra og så sige med skråsikkerhed at man kan vurdere disse lærere 
 >er der et stort spring.
 >Der er lærere, der er nogle "dumme svin", men som er knaldhamrende dygtige 
 >til deres fag og omvendt, lærere, der måske ikke er særlig dygtige til deres 
 >fag, men som med deres personlighed bidrager og kompenserer utrolig meget 
 >for den manglende dygtighed, hvor eleverne udvikler sig.
 Ja der er vi så enige, men vi drager forskellige konklusioner. Jeg er
 forsåvidt ligeglad med lærerens evner hvis han/hun er en dårlig
 formidler. Der findes kun et sted at måle udbyttet, og det er hos
 eleverne.
 >>>
 >[...]
 >
 >> Hvordan en klasse opfører sig hænger uhjælpeligt sammen med den lærer
 >> der underviser dem.
 >
 >Ikke kun - jeg har såmænd også haft elever i de store klasser, hvoraf nogle 
 >med sindsro ville blive betegnet som "stjernepsykopater" af professionelle 
 >behandlere - nogle af disse elever har forældre, der er lige så rablende 
 >sindssyge som deres børn - det er nogle der er stærkt kriminelle, nogle der 
 >ikke har den mindste empati over for andre, nogle, der med glæde ser på at 
 >andre mennesker kommer alvorligt til skade og som gerne bidrager til 
 >"festlighederne" selvom de hårdnakket benægter det, selvom man har stået og 
 >set på hvad de har lavet.
 >
 >Der findes forældre, der møder op på skolen og truer både lærere og elever 
 >med alle landsens ulykker, nogle der er åbenbart voldelige og som har en 
 >utrolig lav frustrationstærskel som giver sig udslag i en særdeles voldsom 
 >og ubehagelig adfærd i skolen.
 >Og det kan man ikke just sige er lærernes skyld.
 Nøjagtigt som du illusterer her at der er forskel på elever og deres
 forældre, mener jeg med samme ret at kunne påstå at der er forskel på
 lærere, og de uegnede skal ikke undervise børn. Det er lidt
 vanskeligere at fjerne børn, da loven foreskriver tvungen skolegang.
 >>>
 >>>Hvordan vil du egentlig bære dig ad med i praksis at undersøge lærernes
 >>>faglighed?
 >[...]
 >
 >>
 >> Der skal såmænd bare opstilles nogle kriterier der kan måles på, samt
 >> hvorvidt denne lærer fungerer socialt med sine klasser. De der falder
 >> for dette skal afskediges nøjagtigt som de ville blive hvis det var i
 >> det private erhvervsliv.
 >
 >Du vil ikke kunne opstille sådanne kriterier - for det første fordi lærerne 
 >som regel undervise alene og  så fordi det let bliver til en slags 
 >"popularitetsbarometer": hvilken lærer synes eleverne om? Den lærer, der 
 >lader eleverne spille på computer i hver eneste lektion, den lærer, der 
 >aldrig kræver noget af dem? Den lærer, der føjer eleverne hver eneste gang, 
 >de ønsker noget, hvorimod den lærer der kræver noget af dem, der forlanger 
 >at der skal arbejdes i timerne på skolen, hurtigt kan blive særdeles 
 >upopulær og dermed vil have lettere ved at blive fokuseret på som en "dårlig 
 >lærer".
 Mon en lærer der jagter et popularitetsbarometer formår at undervise i
 en grad der giver børnene kundskab nok til at klare skjulte test er
 nok tvivlsomt, så det regulerer sig selv.
 >
 >Der kan muligvis opstilles nogle kriterier for hvordan man skal agere som 
 >lærer, men ikke på en sådan måde, at man blot´kan lave et afkrydsningsskema 
 >og så smide lærerne ud når de ikke opnår positive krydser nok.
 >Man kan også i dag afskedige en dårlig lærer, men naturligvis skal det ske 
 >via samtaler med ledelsen, ved rådgivning og vejledning - ellers vil mange 
 >nye lærere jo ikke have en kinamands chance for at klare sig igennem.
 Ville det være et problem at sortere de uegnede fra?
 >>>
 >>>Det bør bygge på tillid og respekt, ikke på mistillid og dispekt. Det 
 >>>første
 >>>får folk til at blomstre, det sidste får folk til at blive forkrampede og
 >>>selvudslettende individer - ikke just noget at bygge en god undervisning 
 >>>op
 >>>på.
 >>
 >> Det er vi ikke uenige i, men tillid og respekt forhindrer ingenlunde
 >> at der forlanges resultater.
 >
 >Det er spørgsmålet: hvad mener du med resultater? Hvad hvis eleverne er 
 >dumme (=ubegavede)? hvad hvis eleverne er ordblinde, er uunderviselige? har 
 >dårlige sociale vilkår og dermed dårlige forhold for at få læsero og hjælp 
 >hjemme? Hvad med de tosprogede elever?
 >Alle lærere skaber resultater, men hvor gode de er afhænger ikke alene af 
 >lærernes dygtighed, men også af elevernes parathed til at lære og at kunne 
 >lære. Det kan du næppe stille nogle objektive kriterier op for.
 Var vi ikke enige om at gennemsnitsbarnet i dag ikke fra naturens hånd
 er dummere end børn for tredive år siden?
 Hvad tror du resultatet ville blive, hvis du fandt en afgangsprøve i
 matematik for 3. real, og serverede den for dagens 10.-klasser, hvor
 de ikke måtte bruge lommeregner?
 Regards Croc®
            
             |  |  | 
                     Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 21:29
 | 
 |  | 
 "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
 news:k4oe21h11tiqsp4mid29klhbnkcs9a03v7@4ax.com...
 >
 > Jeg er ked af det Arne, men jeg giver populært sagt ikke fem potter
 > pis for den niveaudeling, der fandt sted efter den nye skolelov i
 > midten af halvfjerdserne.
 > Vi har før debatteret den manglende vilje til at opfylde lovens krav
 > om differentiering, så hvorfor ikke tage konsekvensen ved at dele
 > eleverne istedet?
 
 Fordi vi ikke kan dele eleverne ordentligt - fordi vi ikke har et værktøj,
 der sikrer at eleverne bliver delt "retfærdigt" - fordi vi risikerer af
 fastholde eleverne i en statisk gruppe - og fordi dette IKKE skaber
 udvikling.
 
 Med andre ord: vi kan ikke sikre at eleverne udvikler sig, når vi fastlåser
 dem i en bestemt gruppe, og det er fuldkommen ligegyldigt om du giver "fem
 potter pis" for den niveaudeling, der fandt sted tidligere eller ej.
 
 Lad mig sige det ganske klart : Opdeling af elever er et udtryk for en
 statisk tankegang, en tankegang, hvorunder man vurderer - som jeg tidligere
 har været inde på - eleven som et æbletræ, der bærer æbler, fremfor at
 vurdere eleven som det træ der kan komme til at bære bedre og flere æbler.
 Deling er et udtryk for et menneskesyn, hvor man opfatter at en elevs
 personlighed, intelligens og udvikling er gået i stå - man opfatter eleven
 som en person, der har nået til det niveau vedkommende kan komme, og så
 gælder det blot om at fastholde eleven DER - der er ingen udvikling mulig.
 
 Det  er DET vi så da vi havde den delte skole - det var den tankegang der
 var udgangspunktet: eleverne er "tomme kar", der blot skal fyldes, og når
 man så har fyldt dem op, så er der ikke mere at gøre - mere påfyldning vil
 blot resultere i at kundskaberne "flyder over" og går til spilde.
 
 Skolevæsenets ordning bygger på nogle ideologier, et menneske-og samfundssyn
 samt synet på hvad et menneske er.
 
 En opdeling er set i dette perspektiv ganske enkel: man tager nogle prøver
 på en elev en dag, vurderer at eleven ikke har svaret på det antal spørgsmål
 som en anden elev har svaret på. Den første elev bliver så "niveaudelt" og
 ender sin skoletid præcis i "dummeklassen" medens den anden elev ender i
 "klogeklassen" - og sådan fortsætter det år efter år. Selv lærerne handler
 anderledes: de ved at de kommer ind i "dummeklassen" og derfor
 tilrettelægger de deres undervisning m.h.p. at vedligeholde elevernes
 aktuelle viden - udvikling er ikke mulig - man kan ikke komme fra
 "dummeklassen" til "klogeklassen" - i hvert fald er det meget svært, og det
 var det også tidligere.
 De elever ,der typisk vil ende i "dummeklassen" er elever, som kommer fra
 dårligt socialt udrustede hjem - det er de elever, hvorom man sagde at de
 var "udpræget praktisk begavede", at de hellere måtte gå ud og blive
 gadefejere, skorstensfejere eller lagerarbejdere, medens dem, der havde de
 sociale forhold i orden, som kunne få hjælp -også af læreren, hvor man
 satsede på at de skulle kunne udvikle sig gennem undervisningen, blev
 dygtigere og fortsatte i klogeklassen. De blev typisk bedre uddannet, kom på
 gymnasierne, universiteterne etc.
 Det er et menneskesyn der går på at man ikke kan udvikle sig. Personligheden
 er den man har - den ændrer sig ikke -intelligensen er hvad den er - den
 ændrer sig ikke - man er prædestineret til at blive skraldemand, gadefejer,
 lagerarbejder, hjemmehjælper m.v. Det er der i og for sig intet i vejen
 med -  man har bestemt brug for de personer - men det er urimeligt at
 elever, der faktisk kunne udvikle sig ved en udviklende undervisning skal
 vide at de nærmest på forhånd er udelukket fra "det gode selskab".
 
 Børnene bliver stigmatiserede - føler at de ikke er særlig kloge, og det er
 selvforstærkende - de får et lavt selvværd og dermed kommer det til at præge
 deres fremtidf som mennesker.
 
 Derfor er undervisningsdifferentieringsprincippet et godt princip, men det
 kræver naturligvis at man ofrer penge på lærernes efteruddannelse, og her
 kniber det gevaldigt.
 
 >>Det fungerede ikke spor bedre i den niveaudelte undervisning.
 >
 > Da var det ikke mig bekendt et lovkrav.
 
 Det var direkte et lovkrav, hvad der skulle arbejdes med på de forskellige
 "niveauer".
 >>
 >>Det har intet med sagen at gøre - jeg har aldrig ment og det ligger der
 >>heller ikke i kortene at børnene er lige, men jeg er fortaler for at de
 >>skal
 >>have lige muligheder. Og at undervisningsdifferentieringen ikke altid
 >>virker
 >>skyldes den manglende efteruddannelse af lærerne - det er det, der er
 >>ankepunktet her.
 >
 > Du skrev ellers så flot om stigmatisering ved deling, derfor eksemplet
 > med Hans og Kurt for at vise det ikke holdt.
 
 Eksemplet med Hans og Kurt er netop et eksempel på at tingene udmærket
 holder - jeg har aldrig skrevet eller ment at alle børn er lige, men det
 indebærer ikke at de ikke skal have lige muligheder. Hvorfor skal vi dog
 bevæge os ned på dette primitive niveau, at når man taler om at give folk
 lige muligheder at det så  forvanskes til at man i stedet for taler om at
 folk skal gøres ens. Denne borgerlige forvrængning af hvad der faktisk
 siges, er åbenbart gået hen og blevet en yndet sport. Med falske citater
 hentet fra fantasiens overdrev, der aldrig er blevet fremsat, men som
 alligevel gentages i en uendelighed som om det er det, der er sandt.
 Lad mig nævne et par forkerte floskler som går igen og igen og igen, selvom
 de er fuldkommen udokumenteret:
 
 1. Ritt Bjerregaard: hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære - Ritt har
 aldrig udtalt sig sådan -og det er til dato heller ikke lykkedes en eneste
 at fremdrage nogen som helst dokumentation for det -hun afviser det også
 selv - men alligevel fortsætter det.
 
 2. Danmark har verdens dyreste folkeskole - heller ikke det er dokumenteret
 noget steds og selve beregningerne er enddog vældig problematiske.
 
 3. De venstresnoede tror at mennesker har samme evner og er lige
 intelligente og det ved vi jo er løgn.
 
 Nu ser det ud til at os, der er imod deling af eleverne af ovennævnte
 grunde, jeg har anført, skal have skudt i skoene at vi tror at børnene er
 ens - NEJ, NEJ og atter NEJ - det JEG og mange andre siger er at børnene
 skal have LIGE MULIGHEDER OG REELLE MULIGHEDER for at benificere af en
 udviklende undervisning -
 
 
 > Undervisningsdifferentieringen skyldes ikke kun manglende
 > efteruddannelse, der er sørme også lærere der siger ligeud at de ikke
 > får løn for det ekstra arbejde det ville medføre.
 
 Og der er lærere, der ikke mener at det er deres opgave at udarbejde
 handleplaner for eleverne, men stædigt vil fortsætte med at undervise ex
 catedra i foredragslignende scenarier. Beklager - det kan jeg ikke bruge til
 noget. En lærer, der ikke gør sit arbejde godt og samvittighedsfuldt skal
 naturligvis ikke fortsætte med at være lærer - men det er en ledelsesopgave
 at påse og påtale dette.
 Vi kan ikke bruge "brådne kar" som et eksempel på hvordan hele lærerstanden
 forholder sig til de tjenestelige forpligtelser.
 
 Lærerne får løn for at undervise og de skal overholde skoleloven - det
 indebærer undervisningsdifferentiering som princip og et forsøg på at
 udmønte det i praksis -men det kræver hjælp- efteruddannelse.
 .
 >>
 >>Standpunktsprøver er ikke noget, der viser noget som helst om elevernes
 >>evner - men giver kun et øjebliksbillede af hvor god en elev er er at gå
 >>til
 >>prøver. Standpunktsprøver er i øvrigt med i den undersøgelse, jeg taler
 >>om,
 >>hvor det viste sig at elever, der gik i en udelt skole faktisk havde bedre
 >>karakterer ved afgangsprøverne end de elever, der var delt -også selvom
 >>man
 >>sammenlignede dem med "udvidet niveau".
 >
 > Karakterer kan ikke bruges til nogetsomhelst. De er alene et udtryk
 > for den karaktergivendes subjektive mening. Skal der sammenlignes
 > findes der kun ensartede tests der opfylder det formål.
 
 Ensartede test er lette at lave, men de kan ikke tage højde for de sociale
 forhold der er. Og de pågældende tests er ikke bedre end dem, der
 fremstiller dem.
 
 
 Det behøver
 > ikke være i form af en eksamen eller prøve, man kunne skjule opgaverne
 > i det hjemmearbejde eleverne får, så tilgodeser man de
 > eksamens-nervøse. Dette kræver selvfølgelig en årvågen lærerindsats da
 > det ikke er givet at eleven har udført opgaven alene.
 
 Og her er vi tilbage til udgangspunktet: du mener at karakterer er
 subjektive - hvordan kan du så advokere for tests, der ender med at blive
 lige så subjektive?
 
 
 >>
 >>> Det bliver vi to aldrig enige om, men sådan er verden jo også.
 > Jeg vil strække mig så langt som at medgive at indlæring også er
 > afhængig af trivsel, men den kan vist godt skaffes uden at
 > opprioritere de "bløde" fag.
 
 mere idræt og mere musik og "bløde fag" som du skriver viser med utvetydig
 tydelighed at det fremmer elevernes læring og læringsparathed - det er
 fuldkommen indiskutabelt at sammenhængen mellem højre og venstre
 hjernehalvdel styrkes ved at man tilgodeser begge dele.
 >>ja, men derfra og så sige med skråsikkerhed at man kan vurdere disse
 lærere
 >>er der et stort spring.
 >>Der er lærere, der er nogle "dumme svin", men som er knaldhamrende dygtige
 >>til deres fag og omvendt, lærere, der måske ikke er særlig dygtige til
 >>deres
 >>fag, men som med deres personlighed bidrager og kompenserer utrolig meget
 >>for den manglende dygtighed, hvor eleverne udvikler sig.
 >
 > Ja der er vi så enige, men vi drager forskellige konklusioner. Jeg er
 > forsåvidt ligeglad med lærerens evner hvis han/hun er en dårlig
 > formidler. Der findes kun et sted at måle udbyttet, og det er hos
 > eleverne.
 
 Nej, det er forkert -du vil da ikke for alvor mene at hvis en elev er
 ubegavet så er det lærerens skyld? eller hvis en elev er doven og har dovnet
 hele skoletiden og derfor ikke har lært tilstrækkeligt at det så skal
 medføre at læreren fyres?
 >>[...]
 >>
 >>> Hvordan en klasse opfører sig hænger uhjælpeligt sammen med den lærer
 >>> der underviser dem.
 >>
 >>Og det kan man ikke just sige er lærernes skyld.
 >
 > Nøjagtigt som du illusterer her at der er forskel på elever og deres
 > forældre, mener jeg med samme ret at kunne påstå at der er forskel på
 > lærere, og de uegnede skal ikke undervise børn. Det er lidt
 > vanskeligere at fjerne børn, da loven foreskriver tvungen skolegang.
 
 Nej, loven foreskriver IKKE tvungen skolegang -den foreskriver pligt til
 undervisning - vi kan med andre ord, hvis politikerne ikke var så
 berøringsangste for deres vælgere, lave steder hvor de utilpassede kunne få
 en undervisning, der i højere grad byggede på en konsekvent
 opdragelsespædagogik, men af sparehensyn har man valgt at sætte både dårligt
 begavede og stærkt kriminelle og udadrettede agressive elever ind i
 folkeskolen uden reelle muligheder for at komme af med dem og så kalder man
 det for "den rummelige folkeskole".
 >>Du vil ikke kunne opstille sådanne kriterier - for det første fordi
 lærerne
 >>som regel undervise alene og  så fordi det let bliver til en slags
 >>"popularitetsbarometer": hvilken lærer synes eleverne om? Den lærer, der
 >>lader eleverne spille på computer i hver eneste lektion, den lærer, der
 >>aldrig kræver noget af dem? Den lærer, der føjer eleverne hver eneste
 >>gang,
 >>de ønsker noget, hvorimod den lærer der kræver noget af dem, der forlanger
 >>at der skal arbejdes i timerne på skolen, hurtigt kan blive særdeles
 >>upopulær og dermed vil have lettere ved at blive fokuseret på som en
 >>"dårlig
 >>lærer".
 >
 > Mon en lærer der jagter et popularitetsbarometer formår at undervise i
 > en grad der giver børnene kundskab nok til at klare skjulte test er
 > nok tvivlsomt, så det regulerer sig selv.
 
 Du begår den instrumentelle fejltagelse at tro at lærerne lærer nogen
 noget - det er ikke tilfældet. Lærerne underviser-  eleverne lærer SIG
 noget. Man kan ikke lære nogen noget, men man kan give nogen mulighed for at
 de lærer SIG noget.
 
 
 > Ville det være et problem at sortere de uegnede fra?
 
 Det er kun et problem, hvis du mener at en "uegnet lærer" = en upopulær
 lærer.
 
 >>>
 >>> Det er vi ikke uenige i, men tillid og respekt forhindrer ingenlunde
 >>> at der forlanges resultater.
 >>
 >>Det er spørgsmålet: hvad mener du med resultater? Hvad hvis eleverne er
 >>dumme (=ubegavede)? hvad hvis eleverne er ordblinde, er uunderviselige?
 >>har
 >>dårlige sociale vilkår og dermed dårlige forhold for at få læsero og hjælp
 >>hjemme? Hvad med de tosprogede elever?
 >>Alle lærere skaber resultater, men hvor gode de er afhænger ikke alene af
 >>lærernes dygtighed, men også af elevernes parathed til at lære og at kunne
 >>lære. Det kan du næppe stille nogle objektive kriterier op for.
 >
 > Var vi ikke enige om at gennemsnitsbarnet i dag ikke fra naturens hånd
 > er dummere end børn for tredive år siden?
 > Hvad tror du resultatet ville blive, hvis du fandt en afgangsprøve i
 > matematik for 3. real, og serverede den for dagens 10.-klasser, hvor
 > de ikke måtte bruge lommeregner?
 
 De ville formentlig falde helt igennem akkurat som hvis du bad en kinesisk
 student om at lave tilsvarende opgaver i forhold til en dansk student.
 
 Som den store reformpædagog A.S. Neill skrev: enhver kan forstå betydningen
 af to æbler, men  de færreste kan forstå betydningen af X æbler.
 
 Kinesiske skolebørn er trænet udi det ekstreme til at regne opgaver i
 matematik: de regner med brøker i hovedet og gør det hurtigere end mange
 "regnemaskiner" - der er blot den hage ved det at de ikke alle forstår hvad
 de gør. De har i fx Hong Kong en skoleuge på mellem 40 og 50 timer, og
 undervisningen består mestendels af træning, træning og atter træning - men
 der lægges vægt på at de IKKE stiller spørgsmål til autoriteterne -
 undervisningen er i mange kinesiske skoler meget mere autoritære og
 forudsigelige - de scorer højt i Pisa-undersøgelser, men næppe i trivsel.
 
 Vi havde en ung pige på 14 boende hos os et lille års tid - hun var utrolig
 skrap til at regne matematikopgaver - men hun forstod ikke tekstopgaver,(de
 blev naturligvis oversat for hende) og kendte ingen strategier der kunne
 hjælpe hende med at løse disse opgaver.
 
 Nej, du - det, der ser så enkelt ud på papiret (her: niveaudeling og
 nationale tests) er så problematiske at de ikke gør tingene bedre for
 eleverne. Det svarer akkurat til påstanden om at starthjælpen til
 indvandrere skulle få flere i arbejde - den har fået et gevaldigt skud for
 boven ved den sidste videnskabelige undersøgelse - og hvad svarer
 regeringens  integrationsminister Rikke Hvilshøj så på trods af dette? Jo,
 siger konen - det er et skridt i den rigtige retning!
 
 Det er IKKE et udtryk for realitetssans, men et udtryk for ideologi.
 
 Gratis skolemad til børnene  som man har i Sverige? Næ, nej - det er
 forældrenes ansvar - jovist, men vi ved at godt 30 % af børnene får ikke
 morgenmad - så igen: det er ren ideologi - ikke på noget   tidspunkt har man
 taget realismen, virkeligheden op til overvejelse. Og sådan kunne man blive
 ved.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
                      Croc® (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  03-03-05 22:47
 | 
 |  | On Thu, 3 Mar 2005 21:29:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 >> Jeg er ked af det Arne, men jeg giver populært sagt ikke fem potter
 >> pis for den niveaudeling, der fandt sted efter den nye skolelov i
 >> midten af halvfjerdserne.
 >> Vi har før debatteret den manglende vilje til at opfylde lovens krav
 >> om differentiering, så hvorfor ikke tage konsekvensen ved at dele
 >> eleverne istedet?
 >
 >Fordi vi ikke kan dele eleverne ordentligt - fordi vi ikke har et værktøj,
 >der sikrer at eleverne bliver delt "retfærdigt" - fordi vi risikerer af
 >fastholde eleverne i en statisk gruppe - og fordi dette IKKE skaber
 >udvikling.
 
 De betænkeligheder du her ridser op udgør vel ikke større risici end
 at fastholde den nuværende metode?
 >
 >Med andre ord: vi kan ikke sikre at eleverne udvikler sig, når vi fastlåser
 >dem i en bestemt gruppe, og det er fuldkommen ligegyldigt om du giver "fem
 >potter pis" for den niveaudeling, der fandt sted tidligere eller ej.
 >
 >Lad mig sige det ganske klart : Opdeling af elever er et udtryk for en
 >statisk tankegang, en tankegang, hvorunder man vurderer - som jeg tidligere
 >har været inde på - eleven som et æbletræ, der bærer æbler, fremfor at
 >vurdere eleven som det træ der kan komme til at bære bedre og flere æbler.
 >Deling er et udtryk for et menneskesyn, hvor man opfatter at en elevs
 >personlighed, intelligens og udvikling er gået i stå - man opfatter eleven
 >som en person, der har nået til det niveau vedkommende kan komme, og så
 >gælder det blot om at fastholde eleven DER - der er ingen udvikling mulig.
 
 Du tager helt fejl, for endskønt jeg brugte den gamle realskole som
 eksempel på deling, er det ikke min holdning at delingen er statisk,
 det skal være muligt at rokere frem og tilbage mellem grupperne,
 hvilket er helt naturligt, da elever sjældent følges ad
 udviklingsmæssigt. Den deling vi har efter fødselsdato i dag er da
 helt håbløs.
 >
 >Det  er DET vi så da vi havde den delte skole - det var den tankegang der
 >var udgangspunktet: eleverne er "tomme kar", der blot skal fyldes, og når
 >man så har fyldt dem op, så er der ikke mere at gøre - mere påfyldning vil
 >blot resultere i at kundskaberne "flyder over" og går til spilde.
 
 Jeg bryder mig ikke om den beskrivelse, men hvis vi går ud fra den
 alligevel, så vil du vel ikke benægte, at der findes elever hvis
 manglende evner umuliggør undervisning på niveau med jævnaldrende.
 >
 >Skolevæsenets ordning bygger på nogle ideologier, et menneske-og samfundssyn
 >samt synet på hvad et menneske er.
 >
 >En opdeling er set i dette perspektiv ganske enkel: man tager nogle prøver
 >på en elev en dag, vurderer at eleven ikke har svaret på det antal spørgsmål
 >som en anden elev har svaret på. Den første elev bliver så "niveaudelt" og
 >ender sin skoletid præcis i "dummeklassen" medens den anden elev ender i
 >"klogeklassen" - og sådan fortsætter det år efter år. Selv lærerne handler
 >anderledes: de ved at de kommer ind i "dummeklassen" og derfor
 >tilrettelægger de deres undervisning m.h.p. at vedligeholde elevernes
 >aktuelle viden - udvikling er ikke mulig - man kan ikke komme fra
 >"dummeklassen" til "klogeklassen" - i hvert fald er det meget svært, og det
 >var det også tidligere.
 > De elever ,der typisk vil ende i "dummeklassen" er elever, som kommer fra
 >dårligt socialt udrustede hjem - det er de elever, hvorom man sagde at de
 >var "udpræget praktisk begavede", at de hellere måtte gå ud og blive
 >gadefejere, skorstensfejere eller lagerarbejdere, medens dem, der havde de
 >sociale forhold i orden, som kunne få hjælp -også af læreren, hvor man
 >satsede på at de skulle kunne udvikle sig gennem undervisningen, blev
 >dygtigere og fortsatte i klogeklassen. De blev typisk bedre uddannet, kom på
 >gymnasierne, universiteterne etc.
 >Det er et menneskesyn der går på at man ikke kan udvikle sig. Personligheden
 >er den man har - den ændrer sig ikke -intelligensen er hvad den er - den
 >ændrer sig ikke - man er prædestineret til at blive skraldemand, gadefejer,
 >lagerarbejder, hjemmehjælper m.v. Det er der i og for sig intet i vejen
 >med -  man har bestemt brug for de personer - men det er urimeligt at
 >elever, der faktisk kunne udvikle sig ved en udviklende undervisning skal
 >vide at de nærmest på forhånd er udelukket fra "det gode selskab".
 
 Det menneskesyn er jo ældgammelt, men det er dog bemærkelsesværdigt at
 selvom skoleloven og synet på børnene har forandret sig, så slår den
 sociale arv stadig igennem med fuld kraft.
 >
 >Børnene bliver stigmatiserede - føler at de ikke er særlig kloge, og det er
 >selvforstærkende - de får et lavt selvværd og dermed kommer det til at præge
 >deres fremtidf som mennesker.
 
 Hvis man udbredte denne holdning til at gælde alle forhold i
 samfundet, ville det blandt andet betyde at elitesport blev umuligt,
 du udviler dig nu engang bedst blandt ligestillede, faren for
 stigmatisering er da langt større når "dummePeter" sidder ved siden af
 "klogeÅge"
 >
 >Derfor er undervisningsdifferentieringsprincippet et godt princip, men det
 >kræver naturligvis at man ofrer penge på lærernes efteruddannelse, og her
 >kniber det gevaldigt.
 >
 > >>Det fungerede ikke spor bedre i den niveaudelte undervisning.
 >>
 >> Da var det ikke mig bekendt et lovkrav.
 >
 >Det var direkte et lovkrav, hvad der skulle arbejdes med på de forskellige
 >"niveauer".
 
 Taler vi om det samme? Jeg refererer til real-klasserne, der var mig
 bekendt ingen niveaudeling.
 > >>
 >>>Det har intet med sagen at gøre - jeg har aldrig ment og det ligger der
 >>>heller ikke i kortene at børnene er lige, men jeg er fortaler for at de
 >>>skal
 >>>have lige muligheder. Og at undervisningsdifferentieringen ikke altid
 >>>virker
 >>>skyldes den manglende efteruddannelse af lærerne - det er det, der er
 >>>ankepunktet her.
 >>
 >> Du skrev ellers så flot om stigmatisering ved deling, derfor eksemplet
 >> med Hans og Kurt for at vise det ikke holdt.
 >
 >Eksemplet med Hans og Kurt er netop et eksempel på at tingene udmærket
 >holder - jeg har aldrig skrevet eller ment at alle børn er lige, men det
 >indebærer ikke at de ikke skal have lige muligheder. Hvorfor skal vi dog
 >bevæge os ned på dette primitive niveau, at når man taler om at give folk
 >lige muligheder at det så  forvanskes til at man i stedet for taler om at
 >folk skal gøres ens. Denne borgerlige forvrængning af hvad der faktisk
 >siges, er åbenbart gået hen og blevet en yndet sport. Med falske citater
 >hentet fra fantasiens overdrev, der aldrig er blevet fremsat, men som
 >alligevel gentages i en uendelighed som om det er det, der er sandt.
 >Lad mig nævne et par forkerte floskler som går igen og igen og igen, selvom
 >de er fuldkommen udokumenteret:
 
 Der er hulens forskel på at sige alle børn skal gøres ens, overfor at
 sige børn skal undervises i henhold til deres evner.
 >
 >1. Ritt Bjerregaard: hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære - Ritt har
 >aldrig udtalt sig sådan -og det er til dato heller ikke lykkedes en eneste
 >at fremdrage nogen som helst dokumentation for det -hun afviser det også
 >selv - men alligevel fortsætter det.
 
 Jeg har aldrig sagt det.
 >
 >2. Danmark har verdens dyreste folkeskole - heller ikke det er dokumenteret
 >noget steds og selve beregningerne er enddog vældig problematiske.
 
 Den sammenligning er latterlig, man kan ikke sammenligne
 lærerlønninger i Danmark og Spanien.
 >
 >3. De venstresnoede tror at mennesker har samme evner og er lige
 >intelligente og det ved vi jo er løgn.
 >
 >Nu ser det ud til at os, der er imod deling af eleverne af ovennævnte
 >grunde, jeg har anført, skal have skudt i skoene at vi tror at børnene er
 >ens - NEJ, NEJ og atter NEJ - det JEG og mange andre siger er at børnene
 >skal have LIGE MULIGHEDER OG REELLE MULIGHEDER for at benificere af en
 >udviklende undervisning -
 
 Jeg nægter da ingen muligheder i den undervisning de får i henhold til
 deres niveau, men du ødelægger mulighederne for de elever der ikke
 bliver udfordret i det nuværende system.
 >
 >
 >> Undervisningsdifferentieringen skyldes ikke kun manglende
 >> efteruddannelse, der er sørme også lærere der siger ligeud at de ikke
 >> får løn for det ekstra arbejde det ville medføre.
 >
 >Og der er lærere, der ikke mener at det er deres opgave at udarbejde
 >handleplaner for eleverne, men stædigt vil fortsætte med at undervise ex
 >catedra i foredragslignende scenarier. Beklager - det kan jeg ikke bruge til
 >noget. En lærer, der ikke gør sit arbejde godt og samvittighedsfuldt skal
 >naturligvis ikke fortsætte med at være lærer - men det er en ledelsesopgave
 >at påse og påtale dette.
 >Vi kan ikke bruge "brådne kar" som et eksempel på hvordan hele lærerstanden
 >forholder sig til de tjenestelige forpligtelser.
 >
 >Lærerne får løn for at undervise og de skal overholde skoleloven - det
 >indebærer undervisningsdifferentiering som princip og et forsøg på at
 >udmønte det i praksis -men det kræver hjælp- efteruddannelse.
 
 Min påstand bygget på 4 børn i systemet er at det ikke virker når de
 passerer femte klasse. Det går rimeligt i indskolingen, men derefter
 halter det alvorligt.
 > .
 >>>
 >>>Standpunktsprøver er ikke noget, der viser noget som helst om elevernes
 >>>evner - men giver kun et øjebliksbillede af hvor god en elev er er at gå
 >>>til
 >>>prøver. Standpunktsprøver er i øvrigt med i den undersøgelse, jeg taler
 >>>om,
 >>>hvor det viste sig at elever, der gik i en udelt skole faktisk havde bedre
 >>>karakterer ved afgangsprøverne end de elever, der var delt -også selvom
 >>>man
 >>>sammenlignede dem med "udvidet niveau".
 >>
 >> Karakterer kan ikke bruges til nogetsomhelst. De er alene et udtryk
 >> for den karaktergivendes subjektive mening. Skal der sammenlignes
 >> findes der kun ensartede tests der opfylder det formål.
 >
 >Ensartede test er lette at lave, men de kan ikke tage højde for de sociale
 >forhold der er. Og de pågældende tests er ikke bedre end dem, der
 >fremstiller dem.
 
 Nej testene kan ikke tage højde for sociale forhold, men den
 opmærksomme lærer har vel ikke de store problemer med at plotte de
 elever, der har evnerne men mangler opbakning og hjælp på
 hjemmefronten.
 >
 >
 >Det behøver
 >> ikke være i form af en eksamen eller prøve, man kunne skjule opgaverne
 >> i det hjemmearbejde eleverne får, så tilgodeser man de
 >> eksamens-nervøse. Dette kræver selvfølgelig en årvågen lærerindsats da
 >> det ikke er givet at eleven har udført opgaven alene.
 >
 >Og her er vi tilbage til udgangspunktet: du mener at karakterer er
 >subjektive - hvordan kan du så advokere for tests, der ender med at blive
 >lige så subjektive?
 >
 Det vil nok kræve lidt mere end et par minutters tankevirksomhed at
 udtænke den korrekte metode, men at noget er svært, skal da ikke
 afholde nogen fra at gøre forsøget.
 > >>
 >>>> Det bliver vi to aldrig enige om, men sådan er verden jo også.
 > > Jeg vil strække mig så langt som at medgive at indlæring også er
 >> afhængig af trivsel, men den kan vist godt skaffes uden at
 >> opprioritere de "bløde" fag.
 >
 >mere idræt og mere musik og "bløde fag" som du skriver viser med utvetydig
 >tydelighed at det fremmer elevernes læring og læringsparathed - det er
 >fuldkommen indiskutabelt at sammenhængen mellem højre og venstre
 >hjernehalvdel styrkes ved at man tilgodeser begge dele.
 >  >>ja, men derfra og så sige med skråsikkerhed at man kan vurdere disse
 >lærere
 >>>er der et stort spring.
 >>>Der er lærere, der er nogle "dumme svin", men som er knaldhamrende dygtige
 >>>til deres fag og omvendt, lærere, der måske ikke er særlig dygtige til
 >>>deres
 >>>fag, men som med deres personlighed bidrager og kompenserer utrolig meget
 >>>for den manglende dygtighed, hvor eleverne udvikler sig.
 >>
 >> Ja der er vi så enige, men vi drager forskellige konklusioner. Jeg er
 >> forsåvidt ligeglad med lærerens evner hvis han/hun er en dårlig
 >> formidler. Der findes kun et sted at måle udbyttet, og det er hos
 >> eleverne.
 >
 >Nej, det er forkert -du vil da ikke for alvor mene at hvis en elev er
 >ubegavet så er det lærerens skyld? eller hvis en elev er doven og har dovnet
 >hele skoletiden og derfor ikke har lært tilstrækkeligt at det så skal
 >medføre at læreren fyres?
 
 Ikke i et enkeltstående tilfælde men er det et trend der er
 gennemgående for vedkommende lærer, så er det måske ikke kun elevens
 dovenskab der er årsagen. Læreren evner måske ikke at motivere sine
 elever.
 
 > >>[...]
 >>>
 >>>> Hvordan en klasse opfører sig hænger uhjælpeligt sammen med den lærer
 >>>> der underviser dem.
 >>>
 >  >>Og det kan man ikke just sige er lærernes skyld.
 >>
 >> Nøjagtigt som du illusterer her at der er forskel på elever og deres
 >> forældre, mener jeg med samme ret at kunne påstå at der er forskel på
 >> lærere, og de uegnede skal ikke undervise børn. Det er lidt
 >> vanskeligere at fjerne børn, da loven foreskriver tvungen skolegang.
 >
 >Nej, loven foreskriver IKKE tvungen skolegang -den foreskriver pligt til
 >undervisning - vi kan med andre ord, hvis politikerne ikke var så
 >berøringsangste for deres vælgere, lave steder hvor de utilpassede kunne få
 >en undervisning, der i højere grad byggede på en konsekvent
 >opdragelsespædagogik, men af sparehensyn har man valgt at sætte både dårligt
 >begavede og stærkt kriminelle og udadrettede agressive elever ind i
 >folkeskolen uden reelle muligheder for at komme af med dem og så kalder man
 >det for "den rummelige folkeskole".
 
 De elever har altid været i skolen, men de udgjorde nu ikke det store
 problem i min skoletid, man lod dem bare sidde inaktive bagerst i
 klassen.
 
 > >>Du vil ikke kunne opstille sådanne kriterier - for det første fordi
 >lærerne
 >>>som regel undervise alene og  så fordi det let bliver til en slags
 >>>"popularitetsbarometer": hvilken lærer synes eleverne om? Den lærer, der
 >>>lader eleverne spille på computer i hver eneste lektion, den lærer, der
 >>>aldrig kræver noget af dem? Den lærer, der føjer eleverne hver eneste
 >>>gang,
 >>>de ønsker noget, hvorimod den lærer der kræver noget af dem, der forlanger
 >>>at der skal arbejdes i timerne på skolen, hurtigt kan blive særdeles
 >>>upopulær og dermed vil have lettere ved at blive fokuseret på som en
 >>>"dårlig
 >>>lærer".
 >>
 >> Mon en lærer der jagter et popularitetsbarometer formår at undervise i
 >> en grad der giver børnene kundskab nok til at klare skjulte test er
 >> nok tvivlsomt, så det regulerer sig selv.
 >
 >Du begår den instrumentelle fejltagelse at tro at lærerne lærer nogen
 >noget - det er ikke tilfældet. Lærerne underviser-  eleverne lærer SIG
 >noget. Man kan ikke lære nogen noget, men man kan give nogen mulighed for at
 >de lærer SIG noget.
 
 Du vender det helt på hovedet. Jeg er helt på det rene med at elever
 har ansvar for egen læring, men hvis det er en uduelig lærer er det
 ansvar ikke meget værd.
 >
 >
 >> Ville det være et problem at sortere de uegnede fra?
 >
 >Det er kun et problem, hvis du mener at en "uegnet lærer" = en upopulær
 >lærer.
 
 Nej ikke som udgangspunkt men en konstant "upopulær" lærer har
 sandelig et problem på langt sigt. Han bør grundigt overveje om han er
 havnet på rette hylde i tilværelsen.
 >
 > >>>
 >>>> Det er vi ikke uenige i, men tillid og respekt forhindrer ingenlunde
 >>>> at der forlanges resultater.
 >>>
 >>>Det er spørgsmålet: hvad mener du med resultater? Hvad hvis eleverne er
 >>>dumme (=ubegavede)? hvad hvis eleverne er ordblinde, er uunderviselige?
 
 Glem alle yderpunkterne og lad debatten dreje sig om normaltbegavede
 elever.
 
 >>>har
 >>>dårlige sociale vilkår og dermed dårlige forhold for at få læsero og hjælp
 >>>hjemme? Hvad med de tosprogede elever?
 >>>Alle lærere skaber resultater, men hvor gode de er afhænger ikke alene af
 >>>lærernes dygtighed, men også af elevernes parathed til at lære og at kunne
 >>>lære. Det kan du næppe stille nogle objektive kriterier op for.
 >>
 >> Var vi ikke enige om at gennemsnitsbarnet i dag ikke fra naturens hånd
 >> er dummere end børn for tredive år siden?
 >> Hvad tror du resultatet ville blive, hvis du fandt en afgangsprøve i
 >> matematik for 3. real, og serverede den for dagens 10.-klasser, hvor
 >> de ikke måtte bruge lommeregner?
 >
 >De ville formentlig falde helt igennem akkurat som hvis du bad en kinesisk
 >student om at lave tilsvarende opgaver i forhold til en dansk student.
 
 Er det ikke en falliterklæring?
 >
 >Som den store reformpædagog A.S. Neill skrev: enhver kan forstå betydningen
 >af to æbler, men  de færreste kan forstå betydningen af X æbler.
 >
 >Kinesiske skolebørn er trænet udi det ekstreme til at regne opgaver i
 >matematik: de regner med brøker i hovedet og gør det hurtigere end mange
 >"regnemaskiner" - der er blot den hage ved det at de ikke alle forstår hvad
 >de gør. De har i fx Hong Kong en skoleuge på mellem 40 og 50 timer, og
 >undervisningen består mestendels af træning, træning og atter træning - men
 >der lægges vægt på at de IKKE stiller spørgsmål til autoriteterne -
 >undervisningen er i mange kinesiske skoler meget mere autoritære og
 >forudsigelige - de scorer højt i Pisa-undersøgelser, men næppe i trivsel.
 >
 >Vi havde en ung pige på 14 boende hos os et lille års tid - hun var utrolig
 >skrap til at regne matematikopgaver - men hun forstod ikke tekstopgaver,(de
 >blev naturligvis oversat for hende) og kendte ingen strategier der kunne
 >hjælpe hende med at løse disse opgaver.
 >
 >Nej, du - det, der ser så enkelt ud på papiret (her: niveaudeling og
 >nationale tests) er så problematiske at de ikke gør tingene bedre for
 >eleverne. Det svarer akkurat til påstanden om at starthjælpen til
 >indvandrere skulle få flere i arbejde - den har fået et gevaldigt skud for
 >boven ved den sidste videnskabelige undersøgelse - og hvad svarer
 >regeringens  integrationsminister Rikke Hvilshøj så på trods af dette? Jo,
 >siger konen - det er et skridt i den rigtige retning!
 
 Hvorfor hente eksempler der slet ikke stemmer overens med danske
 forhold. Det er dræbende for en meningsfuld debat, og den tilfører
 ikke noget brugbart, da der mig bekendt ikke er udenadslære der
 efterlyses, men ganske almene krav til de basale færdigheder, der er
 nødvendige for yderligere indlæring. Jeg vil tro at Per vil give mig
 ret i at børn i dag er mere afhængig af udenadslære i matematik end de
 var før i tiden, af den enkle grund at de ikke har fået de basale
 færdigheder på plads.
 >
 >Det er IKKE et udtryk for realitetssans, men et udtryk for ideologi.
 >
 >Gratis skolemad til børnene  som man har i Sverige? Næ, nej - det er
 >forældrenes ansvar - jovist, men vi ved at godt 30 % af børnene får ikke
 >morgenmad - så igen: det er ren ideologi - ikke på noget   tidspunkt har man
 >taget realismen, virkeligheden op til overvejelse. Og sådan kunne man blive
 >ved.
 
 Jeg er helt for skolemad, har dog intet imod at betale for det.
 Politikerne glemmer at der de fleste steder ikke går en mor derhjemme,
 der kan sikre at poden nu husker at få sin madpakke med, som de selv
 var vant til da de var børn.
 
 Regards Croc®
 
 
 |  |  | 
                       Arne H.Wilstrup (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  04-03-05 00:58
 | 
 |  | 
 "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:huue21hso8a0ukvifb7g6n4h15cc56docq@4ax.com...
  >>
 >>Fordi vi ikke kan dele eleverne ordentligt - fordi vi ikke har et værktøj,
 >>der sikrer at eleverne bliver delt "retfærdigt" - fordi vi risikerer af
 >>fastholde eleverne i en statisk gruppe - og fordi dette IKKE skaber
 >>udvikling.
 >
 > De betænkeligheder du her ridser op udgør vel ikke større risici end
 > at fastholde den nuværende metode?
 Jo - netop fordi den nuværende metoder giver en større chance for udvikling 
 hos den enkelte elev, da man jo netop IKKE stigmatiserer den pågældende ved 
 at isolere hende i "dummeklassen" og dermed fastlåser den pågældende i en 
 statisk situation.
  >>
 >
 > Du tager helt fejl, for endskønt jeg brugte den gamle realskole som
 > eksempel på deling, er det ikke min holdning at delingen er statisk,
 > det skal være muligt at rokere frem og tilbage mellem grupperne,
 > hvilket er helt naturligt, da elever sjældent følges ad
 > udviklingsmæssigt. Den deling vi har efter fødselsdato i dag er da
 > helt håbløs.
 Deling efter "niveau" (fagligt) skaber INGEN udvikling for dem, der bliver 
 "tabere" - om man skal inddele elever efter fødselsdag eller efter årstal 
 eller andre ting har mindre at sige end at dele dem efter det, vi kalder for 
 "niveau" og som netop fastlåser eleverne i den samme opfattelse af at der 
 ikke er noget at komme efter -eleven er "færdig" med at udvikle sig -nu 
 gælder det blot om at vedligeholde. Det er den tendens der er farlig. Og det 
 handler faktisk ikke om din holdning, men om realiteterne. Der var så godt 
 som ingen der kom fra 8-10.klasse og fik lov til at begynde i 
 realafdelingen, hvis de ikke  var blevet erklæret egnet fra begyndelsen. 
 Omvendt var der lige så sjældent nogle der kom fra realafdelingen og til 
 8-10.klasse med mindre de ikke blev rykket op fra 2. real.
 Og hvad angår "grund- og udvidet"   hold, så har jeg været med flere gange 
 for at slå et slag for en elev, der burde have fået lov til at gå på udvidet 
 hold, men som ikke fik lov dertil fordi man havde den fastlåste opfattelse 
 at det kunne hun ikke klare. Så jow-  det er desværre realiteterne.
 >>
 >>Det  er DET vi så da vi havde den delte skole - det var den tankegang der
 >>var udgangspunktet: eleverne er "tomme kar", der blot skal fyldes, og når
 >>man så har fyldt dem op, så er der ikke mere at gøre - mere påfyldning vil
 >>blot resultere i at kundskaberne "flyder over" og går til spilde.
 >
 > Jeg bryder mig ikke om den beskrivelse, men hvis vi går ud fra den
 > alligevel, så vil du vel ikke benægte, at der findes elever hvis
 > manglende evner umuliggør undervisning på niveau med jævnaldrende.
 Det er noget helt andet-  vi kan  tage disse relativt få elever og tilbyde 
 dem en
  særlig støtte, som vi netop gør nu. Men det andet er at "masseproducere" 
 tabere.
  > Det menneskesyn er jo ældgammelt, men det er dog bemærkelsesværdigt at
 > selvom skoleloven og synet på børnene har forandret sig, så slår den
 > sociale arv stadig igennem med fuld kraft.
 Netop - og det pågældende menneskesyn er ikke særlig gammelt - det trivedes 
 i værste velgående i min skoletid og også i realafdelingen. Det var faktisk 
 det, der udgjorde grundpillen i skolesynet. Og i dag er det Helmuth Nyborg, 
 Per Rønnes mentor og alfader, der er tilhænger af denne tankegang. Han mener 
 nemlig at vi kan måle folks intelligens og han konstaterer at den ikke kan 
 forandre sig, men er statisk hele vejen igennem - og derfor mener han at det 
 er spild af ressourcer at gøre noget ekstra for de svage elever - social arv 
 er hos ham noget der findes, men ikke udgør noget væsentligt for individet - 
 vi skal ifølge HN behandle "dummernikkerne" humant, men vi skal ikke ofre 
 penge på dem - kun sikre at de har en tålelig tilværelse.
 >>
 >>Børnene bliver stigmatiserede - føler at de ikke er særlig kloge, og det 
 >>er
 >>selvforstærkende - de får et lavt selvværd og dermed kommer det til at 
 >>præge
 >>deres fremtidf som mennesker.
 >
 > Hvis man udbredte denne holdning til at gælde alle forhold i
 > samfundet, ville det blandt andet betyde at elitesport blev umuligt,
 > du udviler dig nu engang bedst blandt ligestillede, faren for
 > stigmatisering er da langt større når "dummePeter" sidder ved siden af
 > "klogeÅge"
 Der er forskel på elitesport blandt voksne mennesker og så børn - og sport 
 og begavelse følges ikke altid ad. Jf. fx Stig Tøftings mange voldssager.
   >>Det var direkte et lovkrav, hvad der skulle arbejdes med på de 
 forskellige
 >>"niveauer".
 >
 > Taler vi om det samme? Jeg refererer til real-klasserne, der var mig
 > bekendt ingen niveaudeling.
 Forkert - der var enten realklasserne eller 8.-10.klasserne - hhv. betegnet 
 som den boglige linje og den praktiske.
   .
 >>
 >>1. Ritt Bjerregaard: hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære - Ritt har
 >>aldrig udtalt sig sådan -og det er til dato heller ikke lykkedes en eneste
 >>at fremdrage nogen som helst dokumentation for det -hun afviser det også
 >>selv - men alligevel fortsætter det.
 >
 > Jeg har aldrig sagt det.
 Nej, jeg tog det blot med som et eksempel på den retorik, der oftest findes 
 her.
 >>
 >>2. Danmark har verdens dyreste folkeskole - heller ikke det er 
 >>dokumenteret
 >>noget steds og selve beregningerne er enddog vældig problematiske.
 >
 > Den sammenligning er latterlig, man kan ikke sammenligne
 > lærerlønninger i Danmark og Spanien.
 Netop -men alligevel hører du fx Venstrefolk og folk fra DF tale om netop 
 dette ustandselig.
 >>
 >>3. De venstresnoede tror at mennesker har samme evner og er lige
 >>intelligente og det ved vi jo er løgn.
 >>
  > Jeg nægter da ingen muligheder i den undervisning de får i henhold til
 > deres niveau, men du ødelægger mulighederne for de elever der ikke
 > bliver udfordret i det nuværende system.
 Nej, ikke med undervisningsdifferentiering, men det  kræver - for at det 
 kan lykkes på en fornuftig måde - efteruddannelse af lærerne.
   >
 > Min påstand bygget på 4 børn i systemet er at det ikke virker når de
 > passerer femte klasse. Det går rimeligt i indskolingen, men derefter
 > halter det alvorligt.
 Efteruddannelse     > Nej testene kan ikke tage højde for sociale forhold, men den
 > opmærksomme lærer har vel ikke de store problemer med at plotte de
 > elever, der har evnerne men mangler opbakning og hjælp på
 > hjemmefronten.
 næ, men der er jo tale om nationale tests, akkurat som regeringen ønsker, 
 uden forankringsmuligheder i de lokale forhold.
 >>
   >>
 > Det vil nok kræve lidt mere end et par minutters tankevirksomhed at
 > udtænke den korrekte metode, men at noget er svært, skal da ikke
 > afholde nogen fra at gøre forsøget.
 igen: tests giver ingen fordel for børnene og oplyser intet om noget vi ikke 
 vidste i forvejen. Det eneste tests gør er at geare børnene til at blive 
 gode til tests -der sker ingen læring i tests - og med nationale tests 
 bliver det endnu værre. Udover at det naturligvis bygger på en mistillid til 
 lærerne at de gør deres arbejde.
 >> >>
   >>
 >>Nej, det er forkert -du vil da ikke for alvor mene at hvis en elev er
 >>ubegavet så er det lærerens skyld? eller hvis en elev er doven og har 
 >>dovnet
 >>hele skoletiden og derfor ikke har lært tilstrækkeligt at det så skal
 >>medføre at læreren fyres?
 >
 > Ikke i et enkeltstående tilfælde men er det et trend der er
 > gennemgående for vedkommende lærer, så er det måske ikke kun elevens
 > dovenskab der er årsagen. Læreren evner måske ikke at motivere sine
 > elever.
 Motivation? Du lider af den "tvangstanke" at en elev er en slags genstand 
 som nogen (her læreren) gør noget ved. Eleven er opfattes som en passiv 
 genstand, der blot er modtager af undervisning - men sådan er det jo ikke! 
 Læring er noget som sker _i_ eleven som følge af undervisningen og i en 
 dialektisk forbindelse med læreren. Der er tale om at undervisningen 
 bidrager til at eleven bevæger sig fra den aktuelle udviklingszone til 
 nærmeste udviklingszone gennem undervisningen og vejledningen, men samtidig 
 sker der en proces undervejs i eleven, hvor denne forandrer sig og dermed og 
 så forandrer sine omgivelser. Denne forandring virker tilbage på læreren, 
 der så igen ændrer sin undervisningsform i relation til den udviklingszone 
 eleven er nået til.
 Denne stadige dialektiske proces driver udvilklingen fremad - motivation kan 
 her opfattes som et forhold mellem den indre og den ydre spænding, en slags 
 krav som svarer til forholdet mellem det eleven kan og det eleven gerne vil 
 kunne, men som hun ikke kan endnu omend hun er på vej til at kunne det.
 Sammenlign det med babyen, der er begyndt at gå. Når modsætningen (den 
 psykologiske) mellem det hun gerne vil men endnu ikke kan og så det forhold 
 at hendes motorik m.v. er udviklet dertil, bliver stærkt nok, så er der 
 dannet grobund for en udvikling -her : at gå.
 Al god undervisning tager afsæt i disse forhold og det er dem, der skaber en 
 udviklende undervisning - ikke blot en statisk fastholden af folk i båse, 
 alt efter hvordan en tilfældig test på en tilfældig dag er faldet ud for den 
 pågældende elev.
  >
 > De elever har altid været i skolen, men de udgjorde nu ikke det store
 > problem i min skoletid, man lod dem bare sidde inaktive bagerst i
 > klassen.
 Og de forældre, der så oplever dette vil i dag klage - det skete ikke så 
 meget før. Jeg har prøvet at blive truet af en forældre, fordi jeg henvendte 
 mig og forklarede forældreren at dennes barn hele tiden meldte ud at 
 vedkommende ikke ville lave noget fordi den pågældende mente at have lært at 
 der var nødvendigt resten af tilværelsen - ikke nok så mange overtalelser 
 eller psyklologiske trick virkede. Det fandt forældrene sig ikke i -for det 
 måtte være min undervisning, der var noget galt med - at de ganske overså 
 det faktum at det var således i alle lektionerne med andre lærere, er blot 
 for at komplettere sagen. Men måske var vi alle uduelige lærere - sjovt nok 
 kunne vi som uduelige lærere alle aflevere nogle børn fra samme klasse med 
 rigtig fornuftige resultater til afgangsprøven, hvorimod den ovennævnte 
 faldt helt igennem. Men det var naturligvis fordi vi forfulgte den 
 "stakkels" elev.
 >
  >
 > Du vender det helt på hovedet. Jeg er helt på det rene med at elever
 > har ansvar for egen læring, men hvis det er en uduelig lærer er det
 > ansvar ikke meget værd.
 ??? Læreren er ansvarlig for undervisningen -ikke for læringen.Men det 
 betyder ikke at man som lærer blot kan foredrage og så overlade resten til 
 eleven - der skal hele taget ske en vekselvirkning mellem det  der 
 undervises i og elevens faglige udbytte af tingene. Men hvorfor mener du at 
 der er så mange "uduelige lærere"?`Har du nogen grund til at mene at +det 
 gælder et stort flertal siden du hele tiden tager fat i undtagelserne?
 >>Det er kun et problem, hvis du mener at en "uegnet lærer" = en upopulær
 >>lærer.
 >
 > Nej ikke som udgangspunkt men en konstant "upopulær" lærer har
 > sandelig et problem på langt sigt. Han bør grundigt overveje om han er
 > havnet på rette hylde i tilværelsen.
 Det gør de fleste lærere så sandelig også næsten dagligt - men skal vi nu 
 ikke holde os til det generelle i stedet for det specielle? Alle kender 
 dårlige lærere, dårlige læger, slagtere, sygeplejersker, politikere, 
 buschauffører, men det siger jo ikke noget om at det skulle være generelt at 
 de alle er dårlige, vel? Så at gøre 60.000 lærere til gidsler i en sag, hvor 
 det højst drejer sig om ganske få, er urimeligt.
 >>>>Det er spørgsmålet: hvad mener du med resultater? Hvad hvis eleverne er
 >>>>dumme (=ubegavede)? hvad hvis eleverne er ordblinde, er uunderviselige?
 >
 > Glem alle yderpunkterne og lad debatten dreje sig om normaltbegavede
 > elever.
 Javist, hvis du så vil lade debatten dreje sig om "normale" lærere.
  >>
 >>De ville formentlig falde helt igennem akkurat som hvis du bad en kinesisk
 >>student om at lave tilsvarende opgaver i forhold til en dansk student.
 >
 > Er det ikke en falliterklæring?
 Nej! Vi lægger vægt på noget andet i dag end tidligere - vi har fx 
 lommeregnere-  det gør at mange af de mange timer, vi i sin tid brugte på 
 bevidstløse spaltestykker og hovedregning heldigvis er en saga blot - og der 
 kræves i dag mere analyse af tingene fremfor bevidstløse bevisførelser om 
 parallelle liniers parallellitet.
   >
 > Hvorfor hente eksempler der slet ikke stemmer overens med danske
 > forhold. Det er dræbende for en meningsfuld debat, og den tilfører
 > ikke noget brugbart, da der mig bekendt ikke er udenadslære der
 > efterlyses, men ganske almene krav til de basale færdigheder, der er
 > nødvendige for yderligere indlæring. Jeg vil tro at Per vil give mig
 > ret i at børn i dag er mere afhængig af udenadslære i matematik end de
 > var før i tiden, af den enkle grund at de ikke har fået de basale
 > færdigheder på plads.
 Vi er ikke enige her - og det ved Per ikke ret meget om - han har kun 1 år 
 som vikar i en folkeskole - det siger ikke ret meget mod andre, der har 
 undervist - også i matematik - i længere tid med en uddannelsesmæssig 
 baggrund som lærer (personlig har jeg selv undervist i 10 år i det fag - 
 ikke med min gode vilje, men sådan er det)
 >>
 > Jeg er helt for skolemad, har dog intet imod at betale for det.
 > Politikerne glemmer at der de fleste steder ikke går en mor derhjemme,
 > der kan sikre at poden nu husker at få sin madpakke med, som de selv
 > var vant til da de var børn.
 Her er vi så enige.
 --
 ahw 
            
             |  |  | 
                        Per Rønne (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  04-03-05 20:28
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > Og i dag er det Helmuth Nyborg, Per Rønnes mentor og alfader, der er
 > tilhænger af denne tankegang. Han mener nemlig at vi kan måle folks
 > intelligens og han konstaterer at den ikke kan forandre sig, men er
 > statisk hele vejen igennem - og derfor mener han at det er spild af
 > ressourcer at gøre noget ekstra for de svage elever - social arv er hos
 > ham noget der findes, men ikke udgør noget væsentligt for individet - vi
 > skal ifølge HN behandle "dummernikkerne" humant, men vi skal ikke ofre
 > penge på dem - kun sikre at de har en tålelig tilværelse.
 
 Ja, og jeg mener altså at vi skal gøre ganske meget for dem, så stort
 set alle får mindst en faglig uddannelse. Jeg har dog svært ved at se,
 at man gør det godt for dem, når man konsekvent giver dem nederlag, ved
 i hele skolegangen at skulle måle sig med nogle der fra undfangelsen har
 nogle helt andre forudsætninger.
 
 Det er en ynk at se de 3-5 børn i hver klasse, der er nødt til at bruge
 de få specialundervisningsklasser, der er til rådighed. Og jeg tænker
 altså på dem der er svagt begavede, inden for normalområdet, ganske
 vist, ikke om dem der »blot« har sociale problemer.
 
 > > Jeg vil tro at Per vil give mig ret i at børn i dag er mere afhængig af
 > > udenadslære i matematik end de var før i tiden, af den enkle grund at de
 > > ikke har fået de basale færdigheder på plads.
 
 > Vi er ikke enige her - og det ved Per ikke ret meget om - han har kun 1 år
 > som vikar i en folkeskole - det siger ikke ret meget mod andre, der har
 > undervist - også i matematik - i længere tid med en uddannelsesmæssig
 > baggrund som lærer (personlig har jeg selv undervist i 10 år i det fag -
 > ikke med min gode vilje, men sådan er det)
 
 Jeg ved ikke hvad Croc mener med udenadslære her, men det jeg er
 utilfreds med er at /de velbegavede/ elever ikke får de matematiske
 udfordringer som de har brug for, og som de gymnasiale
 ungdomsuddannelser ønsker at de har. Nemlig det som giver dem et
 passende matematisk abstraktionsnivaeu - jeg kan blot ikke se at det kan
 lade sig gøre inden for enhedsskolens rammer.
 
 > > Jeg er helt for skolemad, har dog intet imod at betale for det.
 > > Politikerne glemmer at der de fleste steder ikke går en mor derhjemme,
 > > der kan sikre at poden nu husker at få sin madpakke med, som de selv
 > > var vant til da de var børn.
 >
 > Her er vi så enige.
 
 Det eneste argument mod skolemad à la Sverige er prisen. Det vil blive
 hundedyrt at bygge kantiner på alle landets skoler; i dag findes de vel
 stort set kun på gymnasieskoler og nyere folkeskoler i omegnskommunerne.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                        Croc® (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  05-03-05 00:17
 | 
 |  | 
 
            On Fri, 4 Mar 2005 00:58:01 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 > >>
 >>>Fordi vi ikke kan dele eleverne ordentligt - fordi vi ikke har et værktøj,
 >>>der sikrer at eleverne bliver delt "retfærdigt" - fordi vi risikerer af
 >>>fastholde eleverne i en statisk gruppe - og fordi dette IKKE skaber
 >>>udvikling.
 >>
 >> De betænkeligheder du her ridser op udgør vel ikke større risici end
 >> at fastholde den nuværende metode?
 >
 >Jo - netop fordi den nuværende metoder giver en større chance for udvikling 
 >hos den enkelte elev, da man jo netop IKKE stigmatiserer den pågældende ved 
 >at isolere hende i "dummeklassen" og dermed fastlåser den pågældende i en 
 >statisk situation.
 > >>
 Jeg køber ikke din stigmatiseringsteori. Forskellen på eleverne er
 nøjagtig den samme i en udelt klasse, men antallet af elever der får
 en utilfredsstillende undervisning er til gengæld større.
 >
 >>
 >> Du tager helt fejl, for endskønt jeg brugte den gamle realskole som
 >> eksempel på deling, er det ikke min holdning at delingen er statisk,
 >> det skal være muligt at rokere frem og tilbage mellem grupperne,
 >> hvilket er helt naturligt, da elever sjældent følges ad
 >> udviklingsmæssigt. Den deling vi har efter fødselsdato i dag er da
 >> helt håbløs.
 >
 >Deling efter "niveau" (fagligt) skaber INGEN udvikling for dem, der bliver 
 >"tabere" - om man skal inddele elever efter fødselsdag eller efter årstal 
 >eller andre ting har mindre at sige end at dele dem efter det, vi kalder for 
 >"niveau" og som netop fastlåser eleverne i den samme opfattelse af at der 
 >ikke er noget at komme efter -eleven er "færdig" med at udvikle sig -nu 
 >gælder det blot om at vedligeholde. Det er den tendens der er farlig. Og det 
 >handler faktisk ikke om din holdning, men om realiteterne. Der var så godt 
 >som ingen der kom fra 8-10.klasse og fik lov til at begynde i 
 >realafdelingen, hvis de ikke  var blevet erklæret egnet fra begyndelsen. 
 >Omvendt var der lige så sjældent nogle der kom fra realafdelingen og til 
 >8-10.klasse med mindre de ikke blev rykket op fra 2. real.
 >
 >Og hvad angår "grund- og udvidet"   hold, så har jeg været med flere gange 
 >for at slå et slag for en elev, der burde have fået lov til at gå på udvidet 
 >hold, men som ikke fik lov dertil fordi man havde den fastlåste opfattelse 
 >at det kunne hun ikke klare. Så jow-  det er desværre realiteterne.
 Det vidner da om mangel på kompetance, hvis der vitterligt er nogen i
 systemet, der vil kæmpe imod at en elev bliver placeret, hvor han/hun
 retteligt hører hjemme.
 >>>
 >>>Det  er DET vi så da vi havde den delte skole - det var den tankegang der
 >>>var udgangspunktet: eleverne er "tomme kar", der blot skal fyldes, og når
 >>>man så har fyldt dem op, så er der ikke mere at gøre - mere påfyldning vil
 >>>blot resultere i at kundskaberne "flyder over" og går til spilde.
 >>
 >> Jeg bryder mig ikke om den beskrivelse, men hvis vi går ud fra den
 >> alligevel, så vil du vel ikke benægte, at der findes elever hvis
 >> manglende evner umuliggør undervisning på niveau med jævnaldrende.
 >
 >Det er noget helt andet-  vi kan  tage disse relativt få elever og tilbyde 
 >dem en
 > særlig støtte, som vi netop gør nu. Men det andet er at "masseproducere" 
 >tabere.
 Der er ingen logik i din argumentation. Hvis den delte klasse
 producerer tabere vil den udelte producere det samme antal. Elevernes
 evner er jo de samme i begge tilfælde.
 > > Det menneskesyn er jo ældgammelt, men det er dog bemærkelsesværdigt at
 >> selvom skoleloven og synet på børnene har forandret sig, så slår den
 >> sociale arv stadig igennem med fuld kraft.
 >
 >Netop - og det pågældende menneskesyn er ikke særlig gammelt - det trivedes 
 >i værste velgående i min skoletid og også i realafdelingen. Det var faktisk 
 >det, der udgjorde grundpillen i skolesynet. Og i dag er det Helmuth Nyborg, 
 >Per Rønnes mentor og alfader, der er tilhænger af denne tankegang. Han mener 
 >nemlig at vi kan måle folks intelligens og han konstaterer at den ikke kan 
 >forandre sig, men er statisk hele vejen igennem - og derfor mener han at det 
 >er spild af ressourcer at gøre noget ekstra for de svage elever - social arv 
 >er hos ham noget der findes, men ikke udgør noget væsentligt for individet - 
 >vi skal ifølge HN behandle "dummernikkerne" humant, men vi skal ikke ofre 
 >penge på dem - kun sikre at de har en tålelig tilværelse.
 I en perfekt verden er der ikke forskel på børn, men uanset hvor meget
 vi ønsker lige muligheder for børn, så er der altså forskel på de
 medfødte talenter.
 >
 >>>
 >>>Børnene bliver stigmatiserede - føler at de ikke er særlig kloge, og det 
 >>>er
 >>>selvforstærkende - de får et lavt selvværd og dermed kommer det til at 
 >>>præge
 >>>deres fremtidf som mennesker.
 >>
 >> Hvis man udbredte denne holdning til at gælde alle forhold i
 >> samfundet, ville det blandt andet betyde at elitesport blev umuligt,
 >> du udviler dig nu engang bedst blandt ligestillede, faren for
 >> stigmatisering er da langt større når "dummePeter" sidder ved siden af
 >> "klogeÅge"
 >
 >Der er forskel på elitesport blandt voksne mennesker og så børn - og sport 
 >og begavelse følges ikke altid ad. Jf. fx Stig Tøftings mange voldssager.
 Pointen var at din metode dyrker middelmådigheden og fornægter
 udviklingen af talenterne.
 >
 >  >>Det var direkte et lovkrav, hvad der skulle arbejdes med på de 
 >forskellige
 >>>"niveauer".
 >>
 >> Taler vi om det samme? Jeg refererer til real-klasserne, der var mig
 >> bekendt ingen niveaudeling.
 >
 >Forkert - der var enten realklasserne eller 8.-10.klasserne - hhv. betegnet 
 >som den boglige linje og den praktiske.
 Ja det er soleklart, men jeg mente at der ikke var krav om
 differenciering i de enkelte real-klasser.
 >  .
 >>>
 >>>1. Ritt Bjerregaard: hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære - Ritt har
 >>>aldrig udtalt sig sådan -og det er til dato heller ikke lykkedes en eneste
 >>>at fremdrage nogen som helst dokumentation for det -hun afviser det også
 >>>selv - men alligevel fortsætter det.
 >>
 >> Jeg har aldrig sagt det.
 >
 >Nej, jeg tog det blot med som et eksempel på den retorik, der oftest findes 
 >her.
 >>>
 >>>2. Danmark har verdens dyreste folkeskole - heller ikke det er 
 >>>dokumenteret
 >>>noget steds og selve beregningerne er enddog vældig problematiske.
 >>
 >> Den sammenligning er latterlig, man kan ikke sammenligne
 >> lærerlønninger i Danmark og Spanien.
 >
 >Netop -men alligevel hører du fx Venstrefolk og folk fra DF tale om netop 
 >dette ustandselig.
 >>>
 >>>3. De venstresnoede tror at mennesker har samme evner og er lige
 >>>intelligente og det ved vi jo er løgn.
 >>>
 > > Jeg nægter da ingen muligheder i den undervisning de får i henhold til
 >> deres niveau, men du ødelægger mulighederne for de elever der ikke
 >> bliver udfordret i det nuværende system.
 >
 >Nej, ikke med undervisningsdifferentiering, men det  kræver - for at det 
 >kan lykkes på en fornuftig måde - efteruddannelse af lærerne.
 Det kommer aldrig til at virke. Fordel selv minutterne pr. elev i en
 klasse med 26 elever, så kan du give lærerne al den efteruddannelse du
 lyster.
 >
 >  >
 >> Min påstand bygget på 4 børn i systemet er at det ikke virker når de
 >> passerer femte klasse. Det går rimeligt i indskolingen, men derefter
 >> halter det alvorligt.
 >
 >Efteruddannelse    >
 > > Nej testene kan ikke tage højde for sociale forhold, men den
 >> opmærksomme lærer har vel ikke de store problemer med at plotte de
 >> elever, der har evnerne men mangler opbakning og hjælp på
 >> hjemmefronten.
 >
 >næ, men der er jo tale om nationale tests, akkurat som regeringen ønsker, 
 >uden forankringsmuligheder i de lokale forhold.
 Jeg tænkte mere i den retning at den engagerede lærer kunne afbøde det
 værste misforhold for den elev der havde evnerne, men som ikke fik
 opbakning på hjemmefronten.
 >>>
 >  >>
 >> Det vil nok kræve lidt mere end et par minutters tankevirksomhed at
 >> udtænke den korrekte metode, men at noget er svært, skal da ikke
 >> afholde nogen fra at gøre forsøget.
 >
 >igen: tests giver ingen fordel for børnene og oplyser intet om noget vi ikke 
 >vidste i forvejen. Det eneste tests gør er at geare børnene til at blive 
 >gode til tests -der sker ingen læring i tests - og med nationale tests 
 >bliver det endnu værre. Udover at det naturligvis bygger på en mistillid til 
 >lærerne at de gør deres arbejde.
 Alt behøver ikke være grundet mistillid til lærerne. Jeg kender da
 masser af engagerede lærere som yder et stort arbejde. Det betyder dog
 ikke at jeg altid er enig i deres prioritering. Et eksempel er den
 store fokus der er på de bløde fag hos rigtig mange lærere, hvor
 halvdelen af forældrene hellere så fokus rettet mod de hårde fag.
 >>> >>
 >  >>
 >>>Nej, det er forkert -du vil da ikke for alvor mene at hvis en elev er
 >>>ubegavet så er det lærerens skyld? eller hvis en elev er doven og har 
 >>>dovnet
 >>>hele skoletiden og derfor ikke har lært tilstrækkeligt at det så skal
 >>>medføre at læreren fyres?
 >>
 >> Ikke i et enkeltstående tilfælde men er det et trend der er
 >> gennemgående for vedkommende lærer, så er det måske ikke kun elevens
 >> dovenskab der er årsagen. Læreren evner måske ikke at motivere sine
 >> elever.
 >
 >Motivation? Du lider af den "tvangstanke" at en elev er en slags genstand 
 >som nogen (her læreren) gør noget ved. Eleven er opfattes som en passiv 
 >genstand, der blot er modtager af undervisning - men sådan er det jo ikke! 
 >Læring er noget som sker _i_ eleven som følge af undervisningen og i en 
 >dialektisk forbindelse med læreren. Der er tale om at undervisningen 
 >bidrager til at eleven bevæger sig fra den aktuelle udviklingszone til 
 >nærmeste udviklingszone gennem undervisningen og vejledningen, men samtidig 
 >sker der en proces undervejs i eleven, hvor denne forandrer sig og dermed og 
 >så forandrer sine omgivelser. Denne forandring virker tilbage på læreren, 
 >der så igen ændrer sin undervisningsform i relation til den udviklingszone 
 >eleven er nået til.
 Du kan kalde det en tvangstanke, men det er et faktum at der findes
 lærere der aldrig burde undervise børn. De kan sagtens have deres
 faglige baggrund i orden, men kan de ikke indgå i et socialt
 tilfredsstillende samvær med de børn de underviser, får disse børn
 intet ud af den lærers undervisning.
 > >
 >> De elever har altid været i skolen, men de udgjorde nu ikke det store
 >> problem i min skoletid, man lod dem bare sidde inaktive bagerst i
 >> klassen.
 >
 >Og de forældre, der så oplever dette vil i dag klage - det skete ikke så 
 >meget før. Jeg har prøvet at blive truet af en forældre, fordi jeg henvendte 
 >mig og forklarede forældreren at dennes barn hele tiden meldte ud at 
 >vedkommende ikke ville lave noget fordi den pågældende mente at have lært at 
 >der var nødvendigt resten af tilværelsen - ikke nok så mange overtalelser 
 >eller psyklologiske trick virkede. Det fandt forældrene sig ikke i -for det 
 >måtte være min undervisning, der var noget galt med - at de ganske overså 
 >det faktum at det var således i alle lektionerne med andre lærere, er blot 
 >for at komplettere sagen. Men måske var vi alle uduelige lærere - sjovt nok 
 >kunne vi som uduelige lærere alle aflevere nogle børn fra samme klasse med 
 >rigtig fornuftige resultater til afgangsprøven, hvorimod den ovennævnte 
 >faldt helt igennem. Men det var naturligvis fordi vi forfulgte den 
 >"stakkels" elev.
 Forældrene vil jo få det illustreret ved eksamination, hvor der er en
 uvildig censor med til karaktergivningen.
 >>
 > >
 >> Du vender det helt på hovedet. Jeg er helt på det rene med at elever
 >> har ansvar for egen læring, men hvis det er en uduelig lærer er det
 >> ansvar ikke meget værd.
 >
 >??? Læreren er ansvarlig for undervisningen -ikke for læringen.Men det 
 >betyder ikke at man som lærer blot kan foredrage og så overlade resten til 
 >eleven - der skal hele taget ske en vekselvirkning mellem det  der 
 >undervises i og elevens faglige udbytte af tingene. Men hvorfor mener du at 
 >der er så mange "uduelige lærere"?`Har du nogen grund til at mene at +det 
 >gælder et stort flertal siden du hele tiden tager fat i undtagelserne?
 Du kan undervise til du bliver blå i hovedet, men hvis din
 undervisning ikke resulterer i en indlæring hos eleverne set i det
 brede perspektiv, så er jeg græsk-katolsk omkring ansvaret for
 læringen. Det eneste rigtige ville være at fjerne pågældende
 underviser.
 >
 >>>Det er kun et problem, hvis du mener at en "uegnet lærer" = en upopulær
 >>>lærer.
 >>
 >> Nej ikke som udgangspunkt men en konstant "upopulær" lærer har
 >> sandelig et problem på langt sigt. Han bør grundigt overveje om han er
 >> havnet på rette hylde i tilværelsen.
 >
 >Det gør de fleste lærere så sandelig også næsten dagligt - men skal vi nu 
 >ikke holde os til det generelle i stedet for det specielle? Alle kender 
 >dårlige lærere, dårlige læger, slagtere, sygeplejersker, politikere, 
 >buschauffører, men det siger jo ikke noget om at det skulle være generelt at 
 >de alle er dårlige, vel? Så at gøre 60.000 lærere til gidsler i en sag, hvor 
 >det højst drejer sig om ganske få, er urimeligt.
 Jeg taler kun i generelle vendinger, selvom debatten egentlig ikke
 rettede sig imod lærerens evner, men om deling af eleverne efter
 evner.
 >
 >>>>>Det er spørgsmålet: hvad mener du med resultater? Hvad hvis eleverne er
 >>>>>dumme (=ubegavede)? hvad hvis eleverne er ordblinde, er uunderviselige?
 >>
 >> Glem alle yderpunkterne og lad debatten dreje sig om normaltbegavede
 >> elever.
 >
 >Javist, hvis du så vil lade debatten dreje sig om "normale" lærere.
 >
 Jeg har intet imod normale lærere, det er de uduelige jeg vil af med.
   > >>
 >>>De ville formentlig falde helt igennem akkurat som hvis du bad en kinesisk
 >>>student om at lave tilsvarende opgaver i forhold til en dansk student.
 >>
 >> Er det ikke en falliterklæring?
 >
 >Nej! Vi lægger vægt på noget andet i dag end tidligere - vi har fx 
 >lommeregnere-  det gør at mange af de mange timer, vi i sin tid brugte på 
 >bevidstløse spaltestykker og hovedregning heldigvis er en saga blot - og der 
 >kræves i dag mere analyse af tingene fremfor bevidstløse bevisførelser om 
 >parallelle liniers parallellitet.
 Resultatet af det ser du hver dag i forretningerne. Du kan købe et
 rundstykke og en basse i en bagerforretning. Hvis det er en ung pige
 der står ved kasseapparatet og slår forkert ind kan hun forlange
 82.-kr. uden at blinke, så meget for teorien om et ikke nødvendigt
 talberedskab. "Det er en selvoplevet hændelse"
 >  >
 >> Hvorfor hente eksempler der slet ikke stemmer overens med danske
 >> forhold. Det er dræbende for en meningsfuld debat, og den tilfører
 >> ikke noget brugbart, da der mig bekendt ikke er udenadslære der
 >> efterlyses, men ganske almene krav til de basale færdigheder, der er
 >> nødvendige for yderligere indlæring. Jeg vil tro at Per vil give mig
 >> ret i at børn i dag er mere afhængig af udenadslære i matematik end de
 >> var før i tiden, af den enkle grund at de ikke har fået de basale
 >> færdigheder på plads.
 >
 >Vi er ikke enige her - og det ved Per ikke ret meget om - han har kun 1 år 
 >som vikar i en folkeskole - det siger ikke ret meget mod andre, der har 
 >undervist - også i matematik - i længere tid med en uddannelsesmæssig 
 >baggrund som lærer (personlig har jeg selv undervist i 10 år i det fag - 
 >ikke med min gode vilje, men sådan er det)
 Jeg illustrerer det i eksemplet ovenfor, og jeg tror ganske mange kan
 nikke genkendende til det.
 >>>
 >
 >> Jeg er helt for skolemad, har dog intet imod at betale for det.
 >> Politikerne glemmer at der de fleste steder ikke går en mor derhjemme,
 >> der kan sikre at poden nu husker at få sin madpakke med, som de selv
 >> var vant til da de var børn.
 >
 >Her er vi så enige.
 Bingo.    Regards Croc®
            
             |  |  | 
                         Arne H.Wilstrup (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  05-03-05 00:55
 | 
 |  | 
 "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:6fph21tqmtctajjjun4d51vi7evg2hs0gs@4ax.com...
 > >>> De betænkeligheder du her ridser op udgør vel ikke større risici end
 >>> at fastholde den nuværende metode?
 >>
 >>Jo - netop fordi den nuværende metoder giver en større chance for 
 >>udvikling
 >>hos den enkelte elev, da man jo netop IKKE stigmatiserer den pågældende 
 >>ved
 >>at isolere hende i "dummeklassen" og dermed fastlåser den pågældende i en
 >>statisk situation.
 >> >>
 > Jeg køber ikke din stigmatiseringsteori. Forskellen på eleverne er
 > nøjagtig den samme i en udelt klasse, men antallet af elever der får
 > en utilfredsstillende undervisning er til gengæld større.
 Det er din påstand - jeg har dokumentation for at den ikke holder- som sagt, 
 man lavede en undersøgelse hvor det viste sig at udelte klassers elever 
 faktisk ikke klarede sig dårligere til prøverne end de delte klasser - og 
 hvis jeg kunne finde den på få øjeblikke, ville du få den offentliggjort, 
 men det er mange år siden den blev lavet.
 >>
  > Det vidner da om mangel på kompetance, hvis der vitterligt er nogen i
 > systemet, der vil kæmpe imod at en elev bliver placeret, hvor han/hun
 > retteligt hører hjemme.
 Næ, det vidner mere om vanetænkning og et stift menneskesyn - bemærk fx 
 debatten med Egon Stich her-  han er pensioneret lærer og giver udtryk for 
 den samme tankegang, nemlig at man ikke kan hælde mere vand i hovedet på et, 
 der allerede er fuldt - tankpassermodellen lever skam i værste velgående.
  >
 > Der er ingen logik i din argumentation. Hvis den delte klasse
 > producerer tabere vil den udelte producere det samme antal. Elevernes
 > evner er jo de samme i begge tilfælde.
 Nej, for evner er noget, der ændrer sig, udvilker sig, hvis man giver dem 
 mulighed derfor -og denne  udvikling sker i samarbejde med andre -og når der 
 i en klasse findes dygtige elever, så vil de mindre dygtige alt andet lige 
 forsøge at blive lige så dygtige og dermed vil de udvilke sig ved deres 
 "rækken" efter noget, der ligger over deres eget niveau. Det vil ikke ske i 
 en delt skole, hvor man forestiller sig at der kun findes to slags børn: 
 dem, der er "dumme" og dem der er "kloge".
 > I en perfekt verden er der ikke forskel på børn, men uanset hvor meget
 > vi ønsker lige muligheder for børn, så er der altså forskel på de
 > medfødte talenter.
 '
 Hvorfor f.... fremturer du igen med det med at der ikke skulle være forskel 
 på børn? Jeg har aldrig hævdet noget sådant - det irriterer mig at jeg 
 bruger tid til omhyggeligt at beskrive hvordan jeg ser på den sag, og så får 
 et svar som ovenstående-  læser du slet ikke hvad jeg skriver?
 AT børn skal have lige muligheder betyder jo ikke at vi  behandler alle børn 
 ens. At have lige muligheder vil sige at børnene får mulighed for at lære 
 noget akkurat som alle andre, at de får mulighed for at blive undervist, at 
 de får mulighed for at lære noget, som også de dygtigere får mulighed for. 
 Det betyder at man ikke forholder nogen retten til at lære noget, selvom de 
 er fattige, er sociale tabere eller ikke har en far eller mor, der er 
 akademikere - det betyder på ingen måde at de dygtigere ikke må lære mere, 
 blot at mulighederne er for alle - en dygtig elev kan ikke qua sin dygtighed 
 forlange at ´de mindre dygtige ikke må "snuse" til de opgaver, den 
 undervisning som den elitære.
 Et eksempel: da jeg gik i skole var det os forbudt at låne bøger på 
 biblioteket, som hørte til i klasser, der lå oven over os. Gik vi fx i 3. 
 klasse, måtte vi ikke låne bøger der stod på hylderne i  4. klasse og da 
 slet ikke bøger på hylderne i 5 eller højere klasser - jeg gjorde det en 
 gang i "smug" over for en ny bibliotekar, og fik verdens største skideballe 
 af den grund. Det kunne man ikke have - at tænke sig en så fræk unge, der 
 ikke kendte sin plads!    >>
   >>
 >>Der er forskel på elitesport blandt voksne mennesker og så børn - og sport
 >>og begavelse følges ikke altid ad. Jf. fx Stig Tøftings mange voldssager.
 >
 > Pointen var at din metode dyrker middelmådigheden og fornægter
 > udviklingen af talenterne.
 vrøvl - men jeg lefler ikke for de såkaldte "talenter" - jeg lefter ikke for 
 "eliten" - den har altid klaret sig og skal nok  vide at gøre det fremover - 
 jeg synes at det er fint at der er nogle mennesker, der er velbegavede, men 
 det betyder ikke at de  pr. automatik er kloge. Men talentmassen i  Danmark 
 er ikke just noget, der giver grund til at lefle for den - de skal/bør have 
 bedre vilkår, ja, men det skal ikke   være på bekostning af andre.
 >>
  >>Forkert - der var enten realklasserne eller 8.-10.klasserne - hhv. 
 betegnet
 >>som den boglige linje og den praktiske.
 >
 > Ja det er soleklart, men jeg mente at der ikke var krav om
 > differenciering i de enkelte real-klasser.
 Det er korrekt.
 >>Nej, ikke med undervisningsdifferentiering, men det  kræver - for at det
 >>kan lykkes på en fornuftig måde - efteruddannelse af lærerne.
 >
 > Det kommer aldrig til at virke. Fordel selv minutterne pr. elev i en
 > klasse med 26 elever, så kan du give lærerne al den efteruddannelse du
 > lyster.
 Undervisningsdifferentiering knæsætter det korrekte princip om at folk er 
 forskellige og det er børn også -derfor må undervisningen passe til de 
 forskellige børn der er  - det er ikke det samme som elevdifferentiering.
  > Alt behøver ikke være grundet mistillid til lærerne. Jeg kender da
 > masser af engagerede lærere som yder et stort arbejde. Det betyder dog
 > ikke at jeg altid er enig i deres prioritering. Et eksempel er den
 > store fokus der er på de bløde fag hos rigtig mange lærere, hvor
 > halvdelen af forældrene hellere så fokus rettet mod de hårde fag.
 hårde og bløde fag - selv humanistiske fag kan være "hårde".
  > Du kan kalde det en tvangstanke, men det er et faktum at der findes
 > lærere der aldrig burde undervise børn.
 Og læger der aldrig burde have syge i kur, og chauffører der aldrig burde 
 køre med passagerer og kaptajner der aldrig burde føre et skib (jf. 
 Storebæltbroen) og forældre, der aldrig burde have fået børn etc. Men hvad 
 siger det?
 De kan sagtens have deres
 > faglige baggrund i orden, men kan de ikke indgå i et socialt
 > tilfredsstillende samvær med de børn de underviser, får disse børn
 > intet ud af den lærers undervisning.
 jf. ovenover.
 >
  .
  > Forældrene vil jo få det illustreret ved eksamination, hvor der er en
 > uvildig censor med til karaktergivningen.
 nej, de ville ikke, for eleverne er ikke tvunget til at gå´til afgangsprøve.
  >>
  >
 > Du kan undervise til du bliver blå i hovedet, men hvis din
 > undervisning ikke resulterer i en indlæring hos eleverne set i det
 > brede perspektiv, så er jeg græsk-katolsk omkring ansvaret for
 > læringen. Det eneste rigtige ville være at fjerne pågældende
 > underviser.
 Du kan ikke afgøre om en elevs manglende færdigheder skyldes en dårlig lærer 
 eller en dårlig og/eller dårlig elev.
 Tænk hvis vi kunne fyre forældre til de børn, der så utilpassede at de kun 
 er en pestilens for deres omgivelser og deres kammerater?
 >>
 >>Javist, hvis du så vil lade debatten dreje sig om "normale" lærere.
 >>
 > Jeg har intet imod normale lærere, det er de uduelige jeg vil af med.
 >    og jeg ser gerne at de uduelige forældre og de utilpassede børn sendes et 
 andet sted  hen end hos mig    [..]
 > Resultatet af det ser du hver dag i forretningerne. Du kan købe et
 > rundstykke og en basse i en bagerforretning. Hvis det er en ung pige
 > der står ved kasseapparatet og slår forkert ind kan hun forlange
 > 82.-kr. uden at blinke, så meget for teorien om et ikke nødvendigt
 > talberedskab. "Det er en selvoplevet hændelse"
 Igen - åh, jeg er så træt ind i sjælen af disse eksempler og påstande . Lad 
 mig endnu en gang understrege at det jo ikke handler om at børnene ikke skal 
 lære noget, og jeg har aldrig nogensinde haft en teori om at de ikke skal 
 have et talberedskab.
 Jeg har kun fremhævet at man kan regne nok så mange spaltestykker uden at 
 komme til nogen som helst forståelse af det, man laver - hvis man forsøger 
 at tilegne sig viden uden nogen som helst refleksion over egen læring, så 
 lærer man intet.
 >>
 >>Vi er ikke enige her - og det ved Per ikke ret meget om - han har kun 1 år
 >>som vikar i en folkeskole - det siger ikke ret meget mod andre, der har
 >>undervist - også i matematik - i længere tid med en uddannelsesmæssig
 >>baggrund som lærer (personlig har jeg selv undervist i 10 år i det fag -
 >>ikke med min gode vilje, men sådan er det)
 >
 > Jeg illustrerer det i eksemplet ovenfor, og jeg tror ganske mange kan
 > nikke genkendende til det.
 Mange kan også nikke genkendende til at organister som regel er fulde, at 
 munke er konstant lidderlige og jagter nonner i det skjulte, at 
 HT-chauffører og taxi-chauffører som regel kører råddent og svindler 
 kunderne ved at køre omveje etc., men det gør da ikke påstandene automatisk 
 til de skinbarlige sandheder, vel?
  >>Her er vi så enige.
 >
 > Bingo.    En hel plade!   ) - er der sidegevinster?
 --
 ahw 
            
             |  |  | 
                          Per Rønne (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  05-03-05 09:25
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
 > news:6fph21tqmtctajjjun4d51vi7evg2hs0gs@4ax.com...
 > >>> De betænkeligheder du her ridser op udgør vel ikke større risici end
 > >>> at fastholde den nuværende metode?
 
 > >>Jo - netop fordi den nuværende metoder giver en større chance for
 > >>udvikling hos den enkelte elev, da man jo netop IKKE stigmatiserer den
 > >>pågældende ved at isolere hende i "dummeklassen" og dermed fastlåser den
 > >>pågældende i en statisk situation.
 
 > > Jeg køber ikke din stigmatiseringsteori. Forskellen på eleverne er
 > > nøjagtig den samme i en udelt klasse, men antallet af elever der får
 > > en utilfredsstillende undervisning er til gengæld større.
 
 > Det er din påstand - jeg har dokumentation for at den ikke holder- som sagt,
 > man lavede en undersøgelse hvor det viste sig at udelte klassers elever
 > faktisk ikke klarede sig dårligere til prøverne end de delte klasser - og
 > hvis jeg kunne finde den på få øjeblikke, ville du få den offentliggjort,
 > men det er mange år siden den blev lavet.
 
 Jeg tror at du tænker på den deling der fandt sted efter realeksamens
 afskaffelse, mellem grundniveau og udvidet niveau. Her skal man
 imidlertid huske på, at eleverne på udvidet niveau ikke blev eksamineret
 i det stof, de havde haft ekstra på udvidet niveau, men kun på
 grundnivaeus stof, som de altså så havde haft mindre tid til at
 gennemgå. Dermed giver disse prøver et falsk billede af deres kunnen, og
 mon ikke man på udvidet niveau netop har lagt an på at følge den gamle
 realeksamens pensum?
 
 Faktisk var Danmarks Lærerforening overordentligt kritisk over for netop
 det forhold, at eleverne på udvidet nivaeu ikke blev eksamineret i det
 stof, de havde gennemgået.
 
 > > Det vidner da om mangel på kompetance, hvis der vitterligt er nogen i
 > > systemet, der vil kæmpe imod at en elev bliver placeret, hvor han/hun
 > > retteligt hører hjemme.
 
 > Næ, det vidner mere om vanetænkning og et stift menneskesyn - bemærk fx
 > debatten med Egon Stich her-  han er pensioneret lærer
 
 Jeg tror ikke at han er pensioneret FOLKEskolelærer, men om han har
 undervist i gymnasieskolen, handelsskolen eller hvad, aner jeg ikke.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                          Kim2000 (06-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  06-03-05 01:11
 | 
 |  | 
 
            > Et eksempel: da jeg gik i skole var det os forbudt at låne bøger på 
 > biblioteket, som hørte til i klasser, der lå oven over os. Gik vi fx i 3. 
 > klasse, måtte vi ikke låne bøger der stod på hylderne i  4. klasse og da 
 > slet ikke bøger på hylderne i 5 eller højere klasser - jeg gjorde det en 
 > gang i "smug" over for en ny bibliotekar, og fik verdens største 
 > skideballe af den grund. Det kunne man ikke have - at tænke sig en så fræk 
 > unge, der ikke kendte sin plads!    Det husker jeg også og det er ikke engang ´så mange år siden (jeg er 30). 
 Det har jeg også prøvet, så skulle jeg se hvilke bøger jeg ville læse og 
 derefter få min storebror til at låne dem.
 >> Det kommer aldrig til at virke. Fordel selv minutterne pr. elev i en
 >> klasse med 26 elever, så kan du give lærerne al den efteruddannelse du
 >> lyster.
 >
 > Undervisningsdifferentiering knæsætter det korrekte princip om at folk er 
 > forskellige og det er børn også -derfor må undervisningen passe til de 
 > forskellige børn der er  - det er ikke det samme som elevdifferentiering.
 >
 Men du må da også have prøvet i dine 21 år at komme ind i en ny klasse og 
 hurtigt tænke "puha, her er godt nok gigantisk forskel mellem de bedste og 
 de dårligeste elever"?. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvordan du 
 så har tacklet det, for de svar jeg får af mine kollegaer er vage og mildst 
 talt ubrugelige "så må du gøre dig mere umagen" - ja, hallo makker, det var 
 et "godt" råd.
 Mit argument er det at hvis vi putter alle de svage sammen, så burde man 
 kunne få undervisning på deres niveau, eller rettere sagt 
 undervisningsdifferentieringen kan blive mere effektiv. På den anden side må 
 man jo også sige, at hvis der er lavet videnskabe undersøgelser der afviser 
 det argument, så er holder det argument jo ikke. Hvis du en dag støder på 
 den eller kommer i tanke om hvem der har lavet den, vil jeg nu blive glad 
 for en mail.
 > > Forældrene vil jo få det illustreret ved eksamination, hvor der er en
 >> uvildig censor med til karaktergivningen.
 >
 > nej, de ville ikke, for eleverne er ikke tvunget til at gå´til 
 > afgangsprøve.
 Og så er eksamination i øvrigt kun et øjebliksbillede, fx kan en elev trække 
 et emne som eleven ikke kan, men havde den selv samme elev trukket et af 19 
 andre havde eleven fået 11.
 > Tænk hvis vi kunne fyre forældre til de børn, der så utilpassede at de kun 
 > er en pestilens for deres omgivelser og deres kammerater?
 Det er tilladt at drømme sig til dette sted    >> Jeg har intet imod normale lærere, det er de uduelige jeg vil af med.
 >>    Det vil vi allesammen gerne, men hvordan vil du bedømme en lærer? Hvis du 
 bedømmer udelukkende på karakterer, så står vi udelukkende tilbage med de 
 lærere der kan finde ud af at sætte eleverne op til prøverne, og så vidt jeg 
 hørte så mente du at lærerene skulle være i stand til at omgås eleverne 
 socialt.
 Hvis du bedømmer lærerene på om eleverne kan lide læreren så får du 
 udelukkende de flinke søde og rare lærere (i elev sprog: dem der ikke giver 
 lektier for).
 Nej, faktum er at det er ligeså svært at bedømme en lærer som det er at 
 bedømme i alle andre fag, faktum er også at de uduelige lærere også ryger 
 ud, og det er idag ikke et større problem, nu da kun de færreste er ansat 
 som tjenestemænd. Du kan have fuld tillid til det system vi har på det 
 område, det er markant ændret i forhold til da du og jeg gik i skole.
 > komme til nogen som helst forståelse af det, man laver - hvis man forsøger 
 > at tilegne sig viden uden nogen som helst refleksion over egen læring, så 
 > lærer man intet.
 Helt enig, jo man kan fint lære at klare sig til forstående prøve ved hjælp 
 af udenadslære, men denne viden er ligeså hurtigt væk igen og så er vi lige 
 vidt.
 mvh
 Kim 
            
             |  |  | 
                           Arne H.Wilstrup (06-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  06-03-05 13:33
 | 
 |  | 
 "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
 news:FUrWd.358$RX7.196@news.get2net.dk...
 
 Kære Kim, blot en  enkelt bemærkning her: det er lidt vanskeligt at vide,
 hvem du svarer, for det ser ud til at du både svarer mig og en anden
 debattør. Fx skriver jeg intet om at det  gælder om at fyre de uduelige
 lærere, netop fordi jeg er klar over at det er så kontroversielt hvem der
 anses for "uduelig", at jeg nødig går ind i den diskussion -undtagen rent
 principielt ved at sige at der findes brådne kar i alle brancher og disse må
 naturligvis ud, men det skal ske på en ordentlig måde og der er ikke nogen
 let løsning på det problem.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
                            Kim2000 (06-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  06-03-05 13:53
 | 
 |  | 
 "> debattør. Fx skriver jeg intet om at det  gælder om at fyre de uduelige
 > lærere, netop fordi jeg er klar over at det er så kontroversielt hvem
 der
 > anses for "uduelig", at jeg nødig går ind i den diskussion -undtagen
 rent
 > principielt ved at sige at der findes brådne kar i alle brancher og
 disse
 > må naturligvis ud, men det skal ske på en ordentlig måde og der er ikke
 > nogen let løsning på det problem.
 Ja, okay, det var jeg godt klar over ikke var dig der skrev. Det var nok
 ikke helt hensigtsmæssigt at slå de to indlæg sammen. Svaret er vi
 naturligvis enig om.
 ----------------------------------------
 Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
 Den har indtil videre sparet mig for at få 209 spam-mails.
 Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
 Hent den gratis her: www.spamfighter.dk |  |  | 
                           Per Rønne (11-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  11-03-05 17:32
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > Og så er eksamination i øvrigt kun et øjebliksbillede, fx kan en elev trække
 > et emne som eleven ikke kan, men havde den selv samme elev trukket et af 19
 > andre havde eleven fået 11.
 
 Sådan laves opgaver altså ikke i dag. Sådan som jeg i sin tid lærte at
 skrive eksamensopgaver til mundtlig studentereksamen af fagkonsulenten,
 og som jeg i dag lærer uerfarne eksaminatorer at skrive eksamensopgaver,
 så har opgaverne ganske vist et udgangspunkt, et konkret spørgsmål inden
 for pensum. Men de skal også indeholde en undslippelsesmulighed, således
 at de kan komme ind på /hele/ pensum. På den måde kan den uheldige elev
 komme ind på et område han er stærkere i {selv om karakteren dog stadig
 vil afspejle at han ikke kunne svare tilfredsstillende på
 udgangspunktet, undgår han »katastrofen«}, og den stærke elev der får et
 spørgsmål, der ikke er »svært nok« til at give topkarakteren {det sker,
 selv om det bør undgås}, kan komme ind på det allersværeste, og dermed
 alligevel opnå den realistisk højest opnåelige karakter: 11.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                  T. Liljeberg (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : T. Liljeberg
 | 
 Dato :  05-03-05 17:24
 | 
 |  | 
 
            On Wed, 2 Mar 2005 17:57:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere 
 >musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 Moderne pædagogik.. man kan ikke lære dansk hvis man ikke først
 behersker arabisk, og man kan ikke lære matematik, hvis man ikke først
 er en veltrænet stikbold-spiller...    -- 
 Government at its best is a necessary evil, 
 and at its worst, an intolerable one.
  - Thomas Paine
            
             |  |  | 
                   Arne H.Wilstrup (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  05-03-05 20:41
 | 
 |  | 
 "T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> skrev i en meddelelse 
 news:86nj21to5kled4o9agnrkvpk1fsm2haans@4ax.com...
 > On Wed, 2 Mar 2005 17:57:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 > <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 >>Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere
 >>musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 >
 > Moderne pædagogik.. man kan ikke lære dansk hvis man ikke først
 > behersker arabisk, og man kan ikke lære matematik, hvis man ikke først
 > er en veltrænet stikbold-spiller...    meget morsomt!    -
 1. der er ingen her der har hævdet at man ikke kan lære dansk hvis man ikke 
 først behersker arabisk
 2. og der er ikke nogen,der har hævdet at man ikke kan lære matematik, hvis 
 man ikke først er en veltrænet stikboldspiller.
 Må jeg direkte spørge dig, Tom Liljeberg, hvordan kan det være du ikke 
 holder din mund og lader folk *tro* du er dum, fremfor at skrive som du gør 
 og dermed fjerne enhver tvivl?
 Sagt på en anden måde: hvordan kan det være at du forventer at du skal tages 
 seriøs som forsker, når du samtidig er urimelig sarkastisk over for gedigen 
 forskning inden for områder, som du slet ikke har forstand på?
 ER det sådan at du får orgasme ved at være nedladende over for andre, der 
 ikke forsker i laserlys, men har en lige så gedigen og seriøs forskning bag 
 det, de udtaler sig om i et andet område end naturvidenskaberne?
 Det var dig der blev temmelig  mukken over at få at vide at du nok havde 
 trukket dine eksaminer, dine universitetsgrader i en automat eller fået dem 
 tilsendt pr. postordrer, og det var der måske god grund til, for det er 
 forståeligt at man hæger om noget, som man har brugt tid og kræfter på at 
 tilegne sig gennem mange år med diverse afsavn, og derfor er det naturligt 
 at man vil   tages alvorligt - men her udtaler du dig om ting, du ikke ved 
 en disse om, oven i købet med en sarkasme, der ikke lader påstandene om dine 
 grader noget efter - så egentlig har du jo selv givet  anledning til at  du 
 bliver hånet og  generet.
 Der ER lavet forskning omkring læring og  hvordan man lærer bedst, og det er 
 IKKE blot nogle meninger om  hvad der er gavnligt for indlæringen, men 
 virkelig gedigen forskning, der ligger til grund for disse ting - og det 
 ville klæde dig at forholde dig lidt mere seriøs og rimelig til ting, du 
 ikke kender til i stedet for denne barnlige og naragtige facon med at håne 
 andre, fordi du ikke forstår hvad det hele går ud på.
 Et godt råd: skoma'r bliv ved din læst.
 --
 ahw 
            
             |  |  | 
                    T. Liljeberg (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : T. Liljeberg
 | 
 Dato :  05-03-05 22:26
 | 
 |  | 
 
            On Sat, 5 Mar 2005 20:41:03 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >"T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> skrev i en meddelelse 
 >news:86nj21to5kled4o9agnrkvpk1fsm2haans@4ax.com...
 >> On Wed, 2 Mar 2005 17:57:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 >> <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >>
 >>>Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have mere
 >>>musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 >>
 >> Moderne pædagogik.. man kan ikke lære dansk hvis man ikke først
 >> behersker arabisk, og man kan ikke lære matematik, hvis man ikke først
 >> er en veltrænet stikbold-spiller...    >
 >meget morsomt!    -
 >
 >1. der er ingen her der har hævdet at man ikke kan lære dansk hvis man ikke 
 >først behersker arabisk
 >
 >2. og der er ikke nogen,der har hævdet at man ikke kan lære matematik, hvis 
 >man ikke først er en veltrænet stikboldspiller.
 >
 >Må jeg direkte spørge dig, Tom Liljeberg, hvordan kan det være du ikke 
 >holder din mund og lader folk *tro* du er dum, fremfor at skrive som du gør 
 >og dermed fjerne enhver tvivl?
 Det er ikke din sans for humor, der tynger. 
 Og så vil du heller ikke forstå forskellen på naturvidenskabelig
 forskning og undersøgleser på den ene side, og humaniora og pædagogik
 på den anden. Du burde indse, at det fagområde du beskæftiger dig med,
 ikke KUN er objektiv forskning, men også politik og holdning. Du kan
 ikke uden videre sige, at noget er "godt" uden at foretage en
 filosofisk, holdningsmæssig vurdering af, hvad "godt" betyder. Det
 burde du, af alle debattører her i gruppen, vide.
 -- 
 Government at its best is a necessary evil, 
 and at its worst, an intolerable one.
  - Thomas Paine
            
             |  |  | 
                     Kim2000 (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  05-03-05 22:35
 | 
 |  | 
 > Og så vil du heller ikke forstå forskellen på naturvidenskabelig
 > forskning og undersøgleser på den ene side, og humaniora og pædagogik
 > på den anden. Du burde indse, at det fagområde du beskæftiger dig med,
 > ikke KUN er objektiv forskning, men også politik og holdning. Du kan
 > ikke uden videre sige, at noget er "godt" uden at foretage en
 > filosofisk, holdningsmæssig vurdering af, hvad "godt" betyder. Det
 > burde du, af alle debattører her i gruppen, vide.
 >
 Så din besked er altså at humaniora forskning ikke er rigtig forskning?
 Det
 vil selvfølgelig forklare at du ikke vil anerkende de utallige
 forskningsresulater der viser at motorik og læring hænger sammen, at
 sukker
 påvirker læringsevnen (derfor overvejer man nu at forbyde silk og sodavand
 i
 skolen). Nej, i stedet for at se på de mange forskningsresultater, så må
 vi
 heller gå efter "hvad tror jeg mon er det rigtige", det kan jeg høre er
 din
 holdning, men jeg håber da jeg misforstod dig?
 mvh
 Kim
 ----------------------------------------
 Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
 Den har indtil videre sparet mig for at få 209 spam-mails.
 Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
 Hent den gratis her: www.spamfighter.dk |  |  | 
                      Croc® (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  05-03-05 23:10
 | 
 |  | On Sat, 5 Mar 2005 22:34:38 +0100, "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk>
 wrote:
 
 >
 >> Og så vil du heller ikke forstå forskellen på naturvidenskabelig
 >> forskning og undersøgleser på den ene side, og humaniora og pædagogik
 >> på den anden. Du burde indse, at det fagområde du beskæftiger dig med,
 >> ikke KUN er objektiv forskning, men også politik og holdning. Du kan
 >> ikke uden videre sige, at noget er "godt" uden at foretage en
 >> filosofisk, holdningsmæssig vurdering af, hvad "godt" betyder. Det
 >> burde du, af alle debattører her i gruppen, vide.
 >>
 >
 >Så din besked er altså at humaniora forskning ikke er rigtig forskning?
 >Det
 >vil selvfølgelig forklare at du ikke vil anerkende de utallige
 >forskningsresulater der viser at motorik og læring hænger sammen, at
 >sukker
 >påvirker læringsevnen (derfor overvejer man nu at forbyde silk og sodavand
 >i
 >skolen). Nej, i stedet for at se på de mange forskningsresultater, så må
 >vi
 >heller gå efter "hvad tror jeg mon er det rigtige", det kan jeg høre er
 >din
 >holdning, men jeg håber da jeg misforstod dig?
 >
 Vil du påstå at sammenhængen omkring sukker og adfærd er humaniora?
 Jeg tror nu det mere ligner basal kemisk forskning.
 
 Regards Croc®
 
 
 |  |  | 
                       Kim2000 (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  05-03-05 23:37
 | 
 |  | 
 
            > Vil du påstå at sammenhængen omkring sukker og adfærd er humaniora?
 > Jeg tror nu det mere ligner basal kemisk forskning.
 Det var godt nok et nemt svar du kom med der. Du sprang lige alle
 væsentlige
 punkter over... jeg kunne godt tænke mig et mere seriøst svar, selvom det
 er
 sent.....
 mvh
 Kim
 ----------------------------------------
 Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
 Den har indtil videre sparet mig for at få 209 spam-mails.
 Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
 Hent den gratis her: www.spamfighter.dk |  |  | 
                        Croc® (06-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Croc®
 | 
 Dato :  06-03-05 00:14
 | 
 |  | On Sat, 5 Mar 2005 23:36:35 +0100, "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk>
 wrote:
 
 >> Vil du påstå at sammenhængen omkring sukker og adfærd er humaniora?
 >> Jeg tror nu det mere ligner basal kemisk forskning.
 >
 >Det var godt nok et nemt svar du kom med der. Du sprang lige alle
 >væsentlige
 >punkter over... jeg kunne godt tænke mig et mere seriøst svar, selvom det
 >er
 >sent.....
 >
 Det var egentligt med vilje, da resten af dit indlæg var omkring
 holdninger. Jeg betvivlede bare dit humaniora synspunkt.
 
 Regards Croc®
 
 
 
 |  |  | 
                      T. Liljeberg (06-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : T. Liljeberg
 | 
 Dato :  06-03-05 01:25
 | 
 |  | On Sat, 5 Mar 2005 22:34:38 +0100, "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk>
 wrote:
 
 >> Og så vil du heller ikke forstå forskellen på naturvidenskabelig
 >> forskning og undersøgleser på den ene side, og humaniora og pædagogik
 >> på den anden. Du burde indse, at det fagområde du beskæftiger dig med,
 >> ikke KUN er objektiv forskning, men også politik og holdning. Du kan
 >> ikke uden videre sige, at noget er "godt" uden at foretage en
 >> filosofisk, holdningsmæssig vurdering af, hvad "godt" betyder. Det
 >> burde du, af alle debattører her i gruppen, vide.
 >
 >Så din besked er altså at humaniora forskning ikke er rigtig forskning?
 
 Det skriver jeg ikke et ord om. Men lad mig da uddybe lidt - pointen
 er, at målsætninger, vurderinger og konklusioner ikke KUN er objektiv
 forskning, men også politik og holdning.
 
 >Det
 >vil selvfølgelig forklare at du ikke vil anerkende de utallige
 >forskningsresulater der viser at motorik og læring hænger sammen,
 
 Hvor ser du, at jeg ikke vil anerkende det?
 
 >at
 >sukker
 >påvirker læringsevnen (derfor overvejer man nu at forbyde silk og sodavand
 >i
 >skolen). Nej, i stedet for at se på de mange forskningsresultater, så må
 >vi
 >heller gå efter "hvad tror jeg mon er det rigtige", det kan jeg høre er
 >din
 >holdning, men jeg håber da jeg misforstod dig?
 
 Det tror jeg, at du gjorde.
 
 --
 Government at its best is a necessary evil,
 and at its worst, an intolerable one.
 - Thomas Paine
 
 
 |  |  | 
                     Arne H.Wilstrup (06-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  06-03-05 13:33
 | 
 |  | 
 "T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> skrev i en meddelelse 
 news:jn8k21h03q2r1oaupin2d1s8j8a4momhib@4ax.com...
 > On Sat, 5 Mar 2005 20:41:03 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 > <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 >>"T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> skrev i en meddelelse
 >>news:86nj21to5kled4o9agnrkvpk1fsm2haans@4ax.com...
 >>> On Wed, 2 Mar 2005 17:57:05 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 >>> <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >>>
 >>>>Det synes jeg ikke - de fag er rigeligt opprioriterede - vi skal have 
 >>>>mere
 >>>>musik og idræt i´skolerne i stedet for - det giver bedre læring.
 >>>
 >>> Moderne pædagogik.. man kan ikke lære dansk hvis man ikke først
 >>> behersker arabisk, og man kan ikke lære matematik, hvis man ikke først
 >>> er en veltrænet stikbold-spiller...    >>
 >>meget morsomt!    -
 >>
 >>1. der er ingen her der har hævdet at man ikke kan lære dansk hvis man 
 >>ikke
 >>først behersker arabisk
 >>
 >>2. og der er ikke nogen,der har hævdet at man ikke kan lære matematik, 
 >>hvis
 >>man ikke først er en veltrænet stikboldspiller.
 >>
 >>Må jeg direkte spørge dig, Tom Liljeberg, hvordan kan det være du ikke
 >>holder din mund og lader folk *tro* du er dum, fremfor at skrive som du 
 >>gør
 >>og dermed fjerne enhver tvivl?
 >
 > Det er ikke din sans for humor, der tynger.
 Det samme kan jeg jo sige om dig, da du blev voldsom hidsig, da jeg skrev at 
 du måtte have fået dine akademiske kvalifikationer pr. automat.
 >
 > Og så vil du heller ikke forstå forskellen på naturvidenskabelig
 > forskning og undersøgleser på den ene side, og humaniora og pædagogik
 > på den anden. Du burde indse, at det fagområde du beskæftiger dig med,
 > ikke KUN er objektiv forskning, men også politik og holdning. Du kan
 > ikke uden videre sige, at noget er "godt" uden at foretage en
 > filosofisk, holdningsmæssig vurdering af, hvad "godt" betyder. Det
 > burde du, af alle debattører her i gruppen, vide.
 Naturvidenskabelig forskning er IKKE kun hårde facts og humanistisk 
 forskning er ikke kun "bløde værdier" - også naturvidenskabelig forskning 
 har med politik og holdning at gøre.
 Hvis du kendte en smule til naturvidenskabernes historie, den positivistiske 
 filosofi der ligger til grund for antagelsen af den "objektive videnskab", 
 burde du af alle debattører her i gruppen vide, at det ikke er så enkelt som 
 du fremstiller det.
 Jeg behøver vel ikke at erindre dig om, at selv Einsteins bidrag til 
 atombombefremstillingen var præget af politiske forhold, at holdninger etc., 
 at naturvidenskabsfolk også kan vælge det fra, de ikke synes bekræfter deres 
 teser, hvilket vi har set nogle skandaler på ikke så lang tid tilbage.
 Jeg husker ikke alle skandalerne hvor naturvidenskabsfolk har fiflet med 
 resultaterne, men jeg husker at der var skandaler. Nogle af dem, jeg KAN 
 huske fra videnskabernes historier er fx troen på "spongostan" som en 
 medvirkende årsag til barselsfeber, at håndvask som bakterieprofylakse blev 
 avist som nonsens, at javamanden aldrig havde eksisteret, men var blevet til 
 med svindel og humbug, at videnskabsfolk der har studeret ægyptens fortid og 
 kommet frem til at bibelske personer havde bygget pyramiderne (været 
 arkitekter på foretagendet) selvom det i det hele taget halter.
 Desuden er det vist sådan at en dansk forsker (kvinde) har påvist noget om 
 lysets hastighed, der IKKE passer til Einsteins teorier -men jeg husker ikke 
 mere om den sag, da det er længe siden den blev fremsat.
 Videnskabsfolk er i dag fx uenige om det relikvie, der består af et klæde, 
 der skulle have været Jesu ligklæde - og på trods af mange forskellige 
 undersøgelser af videnskabelig art, er forskerne bestemt ikke enige om 
 teknikken, hvornår klædet er fra etc., netop fordi det betyder noget for de 
 troende, for holdningerne, for "politikken". Tænk hvis man også kunne bevise 
 at Jesus slet ikke var født af Jomfru Maria eller at Josefs, hendes mand, i 
 virkeligheden var far til Jesus (hvilket er min opfattelse) ved en 
 DNA-analyse? Sikke et ramaskrig - og den evt. viden ville bestemt være 
 blevet genstand for fortielser, fordrejelser, for holdninger og politik.
 At fremhæve videnskabsmanden - naturvidenskabsmanden - som forsker i den 
 rene videnskab er en abstraktion, der ikke holder for en nærmere prøvelse i 
 virkelighedens verden.
 Din forskning omkring laserlys er sikkert blevet til på hæderlig vis, 
 sikkert sket med al den omhu, du har kunnet lægge for dagen, men selv du er 
 jo bundet af bevillinger og dermed politik, og det kan være at nogle af de 
 resultater, du er fremkommet med ville være blevet anderledes, hvis du havde 
 et nær-ved "danaidernes kar" at gøre godt med - den nødvendige tid og de 
 nødvendige redskaber. Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud, og derfor 
 bliver man nødt til at sige at selv din naturvidenskabelige forskning er 
 præget af holdninger, af politik m.v.
 Jo, videnskab bygger både på politik og holdninger - også selvom det er 
 naturvidenskab.
 --
 ahw 
            
             |  |  | 
                Arne H.Wilstrup (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  02-03-05 17:26
 | 
 |  | 
 "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
 news:D8jVd.673$5i6.193@news.get2net.dk...
 >  > Mit bud vil derfor lyde på at man får beviserne tilbage i folkeskolen,
 > og som en naturlig konsekvens må man også tale om niveaudeling af eleverne
 > fra fx 6-7. klasse, for ikke alle har de samme evner.
 
 Nej, alle har ikke samme evner, men hvordan vil du i praksis kunne opdele
 elever i 6.-7.klasser efter "evner"? Du ved jo ikke hvilke evner de har
 eller kan komme til at besidde?
 
 Det, du gør dig til talsmand for her er at betragte et træs æbler som de er
 fremfor at forestille dig hvilke æbler det kan komme til at bære.
 
 Du gør dig til talsmand for en pædagogisk tilstandssituation, en situation,
 hvor eleverne enten har eller ikke har nogle "medfødte" evner. Det er jo
 noget skuffende at en ung lærer virkelig tror på at udviklende undervisning
 er lig med et statisk menneskesyn, hvor eleven er i besiddelse af nogle
 bestemte evner, der er som de er og som ikke udvilker sig.
 
 Os, der oplevede niveaudelingen i praksis ved at det ofte blev sådan at en
 elev, der en gang var blevet vurderet (uden nogen form for undersøgelse -
 men blot vurderet ud fra et øjebliksbillede i en test eller ved en prøve)
 til at være på "grundniveau" aldrig havde en reel chance for at komme på
 udviddet niveau. Man troede på den med at evner og personlighed aldrig
 udviklede sig, men var konstant hele livet.
 
 Denne form for konservatisme i pædagogikken har jo vist sig at være et
 falsum - den er noget vrøvl, for nu at sige det mildt.
 
 Du kan aldrig nogensinde vurdere en elev til at skulle være mere "moden" end
 andre, mere "vidende" end andre og så regne med at den holder for en nærmere
 prøvelse.
 
 Jeg har været lærer længere end dig og har beskæftiget mig med
 undervisningsteorier på et højere niveau end lærere normalt gør, eftersom
 jeg har en kandidatuddannelse i pædagogik, og jeg har aldrig stødt på en
 bekræftelse af, at menneskets udvikling og læring består af et fasttømret
 mønster.
 Udviklingen sker i spring - og man udvikler sig evnemæssigt. Desuden er
 evner ikke medfødte, men et udviklingsfænomen, akkurat som "modenhed" er
 det.
 
 Vi kan godt vurdere om en elev udviser særlige kendetegn på "genialitet"
 eller det modsatte, men vi kan aldrig blive sikre på om dette er noget, der
 er et øjebliksbillede (blind høne kan også finde et korn) eller om det er
 noget mere permanent.
 
 Så Pers monomane opfattelse af at vi blot kan niveaudele eleverne og så
 regne med at alt bliver godt, holder simpelthen ikke. Jeg har tidligere
 henvist til en undersøgelse, der viste at elever, der gik i den delte skole
 faktisk ikke klarede sig bedre end elever, der gik i en udelt skole ved
 prøverne. Til gengæld har jeg aldrig set en undersøgelse, der tyder på det
 modsatte. De forskelle der er i niveau kan til gengæld tilskrives andre
 forhold: sociale,  politiske og miljømæssige forhold.
 
 Per vil skrue tiden tilbage i et nostalgisk trip fordi han erindrer at det
 var "meget bedre i gamle dage" - men det er noget  tågesnak. Tiden var
 anderledes,  kravene var anderledes, timefordelingen var  anderledes etc. Vi
 kan - som sagt tidligere - ikke løse morgendagen problemer med fortidens
 løsninger.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 
 |  |  | 
                 Kim2000 (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  02-03-05 22:08
 | 
 |  | 
 >>  > Mit bud vil derfor lyde på at man får beviserne tilbage i folkeskolen,
 >> og som en naturlig konsekvens må man også tale om niveaudeling af 
 >> eleverne fra fx 6-7. klasse, for ikke alle har de samme evner.
 >
 > Nej, alle har ikke samme evner, men hvordan vil du i praksis kunne opdele 
 > elever i 6.-7.klasser efter "evner"? Du ved jo ikke hvilke evner de har 
 > eller kan komme til at besidde?
 Den opdeling jeg forestiller mig må betyde et farvel til de faste klasser, 
 de dygtigste i matematik er sammen, de dygtigste i dansk er sammen osv. Så 
 har man en fast klasse der har geografi, historie, billedkunst, sløjd osv 
 sammen.
 Jeg er bestemt ikke sikker på det er god ide, men du må også gennem 21 år 
 have oplevet at der er en kolosal stor forskel på elevernes evner; lidt 
 firkantet sagt kan man opleve elever i 8.klasse der knap kan de fire 
 regnearter og i samme klasse have elever der et hestehoved foran læreren 
 selv. Det er nærmest umuligt at undervise 24-28 elever på ordentlig vis når 
 der er så gigantisk forskel på evnerne.
 Vi kan også hurtigt blive enige om at elever kan forandre sig, vi kan også 
 være enige om der er elever der aldrig får udnyttet deres potentiale, fx 
 elever der af ren og skær dovnskab aldrig klarer sig godt, selvom man kan se 
 de har evnerne til det, men dygtighed er nu endda en kombination af talent 
 (hvordan man så end defininer det), vilje og benhårdt arbejde.
 Så spørger du om hvordan man i praksis gør det, og det er jeg mindst ligeså 
 meget i vildrede om, så indtil videre må jeg være dig svar skyldig.
 > Os, der oplevede niveaudelingen i praksis ved at det ofte blev sådan at en 
 > elev, der en gang var blevet vurderet (uden nogen form for undersøgelse - 
 > men blot vurderet ud fra et øjebliksbillede i en test eller ved en prøve) 
 > til at være på "grundniveau" aldrig havde en reel chance for at komme på 
 > udviddet niveau. Man troede på den med at evner og personlighed aldrig 
 > udviklede sig, men var konstant hele livet.
 Jeg er bestemt opmærksom på de farer der lurer ved opdelingen, det undrer 
 mig imidlertid at jeg ikke har kunne finde nogle undersøgelser på området. 
 Man skulle synes det var et område der _må_ være blevet forsket i?
 > Udviklingen sker i spring - og man udvikler sig evnemæssigt. Desuden er 
 > evner ikke medfødte, men et udviklingsfænomen, akkurat som "modenhed" er 
 > det.
 Det er jeg godt klar over, det ved jeg også, at du ved jeg er    De overvejelser jeg har er, at vi indenfor nogle fag har meget svært ved at 
 undervise tilfredsstillende, fx når man i en klasse har en gruppe der er på 
 et meget lavt niveau og andre på et meget højt (som beskrevet i starten af 
 dette indlæg).
 > modsatte. De forskelle der er i niveau kan til gengæld tilskrives andre 
 > forhold: sociale,  politiske og miljømæssige forhold.
 Ja, det kan jeg godt følge dig i - MEN: det ændrer ikke på at der er stor 
 forskel på elevernes kunnen. For mit eget vedkommende har jeg slet ikke 
 "anlæg" for matematik, men har udelukkende nået et højt niveau på 
 viljestyrke og rent ud sagt knokle røven i laser. Hvis en elev har evnerne, 
 men ikke læser lektier eller opfører sig ordentligt i skolen, jamen så er 
 elevens niveau måske nok lavere end det burde være, men det ændrer ikke på 
 det er lavt.
 Hmm - gad vide om det fremgår hvad jeg mener....?
 mvh
 Kim 
            
             |  |  | 
                  Per Rønne (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  02-03-05 23:31
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > > modsatte. De forskelle der er i niveau kan til gengæld tilskrives andre
 > > forhold: sociale,  politiske og miljømæssige forhold.
 >
 > Ja, det kan jeg godt følge dig i - MEN: det ændrer ikke på at der er stor
 > forskel på elevernes kunnen. For mit eget vedkommende har jeg slet ikke
 > "anlæg" for matematik, men har udelukkende nået et højt niveau på
 > viljestyrke og rent ud sagt knokle røven i laser. Hvis en elev har evnerne,
 > men ikke læser lektier eller opfører sig ordentligt i skolen, jamen så er
 > elevens niveau måske nok lavere end det burde være, men det ændrer ikke på
 > det er lavt.
 >
 > Hmm - gad vide om det fremgår hvad jeg mener....?
 
 At forskellen mellem elevernes forskellige præstationer ikke alene kan
 tilskrives sociale, politiske og miljømæssige forhold, men også de gener
 de modtog ved befrugtningen?
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                   Kim2000 (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  02-03-05 23:44
 | 
 |  | >> Ja, det kan jeg godt følge dig i - MEN: det ændrer ikke på at der er stor
 >> forskel på elevernes kunnen. For mit eget vedkommende har jeg slet ikke
 >> "anlæg" for matematik, men har udelukkende nået et højt niveau på
 >> viljestyrke og rent ud sagt knokle røven i laser. Hvis en elev har
 >> evnerne,
 >> men ikke læser lektier eller opfører sig ordentligt i skolen, jamen så er
 >> elevens niveau måske nok lavere end det burde være, men det ændrer ikke
 >> på
 >> det er lavt.
 >>
 >> Hmm - gad vide om det fremgår hvad jeg mener....?
 >
 > At forskellen mellem elevernes forskellige præstationer ikke alene kan
 > tilskrives sociale, politiske og miljømæssige forhold, men også de gener
 > de modtog ved befrugtningen?
 
 Nej, det var ikke det jeg mente.  Det nytter ikke meget at man har
 potentiale til at blive en ny Einstein, hvis eleven er doven og derfor kun
 ligger i den "bløde ende" af den faglige skala, altså at man må vurdere hvad
 eleverne rent faktisk kan og ikke sætte så stort fokus på hvad eleven
 _måske_ kan nå med flid og knokleri.
 
 De fleste kan nok forholde sig til fodbold, her i denne sport ser man også
 mange gange at det langt fra er nok at have talent, spillere med begrænset
 talent har ved hårdt arbejde opnået mere end deres mere talentfulde
 jævnalderene, hvor mange vil fx mene Lars Olsen, John Jensen, Kim Vilfort
 ligefrem var en fremragende boldkunstnere, til trods for det nåede de langt
 mere end helt åbentlyse talenter som Ronnie Eckelund, Erik Rasmussen osv
 osv.
 
 Når det er sagt, så kan jeg fuldt ud godt følge den bekymring og problematik
 som Arne sætter fokus på, og det er da også overvejelser der bør komme ind i
 billedet. For hvordan vurderer man elevernes reelle kunnen. Vi ved jo at
 nerver kan spille ind i prøvesituationer, vi skal heller ikke have elever
 der ligger søvnløs om natten og spekulerer på om de klarer den næste test.
 Det er bestemt ikke en let problematik....
 
 mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
                    Per Rønne (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  03-03-05 08:32
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > >> Ja, det kan jeg godt følge dig i - MEN: det ændrer ikke på at der er stor
 > >> forskel på elevernes kunnen. For mit eget vedkommende har jeg slet ikke
 > >> "anlæg" for matematik, men har udelukkende nået et højt niveau på
 > >> viljestyrke og rent ud sagt knokle røven i laser. Hvis en elev har
 > >> evnerne,
 > >> men ikke læser lektier eller opfører sig ordentligt i skolen, jamen så er
 > >> elevens niveau måske nok lavere end det burde være, men det ændrer ikke
 > >> på
 > >> det er lavt.
 > >>
 > >> Hmm - gad vide om det fremgår hvad jeg mener....?
 
 > > At forskellen mellem elevernes forskellige præstationer ikke alene kan
 > > tilskrives sociale, politiske og miljømæssige forhold, men også de gener
 > > de modtog ved befrugtningen?
 
 > Nej, det var ikke det jeg mente.  Det nytter ikke meget at man har
 > potentiale til at blive en ny Einstein, hvis eleven er doven og derfor kun
 > ligger i den "bløde ende" af den faglige skala, altså at man må vurdere hvad
 > eleverne rent faktisk kan og ikke sætte så stort fokus på hvad eleven
 > _måske_ kan nå med flid og knokleri.
 
 Det giver sig selv, og jeg har i øvrigt selv {i folkeskolen, som
 lærervikar} oplevet mådeligt begavede elever, der var myreflittige, og
 som derfor /kunne/ deres ting.
 
 > De fleste kan nok forholde sig til fodbold, her i denne sport ser man også
 > mange gange at det langt fra er nok at have talent, spillere med begrænset
 > talent har ved hårdt arbejde opnået mere end deres mere talentfulde
 > jævnalderene, hvor mange vil fx mene Lars Olsen, John Jensen, Kim Vilfort
 > ligefrem var en fremragende boldkunstnere, til trods for det nåede de langt
 > mere end helt åbentlyse talenter som Ronnie Eckelund, Erik Rasmussen osv
 > osv.
 
 Mens andre vel kan dovne sig til gode resultater, lige som det er
 tilfældet i de boglige fag. Det kunne jeg i hvert fald i folke- og
 gymnasieskolen - men vi har jo ikke fået de samme gener ved
 undfangelsen.
 
 > Når det er sagt, så kan jeg fuldt ud godt følge den bekymring og problematik
 > som Arne sætter fokus på, og det er da også overvejelser der bør komme ind i
 > billedet. For hvordan vurderer man elevernes reelle kunnen. Vi ved jo at
 > nerver kan spille ind i prøvesituationer, vi skal heller ikke have elever
 > der ligger søvnløs om natten og spekulerer på om de klarer den næste test.
 > Det er bestemt ikke en let problematik....
 
 I hver time, og ved hver opgaveaflevering, kan eleverne vel vurderes af
 læreren, og selv om det ikke behøver at være som i min skoletid, hvor
 læreren tydeligt efter hver time gav hver enkelt elev karakter {den
 kalender vi før hvert skoleår får udleveret af Gymnasieskolernes
 Lærerforening indeholder faktisk blade, der er beregnet til noget
 sådant!}, så må læreren vel have mere end nogle fornemmelser. Og i et
 fag som dansk vil diktat vel være så almindeligt forekommende, at ingen
 elever ligger søvnløse om natten inden.
 
 I øvrigt var den delte skole ikke helt som mange forestiller sig. Elever
 kunne følge de boglige i nogle fag, og de ikke-boglige i andre fag, som
 min fætter Ole, der var god til sprog men elendig til matematik. Han
 blev efter grundskolen og sin delvise realaksamen klassisk-sproglig
 student og - sognepræst.
 
 Derudover var der skam taget højde for, at elever skulle kunne skifte
 retning. Således gik der i min 3. real to 18-årige drenge, der året
 forinden havde taget 10. klasses eksamen. De kom så året efter igen til
 at gå i en parallelklasse til min på Gladsaxe Gymnasium.
 
 Og jeg erindrer intet om at særligt »rebelske« elever blev dårligere
 behandlet end andre, hverken af inspektør/rektor, lærere eller
 skolekammerater, som nogle ellers rapporterer.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                     Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 18:13
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gsu6sp.1ptswlv1nfro9iN%spam@husumtoften.invalid...
 > I hver time, og ved hver opgaveaflevering, kan eleverne vel vurderes af
 > læreren, og selv om det ikke behøver at være som i min skoletid, hvor
 > læreren tydeligt efter hver time gav hver enkelt elev karakter {den
 > kalender vi før hvert skoleår får udleveret af Gymnasieskolernes
 > Lærerforening indeholder faktisk blade, der er beregnet til noget
 > sådant!}, så må læreren vel have mere end nogle fornemmelser. Og i et
 > fag som dansk vil diktat vel være så almindeligt forekommende, at ingen
 > elever ligger søvnløse om natten inden.
 
 Forkert - blot det faktum at en elev ved, at vedkommende ikke staver så
 godt, kan føre til mange utilsigtede forhold for den pågældende elev, især
 hvis han bliver sammenlignet med andre- og tro mig, det bliver han, uanset
 om det er tilsigtet eller ej.
 Jeg har haft elever, der ligefrem har udtrykt angst for en ganske almindelig
 skoledag med prøver -og selvom jeg selv opfatter mig som en rimelig lærer i
 engelsk, der tør stille krav til eleverne og som gerne giver svage elever
 ekstra støtte og opmuntring hele tiden, har jeg også oplevet en elev, der
 ligefrem er bange for mine timer fordi vedkommende - et geni til matematik -
 godt vidste at han gennem årene havde dovnet rigeligt med faget og som nu -
 da han  har fået mig - oplever en "brat opvågen". Vi kan aldrig gardere os
 mod den slags - men en niveaudeling vil være endnu værre, for her kan dovne,
 men ellers normalt begavede elever få den opfattelse at de ikke behøver at
 anstrenge sig synderligt og dermed bliver de fastholdt (stimatiseret) i at
 de ikke kan mere.
 I en blandet klasse vil de kunne forstå at selvom der er nogen, der er
 svage, så er der også nogle, der er på omkring deres eget niveau, og det
 alene er en anspore og de er ikke stigmatiseret ved at være i
 "dummepeterklassen".
 >
 > I øvrigt var den delte skole ikke helt som mange forestiller sig. Elever
 > kunne følge de boglige i nogle fag, og de ikke-boglige i andre fag, som
 > min fætter Ole, der var god til sprog men elendig til matematik. Han
 > blev efter grundskolen og sin delvise realaksamen klassisk-sproglig
 > student og - sognepræst.
 
 Hvad skulle han så med en opdelt skole? Jeg har gennem årene haft mange
 elever, der har været svage i skolen, men som alligevel har fået en god
 uddannelse - og det til trods for at de IKKE gik i en delt skole.
 
 
 > Og jeg erindrer intet om at særligt »rebelske« elever blev dårligere
 > behandlet end andre, hverken af inspektør/rektor, lærere eller
 > skolekammerater, som nogle ellers rapporterer.
 
 Jeg blev -og jeg kender beretninger fra andre i samme situation.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
                      Per Rønne (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  03-03-05 22:52
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gsu6sp.1ptswlv1nfro9iN%spam@husumtoften.invalid...
 
 > > I øvrigt var den delte skole ikke helt som mange forestiller sig. Elever
 > > kunne følge de boglige i nogle fag, og de ikke-boglige i andre fag, som
 > > min fætter Ole, der var god til sprog men elendig til matematik. Han
 > > blev efter grundskolen og sin delvise realaksamen klassisk-sproglig
 > > student og - sognepræst.
 
 > Hvad skulle han så med en opdelt skole?
 
 I den udelte skole havde han ikke fået sprog på bogligt niveau. Og det
 har så drejet sig om engelsk, tysk, latin og fransk.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                       Arne H.Wilstrup (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  04-03-05 00:59
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gsvd5n.xnkhyc107bry5N%spam@husumtoften.invalid...
 > Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 >> Hvad skulle han så med en opdelt skole?
 >
 > I den udelte skole havde han ikke fået sprog på bogligt niveau. Og det
 > har så drejet sig om engelsk, tysk, latin og fransk.
 
 Det er jo ikke korrekt - man har lært både tysk og fransk - også på
 grundhold i folkeskolen.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
                        Per Rønne (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  04-03-05 20:29
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gsvd5n.xnkhyc107bry5N%spam@husumtoften.invalid...
 > > Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 > >
 >  >> Hvad skulle han så med en opdelt skole?
 > >
 > > I den udelte skole havde han ikke fået sprog på bogligt niveau. Og det
 > > har så drejet sig om engelsk, tysk, latin og fransk.
 >
 > Det er jo ikke korrekt - man har lært både tysk og fransk - også på
 > grundhold i folkeskolen.
 
 Ikke på /bogligt/ niveau. Vi læste Schillers Wilhelm Tell i folkeskolen.
 I tysk, på tysk. Du vil vel ikke påstå at de ikke-boglige sattes til at
 læse hele dramaer af romantiske, tyske digtere, samtidige med Adam
 Oehlenschläger? På tysk, i tysk.
 
 Ja, vi læste endda Shakespeare i engelsk. Tragedien Macbeth. Hele
 tragedien. På elizabethansk engelsk Tror du at 10. klasserne fik lov til
 det? 1/3 af klassen kom i gymnasiet, enten efter 2. eller 3. realklasse.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                         Arne H.Wilstrup (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  05-03-05 00:00
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gsx1yd.13xejef1uejxznN%spam@husumtoften.invalid...
 >> Det er jo ikke korrekt - man har lært både tysk og fransk - også på
 >> grundhold i folkeskolen.
 >
 
 > Ikke på /bogligt/ niveau.
 
 Jeg ved ikke rigtig hvad du mener med bogligt niveau her!
 
 > Ja, vi læste endda Shakespeare i engelsk. Tragedien Macbeth. Hele
 > tragedien. På elizabethansk engelsk Tror du at 10. klasserne fik lov til
 > det? 1/3 af klassen kom i gymnasiet, enten efter 2. eller 3. realklasse.
 
 Jeg gik ikke i 10.klasserne her -men jeg og nogle af mine kolleger har med
 stor fornøjelse ladet eleverne i 9. klasse læse stykker af Shakespeare på
 originalsproget. Men det er naturligvis ikke alle, der kan klare det - men
 de kan såmænd heller ikke fatte Hosekræmmeren på originalsproget. Det siger
 ikke så meget.
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
                          Per Rønne (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  05-03-05 08:41
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gsx1yd.13xejef1uejxznN%spam@husumtoften.invalid...
 >  >> Det er jo ikke korrekt - man har lært både tysk og fransk - også på
 > >> grundhold i folkeskolen.
 > >
 >
 > > Ikke på /bogligt/ niveau.
 >
 > Jeg ved ikke rigtig hvad du mener med bogligt niveau her!
 
 Jeg tænker på delingen mellem boglige og ikke-boglige fra og med 6.
 klasse. Havde han ikke fået lov at følge de boglige {og realklasserne} i
 de sproglige fag, havde han været nødt til at nøjes med at tage
 sprogfagene på det lavere ikke-boglige niveau, og så havde han ikke fået
 lov at tage en klassisk-sproglig studentereksamen, og bagefter en
 teologisk embedseksamen, og så havde han snarere været kommis end
 sognepræst.
 
 >  > Ja, vi læste endda Shakespeare i engelsk. Tragedien Macbeth. Hele
 > > tragedien. På elizabethansk engelsk Tror du at 10. klasserne fik lov til
 > > det? 1/3 af klassen kom i gymnasiet, enten efter 2. eller 3. realklasse.
 >
 > Jeg gik ikke i 10.klasserne her -men jeg og nogle af mine kolleger har med
 > stor fornøjelse ladet eleverne i 9. klasse læse stykker af Shakespeare på
 > originalsproget. Men det er naturligvis ikke alle, der kan klare det - men
 > de kan såmænd heller ikke fatte Hosekræmmeren på originalsproget. Det siger
 > ikke så meget.
 
 Men her er altså tale om at vi læste en /hel/ tragedie. Hver elev fik en
 scene at læse hjemme {jeg fik Lady Macbeths søvngængerscene}, og vi fik
 derefter 15-20 minutter hver til fore hele klassen at fortælle hvad der
 skete i scenen. På engelsk, stående ved katederet, foran den normale
 hestesko, og med læreren i baggrunden til at stille ekstra spørgsmål.
 
 Ditto i tysk, hvor det dog drejede sig om Schillers »Wilhelm Tell«. I
 begge tilfælde gik jeg i øvrigt i ekstase, da jeg læste Shakespeares og
 Schillers store ord, på samme måde som jeg reagerer på Adam
 Oehlenschlägers digte og tragedier. Det grækerne kaldte /pathos/.
 
 
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                  Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 18:13
 | 
 |  | 
 "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse 
 news:xWpVd.833$Js6.101@news.get2net.dk...
 >
 >>>  > Mit bud vil derfor lyde på at man får beviserne tilbage i 
 >>> folkeskolen,
 >>> og som en naturlig konsekvens må man også tale om niveaudeling af 
 >>> eleverne fra fx 6-7. klasse, for ikke alle har de samme evner.
 >>
 >> Nej, alle har ikke samme evner, men hvordan vil du i praksis kunne opdele 
 >> elever i 6.-7.klasser efter "evner"? Du ved jo ikke hvilke evner de har 
 >> eller kan komme til at besidde?
 >
 > Den opdeling jeg forestiller mig må betyde et farvel til de faste klasser, 
 > de dygtigste i matematik er sammen, de dygtigste i dansk er sammen osv. Så 
 > har man en fast klasse der har geografi, historie, billedkunst, sløjd osv 
 > sammen.
 >
 > Jeg er bestemt ikke sikker på det er god ide, men du må også gennem 21 år 
 > have oplevet at der er en kolosal stor forskel på elevernes evner; lidt 
 > firkantet sagt kan man opleve elever i 8.klasse der knap kan de fire 
 > regnearter og i samme klasse have elever der et hestehoved foran læreren 
 > selv. Det er nærmest umuligt at undervise 24-28 elever på ordentlig vis 
 > når der er så gigantisk forskel på evnerne.
 Men du kunne lige så godt mene at vi så skulle have 24- 28 forskellige 
 klasser på samme årgang.
 Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af den lukkede klasse-undervisning, men 
 på den anden side er det med det åbne rum heller ikke de vises  sten i alle 
 forhold.
 > Vi kan også hurtigt blive enige om at elever kan forandre sig, vi kan også 
 > være enige om der er elever der aldrig får udnyttet deres potentiale, fx 
 > elever der af ren og skær dovnskab aldrig klarer sig godt, selvom man kan 
 > se de har evnerne til det, men dygtighed er nu endda en kombination af 
 > talent (hvordan man så end defininer det), vilje og benhårdt arbejde.
 enig. Men løsningen er ikke niveauopdeling - det er ikke nødvendigvis 
 gavnligt for alle elever- og som du selv påviser så kan selv dygtige elever 
 være nogle dovne hunde.
 >
 > Så spørger du om hvordan man i praksis gør det, og det er jeg mindst 
 > ligeså meget i vildrede om, så indtil videre må jeg være dig svar skyldig.
 Det er o.k.
 >
 >> Os, der oplevede niveaudelingen i praksis ved at det ofte blev sådan at 
 >> en elev, der en gang var blevet vurderet (uden nogen form for 
 >> undersøgelse - men blot vurderet ud fra et øjebliksbillede i en test 
 >> eller ved en prøve) til at være på "grundniveau" aldrig havde en reel 
 >> chance for at komme på udviddet niveau. Man troede på den med at evner og 
 >> personlighed aldrig udviklede sig, men var konstant hele livet.
 >
 > Jeg er bestemt opmærksom på de farer der lurer ved opdelingen, det undrer 
 > mig imidlertid at jeg ikke har kunne finde nogle undersøgelser på området. 
 > Man skulle synes det var et område der _må_ være blevet forsket i?
 ja, men problemet er jo at man ikke havde så mange skoler, der IKKE 
 niveaudelte og man var ikke særlig opmærksom på at det kunne ændre sig med 
 tiden. Derfor de få undersøgelser af området.
 >
 >> Udviklingen sker i spring - og man udvikler sig evnemæssigt. Desuden er 
 >> evner ikke medfødte, men et udviklingsfænomen, akkurat som "modenhed" er 
 >> det.
 >
 > Det er jeg godt klar over, det ved jeg også, at du ved jeg er    javist - men lidt drilleri er vel i orden, nu når Per ligefrem tager dig til 
 indtægt for sine ultrakonservative synspunkter!    >
 > De overvejelser jeg har er, at vi indenfor nogle fag har meget svært ved 
 > at undervise tilfredsstillende, fx når man i en klasse har en gruppe der 
 > er på et meget lavt niveau og andre på et meget højt (som beskrevet i 
 > starten af dette indlæg).
 >
 >> modsatte. De forskelle der er i niveau kan til gengæld tilskrives andre 
 >> forhold: sociale,  politiske og miljømæssige forhold.
 >
 > Ja, det kan jeg godt følge dig i - MEN: det ændrer ikke på at der er stor 
 > forskel på elevernes kunnen. For mit eget vedkommende har jeg slet ikke 
 > "anlæg" for matematik, men har udelukkende nået et højt niveau på 
 > viljestyrke og rent ud sagt knokle røven i laser. Hvis en elev har 
 > evnerne, men ikke læser lektier eller opfører sig ordentligt i skolen, 
 > jamen så er elevens niveau måske nok lavere end det burde være, men det 
 > ændrer ikke på det er lavt.
 jeg er enig i at man godt kan vurdere en elev til at have et lavt fagligt 
 niveau, men det vi så ikke er enige om er at det skal medføre nogle 
 konsekvenser som niveauopdeling alene af den simple grund at sådanne 
 opdelinger ofte ender med at blive en permanent ordning af nemheds skyld. 
 Det oplevede jeg meget, da jeg begyndte som lærer i sin tid.
 >
 > Hmm - gad vide om det fremgår hvad jeg mener....?
 ork, ja.    --
 ahw 
            
             |  |  | 
                Egon Stich (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Egon Stich
 | 
 Dato :  03-03-05 12:30
 | 
 |  | 
 "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
 news:D8jVd.673$5i6.193@news.get2net.dk...
 > >
 > > Jeg undrer mig en smule over hvorvidt det er børnene der er blevet
 > > dummere, eller om lærerne er blevet dårligere. Hvad er dit eget bud?
 > >
 >
 > Det er naturligvis en lidt firkantet måde du stiller det op på der   ,
 men
 > det går jeg udfra du er klar over.
 >
 > Hverken elever eller lærere er blevet dummere eller dårligere som sådan,
 til
 > gengæld må man nok stille sig op og spørge om matematikundervisningen,
 > jævnfør bekendtgørelse, er god nok. Ligninger stifter de først bekendtskab
 > med i femte klasse, og bevisførelse er slet ikke en del af folkeskolens
 > "pensum". For alle der læser humanistiske fag er dette ikke et tab, men
 når
 > man sidder på en matematisk uddannelse så er det klart et problem at man
 > mangler det abstraktionsniveau. Mange er fx ikke sikker i brøkreglerne,
 helt
 > simple ting som division af brøker kan give store problemer. Og matematik
 > med bogstaver bliver hurtigt et problem i sig selv.
 >
 > Det er imidlertid også klart at når dette abstraktionsniveau er lavt, så
 > påvirker det de elever der forlader skolen og dermed også de elever der
 > bliver til seminariestuderende og tilslut lærere. Der er da næppe nogen
 > tvivl om at en matematiklærer i 50´erne har et væsentlig højere
 > abstraktionsniveau end min årgang af lærere - det vil - uanset om man kan
 > lide det eller ej - formentlig smitte af på undervisningen i et eller
 andet
 > omfang.
 >
 > Her kan jeg sagtens følge Per Rønnes tanker om at opdele eleverne i
 > folkeskolen, sidste sommer overtog jeg en 9.klasse i matematik, her var
 der
 > en gruppe der knap kunne de fire regnearter, der var en meget lille gruppe
 > der røvkedede sig og så var der en stor gruppe der havde nogenlunde fat i
 > lidt af det hele. Man burde nok have splittet klasserne i op i a-b og c
 hold
 > i matematik, fysik og dansk for niveauforskellene var så forskellige at
 > undervisning der tilgodeså alle var nærmest umuligt.
 >
 > Mit bud vil derfor lyde på at man får beviserne tilbage i folkeskolen, og
 > som en naturlig konsekvens må man også tale om niveaudeling af eleverne
 fra
 > fx 6-7. klasse, for ikke alle har de samme evner.
 >
 > mvh
 > Kim
 >
 Efter min opfattelse er det netop afskaffelsen af niveaudelingen der er en
 af hovedårsagerne til skolens nuværende ringe standard.
 MVH
 Egon
            
             |  |  | 
                 Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 18:13
 | 
 |  | 
 "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
 news:cpFVd.725$6p3.462@news.get2net.dk...
 > Efter min opfattelse er det netop afskaffelsen af niveaudelingen der er
 en
 > af hovedårsagerne til skolens nuværende ringe standard.
 
 Og den bygger du på hvilken dokumentation og undersøgelse?
 
 --
 AHW
 
 
 
 
 |  |  | 
                  Egon Stich (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Egon Stich
 | 
 Dato :  04-03-05 14:17
 | 
 |  | 
 "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
 news:422745a3$0$158$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
 > news:cpFVd.725$6p3.462@news.get2net.dk...
 >  > Efter min opfattelse er det netop afskaffelsen af niveaudelingen der er
 > en
 > > af hovedårsagerne til skolens nuværende ringe standard.
 >
 > Og den bygger du på hvilken dokumentation og undersøgelse?
 >
 > --
 > AHW
 >
 
 Ikke noge sammenstilling af tal. Noget "moderne" mennesker tilsyneladende
 tror de kan læse alt ud af.
 Nej, men noget så umoderne som god gammeldags erfaring. Samt
 tankevirksomhed.
 Man kan ikke fylde en liter på en halvliterflaske.
 Forsøger man det, bruger man megen tid, der kunne have været brugt på at
 fylde literflasker op.
 Og derfor er den udelte skole en dårlig ide, der alene skyldes ideologi.
 
 MVH
 Egon.
 
 
 
 
 |  |  | 
                   Arne H.Wilstrup (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  04-03-05 23:56
 | 
 |  | 
 "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
 news:bZ%Vd.232$fy2.155@news.get2net.dk...
 > >>
 >> Og den bygger du på hvilken dokumentation og undersøgelse?
 >
 > Ikke noge sammenstilling af tal. Noget "moderne" mennesker tilsyneladende
 > tror de kan læse alt ud af.
 
 Og nogle gamle nikkedukker tror at de kan erfare sig til alt.
 
 
 > Nej, men noget så umoderne som god gammeldags erfaring. Samt
 > tankevirksomhed.
 
 Erfaring er som at købe en billet til toget der er kørt - eller endnu værre,
 et års erfaring og 30 års gentagelse.
 
 Nogle lærer af deres erfaringer og erkender at man ikke kan erfare sig til
 alt, at der er hjørner af tilværelsen man aldrig kommer til at erkende
 endsige at forholde sig til, men at der må gedigen forsknign til det hele.
 
 Tænk, hvad ville du stille op hvis du besøgte din læge og præsenterede ham
 for en lidelse som han ikke havde erfaring med, endsige kendte. Ville du så
 sige: jamen, kurer mig alligevel -du har jo erfaringen i at kurere
 patienter?
 
 Nej, teori bygger på praksis - og da man ikke kan erfare sig til alt, bliver
 man nødt til at forholde sig til hvad mange mennesker har forsket i  -
 teoriforskrækkelse er desværre noget, der kendetegner gamle lærere, der nu
 er pensionerede og som er fra en tid, da  man havde et utrolig statisk
 menneskesyn - lærere, som lærte at være lærere ved en slags "mesterlære" -
 det var dem, der var "på græs" - de lærte ikke ret meget andet end at stikke
 øretæver, men det var de til gengæld gode til.
 
 > Man kan ikke fylde en liter på en halvliterflaske.
 > Forsøger man det, bruger man megen tid, der kunne have været brugt på at
 > fylde literflasker op.
 > Og derfor er den udelte skole en dårlig ide, der alene skyldes ideologi.
 
 Du tror stadig at elever er "tomme kar", der blot skal fyldes på - tænk at
 du har levet et helt lærerliv uden at reflektere over hvad det er for noget
 vrøvl, du har trooet på.
 
 Børn er IKKE passive væsener og nogle, der blot skal fyldes op -og
 niveaudelingen var netop et udtryk for den tankegang - noget som jeg
 allerede har påvist over for Per og som du på smukkeste vis bekræfter.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
              Arne H.Wilstrup (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  02-03-05 17:10
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gssbxe.1lt49etulaq73N%spam@husumtoften.invalid...
 > >> Per udtaler sig faktisk ikke om, hvorvidt eleverne lever op til
 >> kravene, men derimod, at kravene er for lave. Og det er da både
 >> rimeligt og relevant i en politisk debat, som jeg formoder I er midt
 >> i.
 >> Og du har ret, det er det politiske system, der i sidste ende afgør
 >> den slags. Som vælger og deltager i den demokratiske process har Pers
 >> meninger og synspunkter klart betydning. Det er da kun forståeligt,
 >> hvis Per begræder og kritiserer det dramatiske fald i niveau.
 
 Jeg mener ikke at have blokeret for Tom endnu, men jeg er ude af stand til
 at læse hans indlæg - han står ikke på min blokeringsliste, så det er lidt
 mystisk.
 
 Og nej, det er ikke fuldt ud forståeligt at man som gymnasielærer kritiserer
 at det politiske system mener at 9.klasses afgangsprøve er tilstrækkeligt
 for at kunne frekventere gymnasiet. Det kan godt være at man i gamle dage
 skrev navneord med store bogstaver og at nogle begræder dette "tab", men vi
 lever altså i anno 2005 og tiderne har ændret sig. Det samme gælder inden
 for matematikken. Det er ikke i dag vigtigt at man kan   lave den slags
 beregninger, som du nævner, med mindre at det indgår i pensum på gymnasiet.
 >
 > Og du har fuldstændig ret i hvad du skriver. Derudover kan jeg tilføje,
 > at jeg som datalogilærer oplever at elevernes matematiske basis, deres
 > matematiske modenhed eller abstraktionsniveau, i dag er så lav at det
 > ikke længere er muligt at bruge standardopgaver, der blev brugt for bare
 > 10 år siden til løkker,
 
 Du lægger op til at eleverne er mindre "modne" end i gamle dage - det er
 ikke tilfældet, men tiden har forandret sig og eleverne med den. AT man ikke
 kan løse datidens standardopgaver viser intet om nutidens elevers modenhed
 eller abstraktionsniveau, men vidner mere om at  man lagde vægt på andre
 ting dengang og trænede nogle andre færdigheder.
 
 
 > Og jeg mener ikke at det er elevernes intelligens der fejler noget. Mine
 > erfaringer fra et år som lærervikar i folkeskolen tilsiger mig
 > derudover, at der er masser af børn der ikke får de intellektuelle
 > udfordringer de kan klare, og har brug for, og det gælder også i fag som
 > matematik.
 
 Og jeg må sige at som lærer gennmem 21 år, så er det noget vås. Du vil
 sagtens kunne finde sådanne situationer, men det er ikke det generelle - vi
 har en undersøgelse, der viser noget om hvad eleverne kunne klare i delte
 skoler og i udelte skoler og den viste, at den udelte skole klarede sig
 bedst til prøverne.
 
 Du har intet at have dine påstande i -men jeg er godt klar over at du er
 faktaresistent på det område.
 
 
 Samt at det reelt ikke er muligt for lærerne at give dem det,
 > inden for enhedsskolens rammer.
 
 Det har intet med enhedsskolen at gøre, og din påstand er totalt
 udokumenteret.
 
 
 Og det er vel at mærke ikke disciplinen
 > der sætter grænserne her. Så det er altså hverkan lærere eller skole man
 > skal skyde på her, men derimod politikerne på Christiansborg, og ikke
 > mindst den længst siddende undervisningsminister i nyere tid: Bertel
 > Haarder. Det var ham der for nogle år siden på Venstres landsmøde
 > skældte ud på lærerne for ikke at lære børnene nok ...
 
 Nu er Bertel Bims ikke just et lys når det gælder pædagogik og viden om
 disse ting, så hvad BB har sagt om skolen er ikke værd at vide.
 Den eneste trøst er at han ved en lille smule mere om området end Ulla
 Tørnæs.
 
 
 > Men med den nyeste folkeskolelov, som er gennemført i et forlig mellem
 > regeringen og DF, og som Socialdemokratiet derefter tilsluttede sig, er
 > der for første gang i 50 år gennemført en lov som ikke alene ikke
 > betyder forringelser, men endda voldsomme forbedringer.
 
 ??? det betyder ikke alene forringelser, men endda voldsomme forbedringer?
 Det er dog en besynderlig sætning-  hvordan skal den forstås?
 
 
 Det er nu muligt
 > at niveaudele eleverne i op til halvdelen af tiden, svarende til at de
 > på en tresporet skole i halvdelen af tiden undervises i de almindelige
 > stamklasser, og i den anden halvdel i niveaudelte hold, som vil giver
 > upper, middle og lower set. På den måde vil eleverne i eksempelvis upper
 > set kunne få det ekstra matematik de mangler i forhold til hvad de burde
 > have haft ved ingangen til gymnasieskolen, samtidig med at eleverne i
 > lower set fortsætter med at træne i det stof, den samlede stamklasse er
 > i gang med, men som de i upper {og delvis middle} set forlængst har
 > forstået.
 
 man har altid haft den mulighed - det er ikke noget nyt. Det, du stadig ikke
 har fattet en disse af er, at man IKKE kan niveaudele elever i tre grupper
 uden en mere grundig undersøgelse, og at der IKKE kun er tre slags
 mennesker. Du tror stadig på at man kan opdele folk i de kloge og de mindre
 kloge og de absolut dumme blot ved at se på dem, men den holder jo ikke
 vand. Det er mærkværdigt at du stadig lider af den tvangstanke at det er
 reelt muligt.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
               Per Rønne (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  02-03-05 18:07
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 > news:1gssbxe.1lt49etulaq73N%spam@husumtoften.invalid...
 > > >> Per udtaler sig faktisk ikke om, hvorvidt eleverne lever op til
 > >> kravene, men derimod, at kravene er for lave. Og det er da både
 > >> rimeligt og relevant i en politisk debat, som jeg formoder I er midt
 > >> i.
 > >> Og du har ret, det er det politiske system, der i sidste ende afgør
 > >> den slags. Som vælger og deltager i den demokratiske process har Pers
 > >> meninger og synspunkter klart betydning. Det er da kun forståeligt,
 > >> hvis Per begræder og kritiserer det dramatiske fald i niveau.
 >
 > Jeg mener ikke at have blokeret for Tom endnu, men jeg er ude af stand til
 > at læse hans indlæg - han står ikke på min blokeringsliste, så det er lidt
 > mystisk.
 
 Ja, men jeg har så viderebragt alt hvad han skrev.
 
 > Og nej, det er ikke fuldt ud forståeligt at man som gymnasielærer kritiserer
 > at det politiske system mener at 9.klasses afgangsprøve er tilstrækkeligt
 > for at kunne frekventere gymnasiet. Det kan godt være at man i gamle dage
 > skrev navneord med store bogstaver og at nogle begræder dette "tab", men vi
 > lever altså i anno 2005 og tiderne har ændret sig. Det samme gælder inden
 > for matematikken. Det er ikke i dag vigtigt at man kan   lave den slags
 > beregninger, som du nævner, med mindre at det indgår i pensum på gymnasiet.
 
 Enhver borger i landet har ret til at kritisere folkeskolens faglige
 niveau, og læg lige mærke til at /jeg/ ikke kritiserer lærerne, men
 lovgivningen. Enhver borger inkluderer naturligvis også lærere på de
 skoler, som modtager folkeskolens elever til videre skolegang.
 
 Og jeg kunne ikke drømme om at genindføre en retskrivning, som blev
 afskaffet før jeg blev født.
 
 > > Og du har fuldstændig ret i hvad du skriver. Derudover kan jeg tilføje,
 > > at jeg som datalogilærer oplever at elevernes matematiske basis, deres
 > > matematiske modenhed eller abstraktionsniveau, i dag er så lav at det
 > > ikke længere er muligt at bruge standardopgaver, der blev brugt for bare
 > > 10 år siden til løkker,
 
 > Du lægger op til at eleverne er mindre "modne" end i gamle dage - det er
 > ikke tilfældet, men tiden har forandret sig og eleverne med den. AT man ikke
 > kan løse datidens standardopgaver viser intet om nutidens elevers modenhed
 > eller abstraktionsniveau, men vidner mere om at  man lagde vægt på andre
 > ting dengang og trænede nogle andre færdigheder.
 
 Med »modenhed« snakker jeg ikke generelt, men i matematisk forstand.
 Deres abstraktionsniveau er ganske simpelt for ringe.
 
 > > Og jeg mener ikke at det er elevernes intelligens der fejler noget. Mine
 > > erfaringer fra et år som lærervikar i folkeskolen tilsiger mig
 > > derudover, at der er masser af børn der ikke får de intellektuelle
 > > udfordringer de kan klare, og har brug for, og det gælder også i fag som
 > > matematik.
 
 > Og jeg må sige at som lærer gennmem 21 år, så er det noget vås. Du vil
 > sagtens kunne finde sådanne situationer, men det er ikke det generelle - vi
 > har en undersøgelse, der viser noget om hvad eleverne kunne klare i delte
 > skoler og i udelte skoler og den viste, at den udelte skole klarede sig
 > bedst til prøverne.
 
 > Du har intet at have dine påstande i -men jeg er godt klar over at du er
 > faktaresistent på det område.
 
 Kim2000, der selv er folkeskolelærer, synes nu at være enig med mig ...
 
 > > Samt at det reelt ikke er muligt for lærerne at give dem det,
 > > inden for enhedsskolens rammer.
 
 > Det har intet med enhedsskolen at gøre, og din påstand er totalt
 > udokumenteret.
 
 Det har alt med enhedsskolen at gøre. Og jeg har altså et års erfaring
 som lærervikar i folkeskolen.
 
 > > Og det er vel at mærke ikke disciplinen
 > > der sætter grænserne her. Så det er altså hverkan lærere eller skole man
 > > skal skyde på her, men derimod politikerne på Christiansborg, og ikke
 > > mindst den længst siddende undervisningsminister i nyere tid: Bertel
 > > Haarder. Det var ham der for nogle år siden på Venstres landsmøde
 > > skældte ud på lærerne for ikke at lære børnene nok ...
 >
 > Nu er Bertel Bims ikke just et lys når det gælder pædagogik og viden om
 > disse ting, så hvad BB har sagt om skolen er ikke værd at vide.
 > Den eneste trøst er at han ved en lille smule mere om området end Ulla
 > Tørnæs.
 
 Ja, lad os være enige om at være tilfredse over Ulla Tørnæs afgang.
 
 > > Men med den nyeste folkeskolelov, som er gennemført i et forlig mellem
 > > regeringen og DF, og som Socialdemokratiet derefter tilsluttede sig, er
 > > der for første gang i 50 år gennemført en lov som ikke alene ikke
 > > betyder forringelser, men endda voldsomme forbedringer.
 
 > ??? det betyder ikke alene forringelser, men endda voldsomme forbedringer?
 > Det er dog en besynderlig sætning-  hvordan skal den forstås?
 
 De sidste 50 års skolelove har betydet den eneste forringelse efter den
 anden, fra afskaffelsen af eksamensmellemskolen og frem. Den nyeste
 skolelov er den første, som ikke alene /ikke/ betyder forringelser, men
 det stik modsatte: voldsomme forbedringer.
 
 > > Det er nu muligt at niveaudele eleverne i op til halvdelen af tiden,
 > > svarende til at de på en tresporet skole i halvdelen af tiden undervises
 > > i de almindelige stamklasser, og i den anden halvdel i niveaudelte hold,
 > > som vil giver upper, middle og lower set. På den måde vil eleverne i
 > > eksempelvis upper set kunne få det ekstra matematik de mangler i forhold
 > > til hvad de burde have haft ved ingangen til gymnasieskolen, samtidig
 > > med at eleverne i lower set fortsætter med at træne i det stof, den
 > > samlede stamklasse er i gang med, men som de i upper {og delvis middle}
 > > set forlængst har forstået.
 >
 > man har altid haft den mulighed - det er ikke noget nyt. Det, du stadig ikke
 > har fattet en disse af er, at man IKKE kan niveaudele elever i tre grupper
 > uden en mere grundig undersøgelse, og at der IKKE kun er tre slags
 > mennesker. Du tror stadig på at man kan opdele folk i de kloge og de mindre
 > kloge og de absolut dumme blot ved at se på dem, men den holder jo ikke
 > vand. Det er mærkværdigt at du stadig lider af den tvangstanke at det er
 > reelt muligt.
 
 Jer er udmærket klar over at der er tale om overgange, men det
 forhindrer os jo ikke i med rimelig sikkerhed at give eleverne en
 karakter til afsluttende eksamen. Og naturligvis skal man foretage en
 »grundig undersøgelse« inden man deler en årgang elever i upper, middle
 og lower set i de enkelte fag, og altså så kun med virkning for
 halvdelen af timerne. De enkelte elever skal jo helst komme i rette
 »set« fra starten, selv om overførsler næppe kan undgås.
 
 Men hvorfor svarer du ikke Kim2000, som vel har skrevet det mest
 kvalificerede indlæg i denne tråd?
 
 Message-ID: <D8jVd.673$5i6.193@news.get2net.dk>
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 18:13
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gst5hh.8xh50v12zh4lqN%spam@husumtoften.invalid...
 > Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >  .
 >
 > Med »modenhed« snakker jeg ikke generelt, men i matematisk forstand.
 > Deres abstraktionsniveau er ganske simpelt for ringe.
 
 Og det skulle komme fra en, der ikke selv evner at bestå det simple
 pædagogikum på gymnasiet?
 
 Naturligvis er deres abstraktionsniveau ikke ringe - det savner enhver
 dokumentation, rent bortset fra at det kan være svært at bevise endsige at
 sandsynliggøre, for hvilke kriterier ligger der egentlig til grund for dine
 påstande? Hvad er det, der fremgår af læseplanerne som eleverne gernerelt
 ikke kan abstrahere fra?
 >> Du har intet at have dine påstande i -men jeg er godt klar over at du er
 >> faktaresistent på det område.
 >
 > Kim2000, der selv er folkeskolelærer, synes nu at være enig med mig ...
 
 Ja, men Kim2000 er ikke så gammel i gårde som jeg er -og har naturligvis
 nogle andre erfaringer - men heller ikke han synes at være i stand til at
 dokumentere noget af dette.
 >> Det har intet med enhedsskolen at gøre, og din påstand er totalt
 >> udokumenteret.
 >
 > Det har alt med enhedsskolen at gøre. Og jeg har altså et års erfaring
 > som lærervikar i folkeskolen.
 
 Og jeg har 21 års erfaring som uddannet lærer i folkeskolen -
 
 >> Nu er Bertel Bims ikke just et lys når det gælder pædagogik og viden om
 >> disse ting, så hvad BB har sagt om skolen er ikke værd at vide.
 >> Den eneste trøst er at han ved en lille smule mere om området end Ulla
 >> Tørnæs.
 >
 > Ja, lad os være enige om at være tilfredse over Ulla Tørnæs afgang.
 
 jeps.
 >
 >> ??? det betyder ikke alene forringelser, men endda voldsomme
 forbedringer?
 >> Det er dog en besynderlig sætning-  hvordan skal den forstås?
 >
 > De sidste 50 års skolelove har betydet den eneste forringelse efter den
 > anden, fra afskaffelsen af eksamensmellemskolen og frem. Den nyeste
 > skolelov er den første, som ikke alene /ikke/ betyder forringelser, men
 > det stik modsatte: voldsomme forbedringer.
 '
 hvori består de "voldsomme forbedringer"?
 
 > Jer er udmærket klar over at der er tale om overgange, men det
 > forhindrer os jo ikke i med rimelig sikkerhed at give eleverne en
 > karakter til afsluttende eksamen. Og naturligvis skal man foretage en
 > »grundig undersøgelse« inden man deler en årgang elever i upper, middle
 > og lower set i de enkelte fag, og altså så kun med virkning for
 > halvdelen af timerne. De enkelte elever skal jo helst komme i rette
 > »set« fra starten, selv om overførsler næppe kan undgås.
 
 Det er en ikke-eksisterende mulighed -der findes mere end tre slags
 mennesker.
 >
 > Men hvorfor svarer du ikke Kim2000, som vel har skrevet det mest
 > kvalificerede indlæg i denne tråd?
 
 Jeg har svaret Kim2000
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
                 Per Rønne (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  03-03-05 22:53
 | 
 |  | Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 
 > > De sidste 50 års skolelove har betydet den eneste forringelse efter den
 > > anden, fra afskaffelsen af eksamensmellemskolen og frem. Den nyeste
 > > skolelov er den første, som ikke alene /ikke/ betyder forringelser, men
 > > det stik modsatte: voldsomme forbedringer.
 > '
 > hvori består de "voldsomme forbedringer"?
 
 Mulighed for deling i op til 49% af tiden. På tværs af klasserne.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
                  Arne H.Wilstrup (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  04-03-05 01:00
 | 
 |  | 
 ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
 news:1gsvdfv.1a2jshs6vsjj2N%spam@husumtoften.invalid...
 > >> hvori består de "voldsomme forbedringer"?
 >
 > Mulighed for deling i op til 49% af tiden. På tværs af klasserne.
 
 Muligheden har altid været der - ikke nødvendigvis opgjort i procent, men
 det er faktisk ikke så væsenligt her.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
             Egon Stich (02-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Egon Stich
 | 
 Dato :  02-03-05 13:37
 | 
 |  | 
 "T. Liljeberg" <tl_dp@adelphia.net> skrev i en meddelelse
 news:2rv921tn6hono8qj87di56afitbc1vqg0k@4ax.com...
 > On Wed, 2 Mar 2005 00:34:06 +0100, "Arne H.Wilstrup"
 > <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:
 >
 > >Man har blot ændret kravene fordi man ikke mener at det er relevant
 længere
 > >at  undervise som man gjorde for ca. 30 år siden. Det begræder du så -
 men
 > >det er fuldkommen ligegyldigt. Kravene er nu som de er - og om du mener
 at
 > >det er på et ringere niveau eller ej, er ikke noget, du afgør, men det
 > >politiske system og deres eksperter og rådgivere.
 >
 > Per udtaler sig faktisk ikke om, hvorvidt eleverne lever op til
 > kravene, men derimod, at kravene er for lave. Og det er da både
 > rimeligt og relevant i en politisk debat, som jeg formoder I er midt
 > i.
 > Og du har ret, det er det politiske system, der i sidste ende afgør
 > den slags. Som vælger og deltager i den demokratiske process har Pers
 > meninger og synspunkter klart betydning. Det er da kun forståeligt,
 > hvis Per begræder og kritiserer det dramatiske fald i niveau.
 >
 > --
 > Government at its best is a necessary evil,
 > and at its worst, an intolerable one.
 >  - Thomas Paine
 
 Enig.
 Og man kan ikke bebrejde eleverne noget.(ret meget).
 Men jeg kan love for, at det ikke har været sjovt at fortsætte
 undervisningen af elever fra folkeskolen de sidste mange år.
 Deres matematiske forståelse er katastrofal.
 Hvis man er ionteresseret i et sammenligningsgrundlag, kan man få fat i
 f.ex. Tyske læseplaner.
 Jeg fremsætter iden tøven, at en dansk gennemsnitsstudent i dag ikke kan
 hamle op med en tysk elev, der har forladt grundskolen.
 En af de største fejl, vil jeg kalde det, jeg har foretaget i min tid som
 lærer, var at stikke et hold et sæt opgaver fra en tysk 7.kl.
 Det kostede. Både selvtillid hos holdet, samt - på kontoen over hvorfor jeg
 beskæftigede mig med det danske skolesystem.
 Gudskelov er jeg nu pensioneret. Jeg er da stadig ked af det på de unges
 vegne, men behøver ikke selv deltage i svineriet.
 
 MVH
 Egon
 
 
 
 
 |  |  | 
              Per Rønne (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  03-03-05 17:22
 | 
 |  | Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:
 
 > Og man kan ikke bebrejde eleverne noget.(ret meget).
 > Men jeg kan love for, at det ikke har været sjovt at fortsætte
 > undervisningen af elever fra folkeskolen de sidste mange år.
 > Deres matematiske forståelse er katastrofal.
 > Hvis man er ionteresseret i et sammenligningsgrundlag, kan man få fat i
 > f.ex. Tyske læseplaner.
 > Jeg fremsætter iden tøven, at en dansk gennemsnitsstudent i dag ikke kan
 > hamle op med en tysk elev, der har forladt grundskolen.
 > En af de største fejl, vil jeg kalde det, jeg har foretaget i min tid som
 > lærer, var at stikke et hold et sæt opgaver fra en tysk 7.kl.
 
 Og her skal man så tænke på, at tyskerne får deres Arbitur,
 studentereksamen, efter 13. klasse {realeksamen efter 10. klasse og
 undervisningspligt 1.-9. klasse; de deles efter 4. klasse i Volksschule,
 Realschule og Gymnasienschule}.
 
 Men det virker som om du er gymnasielærer i matematik?
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
              Arne H.Wilstrup (03-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  03-03-05 17:27
 | 
 |  | 
 "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
 news:DHBVd.419$b66.179@news.get2net.dk...
 > Enig.
 > Og man kan ikke bebrejde eleverne noget.(ret meget).
 > Men jeg kan love for, at det ikke har været sjovt at fortsætte
 > undervisningen af elever fra folkeskolen de sidste mange år.
 > Deres matematiske forståelse er katastrofal.
 
 Vrøvl - deres matematiske forståelse er præcis så stor som det kræves - at
 nogle gymnasielærere er overambitiøse eller ikke evner at undervise unge -
 som jeg har set flere eksempler på (en stod under hele undervisningen og
 kikkede ind i tavlen medens han tegnede en masse formler - ikke en eneste
 gang havde han kontakt med eleverne ved at se dem i øjnene, bortset fra de
 de skulle krydses af) -
 Det er muligt at nogle gymnasielærere kunne ønske at deres matematiske
 forståelse var bedre, men det er ikke  nogle krav man kan stille til
 skolerne eller eleverne eller lærerne, der blot har undervist efter
 læseplanerne.
 
 > Hvis man er ionteresseret i et sammenligningsgrundlag, kan man få fat i
 > f.ex. Tyske læseplaner.
 
 Det er ikke skolen, der bestemmer læseplanernes indhold.
 
 > Jeg fremsætter iden tøven, at en dansk gennemsnitsstudent i dag ikke kan
 > hamle op med en tysk elev, der har forladt grundskolen.
 
 Det kan du ikke dokumentere -
 
 Tyskland ligger UNDER OECD-gennemsnittet i matematik og altså under Danmark,
 og USA, hvor man også tester hele tiden ligger ikke signifikant bedre end
 den danske score, så der er ikke noget som helst hold i det, du postulerer.
 
 > En af de største fejl, vil jeg kalde det, jeg har foretaget i min tid som
 > lærer, var at stikke et hold et sæt opgaver fra en tysk 7.kl.
 > Det kostede. Både selvtillid hos holdet, samt - på kontoen over hvorfor
 > jeg
 > beskæftigede mig med det danske skolesystem.
 > Gudskelov er jeg nu pensioneret. Jeg er da stadig ked af det på de unges
 > vegne, men behøver ikke selv deltage i svineriet.
 
 Med den holdning og opfattelse, kan det undre mig at du ikke er gået på
 pension forlængst - for det, du skriver er jo noget eklatant vås -  Danske
 skolebørn er ikke dårlige til matematik, og du mangler fuldkommen
 dokumentation for det, du skriver.
 Hvis dine elever har været dårlige, kunne det måske ligge i at du ikke har
 været en særlig god eller engageret lærer - i hvert fald er det absurd at du
 kan sidde og råbe fra sidelinjen uden at have det mindste hold i hvad du
 postulerer.
 
 Nej, du - danske skolebørn er ikke ringe til matematik - at nogle
 overambitiøse gymnasielærere piber og som fx er dårlige pædagoger, som fx
 Per Rønne (der jo som bekendt dumpede til pædagogikum da han var
 gymnasielærer) kan man ikke klandre det ganske skolevæsen for. Netop folk af
 Pers kaliber er af den allerfarligste slags. Han tror at det handler om at
 fylde på eleverne akkurat som man fylde benzin på en tank i en bil - og har
 ikke de fornødne evner eller integritet, der skal til for at undervise
 eleverne så de opnår en matematisk forståelse.
 
 Enhver halvstuderet røver kan undervise i matematik, men det er ikke alle
 beskåret at gøre det med tålmodighed, med indlevelse og med pli. Det er en
 af de ting, Per manglede da han underviste i folkeskolen - han var
 utvivlsomt god til at rable matematiske formler og procedurer op, men det
 gjorde ham ikke til en gudsbenådet underviser - og alt det vrøvl med at
 vende tilbage til den gamle realeksamen, er og bliver en gang nostalgi og
 luftkasteller - den gamle realeksamen var ikke så god
 som Per husker - og den var først og fremmest elitær i højere grad end
 folkeskolens 10.klasser er i dag - og gudskelov for at det har ændret sig.
 
 At nogle elever så ikke kan bevise cirklens kvadratur når de begynder i
 gymnasiets 1. år, bør vi se stort på - det er regeringen, der sammen med
 eksperter fra organisationerne, herunder  både folkeskolens repræsentanter
 og gymnasiernes ditto, der fastlægger hvad indholdet skal være for
 folkeskolens elever. De vil i dag have det lidt vanskeligere med at score de
 helt høje karakterer, men til gengæld vil de sjældent få de superlave sådan
 som opgaverne er skruet sammen.
 
 Det indebærer ikke på nogen måde at niveauet er ringere, men blot at
 indholdet er vægtet anderledes end den udenadslæren og fordummelse i
 matematikundervisningen, der var gældende i realeksamen: her kunne en elev,
 der var forsynet med en god hukommelse for udenadlæren af formler og som
 havde  trænet uforholdsmæssigt meget få en god karakter, selvom vedkommende
 ikke fattede en bjælde af matematikken.
 
 Opgaverne var simpelthen skruet sådan sammen, at det gjaldt om at få formlen
 korrekt og så  var den stort set hjemme, også uden at man forstod ret meget
 af, hvad  det egentlig var for noget.
 
 Jeg var ikke imponeret af den eksamen, når jeg ser tilbage på forløbet.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 |  |  | 
               Egon Stich (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Egon Stich
 | 
 Dato :  04-03-05 14:14
 | 
 |  | 
 "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
 news:42273aed$0$183$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
 > news:DHBVd.419$b66.179@news.get2net.dk...
 >  > Enig.
 > > Og man kan ikke bebrejde eleverne noget.(ret meget).
 > > Men jeg kan love for, at det ikke har været sjovt at fortsætte
 > > undervisningen af elever fra folkeskolen de sidste mange år.
 > > Deres matematiske forståelse er katastrofal.
 >
 > Vrøvl - deres matematiske forståelse er præcis så stor som det kræves - at
 > nogle gymnasielærere er overambitiøse eller ikke evner at undervise unge -
 > som jeg har set flere eksempler på (en stod under hele undervisningen og
 > kikkede ind i tavlen medens han tegnede en masse formler - ikke en eneste
 > gang havde han kontakt med eleverne ved at se dem i øjnene, bortset fra de
 > de skulle krydses af) -
 > Det er muligt at nogle gymnasielærere kunne ønske at deres matematiske
 > forståelse var bedre, men det er ikke  nogle krav man kan stille til
 > skolerne eller eleverne eller lærerne, der blot har undervist efter
 > læseplanerne.
 >
 Jeg mindes ikke specielt at have skudt skylden på ungerne?
 For selvfølgelig er det da politikerne der, sammen med en del lærerer, har
 "ødelagt" den danske folkeskole.
 Du påstår, at man ikke har brug for god matematisk kunnen?
 Det kan så alene skyldes, at du ikke kender de krav det moderne erhvervsliv
 stiller.
 Ligesom politikerne heller ikke gør.
 Sidste exempel er Anders Fjogs vanvittige ide om at "genindfører"
 mesterlæren.
 Af "hensyn" til de unge, der ikke er godt teoretisk funderet.
 Det kommer der hverken smede eller maskinarbejdere ud af..!
 
 Angående dokumentation: Som jeg før har sagt, få fat i tyske lærebøger og
 læreplaner.
 Undersøg f.ex. et simpelt område som den tyeke metaluddannelse.
 En dansk middelstudent ville ikke, uden specialundervisning, kunne blive
 maskinarbejder.
 Endnu mindre klare sig på en tysk ingeniøruddannelse.
 Sørgeligt, men sandt.
 Exempel: Prüfungsbuch Metall. ISBN    3-8085-1012-6
 Den skulle liberalisterne have læst, før de fremsatte tankespindet om
 "mesterlæren".
 
 Du skyder på lærerne.
 Jeg giver dig ret.
 Jeg startede i 70erne.
 Siden har jeg set den ene ringere lærer efter den anden komme ud af
 seminarierne.
 Nogle få, en håndfuld, unge koleger har man kunnet respektere. Fagligt og
 pædagogisk.
 Men en stor del har ikke kunnet holde målet. Hverken fagligt, eller
 pædagogisk.
 Især har jeg altid fundet, at der har manglet en forståelse af, hvad "Det
 virkelige sanmfund" har krævet.
 
 Jeg giver dig ret i, at en stor del af elendigheden kommer fra tumperne på
 lærerhøjskolen og lignende institutioner.
 
 Til slut igen:
 Jeg sagde ikke, at mine elever var "dårlige" - "dumme".
 Det jeg sagde var, at de ikke havde lært hvad jeg, med min erfaring og
 kendskab til kravene i samfundet, kunne ønske.
 Og som videregående skoleforløb faktisk forventer.
 Man har jo fra "kompetent" side glemt at koordinere læseplanerne.
 Jeg har haft flere hold, hvor "man" -systemet, forventede at elevener
 beherskede 2.grads ligninger.
 Men det gjorde de i hvert fald ikke.
 Det forlangtes nemlig ikke.
 
 Og ja. Nu er jeg pensioneret. Gudskelov..!!
 Sådan da-- Jeg savner nemlig mine elever. Men absolut ikke kampen mod
 "systemet".
 
 MVH
 Egon.
 (Som faktisk havde et godt rygte som lærer)
 
 
 
 
 |  |  | 
                Arne H.Wilstrup (04-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup
 | 
 Dato :  04-03-05 23:49
 | 
 |  | 
 "Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
 news:9Z%Vd.231$fy2.43@news.get2net.dk...
 > Du påstår, at man ikke har brug for god matematisk kunnen?
 
 hvor påstår jeg det? Jeg skriver alene at eleverne kan det matematik, der er
 nødvendigt for at blive optaget på gymnasierne - det er jo netop de elever,
 der går direkte ind, der har de  høje karakterer - og de øvrige kommer jo
 til prøve, hvis gymnasierne ønsker det-  vi har som lærere faktisk ikke ret
 megen indflydelse  der.
 
 > Det kan så alene skyldes, at du ikke kender de krav det moderne
 > erhvervsliv
 > stiller.
 
 Erhvervslivet er ikke en ens, grå masse - og jeg kender udmærket til de krav
 som erhvervslivet stiller: nemlig meget forskellige krav, afhængigt af hvad
 man skal foretage sig - og det interessante her er jo netop at det moderne
 erhvervsliv ikke altid er klar over, hvad de selv har brug for.
 
 > >
 > Angående dokumentation: Som jeg før har sagt, få fat i tyske lærebøger og
 > læreplaner.
 
 hvorfor skulle jeg dog det? Vi har en dansk folkeskole og danske
 læseplaner -og de har hidtil været gode nok , og ikke ringere end de tyske -
 og ifølge Pisa-undersøgelsen er tyske skoleelever ikke signifikant bedre end
 de danske - DET er min dokumentation, uanset hvad jeg så end mener om den
 slags  undersøgelser.
 
 > Undersøg f.ex. et simpelt område som den tyeke metaluddannelse.
 > En dansk middelstudent ville ikke, uden specialundervisning, kunne blive
 > maskinarbejder.
 
 ??? naturligvis kan en dansk middelstudent da blive maskinarbejder, hvis han
 ønsker det - men det er de færreste der tager en studentereksamen for at
 blive maskinarbejdere, og dem, der måtte ønske det, bliver det såmænd også -
 intet problem her.
 
 > Endnu mindre klare sig på en tysk ingeniøruddannelse.
 
 Hvorfor i alverden skulle man dog ønske en tysk ingeniøruddannelse, når man
 har en dansk?
 
 > Sørgeligt, men sandt.
 
 jeg vil vædde på at du næppe kunne tage en finsk ingeniøruddannelse, en
 russisk ingeniøruddannelse, en kinesisk ditto - hvad siger det?
 
 
 > Exempel: Prüfungsbuch Metall. ISBN    3-8085-1012-6
 > Den skulle liberalisterne have læst, før de fremsatte tankespindet om
 > "mesterlæren".
 
 Jeg har ikke nogen viden om den tyske maskinarbejderuddannelse, men i øvrigt
 er det jo noget vrøvl - hvorfor i alverden skulle man dog ønske at tage en
 tysk uddannelse, hvis man ikke skal bo i Tyskland?
 >
 > Du skyder på lærerne.
 > Jeg giver dig ret.
 > Jeg startede i 70erne.
 > Siden har jeg set den ene ringere lærer efter den anden komme ud af
 > seminarierne.
 
 Sikke da noget fordrukkent sludder- hvilken kompentencer har du siden du kan
 tillade dig at udtale dig om sådan noget? Hvad mener du med "den ene ringere
 lærer efter den anden?" Jeg kunne lige så godt hævde -helt udokumenteret at
 jeg har iagttaget den tyske ingeniør og konstateret at man lukker den ene
 ringere tyske ingeniør ud efetr den anden. Det er dog det mest mærkværdige
 jeg har læst længe -hvor har du dog det sludder fra?
 
 
 > Nogle få, en håndfuld, unge koleger har man kunnet respektere. Fagligt og
 > pædagogisk.
 > Men en stor del har ikke kunnet holde målet. Hverken fagligt, eller
 > pædagogisk.
 
 Har du nogen dokumentation for det? At du har nogle kolleger (med to l'er)
 du har kunnet respektere, siger jo kun noget om dig - det er jo ikke et
 objektivt kriterium.
 
 > Især har jeg altid fundet, at der har manglet en forståelse af, hvad "Det
 > virkelige sanmfund" har krævet.
 
 Hvad er det "virkelige samfund"? Hvorfra ved du at jeg ikke kender til det
 "virkelige samfund"? Hvad ved du egentlig om "det virkelige samfund" selv?
 >
 > Jeg giver dig ret i, at en stor del af elendigheden kommer fra tumperne på
 > lærerhøjskolen og lignende institutioner.
 
 Det har jeg vist aldrig skrevet noget om.
 >
 > Til slut igen:
 > Jeg sagde ikke, at mine elever var "dårlige" - "dumme".
 > Det jeg sagde var, at de ikke havde lært hvad jeg, med min erfaring og
 > kendskab til kravene i samfundet, kunne ønske.
 
 Jeg vil her sige at med min erfaring og kendskab til det, du har skrevet
 her, så har du ikke lært det, som jeg kunne ønske.
 
 > Og som videregående skoleforløb faktisk forventer.
 
 Folkeskolen uddanner ikke unge for at de skal leve op til nogle
 forventninger fra de videregående uddannelser- hvis de videregående
 uddannelser skuffes i deres forventnigner, så er det deres egen skyld.
 Folkeskolen har ikke lod eller del i, hvad de vidergående uddannelser
 forventer og kan naturligvis ikke påtage sig ansvaret for det.
 
 > Man har jo fra "kompetent" side glemt at koordinere læseplanerne.
 
 Næ, man har vel blot valgt noget andet.
 
 > Jeg har haft flere hold, hvor "man" -systemet, forventede at elevener
 > beherskede 2.grads ligninger.
 
 sikkert - men det er ikke elevernes fejl, folkeskolens fejl eller lærernes
 ditto.
 
 > Men det gjorde de i hvert fald ikke.
 > Det forlangtes nemlig ikke.
 
 Netop - det forlangtes ikke, så hvorfor så fremhæve det?
 >
 > Og ja. Nu er jeg pensioneret. Gudskelov..!!
 
 Ja, du kan sagtens -sidde fra sidelinjen og råbe op uden at behøve at tage
 stilling til den hverdag vi aktive lærere befinder os i med de forhold der
 nu er gældende.
 Jeg kan godt forstå at du er trist til mode over at skolen ikke udviklede
 sig som du ønskede den skulle udvikle sig, nemlig efter dit hovede, men
 sådan er livet -fuld af skuffelser.
 > Sådan da-- Jeg savner nemlig mine elever. Men absolut ikke kampen mod
 > "systemet".
 
 I øjeblikket forekommer det mig at du mere kæmper mod dine kolleger i
 folkeskolen end mod "systemet".
 >
 > MVH
 > Egon.
 > (Som faktisk havde et godt rygte som lærer)
 
 Dem, der har givet dig det gode rygte skulle læse dine nys udsendte
 bandbuller mod dine gamle kolleger: de fleste af dem er uduelige, mere end
 antyder du - uden dokumentation i øvrigt. Hvis det var den form for
 uvederhæftig undervisning du lagde for dagen, så er dit gode rygte som lærer
 ganske ufortjent.
 
 I mine øjne er det i orden at have en kritisk indstilling -også til lærerne
 og folkeskolen, men man bør i det mindste lade være med at kyle med
 spredhagl uden at man i det mindste har en gedigen dokumentation at
 fremkomme med - dine mærkværdige sammenligninger med tyske ingeniører er jo
 helt ude i hampen.
 
 --
 ahw
 
 
 
 
 
 |  |  | 
                Kim2000 (05-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  05-03-05 23:28
 | 
 |  | 
 
            > Jeg mindes ikke specielt at have skudt skylden på ungerne?
 > For selvfølgelig er det da politikerne der, sammen med en del lærerer,
 har
 > "ødelagt" den danske folkeskole.
 Nu ved jeg ikke hvad du mener med ødelagt den danske folkeskole, for
 folkeskolen anno 60´erne, 70´erne var da efter hvad jeg har hørt ikke
 ligefrem noget man jublede over, næh faktum er nok nærmere det, at den
 ældre
 generation altid vil synes at alting var bedre før i tiden i "de gode
 gamle
 dage".
 Faktum er at lærere underviser efter læseplanerne, faktum er også at
 eleverne i gamle dage også havde væsentlig flere timer, brugte mere tid på
 lektier og havde langt større opbakning hjemmefra. Det kan man vælge at
 begræde eller forholde sig til. Men som lærer i dagens Danmark kan jeg
 blot
 konstatere at der i hverken folkeskoleloven eller bekendtgørelser eller de
 signaler der kommer fra politikerne er meget der tyder på at det i den
 nærmeste fremtid vil forandre sig. Der stilles ingen krav til forældrene
 overhovedet. Og de krav der stilles til eleverne er så bøjelige at det
 nærmest er ligegyldigt.
 > Sidste exempel er Anders Fjogs vanvittige ide om at "genindfører"
 > mesterlæren.
 > Af "hensyn" til de unge, der ikke er godt teoretisk funderet.
 > Det kommer der hverken smede eller maskinarbejdere ud af..!
 Du må forholde dig til at der findes ordblinde og der findes matematisk
 blinde personer, det kaldes for dyskalkuli og at cirka 6% af alle elever
 lider af det (Problemer med Matematik udg. af Åløkke s. 9). For dem er
 mesterlæreren fremragende. I det hele taget er der mange uddannelser der
 er
 blevet teoritiske for at blive teoritiske, fx skraldemand, at klive kok,
 tjener eller køkkenassistent kræver idag (efter min mening) også meget
 teoritisk stof som virker overdrevet.
 >
 > Angående dokumentation: Som jeg før har sagt, få fat i tyske lærebøger
 og
 > læreplaner.
 Jeg gider på ingen måde spilde min tid med at læse tyske læseplaner,
 iøvrigt
 roses netop ingeniøruddannelsen blandt verdens bedste og
 maskinmesteruddannelsen anses som som _den_ bedste. Så jeg fatter slet
 ikke
 hvad hvorfor du lige præcis roser det tyske uddannelsessystem, jeg kunne
 næsten ikke komme i tanke om et værre.
 > Især har jeg altid fundet, at der har manglet en forståelse af, hvad
 "Det
 > virkelige sanmfund" har krævet.
 Nu er det jo egentlig så enkelt, vi skal som lærere ikke tænke så meget på
 hvad "det virkelige samfund" kræver, vi skal undervise efter læseplanerne.
 Min opfattelse af "det virkelige samfund" er sikkert ikke det samme som
 dit,
 vi kan ikke have 60.000 lærere der underviser på må og få efter hvad man
 nu
 mener "det virkelige samfund" har brug for.
 >
 > Jeg giver dig ret i, at en stor del af elendigheden kommer fra tumperne
 på
 > lærerhøjskolen og lignende institutioner.
 >
 Jeg er uenig og dog.
 Det er vel lærerhøjskolens opgave at eksperimenter og forske, men det
 mange
 gange afbrydes forsøgene før tid, gode resultater afvises af politiske
 grunde og atter andre forskningsresultater tilpasses efter "hvad man
 undervisningsministeren mener er det rigtige".
 Jeg sad fornydeligt og læste KOM rapporten (rapport om
 matematikundervisning), undervisningsministeret vist har opbygget hele
 "Fælles Mål" på denne rapport, og det er sådan set godt nok, men passagen
 (fra s. 40 og frem) der fortæller at trinprøver i folkeskolen vil reducere
 faget til værktøjsfag springer man let og elegant over, man springer let
 og
 elegant over at der også står at et centralt pensum vil reduce
 fagligheden.
 Det passer åbenbart ikke ind i den politiske dagsorden
 Politikerne skal lære at turde lytte til forskning. Når der forskning der
 fastslår at motorik og indlæring hænger sammen, så burde det ikke medfører
 færre idrætstimer og flere dansktimer, fordi det nu engang passer sammen
 med
 politikerens ideologiske verdensopfattelse. Politikerne skal altså turde
 at
 lade forsøgene køre, de skal turde at lytte til de rapporter som de selv
 bestiller, også selvom det måske ikke svarer til de forventninger de havde
 på forhånd.
 > Det jeg sagde var, at de ikke havde lært hvad jeg, med min erfaring og
 > kendskab til kravene i samfundet, kunne ønske.
 > Og som videregående skoleforløb faktisk forventer.
 > Man har jo fra "kompetent" side glemt at koordinere læseplanerne.
 Se det er vi helt enige om.
 Det virker som om man slet ikke har gennemtænkt hele systemet fra en ende
 af, man har de samme krav i gymnasiet som tidligere(?), men man har sænket
 abstraktionsniveauet i folkeskolen. Det kan man ikke klandre hverken
 lærere
 eller elever for, men man kan klandre politikerne for det, men kunne man
 ikke også med rette forvente at gymnasieforening (eller hvad sådan en nu
 hedder) højt og tydeligt meldte ud. Fx at gymnasiet krævede et år mere,
 krævede flere timer, reduktion af kravene eller hvad ved jeg.
 > Jeg har haft flere hold, hvor "man" -systemet, forventede at elevener
 > beherskede 2.grads ligninger.
 > Men det gjorde de i hvert fald ikke.
 > Det forlangtes nemlig ikke.
 Og så kan du jo sådan set heller ikke forvente de kan det, og hvis der
 indføres trinprøver i skolen, så er det da helt sikkert de ikke lære mere
 end det der står i pensum. Så stopper undervisningen nemlig i marts og så
 repeteres der i marts-maj. I juni får eleverne så deres karakter og en god
 karakter gør at læreren kan slappe af, for nu har læreren sit job et år
 mere - det skal nok blive godt.....
 >
 > MVH
 > Egon.
 > (Som faktisk havde et godt rygte som lærer)
 Ingen påståede vel noget andet    ----------------------------------------
 Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
 Den har indtil videre sparet mig for at få 209 spam-mails.
 Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
 Hent den gratis her: www.spamfighter.dk |  |  | 
                 Per Rønne (11-03-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  11-03-05 17:32
 | 
 |  | Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
 
 > > Jeg mindes ikke specielt at have skudt skylden på ungerne? For
 > > selvfølgelig er det da politikerne der, sammen med en del lærerer, har
 > > "ødelagt" den danske folkeskole.
 
 > Nu ved jeg ikke hvad du mener med ødelagt den danske folkeskole, for
 > folkeskolen anno 60´erne, 70´erne var da efter hvad jeg har hørt ikke
 > ligefrem noget man jublede over, næh faktum er nok nærmere det, at den
 > ældre generation altid vil synes at alting var bedre før i tiden i "de
 > gode gamle dage".
 
 > Faktum er at lærere underviser efter læseplanerne, faktum er også at
 > eleverne i gamle dage også havde væsentlig flere timer, brugte mere tid på
 > lektier og havde langt større opbakning hjemmefra. Det kan man vælge at
 > begræde eller forholde sig til. Men som lærer i dagens Danmark kan jeg
 > blot konstatere at der i hverken folkeskoleloven eller bekendtgørelser
 > eller de signaler der kommer fra politikerne er meget der tyder på at det
 > i den nærmeste fremtid vil forandre sig. Der stilles ingen krav til
 > forældrene overhovedet. Og de krav der stilles til eleverne er så bøjelige
 > at det nærmest er ligegyldigt.
 
 Alt det du skriver overfor er naturligvis rigtigt. Men det er også
 rigtigt at eleverne i 60erne og 70erne blev delt, normalt efter 5.
 klasse og igen efter 7. klasse, i boglige og ikke-boglige, at elevernes
 undervisningsmål var forskellige, de obligatoriske fag var forskellige,
 der var forskellige afsluttende eksaminer, og forskellige niveauer i
 undervisningen.
 
 > > Sidste exempel er Anders Fjogs vanvittige ide om at "genindfører"
 > > mesterlæren.
 > > Af "hensyn" til de unge, der ikke er godt teoretisk funderet.
 > > Det kommer der hverken smede eller maskinarbejdere ud af..!
 
 > Du må forholde dig til at der findes ordblinde og der findes matematisk
 > blinde personer, det kaldes for dyskalkuli og at cirka 6% af alle elever
 > lider af det (Problemer med Matematik udg. af Åløkke s. 9). For dem er
 > mesterlæreren fremragende. I det hele taget er der mange uddannelser der
 > er blevet teoritiske for at blive teoritiske, fx skraldemand, at klive
 > kok, tjener eller køkkenassistent kræver idag (efter min mening) også
 > meget teoritisk stof som virker overdrevet.
 
 Det er klart at der i mange uddannelser er et for stort teoretisk stof.
 Jeg ser det samme i folkeskolen: for rigtigt mange elever ligger
 undervisningen på et fagligt niveau så højt, at de ikke kan følge med.
 For rigtigt mange /andre/ elever ligger undervisningen til gengæld på et
 fagligt niveau så lavt, at de ikke får det udbytte af undervisningen, de
 kunne have fået.
 
 Vi må erkende at folk er forskellige, også børn. Nogle er velbegavede,
 andre ikke, og det er i bund og grund noget der bunder i de gener vi får
 ved undfangelsen. Nogle er flittige, andre ikke, og flittigheden kan
 gøre at handicaps kan overkommes. Og nogle børn udvikler sig over tid;
 derfor må en delt skole aldrig fungere med vandtætte skodder mellem
 retningerne; elever må kunne skifte retning, også selv om det så vil
 kunne koste et ekstra skoleår. Således kom der i min 3. real 18-årige to
 drenge fra 10. klasse, der året efter fortsatte i 1. gymnasieklasse.
 
 > Politikerne skal lære at turde lytte til forskning. Når der forskning der
 > fastslår at motorik og indlæring hænger sammen, så burde det ikke medfører
 > færre idrætstimer og flere dansktimer, fordi det nu engang passer sammen
 > med politikerens ideologiske verdensopfattelse.
 
 Jeg fatter ganske simpelt ikke at man ikke har indført to idrætstider
 /om dagen/ i hele skoleforløbet, fra børnehaveklassen til 3g. Det er
 velkendt at idræt i sig selv forbedrer indlæringsevnen, også i boglige
 fag.
 
 > > Det jeg sagde var, at de ikke havde lært hvad jeg, med min erfaring og
 > > kendskab til kravene i samfundet, kunne ønske.
 > > Og som videregående skoleforløb faktisk forventer.
 > > Man har jo fra "kompetent" side glemt at koordinere læseplanerne.
 
 > Se det er vi helt enige om.
 
 > Det virker som om man slet ikke har gennemtænkt hele systemet fra en ende
 > af, man har de samme krav i gymnasiet som tidligere(?), men man har sænket
 > abstraktionsniveauet i folkeskolen.
 
 Man har i gymnasieskolen måttet sænke indgangsniveauet, så de i dag i 1g
 lærer, hvad de tidligere lærte i 6. klasse bogligt. Så eleverne når
 ganske simpelt ikke op på tidligere tiders nivaeu, hvilket giver
 problemer for fag der /bygger/ på matematikkens abstraktionsniveau, og
 på hvad eksempelvis universiteterne kan forvente at studenterne kan.
 Faktisk burde man på universiteterne indføre 1-årige propædeutiske
 kurser, der førte eleverne op på eksempelvis gammelt mat-fys nivaeu fra
 det gamle grengymnasium, når de skal læse fag inden for den
 matematisk-fysiske faggruppe eller til civilingeniør.
 
 > Det kan man ikke klandre hverken lærere eller elever for, men man kan
 > klandre politikerne for det, men kunne man ikke også med rette forvente at
 > gymnasieforening (eller hvad sådan en nu hedder)
 
 Gymnasieskolernes Lærerforening. GL.
 
 > højt og tydeligt meldte ud. Fx at gymnasiet krævede et år mere,
 > krævede flere timer, reduktion af kravene eller hvad ved jeg.
 
 Det er vist ingen hemmelighed at GL ønsker en 4-årig gymnasieskole.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
    Knud Larsen (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Knud Larsen
 | 
 Dato :  18-02-05 17:33
 | 
 |  | 
 "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
 news:AblRd.263$kK.129@news.get2net.dk...
 >> Det ville også være katastrofalt, hvis børn igen skulle lære at læse og
 >> skrive, og endnu værre hvis de skal kunne regne og vide noget om
 >> naturvidenskab, uha uha.
 >>
 >
 > Jeg kan kun igen gentage mig selv, tests fører ikke til bedre resultater i
 > sig selv, det er ikke bare noget _jeg_ siger, fordi jeg er lærer, men
 > fordi jeg som lærer endnu ikke stødt på een eneste undersøgelse der har
 > fortalt mig det.
 >
 > Tværtimod kan man i fx den meget roste KOM rapport (s. 46) læse at tests
 > vil forringe undervisningen. Rapporten kan hentes på
 > undervisningsministerets hjemmeside.
 
 Det MÅ vel være muligt at lave evalueringer uden fuldstændig at tage luften
 fra de svage elever, ideen skulle jo være at finde de svage NU, og ikke når
 løbet ER kørt.
 Er det virkelig så totalt skrup-umuligt at finde en måde der fungerer?
 
 
 Jeg syntes ikke du svare på om det er en bjørnetjeneste udemærket at lave,
 et foresæt om at lære skal komme med
 fed elevalevering vær år?
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
     Kim2000 (18-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim2000
 | 
 Dato :  18-02-05 23:41
 | 
 |  | 
 > Jeg syntes ikke du svare på om det er en bjørnetjeneste udemærket at lave,
 > et foresæt om at lære skal komme med
 > fed elevalevering vær år?
 >
 
 Det gik vist lidt for hurtigt med at skrive det sidste herover. Kan du
 omformulere spørgsmålet?
 
 Mvh
 Kim
 
 
 
 
 |  |  | 
  Mark - Jensen - (20-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mark - Jensen -
 | 
 Dato :  20-02-05 19:12
 | 
 |  | On Fri, 18 Feb 2005 08:23:10 +0100, spam@husumtoften.invalid (Per
 Rønne) wrote:
 
 >Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 >integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister, en
 >post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 >
 >Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning der,
 >da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 >folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt}
 
 Den forsvandt efter hans tid. Jeg havde niveau deling i 9 klasse (93)
 
 
 
 |  |  | 
  Per Rønne (28-02-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per Rønne
 | 
 Dato :  28-02-05 20:20
 | 
 |  | Mark - Jensen - <Martins@hotmail.com> wrote:
 
 > On Fri, 18 Feb 2005 08:23:10 +0100, spam@husumtoften.invalid (Per
 > Rønne) wrote:
 >
 > >Jeg hører netop i Radioavisen, at Bertel Haarder forlader
 > >integrationsministeriet, for i stedet at blive undervisningsminister, en
 > >post han havde i 11 år under Poul Schlüter.
 > >
 > >Desværre er der dog ikke meget godt at sige om hans ministergerning der,
 > >da den bestod i nedskæring af det faglige niveau overalt, fra
 > >folkeskolen {hvor delingsmuligheden i 8.-10. klasse forsvandt}
 >
 > Den forsvandt efter hans tid. Jeg havde niveau deling i 9 klasse (93)
 
 Den kan du ikke bruge til noget. Det tager altid adskillige år, før nu
 lovgivning slår fuldstændig igennem på uddannelsesområdet. På
 folkeskolenivaeu skal vi regne med en 10-15 år, og det gælder også for
 den seneste folkeskolelov, der som den første i 50 år indeholder ikke
 alene forbedringer, men massive forbedringer {dog bare ikke nok; der
 mangler stadig mere end én udgang på folkeskolenivaeuet, hvoraf ét bør
 være adgangsgivende til gymnasieskolen, hhx og htx}.
 --
 Per Erik Rønne
 
 
 |  |  | 
 |  |