/ Forside / Interesser / Andre interesser / Spiritisme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Spiritisme
#NavnPoint
frk.fidus 995
pallebhan.. 385
Dr.Mark 244
Nordsted1 240
mango 230
Rellom 230
dova 203
jakjoe 200
enligmorh.. 200
10  svendgive.. 200
teosofia
Fra : Børge Højlund Jensen


Dato : 16-11-04 12:40

Teosofi er ingen religion som mange desværre tror
følgende er klippet fra. http://www.teosofi.org/index.htm


så her kan man se hvad det så er.


Teosofi - ultrakort
Teosofi betyder åndelig visdom. Ordet er græsk og er en sammensat helhed,
bestående af to ord. Det første ord, "theos", betyder Gud og refererer til
det guddommelige eller det åndelige. Det andet ord er "sophia", som betyder
visdom eller indsigt. Ofte bruger man også ordet "esoterisk", der ligeledes
er græsk og betyder "indre" eller "bagvedliggende", modsat "eksoterisk", der
betyder ydre. Teosofi er åndelig visdom, hvor som helst og når som helst den
kommer til udtryk. Teosofi er esoterisk livsforståelse, dvs. erkendelse af
de indre eller bagvedliggende kræfter og energier, som påvirker og betinger
alle ydre begivenheder og hændelser.


Teosofi i syv udsagn

Teosofi er åndelig visdom, (theos, gud, sophia, visdom) det vil sige den
indre kerne, som findes i alle kulturer og spirituelle traditioner.
Tidligere blev den formidlet i det skjulte, men spredes i dag frit og åbent.

Teosofi er psykologi, det vil sige indsigt i menneskets bevidsthed og
åndelige natur. I takt med at vi opnår forståelse for vores psyke, sind og
højere åndelige muligheder, kan vi påbegynde en forvandling af vores liv så
det får større dybde, mening og glæde.

Teosofi er filosofi, det vil sige en metafysisk eller erkendelsesmæssig
helhedsopfattelse af tilværelsen, der viser sammenhængen mellem religion og
videnskab og mellem østlige og vestlige traditioner. Det er en
livsopfattelse, som forener tro og viden.

Teosofi er åndsvidenskab, det vil sige viden baseret på iagttagelser,
tilvejebragt gennem meditative erfaringer - og ved brug af systematisk
trænet højere sanseopfattelse, også kaldt psykisk sansning eller ESP (Extra
Sensory Perception).

Teosofi er en etisk livsholdning, der berører alle tilværelsens aspekter og
sætter sociale, samfundsmæssige og humanitære aktiviteter ind i et
helhedsperspektiv. Den giver os nye livsværdier og praktiseres i hverdagen
gennem aktiv medfølelse og god vilje.

Teosofi er et universelt livssyn, og derfor uafhængigt af religiøse,
politiske og sociale organisationer. Det indebærer en dyb respekt overfor
alt levende og for det enkelte menneskes søgen.

Teosofi er en dynamisk lære, som tager udgangspunkt i de åndelige impuls-
givere, der gennem tiderne har vejledt mennesker. I moderne tid har de
teosofiske pionerer givet en sammenhængende fremlægning af denne indsigt,
som frit tilbydes enhver.


Teosofi - kort og godt

Tidløse indsigter
Det er en ældgammel betragtning, at mennesker til alle tider har haft adgang
til dybe indsigter om livet og eksistensen, formålet og meningen med vores
tilværelse. Disse vise skikkelser har ofte dannet tankeskoler,
mysteriesamfund og spirituelle fællesskaber, og de har været forbilleder for
talrige slægter og kulturer. Krishnas undervisning i selvovergivelsens
kunst, Buddhas indsigt i lidelsen og medfølelsen, og Kristi budskab om
næstekærligheden er uovertrufne eksempler på sådanne lysende sjæle, der har
ændret verden for stedse ved at bringe tidløs visdom ind i foranderlighedens
verden. Disse indsigter kan med et gammelt ord kaldes teosofi (gr. Theos,
Gud, sophia, visdom) eller simpelthen åndelig visdom.

Skjulte skatte
De store åndelige skikkelser har altid vidst, at mennesker har forskellige
grader af modenhed, og at indsigterne må formidles på flere niveauer.
Kristus sagde at "himmerigets hemmeligheder" var forbeholdt disciplene og at
folkeskarerne måtte undervises med lignelser. Han skelnede mellem den indre
(esoteriske) kerne i læren, og den ydre (eksoteriske) præsentation. Sådan
har det altid været, når åndelige budbringere har formidlet viden om livets
dybere dimensioner. Men skatten er der for at blive fundet. Det skjulte må
åbenbares.

Bjerget er det samme
Hvis man ser tilværelsen i et esoterisk (indre, årsagsrelateret) perspektiv,
opdager man, at der findes mange veje til det samme mål. Religion og
videnskab, filosofi og kunst, kan ses som forskellige dialekter af livets
sprog. Lao Tses, Einsteins, Platons og Goethes geni og spiritualitet
modsiger ikke hinanden, men viser på forskellige måder ind til
virkelighedens dybere lag. Denne helhedsforbundne opfattelsesmåde forener
mystik og rationalitet, tro og viden, og peger i retning af en virkelighed
med utallige facetter. Man kan bestige bjerget fra mange sider, men det er
stadig det samme bjerg.

Det levende kosmos
Mange af den moderne videnskabs pionerer betragter universet som et levende
udtryk for kosmisk intelligens, en synliggørelse af noget guddommeligt. Den
tidløse teosofi bekræfter at universets mælkeveje, stjerneklynger og
solsystemer er levende organismer, ganske som vi, og at vi er mikroceller i
den store makrokosmiske helhed. Væsener indeni væsener, bevidstheder indeni
bevidstheder, og alt sammen synlige udtryk for det, som vi i Vesten kalder
Guds skaberplan, og som Østen kalder Brahmans kosmiske leg. Jorden,
solsystemet og galaksen er - ligesom celler, molekyler og atomer - udtryk
for bevidsthed i vækst.

Mange dimensioner
Virkeligheden afgrænser sig ikke til vores fysiske sanser. Andre dimensioner
åbner sig for den, der har udviklet højere sanseopfattelse eller ESP.
Mennesker, som har udviklet og optrænet disse højpsykiske sanser (klarsyn,
klarhørelse, klarfølelse osv.), kan udforske ikke-fysiske virkelighedsplan -
både psykiske, mentale og åndelige dimensioner - som ligger bag den fysiske
verden. På denne måde kan auraer, energifelter, afdøde mennesker, sygdomme
og tilsyneladende uforklarlige fænomener undersøges. Disse emner har længe
været almindeligt kendte indenfor den parapsykologiske videnskab, og findes
beskrevet i alle visdomstraditioner.

En mening med det hele
Livets udvikling er ikke tilfældig og blind. Der er en indre planmæssighed
bag livets evolution, og alle væsener udvikler sig til stadighed frem mod
højere bevidsthedstilstande og mere komplekse organismer, der i større grad
kan udtrykke de iboende muligheder. Alle væsener har en indre
retningsbestemmelse, som fører mod et mere fuldkomment udtryk. Heri ligger
kilden til al meningsfuldhed: At vi udfylder vores særlige plads i helheden
og arbejder hen imod fuldbyrdelse af vores iboende muligheder. Dette er den
universelle visdoms svar på den menneskelige søgen: Vi er her for at blive,
hvad vi inderst inde ér!

Svaret på åndelig fattigdom
Materialisme og egoisme fører aldrig til ophævelsen af den indre fattigdom,
som præger vor tids begær og stræben. Indre rastløshed kan ikke stilles ved
ydre mæthed. Der behøves meningsfulde perspektiver og åndelig dybde, som
både tilfredsstiller troen og fornuften. Tilværelsens mange lidelser og
katastrofer, tragedier og tilsyneladende håbløshed må ses i et større
perspektiv, hvor de viser sig at være læreprocesser og midler til en
opvågnen af den menneskelige bevidsthed.

Liv, død og bevidsthed
Ud fra en esoterisk betragtning er den fysiske dimension kun den tætteste
energiform i en række af verdener eller dimensioner. Mennesket er udødeligt
og døden er kun en ny begyndelse på en umådelig rejse, der fører til højere
bevidsthedsplan, indtil mennesket atter vender tilbage til en ny tilværelse
i denne verden. Den cykliske lov gælder overalt i universet og mennesket er
ingen undtagelse. Reinkarnation eller genfødsel bekræftes af personlige
vidnesbyrd fra alle verdensdele, og er ikke - som det oftest antages - en
østlig forestilling. Loven om årsag og virkning, også kaldet karma, sikrer
at vi altid "høster som vi sår" og derved kan lære og udvikles. I de mange
tilværelser gennemlever vi kapitel for kapitel i vor egen livets bog, indtil
den åndelige udviklingsvej omsider fører os til mesterskab i livet.

Spiritualitet og hverdag
Åndelighed er et spørgsmål om menneskelig karat, om ægthed og
medmenneskelighed. Alle de store perspektiver må relateres til dagligdagen
og dér udtrykkes i tanke, ord og gerning. Der findes kun praktisk
spiritualitet. "Walk the talk" - lev læren. Så enkelt, og så svært er det.
Menneskelig og åndelig vækst handler om at leve et skabende liv, hvor vi
udfolder vore talenter gennem den højeste etik. Spiritualitet handler derfor
ikke om psykiske oplevelser - hvor fascinerende de end måtte være - men om
medfølelse og naturlig ydmyghed. Spiritualitet handler ikke om epokegørende
nyheder - hvor interessante de end måtte være - men om fred, glæde og
kreativitet. De tre kodeord for det åndelige liv er meditation, studium og
tjeneste, så hjerte, hoved og krop levendegøres og forvandles.

Verden i smeltediglen
Aldrig nogensinde før har verden været så meget i omformning og forvandling
som nu. Den indre og ydre globalisering gør os til borgere i "den globale
landsby" og vi opdager at menneskedens nye hjem fordrer et liv i mangfoldig
enhed. En ny spiritualitet og et nyt verdenssyn er i tilblivelse, hvor
kulturer udveksler og hvor naturen atter behandles med omsorg og respekt.
Indenfor de nye spirituelle miljøer taler man om, at vi er på vej fra
fiskenes til vandbærerens tidsalder, hvilket betyder at tro må suppleres med
viden og at autoriteten rykker ind i det enkelte menneske gennem erfaring og
praksis. Enhver ny tidsepoke har sine åbenbaringer, og ligesom fiskenes
tidsalder faldt sammen med Kristi komme, således er vor tid også begyndelsen
på en ny, åndelig renæssance.




--
Hej fra Børge.
se lige.
http://teosofi.info/index.php?l=dk
http://www.universellekirke.dk/html/home.html












 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407865
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste