Introduktion til Stephen Knapps bog "UFOer og Vimana'er".
UFOer og vimana'er
Af Stephen Knapp (Sri Nandandan das).
Når man undersøger den vediske videnskabs landvindinger, står emnet om
vediske aeroplaner næsten i en klasse for sig selv. En del af denne
information er så overraskende, at den for nogle kan ligne
science-fiction. I takt med at denne information bliver afdækket og
forklaret, giver den dog stof til alvorlig eftertanke.
For det første må vi forstå, at den vediske opfattelse af universel
tid (i modsætning til den liniære tidsopfattelse, man finder i
kristendommen og den moderne naturvidenskab) er cyklisk. Den
materielle tid, der styrer universet, er opdelt i forskellige cykliske
perioder. For eksempel svarer det, der kaldes en af Brahmas dage, til
4.320.000.000 solår på jorden. Brahmas nat er ligeså lang, og der er
360 sådanne døgn i et af Brahmas år. Hver af Brahmas dage består af et
tusind yugacykler, nemlig satya-yuga, treta-yuga, dvapara-yuga og
endeligt kali-yuga, som er den yuga eller tidsalder vi på nuværende
tidspunkt befinder os i.
Satya-yuga varer i 1.728.000 år og er en tidsalder, der karakteriseres
af renhed, hvor alle menneskene lever meget længe, hvilket giver dem
mulighed for, at kunne blive fuldt udviklede i åndelig forståelse,
mystiske evner og andre bemærkelsesværdige kræfter. Nogle af disse
evner eller mystiske siddhier er: at kunne ændre form, at kunne blive
meget stor eller mikroskopisk lille, at kunne blive meget tung eller
vægtløs, at kunne komme i besiddelse af enhver ønskelig ting, at kunne
blive fri for alle ønsker, eller selv det at kunne flyve gennem rummet
til en hvilken som helst destination. Således havde man på den tid
(altså i Satya yuga) ikke brug for mekaniske flyve-maskiner.
Som tidsaldrene skred frem, blev menneskene degraderede og deres
renhed og mystiske evner formindsket med 25% i hver yuga. Treta-yuga
varer i 1.296.000 år. I løbet af denne tidsalder blev menneskenes sind
mere træge, og evnen til at forstå de vediske højere, åndelige og
mentale principper blev også forringet. Således mistede man gradvist
evnen til at flyve ved lydens eller sindets kraft.
Efter treta-yuga kommer dvapara-yuga, der varer i 846.000 år og
derefter kali-yuga, der varer i 432.000 år, hvoraf 5.000 allerede er
gået. Ved slutningen af kali-yuga begynder satya-yuga på ny, og vi går
ind i en ny yuga-cyklus. Et tusinde sådanne cykler udgør en dag for
Brahma. Den nuværende tidsalder kali-yuga er kendetegnet ved, at
næsten al åndelig forståelse forsvinder, og hvad der er tilbage af
mystiske (mentale) evner, er ikke værd at nævne. Det forklares i
Vedaerne, at det ikke var før i begyndelsen af treta-yuga, at man
begyndte at fremstille vimana'er (flyplaner). Det siges, at det var
Brahma, den førende halvgud og universets ingeniør, der først
udviklede adskillige vimana'er til nogle af de andre halvguder. Disse
havde forskellige naturlige former med vinger, der lignede påfugle,
ørne, svaner osv. Andre vimana'er blev udviklet af de store vediske
vismænd og givet til visse kvalificerede mennesker.
Som tiden gik, fremkom der tre grundlæggende vimanatyper. I treta-yuga
var mennesker kyndige i videnskaben om mantra'er eller kraftfulde
hymner. Således blev den tids vimanaer fremdrevet ved hjælp af
mantra'er eller lyd. I dvapara-yuga havde menneskene udviklet
betydelig viden om tantra eller mental-mekaniske ritualer. Følgelig
blev den tids vimana'er fremdrevet gennem tantrisk viden (psykisk
kraft). I kali-yuga er videnskaben om både mantra og tantra
mangelfuld. Således er denne tidsalders vimana'er kendt for at være
kritaka, dvs. kunstige eller mekaniske. Følgelig findes der i forhold
til yuga'ernes respektive særpræg tre typer vimana'er eller vediske
flyvemaskiner.
Af disse typer er der i Vedaerne angivet 25 slags mantrika vimana'er,
56 forskellige tantrika vimana'er og 25 typer kritaka vimana'er, som
vi finder i dag i kali-yuga. Imidlertid var der ingen forskel på de
forskellige vimana'er i form og konstruktion. Forskellene lå
udelukkende i hvordan de blev fremdrevet, og det kunne som sagt være
enten gennem mantra (lyd), tantra (mental kraft) eller mekanisk kraft.
Den kontroversielle tekst Vimanika Shastra, der tilskrives Maharshi
Bharadwaja, beskriver også i detaljer, hvordan man konstruerer en
såkaldt kviksølvshvirvel-motor. Denne er uden tvivl af samme slags som
den vediske ion-motor, der bliver drevet af kviksølv. En sådan motor
blev bygget af Shivkar Bapuji Talpade baseret på beskrivelser i
Rig-veda, som han demonstrerede i Bombay, Indien, i 1895.
Jeg beskriver dette mere udførligt i kapitel tre af denne bog. Man kan
finde yderligere information om vimana'ernes kviksølvmotorer i den
gamle vediske tekst Samaranga Sutradhara. Denne tekst helliger også
230 vers til beskrivelser af disse maskiner i krig og fred. Jeg vil
ikke give hele beskrivelsen af kviksølvshvirvel-motoren her, men
inkluderer et kort afsnit af William Clendenons oversættelse af
Samaranga Sutradhara, fra hans bog 'Kviksølv, gudernes UFO-budbringer'
fra 1990:
"Indeni den cirkulære luftflamme placeres kviksølvmotoren med dens
elektriske/ultralyds-kviksølvskedel på midten af bunden. Gennem den
kraft, der ligger latent i kviksølvet, og som sætter gang i
luftstrømmen til fremdrift, kan en person, der sidder indeni, på den
mest vidunderlige måde tilbagelægge store afstande i rummet. Fire
kraftige kviksølvsbeholdere må indbygges i den indre struktur. Når
disse er blevet opvarmet af kontrolleret ild fra jernbeholdere, får
vimana'en tordenkraft gennem kviksølvet. Den bliver med det samme som
en perle i luften."
Dette giver en overforenklet idé om kviksølvsmotorernes kraft. Der er
her tale om én af de typer fremdrift, der anvendes i kali-yugas
vimana'er. Andre typer er også beskrevet. Ikke alene indeholder disse
tekster anvisninger om, hvordan man fremstiller sådanne motorer, men
man har også fundet ud af, at de indeholder flyvemanualer, flyruter,
fremgangsmåder for normal- og nødlanding, instrukser mht. piloternes
tilstand, påklædning ved flyvning, mad, der kan medbringes og spises,
reservedele man skal medbringe, metaller fartøjet skal bestå af,
brændstofforsyninger osv. Andre tekster indeholder også instruktioner
i hvordan man undviger fjendtlige fartøjer, hvordan man kan se og høre
hvad besætningen siger i fjendtlige fartøjer, hvordan man bliver
usynlig, og endda hvad man skal gøre i tilfælde af sammenstød med
fugle. Nogle af disse vimana'er kan, udover at flyve, også manøvrere
på land samt i og under vand.
Der er mange gamle vediske tekster, der beskriver, eller indeholder
henvisninger til disse vimana'er, herunder Ramayana, Mahabharata,
Rig-veda, Yajur-veda, Atharva-veda, Yuktilkalpataru af Bhoja (12. årh.
e. kr.), Mayamatam (tilskrevet arkitekten Maya Danava), samt andre
klassiske vediske tekster, såsom Satapathya Brahama, Markandeya
Purana, Vishnu Purana, Bhagavata Purana, Harivamsa, Uttararam-charita,
Harsha-charita, den tamilske tekst Jivaka-chintamani, og andre.
Fra de varierede beskrivelser i disse tekster finder vi vimana'er af
den mekaniske type i mange forskellige former, herunder lange
cigarformer, små luftskibe, tallerkenformer, triangelformer, og endda
dobbeltdækkere med koøjer og en kuppel på toppen af et cirkelformet
skib. Nogle er lydløse, nogle udspyr ild og larm, andre frembringer en
summende lyd, og andre igen forsvinder helt.
Disse forskellige beskrivelser er ikke ulig de rapporter om UFOer, man
finder i dag. Faktisk giver David Childress i sin bog "Vimana Aircraft
of Ancient India & Atlantis" mange rapporter, både nyere og fra de
sidste århundreder, hvori øjenvidner beskriver møder med OFOer, der
mht. størrelse og form stemmer overens med de beskrivelser, vi finder
i de gamle vediske tekster. Desuden er piloterne i disse UFOer i visse
tilfælde blevet observerede enten når de ordner skibet eller går ud
for at se sig omkring, og ifølge disse beskrivelser er de
menneskelignende, undertiden med orientalsk udseende og med påklædning
i forholdsvis moderne stil. Andre rapporter beskriver fremmede væsener
ombord på fartøjet sammen med almindelige mennesker, der navigerer
skibet.
Betyder det, at disse er oldtidens vimana'er, der stadig findes i dag?
Opbevares de i underjordiske grotter et eller andet sted? Eller er de
ganske enkelt moderne konstruktioner, der gør brug af den gamle
kundskab fra de vediske tekster? De UFOer, man har observeret rundt
omkring i verden, stammer måske ikke fra en fjern galakse men fra et
hemmeligt selskab eller endog fra skjulte militærbaser. Imidlertid
beskriver mange vediske tekster interplanetariske rejser. Så selvom
disse rumskibe stammer fra andre planeter, gør de måske brug af de
samme fremdrivningsprincipper, som allerede er blevet beskrevet i den
universelle vediske litteratur. Vi venter på svaret.
(Denne tekst er hentet fra
http://www.stephen-knapp.com)
www.iskcon.com www.iskcon.dk www.harekrishna.dk
www.in2-mec.com www.krishna.com