En vejviser til vidunderlige ting. Det kalder folkene bag 'Boing Boing' selv deres kollektive blog, der gennem de seneste syv år har dannet skole inden for hele blog-o-sfæren. Oprindeligt startet tilbage i 1988 som et magasin for teknologi, futurisme, politik, science fiction og alt det ind imellem, er der her tale om internetpionerer. Men de fem bloggere har beholdt begejstringen for det komplet uoverskuelige rod, som internettet er, og blogger løs i den gammeldaws forstand, hvor strømmen af poster fortæller om bloggernes sære, skægge og vidunderlige fund på nettet. Og de holder som regel, hvad de lover, med links til gør-det-selv-stole, der kan stables som en obelisk, psykedeliske rockbands, hvor alle medlemmer er over 90 år gamle, og tegneserie-mash-ups som 'Alice in Sunderland'.
http://boingboing.net/
Simon Lund, redaktionssekretær
- klippet fra Politiken...
|