|
| Efterlysning af Niels Sørensen Fra : jyttew | Vist : 1153 gange 45 point Dato : 22-11-06 15:51 |
|
Er der en vendlig menneske der kan hjælpe mig,jeg søger,
Niels Sørensen født 15-2-1857 i Viborg Hindborg Skive Landsogn Vinde
gift 9-3 1880 i Skive.det er hans død jeg efterlyser?
hans Hustru er Ane Andersen født 1856 i Skive Landsogn var 24 år da hun blev gift
Hvor kommer hun fra,? jeg er indtereseret i alt hvad i kan finde til mig.
MVH Jyttew.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 22-11-06 19:16 |
|
Den eneste kvinde i FT i Skive Landsogn i 1890 der dels er eller har været gift og dels har den rette alder +/- et par år er denne:
Kilde: FT-1890
Navn: Ane Andersen Køn: K
Alder: 33 Civilstand: Enke
Erhverv: Under fattigforsørgelse Brødhandlerske Fødested: Harre, Viborg amt
Sogn: Skive Landsogn Herred: Hindborg
Amt: Viborg Stednavn: Skivehus Mark
Husstands-/familienr: 10
Indtastningsnr: C4404 Løbenr.: 656
Det havde været rart hvis der også havde været en FT 1890 for Skive Købstad tilgængelig online, men det er der desværre ikke.
Problemet er så, at der i dette tilfælde skulle være en død Niels Sørensen i den rette alder, der mens han var i live skulle have været gift. Og sådan en fandt jeg desværre ikke i Skive Landsogn.
| |
| Kommentar Fra : steenvin |
Dato : 23-11-06 11:38 |
|
Hej Jytte
Har kigget under døde mandkøn i perioden 1881-1891 i Skive, her er mange Nielsér men med forkert efternavn. 3 med navnet Niels Sørensen, de 2 var alt for gamle og den 3. var murer og din skulle jo værer tømrer iflg. vielsen. Her står også at han kommer fra Vinde og hun fra Skive Landsogn (jeg kan ikke se Skive Landsogns bøger på Arkivalieronline).
Har du evt nogle børn på dem og i givet fald hvornår er den yngste fra og hvor??
Endelig kan du i vielsen under anmærkninger se hvornår og af hvem de er blevet vaccineret. Så muligheden er at kigge i vaccinationsprotokol for pågældende læge - der kan du være heldig at lægen har skrevet lidt mere en vaccinationsdatoen. Nogle læger skriver forældrene, fødedato mv.
mvh Steenvin
| |
| Kommentar Fra : jyttew |
Dato : 23-11-06 12:19 |
|
hej Steenvin
den 10-11-1884 er Mette Marie Sørensen den yngste født I Skive Landsogn Hindborg Viborg
og Anders Sørensen f 1-6-1882 samme sted, hvor er Børnene henne ?
venlig hilsen Jyttew.
| |
| Kommentar Fra : steenvin |
Dato : 23-11-06 13:49 |
|
Hej Jytte
Så ved jeg noget du ikke ved og det vil jeg selvfølgelig gerne fortælle dig. (lang historie)
den 14. januar 1880 i Skive får Ane Andersen en dreng kaldet Jens.
Ugift Ane Andersen [B]af Harre[/B], udlagt barnefader snedker Niels Sørensen af Vinde.
Moderen tjente 10. månedersdagen før fødslen i Skive men er efter fattigudvalgets anmodning noteret her (skive kirkebogen)
Harre sogns kirkebog
Jens døbt den 1. februar 1880 og en af fadderene er sørme Niels Sørensen af Vinde
Det var jo ikke unaturligt at pigerne tog hjem til forældrene når de skulle føde hvis de altså var ugifte. - så det prøvede jeg lige.
Du skriver hun er født i 1856 og der er kun en pige født i Harre sogn i 1856
Født den 10. februar 1856
Døbt den 24. febrauar 1856 [B]Ane Andersen[/B]
Datter af husmand Anders Henriksen og hustru Mette Marie Jensdatter, 36 år gl. i Harre
Faddere: gmd. Christian Jensens hustru Maren Larsdatter af Durup (Christen kan evt være bror til Mette Marie )
Johanne Marie Pedersdatter af Harre fulgte
gmd. Lars Andersen af Roilev (el Roslev)
gmd Christen Pedersen og Jacob Brunsgaard begge af Harre
Ane Andersen bliver konfirmeret i Harre kirke den 24. april 1870 står som boende hos forældrene
(her står også hendes vaccinationsdato og den passer sørme overens med den ved vielsen)
så jeg er ikke i tvivl om det er den rigtigt person - altså fra Harre.
Mange hilsner Steenvin
| |
| Kommentar Fra : jyttew |
Dato : 23-11-06 14:30 |
|
Mange tak for din professionel hjælp, det passer det hele,mange mange Tak for det,
Venlig hilsen jyttew.
| |
| Kommentar Fra : steenvin |
Dato : 23-11-06 14:41 |
|
Hej Jytte
Det blir lige 25 point - Nej griner - jeg hjælper gerne
1. jeg kan ikke se nogen børn født som yngst 1884 i skive (det var kun for at se om jeg kunne få et lille hint om et eller andet ) ligesom før med vaccinationsdato. Jeg har en lumsk mistanke om at de enten flytter eller bliver skilt for hvis sidste barn er født i 1884 så er hun jo kun 28 år og det var da tidligt at stoppe med at få børn og så kun 3.
Jeg har en lille ekstra oplysning om Anes familie, jeg ved ikke om du kan bruge den til noget
Folketælling 1855 Viborg Amt - Harre by - 1. hus.
Anders Henriksen , 34 år, gift, født i Nisum sogn, husmand og husfader
Mette Marie Jensdatter, 33 år, gift født i Eisted sogn kone
Maren Andersen, 7 år, ugift, født her i sognet, deres barn
Inger Andersen, 5 år, ugift, født her i sognet, deres barn
Jensine Andersen, 3 år, ugift, født her i sognet, deres barn
Henrik Andersen, 1 år, ugift, født her i sognet, deres barn.
Her vises jo hvor Anes forældre er født og hvis de ikke er gift i Harrested så har du jo 2 andre muligheder nemlig Eisted i Ringkøbing amt eller Nisum sogn.
Mvh Steenvin
| |
| Kommentar Fra : steenvin |
Dato : 23-11-06 15:40 |
|
Hej Jytte igen igen
Jeg skal love for at jeg gør min spejder gerning idag
Som ovenfor i folketællingen 1855 står alle Anes søskende født i Harre sogn
Den ældste Maren er ikke født i Harre sogn (hvor vides ikke)
Inger er født den 24. marts 1850 i Harre
Jensine er født den 2. april 1852 i Harre
Henrik er født den 24. maj 1854 i Harre
og Ane bliver født i 1856 i Harre
Forældrene Anders Henriksen og Mette Marie Jensdatter er ikke viet i Harre sogn 1848 eller før
(hvorfor 1848 - jo for der skulle Maren være født iflg FT) men hun er altså ikke født i Harre
Evt du kan se i tilganslisten til Harre i perioden før 1850.
Til de andre børn er der en masse Henriksen´er som er faddere bla. en fra Grinsted, må være familie til Anders Henriksen.
Med hensyn til hvor og hvornår Niels Sørensen er død - kan jeg ikke lige finde ud af. Jeg tror at de er rejst fra Skive efter 1884 - men hvortil ?? han var jo snedker og de kan altså være nogle rendemasker. Mine egne håndværkere er næsten også umulige. Bla. havde vi en hvor der stod at han ophold sig i Alexdrå - det var altså bare lige Alexandria i Egypten.
Skriv hvis du finder flere oplysninger - så vil jeg gerne hjælpe.
Mvh Steenvin
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 23-11-06 16:33 |
|
Steenvin, tidligt i tråden skrev du:
Citat (jeg kan ikke se Skive Landsogns bøger på Arkivalieronline) |
Denne bemærkning kunne måske skabe det forkerte indtryk hos nogen, at der faktisk skulle findes sådan noget som Skive Landsogns bøger for den pgl. periode. Men, eftersom dette ikke er tilfældet, vil det være meget godt at få aflivet denne myte ved dens rod og med det samme.
Kilden til oplysning om hvilke kirkebøger for hvilke perioder der eksisterer i Danmark, er arkivregistraturen, Danmarks Kirkebøger, som også er umiddelbart tilgængelig på internettet her: http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/danmarks_kirkeboeger/danmarks_kirkeboeger.html
| |
| Kommentar Fra : steenvin |
Dato : 24-11-06 08:44 |
|
Den er taget til efterretning - tak.
Jeg har lige kigget på den tidligere skrevet FT 1890 af præceptor og jeg er sikker på at det er den rigtige oplysning. For prøv at se hendes fødested og aldersmæssigt passer det jo fint. Jeg har som tidligere skrevet heller ikke kunnet finde Niels Sørensen død i perioden 1881-1891, har måske været bortrejst og død der.
Jytte du skriver hun får et (sidste barn 10. november 1884 ) dreng/pige??? jeg kunne ikke finde den, stod der noget om evt. at hun var enke??? men ellers på Niels Sørensen jo være død fra 1884-1890
Hilsen Steenvin
| |
| Kommentar Fra : jyttew |
Dato : 24-11-06 15:04 |
|
hej Steenvin
Du giver ikke op, det er dejligt at se, men jeg har også været i gang med at lede efter,
Niels Sørensen men uden resultat, han må da værer et sted,men hvor? men svar på dit
spørgsmål er, pige Mette Marie Sørensen f 11-01-84 hun er den yngste barn jeg har,
om det hjælper noget ?
venlig hilsen jyttew.
| |
| Kommentar Fra : steenvin |
Dato : 25-11-06 08:57 |
|
Hej Jytte
Jeg kiggede i Folketællingen for Skive 1890 og fandt Ane med 2 børn Anders og Mette Marie - hvor mon den ældste Jens er, han er jo kun ca. 10 år på dette tidspunkt, måske død eller opholder sig hos bedsteforældrene i Harre.
Må jeg spørge om Niels og Ane er en direkte linie, eller er den nogen fra sidelinien?? kun nysgerrig.
for spørgsmålet er så om det kan betale sig at arbejde videre på børnene og Anes familie i Harre.
hilsen Steenvin
| |
| Kommentar Fra : jyttew |
Dato : 25-11-06 13:37 |
|
Hej Steenvin.
Svar på dit Spørgsmål er, Niels og Ane ermine Oldeforældre og Mette Marie min farmoder
men du skal havde tak, for din hjælp og interese, for min familie,der er mange gode ting,i det
jeg har fået fra dig, som jeg kan bruge, så det er bare om, at gå igang.
Venlig hilsen jyttw.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|