Hej Kathrine
Nu skulle jeg selv lige til at lede efter noget i det her "sportsforum" og faldt over din "klumme".
"Den er lidt svær"
, for du nævner i flæng, at din selvtillid er langt nede, at du bærer rundt på en naturlig "isolering"
, følte dig dårlig sammenlignet med andre på holdet - og så vil du gerne starte på en holdsport.
En svær cocktail.
.
Som håndboldtræner kan jeg fortælle, at de fleste starter i en tidelig alder, "fordi" veninderne starter, og ellers kommer nye medlemmer "i grupper", for at starte på samme niveau med nogen og have "en social base / udgangspunkt" på holdet.
Fra min egen søn, som er 13 og ca. 10 kg for "velisoleret" kan jeg fortælle, at holdsport "er noget skidt" - for ham i hvert fald. For selv om han går i klasse med både fodbold- og badmintonspillere, kom han aldrig rigtig i gang. Dels fordi det ikke fangede, men nok primært fordi hans grundform er så elendig, at han lige som dig føler sig "for dårlig" i forhold til de andre.
Ren teknisk var der såmænd ikke noget "i vejen" hos ham, men grundformen - puha, og det er ikke rart at blive skiftet ud til fodbold, fordi man er flad efter 5 min., for derefter at tilbringe størstedelen af kampen på bænken.
Så i dit tilfælde skulle du enten melde dig til en holdsport, sammen med nogen veninder, og så må du jo se i den "lokale tlf.bog", hvad der står af klubber / sportsgrene i dit nærområde.
Alternativt kunne du jo også ta' veninden med til noget individuelt, som f.eks. WingTzun, Thaibo, boxning eller lign. - altsammen sportsgrene, som er super mht. selvværd og "afisolering".
Vigtigst af alt er dog, at du finder noget, som virkelig "fænger", så du ikkke ender med at skulle diskutere med dig selv hver gang du skal til træning, eller finder på en masse dårlige undskyldninger for ikke at skulle afsted.
Held og lykke med det
Mvh
Dalapin