|
|
 | Hvornår er fosteret død !!!
Fra :  Monsen1234  | Vist : 1993 gange
100 point
Dato : 03-09-06 14:12 |
|
Kom ud for noget mærkeligt i går. På kirkegården så jeg en gravsten hvor et barn var død d.25-8-2005 og var født d. 28-8-2005, altså død 3 dage før man blev født !?!
Det første man siger til sig selv er at det må være omvendt, men hvorfor er det så ikke blevet rettet, det er godt et år siden.
Det andet jeg tænkte på, er barnet død inden det blev født altså den 25-8 og så først taget ud/født d. 28-8 og er den det var det så ikke blevet fjernet straks ?
Er der nogen der kan give en forklaring på dette, har grublet siden i går over det.
Kik på stenen her, har sløret navnet.
http://www.monsefar.esenet.dk/gravsten027.jpg
Mvh. Monsen.
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 03-09-06 15:48 |
|
Uuuha, det var en sørgelig historie.
Nu er det jo så rædselsfuldt, at selv om det fuldbårne foster er dødt, så skal det alligevel fødes på naturlig vis. Og det kan altså godt have taget tre dage, -fra fosteret er konstateret dødt til man vælger at igangsætte, -hvorefter det skal give resultat, -og endelig den egentlige fødsel, der også kan tage en del timer. Især hvis mor ikke rigtig har så stor motivation til at samarbejde. Det er en grusom og tragisk historie...
| |
|
Så kan det måske godt være rigtig, troede bare at hvis et foster blev konstateret død skulle det ud hurtigst muligt for ikke at der skulle ske noget med moderen og 3 dage er da lidt lang tid syntes jeg.
Men at de så kommer til at stå sådan på stenen er da lidt underlig.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 03-09-06 17:41 |
|
Forældrene har sikkert også syntes, at det har været grusomt og barsk. En reaktion kan så være at få det skrevet på stenen.. Det kan jeg godt sætte mig ind i.
Jeg synes, det er barbarisk, at man får kvinden til at føde et dødt foster, når man må kunne tage det ved kejsersnit. Men sagen er måske, at fosteret kan have været dødt i længere tid allerede.. Og moderen måske er i større risiko for at få en infektion ved kejsersnit, end hvis barnet var levende..
---Hvem siger egentlig, at fosteret var fuldbårent... Mon man også kan få gravsted til et foster på 30 uger.. 20 uger...
Og er det mon almindeligt at man navngiver et foster, der er dødfødt...?
Jeg synes bare alligevel, at det er barbarisk.. 
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 03-09-06 18:07 |
|
Min søster måtte vælge at abortere sit lille barn i tyvende uge på grund af misdannelser. Hun startede med at tage en pille, der stoppede barnets hjerte - herefter født hun almindeligt. En smertefuld, men måske også nødvendig proces.
Barnet blev navngivet og er min søsters førstefødte og min niece, vores mors barnebarn - osv. Ugeantallet er ikke vigtigt. I dette tilfælde er det relationen, der er vigtig.
Barnet blev begravet på de ukendtes ved en lille og meget privat ceremoni- og det var min søsters og hendes kærestes valg.
Jeg synes, at beskeden om at barnet ikke var levedygtigt var barbarisk. At de blev nødt til at vælge at "slå det ihjel" var barbarisk. Alt det andet er den del af en helingsproces og i mine øjne sund.
Angående gravstenen - jeg tror ærligt talt, det er en fejl. Uden at jeg har noget at have det i, så formoder jeg, at datoen for død bliver datoen for fødslen i forbindelse med dødfødsel - også når der er gået et par døgn efter fosteret/barnet reelt er dødt.
Det må undersøges nærmere.
Vaxen 
| |
|
Hvis det virkelig er en fejl kan jeg ikke forstå det ikke er blevet rettet, der er jo gået et helt år og der lå friske blomster, selvfølgelig fordi det er et år siden i de her dage.
Jeg mener ! det er jo personer der kommer og besøger graven og må vide der er en fejl på stenen hvis det ER en fejl.
Er det en fejl ville stenhukkeren nok også have undret sig, hvis han da ikke arbejder helt i søvne, jeg faldt straks over det og har undret mig siden.
| |
 | Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 03-09-06 18:57 |
|
Et liv begynder ikke ved undfangelsen, men ved forløsningen. Derfor 'dør' et foster ikke. Det går til grunde, som alt andet væv der forlader et levende væsen: Hud, blod, og hvad som ellers må blive fjernet/mistet ved en ulykke eller operation.
*IMHO* </MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 03-09-06 19:02 |
| | |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 03-09-06 19:09 |
|
Det rigtig Molokyle - det er ihvertfald én ud af de to gængse opfattelser. Den ene pragmatisk den anden som oftest religiøs - men i vores lovgivning betragtes det som en spontan abort indtil 22. uge. herefter betragtes det som en dødfødsel. Man kan altså med lidt god vilje sige, at det i lovmæssig forstand er et foster indtil 22. uge og et barn herefter.
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 03-09-06 19:17 |
| | |
| Godkendelse af svar
Fra : Monsen1234 |
Dato : 04-09-06 07:26 |
|
Tak for svaret Birgitta.
Jeg tror på det er dig der har ret, det er ikke en fejl, forældrene har så bestemt at der skulle stå sådan på stenen, havde det været en fejl var det nok blevet rettet for længe siden og stenhuggeren har nok også sagt noget.
Men en anderledes sten er det i alt fald !
Jeg har flere her:
http://www.monsefar.esenet.dk/gravsten.htm
men vil i eftermiddag fjerne den omtalte sten igen da den er lidt for ny.
Mvh: monsen.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 04-09-06 14:23 |
|
Tak for accepten af mit svar..
Vaxen. Jeg kender to kvinder, der har aborteret så sent, at de skulle føde "normalt". Og jeg garanterer for, at de IKKE opfattede det som en "helings-proces", men som en del af et forlænget mareridt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det skulle være mere helende at føde et dødt barn som man har båret nogle måneder længere.
Kvinder er forskellige. --Og det, jeg især synes er grusomt, er at vi ikke selv kan få lov til at bestemme om vi vil føde det døde foster eller ej. Nænæ, det er bedrevidende læger og jordemødre, der skal bestemme det!
| |
| Kommentar
Fra : molokyle |
Dato : 04-09-06 14:29 |
|
Vaxen -> Jeg tilhører den 'pragmatiske' type..., men dét har du garanteret allerede 'gættet' 
Go' pointe, som jeg ik' lige var opmærksom på:
Citat
...men i vores lovgivning betragtes det som en spontan abort indtil 22. uge. herefter betragtes det som en dødfødsel. |
rubion ->
Citat
Molokyle; hvis du mener at et barn først er levende ved fødslen, så kan du sgu da umuligt være far selv. |
SLUDDER !
For det første er man ikke far før barnet er undfanget. Det er muligt man føler sig som mor medens man bærer barnet? Joeh... jeg har selv set forventningens glæde ved de små bevægelser i mors mave, men jeg har aldrig hørt nogen mand kalde sig FAR, før han ved selvsyn har kunne konstatere 'vidunderet'.
Et barn er et barn er et barn; når det er født 
For det andet kan du jo ikke vide om jeg er 'far', selvom der står: "Ugift & nul børn" i min profil?
For det tredie: Selvom jeg ingen børn har? Hvorledes skulle det så have indflydelse på min dømmekraft eller ret til at skrive min uforbeholdne mening? Da ikke mindre end det ville 'farve' debatten selv at have børn?
*IMHO* </MOLOKYLE>
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 04-09-06 15:26 |
|
Citat
Nænæ, det er bedrevidende læger og jordemødre, der skal bestemme det! |
Og i min søsters tilfælde, var det godt at de bestemte det. Det gav hende en mulighed for at sige farvel til sin lille pige, at holde hende og at mærke hende. Uundværligt for hende og faderen til barnet.
Desuden er der det rent hormonelle - en fødsel foranlediger en masse kemi, som kroppen kan bruge både fysisk og psykisk i tiden efter graviditeten.
Ja, jeg synes også, det er en frygtelig tanke og at det må være en pine at skulle gennemgå. Men det betyder ikke, at det er det bedste på lang sigt at bedøve os væk fra alt det, der gør ondt. Det er en sorgproces, der skal gennemgås - ikke dølles ned.
Jeg tror bestemt heller ikke, at min søster har oplevet en større smerte. Men hun forstår, det og hun kan se det i øjnene. Hun har gennemlevet det, hendes krop har gennemlevet det - og hun er nu klar igen. ( Iøvrigt gravid med endnu en lille pige - denne gang sund og rask og med termin i uge 47 )
Molokyle, du beskriver at en mand ikke føler sig som far før ved fødslen - jeg tror ikke, man kan generalisere så voldsomt. Der er masser af mænd, der føler nærvær med deres barn inden fødslen. Sandsynligvis er det lettere at forholde sig til noget konkret, men jeg tror faktisk, at vores kultur har "hjulpet mændene lidt på vej" i den henseende 
Vaxen
| |
|
Jeg har 2 kommentarer til nogle af de tidligere indlæg. Jeg accepterer, at vi har fri abort , men jeg synes ikke, at det er noget man skal tage let på, vi taler om næsten færdigt udviklede fostre der ikke bare er væv, men ved aborter, uden brug af sugemetoden, men skrabemetoden ses ofte korvarigt liv, bevægelse og hjerteslag. Så tænk jer godt om brug beskyttelse, p-piller og/eller kondom, hvis uheldet er ude, så handel hurtigt fortrydelsespillen købes på apoteket og hvis det er for sent gå til din læge. Lægen har tavshedspligt, også familielægen i mange slægtsled, lad være med at vente det går ikke over;
Angående de dødfødte børn så må vi give forældrene tid til at bearbejde deres sorg, nye undersøgelser har vist at ved at acceptere tabet af et barn, antal uger er ofte ikke vigtigt, hjælper forældrene videre. Man skal give tid lytte igen og igen ikke bare haste med at få en lille ny, nej erkend tabet, her kan en begravelse/bisættelse være et af hjælpemidlerne. Ingen heller ikke familiern kan tie et dødfødt barn ihjel, hvis der er en lille sten, eller et sted på kirkegården. Og senere når der måske er flere børn i familien, så vil det at besøge kirkegården på være en del af familiehistorien.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|