/ Forside/ Interesser / Dyr / Fugle / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fugle
#NavnPoint
dova 5097
Nordsted1 1938
katekismus 1408
arne.jako.. 910
CLAN 880
akle 875
HelleBirg.. 800
molokyle 790
piaskov 740
10  jakjoe 695
Hjemmelavet fuglefoder?
Fra : Axelise
Vist : 15250 gange
30 point
Dato : 22-01-06 18:26

Er der nogen der har et par gode opskrifter på hjemmelavet fuglefoder i disse kolde tider?
Jeg forkæler mine fugle med både nødder, solsikkefrø og mejsebolde, men måske man selv kunne lave noget, der var endnu bedre??
Jeg så lige et tip om noget med smeltet margarine med havregryn. Er der ikke noget med at det skal hældes i en urtepotteskjule el.l. og så kan det tages ud og hænges op, når det er størknet?
Er der andre gode idéer? Det er så dejligt at se fuglene guffe i sig ude i haven, så det kunne være sjovt at se hvad de vil sige til noget andet mad.
Jeg bor på Frederiksberg og her kommer faktisk mange fugle. Jeg har lige haft mine forældre på besøg, og de bor i Ordrup, som ellers er tæt på skov og vand, men vi har faktsik flere fugle i haven end de har. Det var de meget imponerede over.
Her er gråspurve, blåmejser, musvitter, grønirisk, rødkælk og en sjælden gang en kvækerfinke.

 
 
Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 22-01-06 18:36

Hej axelise.

Jeg køber altid rent svinefedt og smelter i en stor gryde. Når det er smeltet iblander jeg oceaner af fuglenødder, havregryn, solsikkefrø, brød og hvad jeg nu kan hitte på - det er utroligt hvor meget sådan to pakker fedt kan suge
Vi har osse smurt noget af 'snasket' ned i nogle fordybninger i træerne, så de kan finde mad flere steder.
Desuden gemmer vi æbler fra høsten i efteråret, de bliver halveret og placeret steder hvor fuglene kan nyde dem i fred. Æblerne må gerne være lidt halvrådne.

De ene fodringssted er et fuglehus, vi skraber sneen væk under huset, så de kan få fat på det foder der flyver ned.

Vi bruger ALDRIG 'vildtfugleblanding' jeg næster at så en kornmark under fodringsstederne - det klarer fuglene udmærket selv, når de klatter eller hvordan det nu sker

Vi har haft andeskrog hængende ude i tøjsnoren, det var ret populært men når man bruger det, skal man være opmærksom på at det kan tiltrække dyr.

Venlig hilsen Dorthe.

Kommentar
Fra : fusses


Dato : 22-01-06 18:43

Hey

i kan købe får en billig penge okse talg hos en slagter - som kan smeltes og deri putte de forskellige frø - dette kan puttes i gl. mælkebøtter kokusnødder mm



fusses

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 22-01-06 18:58

Jeg har en birkestamme ca 2 m høj som jeg har boret nogle store (50mm) huller i ,
I disse kommer jeg min "Bob's Special" fugleblanding i...
Svinefedt-div nødder (finthakket i blender) solsikke frø-lidt havregryn og en håndfuld rosiner
Når vi kommer hen til foråret fodrer jeg med -kogte løse ris blandet med svinefedt og madolie...
Dette tiltrækker spætter-spætmejser-musvitter m fl som kan sidde og fylde næbbet til briste punktet for at fodre det til ungerne ...
Jeg kan næsten ikke nå at fylde brættet op før det er tømt...Prøv dette til næste forår ..

Mvh sverola

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 22-01-06 19:40

Jeg har prøvet den med urtepotteskjuleren, (et tykt reb igennem hullet i bunden, der kan laves lidt større ved at slå forsigtigt på kanterne med en hammer. Lav knuder på rebet, så det ikke ryger igennem og længere ude, så fuglene har noget at sidde på.
Varm vegetabilsk fedt op i en gryde og bland fuglefrø i. Det tager langt tid om at størkne, så stil det koldt. Det er en god ide at bruge en vasekbalje til opfyldningen og størkningsprocessen, da det er svært at undgå at få noget ved siden af.
Det er vigtigt at huske at fuglene spiser på forskellig måde, fx foretrækker solsort og andre finde deres mad på jorden, eller på en flad kurv på jorden, den giver jeg mejsekugler der er hakket i småstykker, hampefrø, alm fugleblanding og en masse æbler der er skåret i småstykker, jeg blander det hele sammen.
Musvitter og blåmejser er glade for fuglebolde, en meter til to over jorden.Og andre igen kan godt foderautomater.
Fuglene har også brug for vand.
Og overvintringsteder. Til det er nestboxse geniale og kan bruges som redekasser om foråret. Om vinteren er det set at mange fx mejser deler én kasse, og de er heller ikke så tilbageholdende med at dele foderplads med andre fuglearter, når det er koldt og knapt med fodermuligheder.


Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 22-01-06 19:49

http://www.nestbox.dk/about/
Hvis du har nogle grankogler kan du også dyppe dem i blanding af fedt iblandet havregryn og hænge dem op.
Men prøv dig frem og se hvilke ideer der virker bedst. god arbejdslyst.


Kommentar
Fra : dhmoelsted


Dato : 22-01-06 21:50

vi gør det 250 gr margarine er jo beriget med vitaminer mv. smelter det helt i mikroovn eller lign. tilsætter 250 gr havregryn behøver ikke at være solgryn GG. bare det billigste 1 kg 4,95 og ca 250 vildfoderblanding er det for stift irør lidt rapsolie i 1 l 7,95 de elsker det god fornøjelse


Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 30 point
Dato : 22-01-06 22:51

Hej, Det er faktisk ikke nødvendigt at smelte fedt eller hvad man nu vil bruge...
Jeg tager hver morgen en skive af en pakke ukrydret svinefedt. Den ælter jeg med en færdigkøbt fuglefrøsblanding som jeg beriger med solsikkekerner og hampefrø. Og hakkede jordnødder, (fuglenødder) naturligvis.
Når frø og fedt er æltet sammen, så putter jeg det i et net, -det behøver ikke at være én sammenhængende klump--. Sådan et net, jeg køber clementiner eller lignende i. En elastik om åbningen foroven, og så hænger jeg den op med en ståltråd et sted, hvor det er svært for egernet at komme til.
--Egernet og de større fugle får lignende foderblanding på foderbrættet, gerne med lidt fedt æltet i også, plus et par nødder, der er tilovers fra jul, -plus et stykke hakket kokosnød. Kokosnødderne køber jeg når de er på tilbud for et par kroner stykket.
Grankogler presser jeg også fedt og frø ind i og sætter i hækken, -det er noget, som flagspætten kan lide..

Når det er så koldt som det er nu, så er det vigtigt at servere så fed mad som muligt for småfuglene. Så spar lidt på korn og gryn og brød og lignende magre produkter og brug de federe kerner. +fedt.

Jeg har sat et net op i hækken til solsortene også. De kan også lide fedtblandingen. Men nettet holder ikke så længe, for egernet holder sig ikke altid til foderbrættet.
Og foderbrættet tømmer jeg hver dag ud over jorden inden jeg lægger nyt i. Så er der også noget for de fugle, der helst vil spise på jorden.

Og HUSK!!! Hvis man fodrer på denne årstid, så skal det passes!!! Der SKAL mad ud hver dag. Fuglene bliver afhængige af den lette tilgang til mad, og de dør af sult og kulde, hvis man glemmer dem et par dage. De har ikke energien til at finde og kæmpe sig retten til et andet foderbræt.

Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 23-01-06 19:34

Tak for svaret Birgitta.
Der var jo mange gode idéer, men dit tip med at man ikke behøver at varme fedtet op, synes jeg var rigtig smart. Nu har jeg fået fine idéer til hvordan fuglene kan blive forkælet yderligere.
Jeg bor inde i byen, og vi må ikke have mad liggende på jorden (på grund af fare for rotter), så det er kun mad i træerne til fugle, der går an.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-01-06 20:05

Tak for accepten af mit svar.
Det ender med, at jeg er nødt til at blive superbruger, med alle de fine points, jeg får rundt omkring....

Vi må helst heller ikke have mad på jorden. Men HVIS rotterne er rigtig sultne, så kan de sikkert komme allevegne...
Men brød smider jeg nu aldrig ud til fuglene. Det er kun til ænderne i søerne, når den tid kommer...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste