/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 4601
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Råd mod snotnæse?
Fra : maria22
Vist : 8218 gange
100 point
Dato : 05-01-06 21:02

Min datter på 10 mdr er blevet frygtelig snottet. Det er almindelig klar snot, men hun kan ikke få vejret ordentligt når hun sover, og det resulterer i, at hun vågner ofte og er helt utrøstelig. Hun vil bare gerne sove, men det er jo svært når man ikke kan få vejret gennem næsen og vi ikke kan pusse næsen, men kun tørre snottet væk. Jeg har læst at man kun må bruge næsespray til børn over 2 år, så hvad pokker gør jeg så?

Maria

 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 05-01-06 21:04

Du går til lægen med barnet.


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-01-06 21:10

Du kan også bruge en meget fortyndet saltvandsopløsning, jeg er ikke helt sikker, men tror det er 1 L vand til en teske fuld salt, men ellers tal med apoteket, og sørg for at der ikke er alt for varmt hvor datteren skal sove, evt. kan du hæve hovedgærdet, ved at komme bøger under sengen. God bedring

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 05-01-06 21:14

Du går til læge med barnet.

Så nemt ER det faktisk. Hvorfor pokker kan du ikke tage det af dig selv?

Det er squ da DIT barn! Det er DIT ansvar! Hvis barnet pludselig ligger en morgen og er DØD,

fordi det er druknet i sit eget snot, så er det squ dig der bliver anklaget som drabsmand!!

Hvorfor? Fordi DU er moderen og barnet er DIT ansvar!

Kan du NU forstå det??

LÆGEN og ikke KANDU.

Det er IKKE Kandu's barn, det er DIT.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-01-06 21:22

Maria22... hvis dit barn "kun" er forkølet, ikke har feber, hiver efter vejret e.lign. er det nok at snakke med apoteket, du skal ikke føle dig som en dårlig mor fordi arne.jakobsen skriver som han gør, det er hans måde at komme frem på, hvis du ikke vil overfaldes igen, har vi da heldigvis fået en mulighed for at gå ind og blackliste personer

Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 05-01-06 21:24

[U]Arne hvem pokker har tisset på din sukkermad.[/U]
Maria22 spørger om råd og ikke et halvbeskidt svar, Jeg tror nok Maria ved hvad hun gør, hun går garanteret til lægen i morgen.
Prøv at dæmpe dig en lille smugle når der er nogen der spørger om noget du behøver ikke at spille overklog og dum.

Robert

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 05-01-06 21:31

Nordsted1 - Når du fortæller en SÅ ung og ekstremt dårligt uddannet ung moder at hun BARE skal slappe af og gå på apoteket eller lytte til dine ammestuehistorier om hvordan man passer børn, så er du squ farlig for dine omgivelser.

Den slags råd KAN betyde døde børn. Fezz den ind Nordsted1.?????

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-01-06 21:34

1: Sørg for at englebarnet får løftet hovedet når hun sover - læg en stabel telefonbøger under sengens ben i hovenden, så den løftes ca.10-12 cm.
2: På apoteket kan købe sig en "næsesuger" - en gummibold med en plastdut som man holder forsigtigt op i barnets næsebor, og så suger en klat snot ud. Det virkede da mine unger var små.
3: Se tiden an - med mindre der er høj feber! Alm. forkølelse kommer og går meget i den alder - så ingen panik.
4: Hold øje med, at hun ikke tager sig til ørerne - begynder hun på det, og får mere/høj feber, og gråden bliver mere smertelig, så er det en tur til doktoren...

Tag det roligt - selvom man kan være noget "udkogt" efter en uges tid med et snotforkølet barn der ikke sover ordentligt igennem. Men du kan trøste dig med, at børn sover meget bedre end voksne, selvom de er forkølede.

mvh berpox - og god bedring med hende.



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-01-06 21:38

Arne for hulen - hvor længe siden er det du har haft små børn?

Selvfølgelig skal man hellere en tur for meget end en tur for lidt til lægen - men klar snot, og afbrudt søvnrytme p.ga. snot, og en udmarvet forælder er 110% normalt for en pige på 10mdr. !!!

Sagen er en hel anden hvis det er sejt gult snot, hosten og rallen/piben når man lægger øret til ryggen på barnet...

/berpox



Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 05-01-06 21:40

Robert -> Hvis du var i stand til at læse og forstå en tekst, så ville du OGSÅ kunne se at

Citat
men hun kan ikke få vejret ordentligt når hun sover, og det resulterer i, at hun vågner ofte og er helt utrøstelig. Hun vil bare gerne sove,


IKKE er noget der bare er sket i aften.

Der er tale om "når hun sover" og "hun vågner ofte"

Moderen har altså oplevet det igennem en længere periode. UDEN at gå til lægen.

HALLO!!! Det er hverdag og har været det i flere dage.

HALLO!!! Der findes LÆGEVAGTER overalt i Danmark.

HALLO!!! Hvad er problemet??

Moderen skal squ da gå til lægen eller tilkalde Lægevagten!! Men hvad gør hun???

Stiller et spørgsmål på KANDU???

Har man hørt så åndssvagt???

Så Uanset HVAD Nordsted1 og DU synes, er der ikke meget der tyder på at Moderen er i stand til at passe sit 10 mdr. gamle barn.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-01-06 21:43

Citat
"Moderen har altså oplevet det igennem en længere periode. UDEN at gå til lægen."


tsk...tsk...tsk... hvor ved du det fra Arne? Hvor meget af et døgn er det lige et barn på 10mdr. sover?


Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 05-01-06 21:54

Hvis barnet ikke har feber, og i øvrigt opfører sig normalt når det er vågent, er der ingen umiddelbar grund til bekymring. Hvis forkølelsen varer i længere tid (over 5 dage) skal lægen kontaktes.

Du kan eventuelt afhjælpe generne ved at rense dit barns næse med saltvandsdråber og derefter suge næseborene åbne med en engangssprøjte.

Se i øvrigt på netdoktor, som må formodes at have mere forstand på emnet end Arne:
http://www.netdoktor.dk/vagtlaegen/fakta/forkoelelse.htm

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 05-01-06 22:05

Arne jeg ved med 110% sikkerhed, at jeg ved mere om spædbørn end dig,jeg har selv tre børn, og har været dagplejer i fem år, hvis man som forældre går til læge, hver gang barnet er forkølet, kunne man snart ikke bestille andet. Jeg er også ret sikker på, at barnet ikke har været for-
kølet i flere dage, at barnet har svært ved at sove hver gang det bliver lagt, tja sådan en lille størrelse sover forment-
lig 3-4 gange i døgnet. Lægevagten ville ikke engang komme når barnet ikke har feber.

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 05-01-06 22:05

hold nu "snottet" for jer selv - ikke kaste rundt med det... vi ku' jo blive smittet
100% enig med nr.1 svar fra Teil... op og besøg lægen i morgen, dog skal du nok ikke forvente et vidunder middel, kun lindring. Forkølelse for børn... såvel som voksne, tjahhh det er der ikke noget middel imod - "stormen" skal bare rides af, og selvfølgelig helst så behageligt som muligt, men der er ingen kur
Held og lykke med den lille
Søren

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 05-01-06 22:09

Har du taget barnets temperatur? Hvad du skal gøre afhænger meget af barnets temperatur og opførsel når det er vågen.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 05-01-06 22:41

Arne du skal ikke føle dig for god til at kalde andre for dårlige forældre.
Har da aldrig hørt magen til vrøvl.
Er du i det hele taget klar over hvor mange gange man skal frekventere lægen hvis man skulle gøre det hver gang et barn var forkølet?
Det er ret almindeligt at småbørn vågner mange gange når de er snottede.
Det eneste råd lægen gir er: læg barnet højt med hovedet!
Hæv evt sengen med et par bøger under benene i hovedenden!
Der fåes i håndkøb, saltvand til småbørn som kan lindre snotdannelsen en smule.
Eller hold lidt igen med mælkeprodukter og bananer da de er slimdannende.
Sukker er heller ikke godt.

Og arne, du holder din røv væk herfra!


Accepteret svar
Fra : creamygirl

Modtaget 100 point
Dato : 05-01-06 22:48

Da min dreng ikke selv kunne medvirke til at blive snottet kvit, havde jeg sådan en lille "snotsuger"

Det hedder den selvfølgelig ikke men det er sådan en lille tingest, der gør det muligt at rense det væste snot ud, ved at man forsigtigt suger det ud..

Jeg vil tro man kan få dem stadigvæk. Jeg husker den i hvert fald som effektiv, mens forkølelsen var på det værste stadie..

Angående de unfair beskyldninger fra profilen arne.jakobsen - så betragt ham som sølle!!

Han aner ikke hvad han taler om - og havde blot trang til at "skide" på én - og idag blev det på dig - i morgen er det en anden!!



Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-01-06 22:54

mango og creamy ... se lige indlægget kl. 21:34 ... fædre ved det også

/berpox

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 05-01-06 22:55

Ups!

Det er fordi vi er pointryttere, at vi gentager dit svar

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 05-01-06 22:57

Men ros skal du nu ha' Berpox!

Du lyder som en omsorgsfuld far

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 05-01-06 23:01

Hold da ferie... min mail er blevet forkølet - den "løber" med mails på dette spørgsmål (som vist er besvaret), så jeg fjerner lige mit "flueben"

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-01-06 23:01

Ja ja ... I (kvinder) hører jo aldrig efter ...

PS - Maria - hvis du får dig sådan en snotsuger, så husk: Læg ALDRIG snotsugeren fra dig på gulvet... der lyder et "trut" og så står man der med forfærdeligt klistrede tæer midt om natten.....

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 05-01-06 23:02

ja, berbox, du er en klog og omsorgsfuld far, ville bare komme med et eller andet brugbart, og opmuntre den fantastisk gode mor, som er så omsorgsfuld og kærlig.
Jeg kan bare ikke lade arnes kommentarer stå og blinke...blir fandme så gal over sådan noget
De er så pokkers nemt at trampe på folk der ligger ned.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-01-06 23:05

Tak for tilliden tøser



Kommentar
Fra : tukols


Dato : 05-01-06 23:49

Hej

Helt klart. Få dit barn til læge. Et barn som ikke sover godt om natten trives ikke. Og det er ikke snak om "piveri" eller "unødig" lægebesøg.

Det kan have mange årsager. Uanset, så skal der en lægelig vurdering til, hvis det har stået på mere end 14 dager. Det kan være snak om "høsnue" allergi. Så skal der en udredning til.
Har du selv tænkt over hvornår det startet?
Nyt sængetøj eller tilbehør?
Nyt vaskepulver?
Flytning til ny bolig?

Eller der kan være andre grunde til snuen. Kan han/hun have puttet noget i næsen?
Søg proffessionel hjælp.

Held og lykke med det.

Hilsen tukols





Kommentar
Fra : dova


Dato : 05-01-06 23:57

Jeg synes så først og fremmest, at du skal gå til lægen, så der kan findes ud af, hvad der er galt med barnet.

det er jo slet ikke sikkert, at din datter "bare" er forkølet.

"Klart snot" , stoppet næse og vejrtrækningsproblemer p.g.a. det, kan jo også skyldes andre ting, som f.eks.allergi.


mvh dova

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 06-01-06 00:16

Arh, altså - nu må I lige holde!

Det er en lille pige på 10mdr. vi snakker om - lad nu være med at male fanden på væggen. Hvis det var noget der havde stået på i uge- eller månedsvis, så er jeg helt sikker på at Maria havde kontaktet lægen!

Allergiundersøgelse - ja, måske, og dog alligevel ikke - det viser sig, at mange allergiundersøgelser alligevel ikke kan gennemføres med sikkerhed på små børn, bl.a. fordi deres immunforsvar endnu ikke er "fuldt udviklet". Omkring 4-5 års alderen kan de gennemføres med større sikkerhed.

Det var det vi fik at vide, da vi havde problemer med en af mine døtre og hendes snotnæse, hvor vi havde mistanke om allergi mod det ene og det andet, og var hos et hav af specialister....en mistanke der siden er blevet afkræftet.

Så lad os nu lige høre Maria hvor længe det har stået på, ikke sandt?


mvh berpox


Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 06-01-06 00:30

Hallo, en larm over et stakkels forkølet barn.

Et barn på 10 måneder kan altså ikke selv pudse næse, derfor er næsesugeren som Creamy (og jeg selv har brugt) en udmærket erstatning for det.

Og som ny Mor eller Far er det altså en menneskeret at bekymre sig, det har ikke noget med at man ikke har forstand på sine børn ("Arne!") men man kan også bekymre sig for meget. Jeg har selv prøvet at tilkalde læge til min dengang 9-måneder gamle søn, som var meget syg - han blev rask på den time der gik før lægen kom- heldigvis en erfaren læge, der fortalte at når vi havde ringet og slappede af, så gjorde knægten det også

Men Maria, selvfølgelig skal du kontakte lægen, hvis det står på over længere tid, eller hvis du selv har det dårligt med det. Det tror jeg ikke du behøver at have, men din sindsstemning ryger direkte videre til din datter, så.....

Knus Ripley

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 06-01-06 03:07

Kors i hytten hvor kan Arne dog puste sig op

MEN - selvfølgelig skal du gå til lægen med din lille pige!
IKKE fordi hun er forkølet men fordi forkølelsen giver vejrtrækningsproblemer som jo sikkert er på grund af den lille næse der er tilstoppet.

Nu er det en hulens masse år siden jeg havde så små børn (22) men jeg husker at jeg engang fik besked på at købe en lille sugedims på apoteket da min datter var forkølet. Sådan en findes sikkert slet ikke mere men måske der er en anden metode man kan bruge - men det ved KUN din læge.

Selvfølgelig skal vi ikke misbruge vore huslæger - men vi må gerne BRUGE dem, det er nu en gang derfor vi har dem.

Rigtig god bedring med din lille datter Maria og godt nytår.

Venlig hilsen Dorthe.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 06-01-06 06:59

Hold da helt op!

Januar måned - og et snot forkølet barn på 10 måneder med helt klar snot og de ubehageligheder der medfølger. Uha Ja det er mystisk - og kræver garanteret en udredning..

Undskyld men det er altså ganske naturligt at blive forkølet i denne tid - og det ganske naturligt ikke at kan trække vejret optimalt, når man har snot i næsen..At hun er utrøstelig er jo fordi hun endnu ikke kan udtrykke sig verbalt - for kunne hun det, så havde hun sikkert bare udtrykt irritation over ikke at finde ro ved sovetid..

Har pigen kun været almen dårlig i et par dage, så kan du tage det ganske roligt - og forsøge dig med de råd du allerede er blevet givet - INDEN du farer til lægen..

Det væsentligste at være opmærksom på, har berpox været inde på. Er der høj feber, meget besværet vejrtrækning (rallende, pibende) - tager hun sig til ørene - hoster hun uhæmmet?! ...Så tag kontakt til lægen.

Men virker hun nogenlunde frisk i dagtimerne (Hvis hun drikker godt - leger osv) så betyder lidt klynken ind imellem ikke, at hun er ved at dø..

Altså: Tag en samlet vurdering, hvor du ikke kun fokuserer på tiden hvor hun skal sove - for det er jo logik, at hun er besværet af sin forkølelse, når hun bliver lagt ned. Tænk bare på, hvordan vi selv kan irriteres, når vi selv er forkølelet..





Kommentar
Fra : eskild8720


Dato : 06-01-06 09:03

Puha bliver helt forpustet over alle de svar.
Saltvandsdråber rigtigt godt:Kan købes som spray færdigt
Næsesuger også god:købes hos Matas eller apoteket
pebermynteolie/eller vick i salveform eller andet produkt med pebermynte i er rigtigt godt for at lindre vejrtrækningen:
smøres på brystet inden sovetid.
Eleveer gerne hovedet,evt. med en ekstra pude under madressen.
Jeg er sikker på du er den bedste mor som yder en kærlig omsorg for dit barn,du skal ikke tage dig af hvad der er blevet skrevet,men bare gør som du gør.
ps. Hvis hun begynder at tage sig til ørene især når hun ligger ned,kaaan det være væske i ørene eller ørebetændelse,og så gør det ondt når hun kommer ned at ligge.(da bør lægen kontaktes )
God bedring til hende.
Eskild

Kommentar
Fra : maria22


Dato : 06-01-06 11:43

Kære alle sammen!
Sikke en debat siden jeg skrev indlægget igår. Dejligt at Hr. Arne kan være med til at ødelægge spørgsmålene herinde.
Jeg føler ikke selv jeg er en dårlig mor, ja jeg er ung (nu er jeg 24år), men derfor kan man godt være kvalificeret. Og dårlig uddannet? Hvad ved Hr. Arne om det?? Han kender da ikke mig? Jeg har en mellemlang videregående uddannelse, men skal det komme an på mine evner som mor!!??
Min datters snot er helt klart, uden feber og hun har været glad hele dagen. Hun er bare irriteret over snottet, og det er da også totalt belastende når man ikke kan trække vejret andet end ud gennem næsen.
Jeg vil lige se snotnæsen an de næste tre dage og håber det går væk. Sengegærdet har været hævet de sidste tre dage og jeg har været på apoteket og hente saltvandsdråber. Så nu tror jeg det vil hjælpe det lille pus i aften.

Tak for alle de søde hjælpende indlæg! Og hvor er det skønt man kan blackliste irriterende brugere...

Maria


Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 06-01-06 11:52

Dejligt at du ikke tager det til dig! Ja, det bliver heldigvis snart bedre..ååh jeg husker kun altfor godt de nætter...jeg kunne heller ikke sove, for jeg lå og lyttede om ungen stadig trak vejret

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 06-01-06 12:08

Det er da heldigvis kun a.j, der bedømmer folk udfra ingenting. Jeg håber det lykkedes med næsedråberne, det er
ikke altid lige nemt, når nu næsen er "fyldt" i forvejen, men selv lidt kan hjælpe. Fortsat god bedring/week-end til den lille familie

Kommentar
Fra : droslerne


Dato : 06-01-06 12:52


God bedring med din datteren, og du skal ikke tage dig af uartige svar, men sikke en debat, man kan godt tale pænt til hianden når man spørger om noget, det var det jeg mente til arne.

Mvh Robert

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 07-01-06 07:41

Hvis denne psykopat til Arne dog bare var blevet kvalt i sit eget snot - og der er jo rigeligt af det - det er jo ikke andet der vælter ud af dette modbydelige monster

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 07-01-06 07:51

Kommer i tanke om at stjerneidiotens store indsigt hvad børn angår så tydeligt fremgår af denne tråd

http://www.kandu.dk/questionhist.aspx?qid=73961

Så et sted at monsteret nævnte at have en datter. Det er muligt (stakkels barn), men hun er tvangsfjernet, hvis der er en ansvarlig myndighed i bopælskommunen.

Kommentar
Fra : tukols


Dato : 07-01-06 11:51

Det er simpelthen det bedste der er sket på Kan Du nogensinde.
Muligheden for at blackliste folk der laver ballade i en tråd.

Hilsen tukols

Godkendelse af svar
Fra : maria22


Dato : 27-01-06 16:22

Tak for svaret creamygirl.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173366
Tips : 31646
Nyheder : 719565
Indlæg : 6381734
Brugere : 218245

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste