/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Mellem uddannelser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mellem uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1980
berpox 1673
svendgive.. 1293
gert_h 1098
ans 1005
Rellom 940
dova 791
frieda 533
arne.jako.. 515
10  erling_l 510
Hvordan får man en god karakter?
Fra : mussekarin
Vist : 1086 gange
20 point
Dato : 15-07-05 15:15

Hej!

Er det at få en god karakter til eksamen i folkeskolen og gymnasiet mest et spørgsmål om "eksamensteknik"?

Spiller eksamensteknik en større rolle end den viden man har om emnet?

Jeg vil blive meget glad, hvis du ved dit svar vil skrive om du er m eller k, (hvis ikke det står i din profil) da jeg tror at der er forskel på hvad drenge og piger mener om dette. Også meget gerne din alder ca.

Venlig hilsen a-karin

 
 
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-07-05 15:24

Nej, jeg tror ikke, at eksamensteknik spiller en større rolle end viden - men en forholdsvis stor rolle har det dog... Dette afhænger i høj grad af censor og eksaminator.

Du kan ikke gå til eksamen på gymnasieniveau og score en høj karakter på teknik alene - men jeg er sikker på, at er man eksamensmenneske, kan du få en eller to karakterer højere, end hvis du ikke var.

Det handler om ro, overskud, overblik og koncentrationsevne. Desuden handler det om at lytte til eksaminators spørgsmål og besvare dem, du kan besvare og behændigt snige dig uden om dem, du ikke kan. Det handler om at kontrollere eksaminationen, at sætte sig selv ovenpå. Tænke hurtigt og klart. Men først og fremmest handler det om, at sætte sig ind i det stof, man skal eksamineres i...

Jeg skyder på at 80% ligger i viden og 20% i teknik....

Vaxen, kvinde, 31 år....

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-07-05 15:25

Hov... glemte en faktor: Held.... 5 % til held frataget de 80 til viden

Vaxen

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 15-07-05 15:45

Jeg er selv oppe i alderen efterhånden, men har dog læst i flere omgange - Skole, ingeniør, HD-O, så det må siges, at jeg efterhånden har nogle eksamner på bagen.

Der er først og fremmest stor forskel på skriftligt og mundtligt. I skriftligt mener jeg, at det er svært at skelne mellem teknik og viden. I mange tilfælde er viden om tekniken / stystematisering af eksamensspørgsmålet også en stor del af viden, hvis du forstår, hvad jeg mener: Der er ikke nok, at du kender til emnet - du skal også vide, hvordan du svarer systematisk rigtigt på spørgsmålet - det er de færreste skriftlige eksamner hvor der ikke ligger en eller anden model til grund for en løsning (og hvor man dermed ikke kan slippe af med en sludder for en sladder).

Mundtligt er jeg delvist enig med vaxen - i alt fald i en ting: KONTROLLER EKSAMEN !!
Selvtillid er klart det bedste våben. Hvordan får man så det... ja, det er jo desværre det gode spørgsmål. Og desværre kommer viden jo meget ind der - jo mere sikker, du er i stoffet, jo mere kan de "bare komme an". Og der er ingen vej udenom - der skal basisviden til. Men har du den, så snak - koncentrer dig om spørgsmålet, så du svarer på det rigtige, men fyld derefter eksamen med din egen viden om emnet. Nuancer, eksempler, paralleldragning viser, at du ved, hvad det handler om, og at du bare har styr på det. Fordelen er klar: Så længe du kan snakke videre om emnet, så ved du, hvad det handler om - skal du til at vente på lærer eller censor, så risikerer du jo, at de spørger om noget, du ikke lige bryder dig om.

Jeg tror vaxens procentfordeling er lidt for simpel. Viden ligger på bundkaraktererne - performance / teknik (kald det bare show) ligger i toppen. Med andre ord: Der skal nogen viden til at hente 6-7 stykker på en 13 skala - men der skal teknik til for at hente de høje. Retfærdigt eller ikke retfærdigt giver det væsentligt mere, hvis du selv kører klatten, end hvis de skal trække tingene ud af dig - selv om du kan svare på det hele....


Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 15-07-05 15:46

-sidekommentar : Held = Viden + hårdt arbejde

Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 15-07-05 15:58

- John McEnroe : "Yes, I was lucky. Strangely it seems, that the more I train, the more lucky I get"

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 15-07-05 17:27

Jeg tror du med "eksamensteknik" kommer langt væk fra virkeligheden.
Læs og lær resten af livet.
Genveje findes ikke.
Køn og alder er uden betydning.

Kommentar
Fra : gummianden


Dato : 15-07-05 19:03

Min opfattelse er at piger ofte har mere styr på teorien end drenge har. Drengene har nemmere ved at huske anvendelsen af det lærte stof.

Et rimeligt kendskab til stoffet er selvfølgelig en forudsætning for et godt resultat. Er det stof med modeller og faste teorier er disse gode at bygge sin besvarelse op omkring, da det både giver en struktureret besvarelse og viser man har styr på det lærte. Er man ikke så god til at terpe stof kan man ofte rede en god karakter på at have læst ud over pensum. Man kan evt. forberede sig til folkeskole eksamen ved at se nogle dokumentar programmer og læse avis (fik selv 10 i engelsk i 10. klasse fordi jeg kom op i problemerne i afrika, hvilket jeg havde set 1 time om 14 dage før). Det er også godt at læse om hvordan teorien bliver brugt i praksis, læser du f.eks. på handelsskole er et kig i børsen en gang imellem guld værd i en eksamenssituation. Så jeg vil sige forberedelse er blandt det vigtigste, ikke kun op til eksamen men over hele året. Prøv at se efter eksempler hvor teorien benyttes, så bliver det også nemmere at huske, og scorer de gode karakterer. Har aldrig selv læst op til eksamen, og kan måske huske 3 af de 20 modeller vi har lært, men har alligevel altid ligget i den bedste 10-del af klassen når det kom til eksamner, pga. jeg kunne komme med eksepler fra det virkelige liv i stedet for fra bøgerne.

En teknik jeg for nyligt har hørt skulle være ret effektiv til mundtlig eksamen er at starte og slutte med nogle guldkorn. Man husker nemlig det første og sidste indtryk, dvs. at sensor og lære med 90 % sandsynligvis ikke kan huske de midterste 10 min af en 20 min eksamen med mindre du laver en stor fejl. Til gengæld husker de med 90 % sandsynlighed de første 5 min og de sidste 5 min, så vær sikker på at du har noget godt at sige her.
Forbered evt. et par emner hjemmefra, skulle du så komme op i noget du ikke kan, kan du prøve at dreje det hen noget af det du har forberedt hjemme, inden du når de sidste 5 min.

Men alt i alt findes der vist ikke noget entydigt svar om det er viden eller eksamensteknik der giver gode karakterer. Har set folk der ikke fattede hvad de kom op i men som alligevel fik kanon karakterer, og folk der viste en masse om teori og dens anvendelse som fik dårlige karakterer fordi de kom ud på et skråplan.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 24-07-05 13:35

Hej Karin

I folkeskolen og gymnasiet vil jeg påstå at en person der er god til at "snakke for sig" har lettere til en god karakter, end en person der har viden men ikke er god til den mundtlige præstation. I den skriftelige besvarelse skal der noget viden til og ens eksamensteknik/besvarelsesteknik skal være i orden - så her mener jeg at man vil få den mest objektive karaktergivning.

Når det er sagt, ved vi vel alle at eksamer ALDRIG er helt retfærdige - nogle spørgsmål er altid lettere end andre (her kommer ens held til at spille en rolle), endvidere spiller ens forhold til læreren jo også en del ind (selvom det ikke burde).

Mvh. AMP, Q
Stadig unde 30

Kommentar
Fra : Nik_


Dato : 23-08-05 11:32

Jeg tror helt klart held spiller jeg stor rolle. Selvfølgelig klarer du dig ikke igennem på held, men jeg siger bare at der er ikke noget mere uretfærdigt end eksamen! Derfor kan man heller ikke sammenligne karaktere, og slet ikke på landsbasis. Det afhænger af skolen, læreren, censor, hvordan eksamen foregår, og ikke mindst af hvad man trækker. Alt i alt giver jeg sq ikke meget for de eksamener i folkeskolen.

Mvh. Nik_ (1.g)


Kommentar
Fra : Annepank


Dato : 05-10-05 13:01

Efterhånden har jeg fået taget et par eksamener... for 2 år siden fik jeg min handelseksamen og jeg er på nuværende tidspunkt igang som markedsføringsøkonom. Jeg mener ikke at eksamensteknik er alt, men det er en god idé at vide noget om det så man har nogen teknikker i ærmet... f.eks er det godt at vide at man skal starte og slutte med et brag! det handler om at man skal lægge hårdt ud og så skal man sørge for at slutte med noget man kan Hvis man evt. bliver stillet et spørgsmål som man ved man kan sådan i midten af eksamen, kan det være en god idé at sige at man godt vil vende tilbage til det senere. Så kan man lige give et godt indtryk til sidst, men hvis lærer og censor ik husker det skal man selvfølgelig selv sige at man godt lige vil ha lov til at svare på det spørgsmål man udskød...
Forholdet til censor og lærer er også en ting der spiller ind, men frem for alt handler det om at være godt forberedt og at kunne sit stof...

Af og til kan man være heldig og trække noget der er bare er det bedste man overhovedet kunne trække... men sådan noget kan man jo ikke være sikker på. Hvis man bare er godt forberedt så kan det aldrig gå helt galt.

Håber du kan bruge mit svar til noget...

(Jeg er en pige på 20 år.)

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste