/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 38881
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
mads larsen, dyrlæge -sinding.
Fra : odderbo
Vist : 1619 gange
120 point
Dato : 07-07-05 23:17

Hvem ved noget om Mads Larsen, dyrlæge i Sinding.
Jeg ved at han er født ca. 1799.
Findes der noget skriftligt om ham, udover folketællingsudskrifter?
hilsen odderbo

 
 
Kommentar
Fra : LisBJensen


Dato : 08-07-05 00:38

Hej
jeg kender ham ikke, men jeg vil tro der findes registreringer over dyrlæger. Prøv at forhøre dig på lanbohøjskolen ller biblioteket.

Lis

Accepteret svar
Fra : karenD

Modtaget 120 point
Dato : 08-07-05 09:50

Her er hvad jeg har fundet:
Sidsel Jensdatters moder, Maren Christensdatter Hesselbjærg, blev i 1799 gift med Lars Madsen Sællænder som hans anden hustru. Ved ham blev hun moder til Mads Larsen, døbt den 14. september 1800 i Snejbjerg kirke. Det er den siden så velkendte Mads dyrlæge på Søvndal i Sinding.
På denne hjemmeside: http://www.moerch-bjaerre.dk/
Prøv at skrive til hjemmesidens ejer; måske ved han mere...

mvh karenD

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 08-07-05 09:55

Jeg var lidt for hurtig. Her kommer den sidste bid om Mads Larsen:
"Denne halvbroder til Sidsel Jensdatter døde den 21. januar 1892, over 91 år gammel efter et fald fra hesten."

mvh karenD

Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-07-05 12:00

Vil lige indskyde, at nu er der altså flere steder i DK der hedder Sinding.

mvh dova

Kommentar
Fra : odderbo


Dato : 11-07-05 22:45

hej lis, dova og karen d.
ja, det rigtig gode og hede sommrvejr, har begrænset min lyst til at sidde ved skærmen.
men nu er det altså sket, og så skylder jeg jer et stort tak for jeres engagement, i afdækningen af mine aner, det er da rart at opleve at man ikke udelukkende lever i egoland, men at nogen gider at gi et nap med...
karen d. - du nævner http://www.moerch-bjaerre.dk/, som en mulighed. vil du være sød at uddybe dette, jeg tror, at jeg er kommet ind i en spiral, hvor jeg til slut er kommet akurat lisså langt som da jeg startede - og indrømmet - jeg er godt nok ikke østjysk mester i aflæsning af aneopstillinger som på hjemmesiden du nævner. jeg er typen der på det område har brug for en støttepædagog, så det brager.
store hilsener til jer tre
odderbo

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 12-07-05 10:00

Hej Odderbo.
Puha, ja, det tog også lige sin tid for mig at finde tilbage til. Fra forsiden går jeg ind under Viggo Bjærre. Her finder jeg Sidsel Jensdatter (1793-1871) under index af navne. Hun er en halvsøster til din dyrlæge. Det er i noterne på hendes side, jeg finder oplysningerne om dyrlægen.
Held og lykke!
Mvh karenD

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 12-07-05 10:22

Hej igen Odderbo...
Så, nu har jeg rigtig arbejdet mig varm... Hvis du går ind på http://www.herning.dk og søger på "Bjergene i Sinding", vil du kunne finde en brochure i pdf-format, hvor dyrlægen er nævnt med et par linier.
Mvh karenD

Godkendelse af svar
Fra : odderbo


Dato : 16-07-05 00:58

Tak for svaret karenD.
                        

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 24-01-06 13:02

Stednavnet Sinding er set med følgende tilknytninger:

Sinding (DK) Sinding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
Sinding (DK) Sinding Sogn, Hids Herred, Viborg Amt
Sinding (DK) Lihme Sogn, Rødding Herred, Viborg Amt
Sinding Hede (DK) Kragelund Sogn, Hids Herred, Viborg Amt
Sinding Kirke (DK) Sinding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
Sinding Kirke (DK) Sinding Sogn, Hids Herred, Viborg Amt
Sinding Østerskov (DK) Sinding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
Sindinggaard Gods (DK) Sinding Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt

mvh
Ejvind

Kommentar
Fra : Vann


Dato : 24-03-06 18:38

Hej
Jeg tror jeg kan hjælpe dig lidt videre, eller tilbage om du vil, med din dyrlæge Mads Larsen. Han var nemlig en ældre bror til min 2x tip-oldefar Christen Larsen ”sjællænder”.

Din Mads Larsen blev født i Snejbjerg sogn, Ringkøbing amt, og døbt samme sted 14. september 1800, som andet barn af husmand Lars Madsen ”sjællænder” og jordemoder Maren Christensdatter Hesselberg.
Familien flytter omk. 1805 til Herning by, hvor Maren virker som jordemoder. I alt får Lars og Maren fem børn foruden Marens datter Zidse.
Lars, Maren og en søn Anders flytter i 1828 til Haderup, Ringkøbing amt. Lars Madsen ”sjællænder” dør 28. februar 1836 i Haderup, mens hans kone Maren Christensdatter Hesselberg først dør 1. januar 1840 i Sinding sogn, Ringkøbing amt. Ja, det er det samme sogn som sønnen Mads Larsen og hans familie bor i! Jeg gætter på, at hun har boet på aftægt hos sønnen.

Maren Christensdatter Hesselberg er født i Trellund, Tjørring sogn, Ringkøbing amt, og døbt samme sted 22. februar 1767, som ældste barn af Christen Pedersen Hesselberg og Ester Pedersdatter. I alt får Christen og Ester fire børn.
Maren tager til København for at uddanne sig til jordemoder og 25. september 1797 tager hun sin eksamen. I København har hun formodentligt mødt Lars Madsen og de bliver gift 3. september 1797 i Almindelig Hospitals sogn.
Parret flytter tilbage til Marens fødesogn, Tjørring., hvor Lars med tilnavnet ”sjællænder” bliver husmand og Maren jordemoder. Lars Madsen er født omk. 1765, men hvor ved jeg ikke. Indtet tyder på. At han skulle havde været gift før.

Marens far, Christen Pedersen Hesselberg, er fra Hesselberg/Hesselbjerg i Ikast sogn, Ringkøbing amt. Han født i Ikast sogn og døbt 22. maj 1729 som søn af Peder Hesselberg og Margrethe Christensdatter.
Marens mor, Ester Pedersdatter, er mere mystisk. Hvor og hvornår hun er født og hvornår hun dør, ved jeg ikke med sikkerhed.

Håber det kan bruges.
MVH Vann


Kommentar
Fra : Saan01


Dato : 10-04-06 11:07

Hej

Måske kan jeg også bidrage med lidt, idet Mads Larsen Dyrlæge var min tipoldefar.

Esther Pedersdatter er født ca. 1744 i Sunds (datter af Peder Herning og hstr. Inger), konfirmeret her 1760. Gift 1.10.1766 i Tjørring med Christen Pedersen Hesselberg.
Hun bliver begravet i Tjørring 10.1.1802.

Artikler om Lars Sjællænder og Mads Dyrlæge findes på denne adresse
http://hammerum-herred.dk/news.php

Til Vann

Jeg er meget interesseret i oplysninger om Christen Larsen ”Sjællænder” og hans efterslægt, idet han er den eneste af Lars Sjællænders børn, jeg ikke har kunnet finde noget om.

(evt. direkte til svaani@mail.dk)

Mvh

Svend Aage



Kommentar
Fra : lilian52


Dato : 04-02-14 17:13

Hej

Thomasine Thomsen f. 1861 i Sinding sogn og Tømrer Søren Steffen Rasmussen f. 1855 i Odder blev gift d. 22.12. 182 i Ikast kirke.Men min far og hans søskende fortalte, at Thomasine blev smidt ud hjemme fra fordi en tømrer ikke var fin nok. Er der nogle der kender til dette.
Ps. Dyrlæge Mads Larsen er morfar til Thomasine
Mvh Lilian



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste