/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Matematik eksamen - lommeregner
Fra : CADmageren
Vist : 3247 gange
100 point
Dato : 30-05-05 23:37

Hejsa.

Hørte i radioen idag, at netop afholdte eksamen i matematik ikke kunne løses med en almindelig lommeregner. Jeg er egentlig ret nysgerrig efter at se den opgave.

 
 
Kommentar
Fra : epidedymittis


Dato : 30-05-05 23:46

En "almindelig" lommeregner er en lommeregner der kun kan det basale. Der bruges en såkaldt grafregner, der er meget mere end en lommeregner. Nærmest en computer, der gør alting nemmere, så opgaverne bliver selvfølgelig også sværrere.

Epi

Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 30-05-05 23:51

Hmm.. Jeg havde da ingen problemer - og jeg har da også opgavesættet et eller andet sted...

Men hvis en "almindelig lommeregner" er en af dem man køber til en 10'er, som kan lave 10 tal og de fire regnearter, så kan jeg da godt se problemet..
Standard lommeregner til folkeskolens afgangsklasser (eller vistnok egentlig fra 5. - 10. klasse) er en Texas Instruments TI-30X IIS eller TI-30X IIB (alt efter om det er med batteri eller solceller)

/Karl Smart

Kommentar
Fra : ans


Dato : 30-05-05 23:56

Det må være dette du har hørt i radioen

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.asp?ObjectID=38681&Title=L%E6rer+klager+over+matematikpr%F8ve&MagazineYear=&MagazineNo=

Da ingen elever må tage opgavehæftet med hjem kan du jo rete henvendelse til Vejby Skole i Nordsjælland.

Måske de vil lade dig se opgaven.

Hilsen ans

Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 31-05-05 00:04

Forkert Ans - Hvis man bliver siddende til tiden er gået, må man gerne tage opgaven med sig.. Det gjaldt ihvertfald ved Folkeskolens Afgangsprøve for en måned siden...

/Karl Smart

Kommentar
Fra : ans


Dato : 31-05-05 00:12

Karl_Smart

Jeg tror så det er forskelligt fra den ene skole til den anden. De fleste skoler "genbruger" opgavehæftet næste skoleår til terminsprøver. Sådan har det været der, hvor mine børn gik i skole.

Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 31-05-05 00:16

Det gør man også på min skole - så derfor tror jeg kun man må få opgavehæfterne med, fordi det er påbudt fra myndighederne.. Ellers ville de jo selvfølgelig beholde dem...

Kommentar
Fra : epidedymittis


Dato : 31-05-05 00:44

Som karl smart nævnte, er folkeskolelommeregneren en TI-30X mens lommeregneren man SKAL købe på matematisk gymnasium en TI-89. En avanceret grafregner, som beskrevet tidligere. Denne koster et sted mellem 1 og 2000 kroner.

(er det det man kalder gratis skolegang? )

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 31-05-05 03:54

Der var bare for mange cifre. Meningen er bare, at man ikke bevidstløst skal taste ind, men afrunde og så regne i hele mio eller mia.

Kommentar
Fra : hjulmand81


Dato : 31-05-05 09:03

Det er fuldstændig overkill hvis man "tvinger" eleverne i gymnasiet til at købe en TI-89. Denne type lommeregner købte jeg først på universitetet og mener stadig, at det kan gennemføres vha. mindre typer.
Problemet med TI-89 er jo bl.a. at den kan udføre beregningerne med de ubekendte, der ingår i opgaven så man nærmest ikke behøver at tænke selv!
Desuden mener jeg at det er lidt "tudefjæs" at sige at opgaven ikke kan løses uden - en sådan opgave har jeg i hvert fald aldrig set. Teorien er jo trods alt blevet udviklet noget før grafregnerens tid!!

Kommentar
Fra : Kaa.eL.Haa


Dato : 31-05-05 10:29

Jeg synes det er noget pjat. Som hjulmand81 siger så er teorien jo kommet før grafregneren ;)

Jeg regnede hele opgave problemregningen rigtigt, og jeg må da indrømme at den var umådeligt dårligt formuleret nogle steder, så man skulle kunne lige så meget dansk som matematik for at få et godt resultat.

Kommentar
Fra : sipelip


Dato : 31-05-05 11:26

Det eneste en lommergener i folkeskolen burde kunne udover de almindelige funktioner (+-*/) er n-rødder og fakultet og evt. y^x. Resten er en bjørnetjeneste som kun forringer elevernes evne til at forstå matematikken. %-funktionen burde helt afskaffes. Eleverne bør kunne teorien bag potenstal, og dermed løse den lags opgaver med en helt almindelig lommeregner.

Kommentar
Fra : CADmageren


Dato : 31-05-05 11:59

Hello again.

Var vist lidt træt i går aftes. Spørgsmålet er hvilken opgaveformulering der reelt krævede at man brugte en avanceret lommeregner.
Men jeg er helt enig at de unge poder i første omgang skal lære talforståelse.

Michael Christoffersen


Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 31-05-05 17:51

-> sipelip: Det er da en god idé at man lærer "mekanikken" bag potensregning, men når man nu HAR lært det (til hudløshed), er det altså lidt nemmere at regne ud med en lommeregner som har funktionen indbygget.. Det gælder også procent osv..
Desuden synes jeg da ikke vi må glemme konstanter, som pi, hvor jeg ikke umiddelbart kan se nogen indlæringsmæssig fordel i at taste en afrundet version af tallet ind hver gang.....

->CADmageren: Jeg har fundet opgaveformuleringen, så kom med en email-adresse, så scanner jeg den lige til dig...

/Karl Smart

Kommentar
Fra : sipelip


Dato : 31-05-05 19:02

pi havde jeg glemt - det har du ret i. Det med potensregningen er jeg uenig med dig i, idet lommeregneren måske nok gør det lidt hurtigere, men på folkeskoleniveau arbejder man som regel med så simple potenstal, at det ikke er meget hurtigere at bruge lommeregneren, og desuden viser det sig gang på gang at masser af elever stadig ikke helt har forstået det. Men ja, for dem der kan det til hudløshed, så er det nemmere at brue en mere avanceret lommeregner til en række formål. Det er bare ikke alle der kan det.

Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 31-05-05 19:39

Det er ikke alle der kan det - og derfor bliver alle tvunget til at lære det igen og igen. Det er problemet med moderne undervisning, hvor det ikke længere er de mindre dygtige elever det går ud over - men de dygtige... Hvis man bestemmer at man i folkeskolen må bruge en lommeregner med de simpleste regnemetoder, vil de jo gælde alle elever, så også de, der kan potensregning, skal sidde og gange potenserne ud på den slaviske metode.

I stedet for strammere regler om mindre avancerede lommeregnere, og dermed mindre avanceret undervisning, burde man give bedre og mere målrettet undervisning, så alle var med...

/Karl Smart

Kommentar
Fra : CADmageren


Dato : 31-05-05 19:46

min mail adresse er michael@cadmageren.dk



Kommentar
Fra : CADmageren


Dato : 31-05-05 19:50

Hej KarlSmart

min mail adresse er michael@cadmageren.dk

mht pi, så er den ifølge min lærdom 3.14 (tre komma en fire)...
Problemet med en lommeregner og alle decimalerne er netop at hvis man ikke har talforståelse, så kan man ikke se om et resultat er helt hen i skoven. I hvilken forbindelse har man brug for PI med 8 decimaler?

/ Michael


Accepteret svar
Fra : Karl_Smart

Modtaget 100 point
Dato : 31-05-05 20:22

Det er jo smag og behag.. Men jeg sender en mail nu!

Kommentar
Fra : ans


Dato : 31-05-05 20:57

http://www.246.dk/pi.html

Både mine børn og undertegnede har lært at pi er mere end 3,14

Hvorfor stiller du spørgsmålet?



Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 31-05-05 21:02

Hvem stiller hvilket spørgsmål???

*Lidt forvirret*

Kommentar
Fra : ans


Dato : 31-05-05 21:09

Jeg var bare interesseret i at vide hvorfor CADmageren ville have kendskab til netop den matematik eksamen, der netop er overstået.

Kommentar
Fra : sipelip


Dato : 31-05-05 21:12

For så vidt enig, karl_smart, men det er desværre ulovligt at inddele elever på baggrund af deres faglighed. Man må lave niveadelte 'kurser' indenfor en vis tidsramme, men man må ikke lave holdundervisning efter niveauopdeling. Jeg er fuldstændig enig med dig i at man holder de hurtige tilbage for at få de langsomme med, men det er ikke realistisk at kunne tilfredsstille alle niveauer indenfor en klasse. Det kan en lærer simpelthen ikke overkomme. I forvejen er det svært nok at nå rundt til alle elever, i det nogle elever har meget brug for hjælp, og de stjæler tiden fra de elever man ellers kunne udfordre med mere abstrakte opgaver. Som lærer bliver man nødt til at forsøge at få alle op på et rimeligt niveau så vidt muligt, og det går desværre ud over de stærkeste. Der er ingen tvivl om at de fleste ville få mere ud af at blive niveaudelt, men fra lovgivernes side er det vedtaget at man ikke må. Bortset fra det, mener jeg ikke det er realistisk at lovgive omkring lommeregnernes kapacitet, men det burde være op til den enkelte lærer holde eleverne fra at bruge de funktioner de ikke kender teorien bag.

Desuden tager man ikke skade af at regne på gammeldags facon - uanse om det er kedeligt eller ej. Hvis man er dygtig til tal, gør det ikke spor at man træner lidt ekstra, i det det forbedrer ens evne til at overskue større tal. Fysik nobelpristageren Richard P. Feynman var bl.a. kendt for at træne denne evne op, så han udfordrede sine kolleger ved at sige at de ikke kunne stille ham et matematisk spørgsmål på ti sekunder som han ikke kunne regne ud på under et minut - indenfor en vis fejlmargen, selvfølgelig. Den færdighed gjorde bl.a. at han var i stand til hurtigt at se om de teorier og resultater han arbejdede med hang nogenlunde sammen.

Kort sagt, tager ingen skade af at bruge hovedet lidt ekstra, men jeg er enig i at det var bedre hvis man kunne diferentiere mere end man gør. Problemet er at det koster en masse penge, så længe man ikke vil niveaudle.

Kommentar
Fra : CADmageren


Dato : 31-05-05 21:29

Hej Ans.

Mit spørgsmål er er ren nysgerrighed. Prøven var omtalt i radioavisen, og derfor synes jeg da det er meget naturligt at se hvad opgaven egentlig gik ud på.

Et lille eksempel: Hvad er arealet af en cirkel med en diameter på 1,2 m??

/ Michael


Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 31-05-05 21:43

Hej igen

Jeg kan godt se din pointe - og det ville måske heller ikke virke ekstremt opmuntrende på de "langsomme", at blive kaldt dum. Jeg ved også godt at de fleste lærere ikke har kapacitet til at kunne undervise tilfredsstillende på flere niveauer samtidigt - så hvis det samlede niveau skulle hæves, burde der nok findes andre metoder.. Det kunne eksempelvis være ekstra undervisning efter skoletid, hvor man ikke blev tvunget til at deltage, men rådet til at deltage. En slags lektiehjælp, hvor man sørgede for at alle var med...

/Karl Smart

Kommentar
Fra : CADmageren


Dato : 31-05-05 22:06

Tilbage til klagen som Ans var så venlig at henvise til. Nu fik jeg endelig læst den, og samtidig har KarlSmart været flink nok til at sende en kopi af opgaven.

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.asp?ObjectID=38681&Title=L%E6rer+klag er+over+matematikpr%F8ve&MagazineYear=&MagazineNo=

Hr. Allan Børjesen burde overveje sine undervisningsmetoder. Det her er jo sagen i en nøddeskal. De kære poder mangler talforståelse! Uanset hvor avanceret en lommeregner/PC-program man anvender vil der altid være opgaver der ikke lige passer ind i systemet, og mange tak for det. Ellers kunne vi jo snart alle sammen erstattes med computere. Matematik er også et spørgsmål om at kunne tage en kritisk stilling til den information man får serveret i det her pulserende samfund. Og derfor er hovedregning altså ikke færdighed der skal undervurderes.

Mit sp er besvaret, og der er point til Karl Smart, men jeg lader da gerne debatten kørende lidt endnu

/ Michael


Kommentar
Fra : CADmageren


Dato : 31-05-05 22:17

Undskyld "Allan Børjesen" - jeg ville ikke være personlig. Mit indlæg vedrører ikke så meget undervisningsniveauet i folkeskolen, eller resourcer til rådighed, men mere nogle filosofiske tanker om afhængigheden af moderne hjælpemidler. Og vigtigheden af at man ikke glemmer hjernen derhjemme.

/Michael




Godkendelse af svar
Fra : CADmageren


Dato : 18-06-05 21:31

Tak for svaret Karl_Smart.
                        

Kommentar
Fra : Karl_Smart


Dato : 20-06-05 17:40

Sku' det vær' en anden gang..

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste