/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Psykologi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Psykologi
#NavnPoint
Nordsted1 1651
piaskov 1180
3773 997
mulberry 740
vith 600
Birgitta 585
granner01 552
return 510
alan57 461
10  dova 460
Hvad vil det sige at blive gammel ?
Fra : Rfou
Vist : 2219 gange
100 point
Dato : 15-08-03 15:33

Hvad vil det sige at blive gammel ?

Det kommer an på hvem man er – hvad man er – og hvordan ens familie er.

Er man almindelig arbejder uden nogen egentlig uddannelse, er man pr. defination gammel når man slutter med at arbejde.
Faktorer som et godt familieliv – offentlige tillidsposter – deltagelse i organisations- eller foreningsarbejde vil dog som regel forhale det tidspunkt, hvor betegnelsen ”gammel” vil blive almindelig brugt om en person.

Er man en person med en højere uddannelse – ledende job – kendt i medierne eller fra politik, bliver man ikke kaldt gammel; men: Erfaren – Grand old man – Still going strong - Estimeret eller bare: ”Dreven rotte der kender alle knebene” og man bliver ofte hentet frem, for at berige verden med sine vise ord.

Altså hvis man bare er ”ingenting” bliver man til folkepensionist = gammel
Er man ”Noget” bliver man til ”Fhv. - Erfaren – Grand old man – Still going strong - Estimeret eller bare: ”Dreven rotte der kender alle knebene” og man bliver ofte hentet frem, for at berige verden med sine vise ord.”

Lever man i et tilsyneladende stabilt familiemiljø, kan man få betegnelser som: Tilfreds pensionist – hyggelig eller ungdommelig bedstefar/mor – livsnyder og et forbillede for alle ældre. Man bliver ofte aktiv i pensionistforeningerne.

Desværre oplever mange mennesker, at netop som man skal til at nyde sit otium i familiens skød, mister man sin ægtefælle, hvad der pludselig vender op og ned på hele situationen.
Man er ikke selv gammel nok til at acceptere, at man måske skal leve som eneboer resten af livet. Det sociale netværk smuldrer ofte, og selv familieforholdene ændrer sig.
Det skifter mellem at være en kær onkel/tante til at være et besværligt familiemedlem, man ikke rigtig ved hvordan man skal forholde sig til. Det har tit noget med økonomi at gøre.

Efter at have været alene en tid, ligger det ligesom i luften, at nu må man til at tage sig sammen. ”Der er så mange andre i samme situation, så der er også én til Dig – nu må Du se at komme ud af busken” At det så ikke er altid, valget falder på en person, børnene kan acceptere, er en anden sag. Det har tit noget med økonomi at gøre.

Men lykkes det, er man pludselig tilbage i sin tidligere status som: Tilfreds pensionist – hyggelig eller ungdommelig bedstefar/mor – livsnyder og et forbillede for alle ældre.

Det er desværre ikke så tit det sker; for vi har jo alle en fortid og familie med i bagagen, som kan gøre det svært, at få det til at fungere. Især hvis parterne hver især søger en erstatning, for den person de har mistet efter et langt samliv.
Mange har også det problem, at de finder deres egne jævnaldrene for gamle. Det gælder både mænd og kvinder, at man gerne vil finde én der er 10 år yngre end én selv.

Sex bliver også til en afgørende faktor. Det er vel sådan at sex har stor betydning i et godt parforhold; men ofte umådelig stor betydning, når man ikke har umiddelbar lejlighed til at dyrke det.
Så nu går den mere eller mindre vilde jagt gennem kontaktannoncer – Enkeballer – Singleklubber og lignede. Nogen gange med held; men for mange ender det med at blive en livsstil. Lidt desperat.

En grov generalisering Ja – men set med mine 70 årige øjne alligevel temmelig dækkende. Andre ser det måske anderledes? - Lad høre.

PS – Måske har det betydning for den meget store selvmordsprocent blandt ældre og gamle.


 
 
Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-03 15:53

Hej Rofu
Jeg har ikke noget bedre bud, end det du kommer med. Det må ha' krævet en hel del filosoferen. Hatten af for dit spørgsmål... og jeg mener det alvorligt.
Ordet gammel er vel kun et "ord", som ikke kun tilkendegiver gamle, man kan jo godt være 10 år gammel. For de fleste er 10 år jo ikke "gammel".
Slår man ordet gammel op i PolNudansk får man følgende tekst:
Citat
GAMMEL - adj
de gamle om forældre;
brand i gamle huse om erotik hos ældre;
i (de gode) gamle dage;
en mand af den gamle skole dvs. den tidligere generations tænkemåde;
gammel i gårde, se gård;
hun er 10 år gammel;
hvor gammel er hun?
det bliver ved det gamle

Her dukker der så en hel del nye ord op, som ikke lige har med dit "spørgsmål" at gøre.
Alt i alt, så syntes jeg du er temmeligt beskeden (meget beskeden), når du skriver "men set med mine 70 årige øjne alligevel temmelig dækkende".
Andre har sikkert forslag og kommentarer, jeg har kun tilbage og sige: Det gjorde du pokker ta' mig flot... og det giver da som hensigten sikkert også er, en hel del stof til eftertanke.
Hygge...
Søren

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-03 16:06

Undskyld Roufu... men jeg ka' altså ikke la' vær'
Nu har jeg jo været alvorlig, og barnet kommer sprudlende op i mig
Citat
Du begynder at blive gammel når...
Når alt gør ondt .... og det der ikke gør ondt, virker ikke.
Når dine børn begynder at se gamle ud.
Når du stadig jagter damer, men ikke længer kan huske hvorfor.
Du kender alle svarene, men ingen spørger dig.
Din favorit sektion af avisen er "For 25 år siden".
Du sidder i en gyngestol og ikke kan få den i gang
Når spåmanden læser din fremtid i dit ansigt.
Når den lille gråhårede dame du hjælper over vejen er din kone.
Når du har for meget plads i huset, men for lidt plads i medicinskabet.
Du sætter dine tænder i en stykke kød, og de bliver der.

Endnu mere hygge...
Søren


Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-03 16:10

Undskyld Det er vist mig, der er blevet gammel (47), for jeg kalder dig jo ikke ved rette navn - som jo er Rfou

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-08-03 16:12

Jeg er ikke gammel. Jeg er ældre end nogen og yngre end andre.

Man bliver heller ikke voksen, man bliver ældre. Det er det der er hagen ved at tiden går.

Spørgsmålet er af philosofisk art og ikke psykologisk. Undskyld Rfou.

Ps. Selvmords procenter blandt ældre? Følger du slet ikke med? Selvmordsprocenten blandt japanske unge i skolealderen!

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-08-03 16:16

Stor respekt for at du går videre i dit liv, men nogle af dine 'problemer' er altså de samme som for os 'unge'/'yngre'.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-08-03 16:22

Min mor sagde altid: Jo ældre man bliver, jo lavere bliver man og jo større fødder får man. Hun levede et godt liv. Om mændene sagde hun: de mister håret på hovedet og så vokser det ud af næseboerne i stedst for.

Lidt humor havde hun.

Man er kun så gammel, som man selv vil være.

mvh ans

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-03 16:25

Rfou
Selvmord har absolut INTET med alder at gøre (det er molo også lidt inde på)... i øvrigt en kujonagtig handling i min verden.


Kommentar
Fra : erling_l


Dato : 15-08-03 16:28

Dybest set tror jeg, man så småt begynder at blive gammel, når man selv begynder at filosofere over, om man er ved at være det - nej - det er ikke fis - tænk over det....

Mvh Erling

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-03 16:41

* http://www.deerfarneaargange.dk/deerfarne/omaldre.html
Citat
Alderen har stor betydning for alle mennesker. Enten er den for ung, eller også er den for gammel. Men aldrig god nok!

Jo tættere man kommer på &#8216;de 60', jo mere interesseret bliver man i fremtiden og de personlige muligheder på arbejdsmarkedet. Men der er ikke videnskabeligt bevis for, at 60 år betyder noget som helst i relation til at fungere jobsmæssigt generelt set. Man bliver ikke &#8216;dummere&#8217;, man mister ikke &#8216;evner&#8217;, man bliver ikke mindre &#8216;fleksibel&#8217; etc. Men man bliver i stigende grad opmærksom på, hvordan andre vurderer éns formåen.

På kurserne præsenteres mange synsvinkler på alderens mangfoldigheder - og hvor meget vi lader os påvirke af andres synspunkter om den.

Fremtiden er usikker, fordi den bygger på drømme, tanker og forventninger. Det er 3 meget usikre størrelser svære at få styr på. Derfor handler det om at forberede sig på at kunne håndtere usikkerheden. Dette sker gennem tilegnelsen af nye tanker, idéer, udveksling af synspunkter med andre, men også at tale om disse ting med sine nærmeste.

Kun det man sætter ord på, kan man gøre noget ved.

Vi hører ofte, at kurset handler om en hel masse, "man godt vidste i forvejen!". Det er rigtigt! Problemet er bare, at man ikke går rundt og husker på alt. Så kurset er et tankemæssigt &#8216;genoplivningskursus&#8217;


Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 17:02

Anledningen til dette spørgsmål er lidt kringlet. Det er nemlig sådan at jeg selv er godt tilfreds med min alder. Men folk der ikke kender mig kalder mig gammel - til tider en gammel nar - folk der kender mig, har forskellig opfattelse; men en del kalder mig frisk, ungdommelig, imponerende og gætter ofte forkert på min alder. Selv føler jeg mig sådant set uden alder, for jeg føler ikke at det er alderen der betyder så meget.

Desværre holder det ikke stik, for netop alderen sætter sine begrænsninger f. eks. når man søger kontakt med det modsatte køn og ligeså i mange andre sammenhænge.

Selvmordsprocenten blandt ældre i Danmark ER foruroligende høj. Jeg interesserer mig ikke for skolebørn i Japan; men jeg er sikker på, at også mange skolebørn i Danmark har det svært, og en del også begår selvmord.

Det siger vel lidt om at alle aldre kan være svære - især hvis ens eget netværk ikke er i orden.

En af fordelene ved at blive ældre er f. eks. at man får bedre tid til at tænke over tingene, og bringe dem op på banen.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-08-03 17:33

Netværk er en go' ting, men det vigtigste er, man kan være sig selv bekendt. Dvs. er tilfreds med den man er og lever i overensstemmelse med sin overbevisning.

Ja, alderen betyder bestemt noget, når man søger kontakt med det modsatte køn. Hvor tit er jeg ikke blevet afvist fordi kvinder der var ældre end jeg, ikke tog min 'kur' seriøst ?

Hvis du ikke interesserer dig for skolebørn i japan, hvordan kan det så være at du interessere dig for ældre og skolebørn i Danmark ? Det var dog en besynderlig indstilling til tilværelsen.

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : senta


Dato : 15-08-03 17:35

Du bliver ikke gammel ,du bliver ældre med en stor livserfaring du kan øse af til den yngre generation .
Du er ikke ældre end du selv føler dig ,det er kun dåbsattesten der bliver lidt guldnet i kanten, og håret der bliver grå , tynd i toppen, rynkerne , ja se, det er jo erfaring og dit livsforløb der her satte sit spor ,men du er stadig dig og kun dig .

Hvis du sætter dig hen i din stol og siger til dig selv nu er jeg 70år ,jeg er gammel,
ja, så bliver du gammel, nej, tag dig selv og livet i hånden , livet er en gave og en udfordring selv om dåbsattesten ikke er så ny mere, den er lidt guldnet i kanten ja, jeg er ældre men ikke gammel, jeg har stadig mange forventninger til livet, og blæs på hvad andre mener om dig . Smil opsøg dine venner, jag ikke efter lykken , lad lykken komme til dig , men lykken kommer ikke ved at sidde hjemme i en stol, opsøg folk , foreninger og steder hvor der er liv og glade dage der er tusind af ensomme mennesker overalt i verden , de kommer ikke til dig , vær åben og modtagelig, gå ikke af vejen for alt det nye , tag hver dag som en udfordring , tag hansken op , se det positiv og vær søgende efter det og lykken.
Giv og tag med samme sind .

Det hedder for øvrig ikke gammel men ældre.
Senta


Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-08-03 17:39

Hvis folk, der ikke kender dig kalder dig gammel...hva så?
Folk, der kender dig kalder dig for noget, som du synes er positivt, glæd dig over det.

Kontakt med det modsatte køn, ja så tror jeg at der også er damer på din alder, der gerne vil have en ven.

Selvmord. Har du en statistik over selvmord blandt ældre?

Jeg synes at du skal glæde dig over at du selv føler dig yngre end du er.

For nylig deltog jeg i en "tråd" fra en fraskilt far, som nu skulle have sin søn boende. Sønnen var 13 år og hans mor ville måske ikke overleve den kommende operation. Hvordan vil en dreng på 13 år ikke få det?

Glæd dig over at du har levet i 70 år. På et tidspunkt i dit liv har du vel haft det godt.

mvh ans

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 15-08-03 17:50

Som min "gamle" far siger
"Der er ingen alder at frygte... kun en tilstand"

Kommentar
Fra : senta


Dato : 15-08-03 17:52

denne side
http://www.menneskeret.dk/tema/aeldresrettigheder/
fortæller om ældre og hvad presen skriver om det at blive ældre.
Senta

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 18:19

Citat
Hvis du ikke interesserer dig for skolebørn i japan, hvordan kan det så være at du interessere dig for ældre og skolebørn i Danmark ? Det var dog en besynderlig indstilling til tilværelsen.


Nu er det sådan, at jeg lever i Danmark, og måske kan gøre opmærksom for problemer i Danmark. Japan og Japanere har jeg ingen mulighed for at påvirke.

Jeg mener at jeg tydeligt, har gjort opmærksom på at jeg er godt tilfreds med min alder og mit liv i det hele taget. Men jeg føler, at jeg har mødt så mange skæbner og ulykkelige mennesker, hørt på deres problemer og set deres frustrationer, at jeg er i stand til at kaste dette spørgsmål ud til debat i forum som dette.

Jeg har det håb, at det kan få enkelte til at betragte egne venner og familie (i alle aldre) med andre øjne, og måske ændre forholdet til dem.

Mine erfaringer har jeg hentet gennem 8 års deltagelse i frivillige Senior/Singleforeninger i Århus og deltagelse i adskillige kurser foranlediget af Århus Kommunes ældreafd. om frivilligt arbejde og svage befolkningsgrupper.

Spørgsmålet drejer sig IKKE om min person; men er ment generelt.





Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-08-03 18:21

Iøvrigt er det måske lige værd at bemærke: De skarpeste hjerner jeg nogensinde har mødt, med meget få undtagelser, alle har været over 60. Nobelprismodtagere, læger, forfattere/literater, skuespillere, matematikere, teologer, pædagoger, musikere og formidlere af alle slags. Jeg ville gerne remse navne op, men det er i denne forbindelse irrelevant. Jeg har en meget stor kontaktflade og benytter mig ivrigt af den store mængde viden jeg kan tilegne mig, netop via dem der er ældre end mig selv. Bevares, jeg kender da også en anselig mængde kloge hoveder under de 40. Dem kan jeg dog blot tælle på to hænder

Alder har ingen alder. Det er erfaringen der gør vis.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 18:27

http://www.menneskeret.dk/tema/aeldresrettigheder/

ak senta for dette link- nedenstående citat er hentet på denne side

Citat
Ældre og selvmord

Flere hundrede ældre begår hvert år selvmord. For de flestes vedkommende er det ikke et råb om hjælp, men et ønske om at dø, fortæller embedslæge Kate Runge.

Af Cecilia Schmidt Grodin
Kilde: Embedslæge Kate Runge, Århus Amt

Ældre mennesker, der tager deres eget liv, er desværre ikke ualmindeligt. Men det er ikke noget, der fylder ret meget i diskussionerne om ældres livskvalitet og værdighed.

Debatten går mere på antallet af demente, der mister livet, fordi de ikke kan klare sig selv uden hjælp. Det er dog langt færre demente, der omkommer af den grund, end ældre, der tager deres eget liv som en vej ud af en uuholdelig tilværelse.

Skjulte selvmord
Embedslæge Kate Runge fra Århus Amt forklarer, at årsagen til den manglende debat er, at ældres selvmord ofte forgår i det skjulte.

"Det er stort set kun politiet og embedslægerne, der foretager ligsyn og som ser de døde. Selvmord er ikke noget, folk bryder sig om at tale om, de steder hvor det har fundet sted," fortæller hun.

Antallet af ældres selvmord har i en periode været lidt på vej ned. Men de sidste to år, 1999 og 2000, har tallet igen været oppe på 200. I 1998 var det på 182.

Et ønske om at dø
Kate Runge fortæller, at der er forskel på unges og ældres selvmord. Det tyder på, at de ældres selvmord ikke er mislykkede forsøg, altså et råb om hjælp, men i stedet for er et ønske om at dø. Det konkluderer hun blandt andet på baggrund af, at det kun er omkring en fjerdedel af de ældre, der har tidligere selvmordsforsøg bag sig. For gruppen af de unge er det tal meget større.

Samtidig anvender de ældre ofte meget mere effektive og voldelige selvmordsmetoder. I følge Kate Runge er omkring 75 procent af mændenes selvmord sket ved fx hængning, skud, drukning eller udspring. Resten forgiftede sig. Blandt kvinderne brugte over halvdelen voldelige metoder, mens den anden halvdel forgiftede sig.







Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 18:30

Ups og undskyld senta - der skulle selvfølgelig stå: Tak senta



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-08-03 18:33

Min mor fylder 90 år i næste måned. Hun er gammel. Ikke fordi hun bliver 90 år, men fordi hun er holdt op med at interessere sig for sit liv og for fremtiden. Hun orker simpelthen ikke at interessere sig for noget som helst andet end den allernærmeste hverdag: Hvilken hjemmehjælper dukker op næste gang, hvad er der til middag i dag, er der bleer nok, -hvad dag er det egentlig i dag?
Jooo, man kan godt blive "gammel". -Hvis man lever længe nok.
Når jeg går tur med lille Mikkel på 6 år, og han hopper og løber og kravler i træer. Så er der ting, som jeg ikke kan klare. Og jeg siger til ham, at jeg er for gammel. Han svarer, at hans far også er gammel. Og jeg fortæller ham, at jeg er lige så gammel som mormor og farmor. SÅ kan han godt se, at jeg er MEGET gammel! Jeg er 55...
Molokyle har ret i, at alder er relativt.
Og så det der med parforhold og sex. Hverken biologisk eller økonomisk har man som kvinde brug for en mand når man når op i pensionsalderen. For mange ældre kvinder er sex ikke uundværligt, hvis de er alene. Personligt synes jeg, at sex hører til i et godt og nært parforhold. Har jeg ikke det, så er det lige meget med sex! Jeg har slet ikke den "parringstrang" som jeg havde for 20-30 år siden. Så hvis en mand skal "kapre" sig en ny kone når han har nået "den tredie alder", så skal han nok have mere at byde på, end diverse galanterier, som måske virkede overfor yngre kvinder engang.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-08-03 18:33

Du har en pointe dér Rfou. Når man er gammel og vis, ved man også hvordan man får tingene gjort ordentligt. Unges selvmord og selvmordsforsøg er ofte mere et desperat skrig om hjælp og klodset udført. Det udelukker dog ikke at problemet med selvmord er generelt og ikke tilknyttet en bestemt aldersgruppe eller nationalitet. Det var bare dér jeg ville hen tidligere med min bemærkning.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 18:45

Min egen Mor er lige fyldt 96, og er nu gammel; men klarer sig dog med en hjemmehjælper i 1½ time hveranden uge. Dette er ikke for at prale; men blot for at vise hvordan alder påvirker folk meget forskelligt.

Men mit spørgsmål gik vel i grunden på, hvordan vi er tilbøjelige til at sætte folk i bås udfra alder og titel, så længe man ikke kender dem personligt.

Med hensyn til ældres behov for sex må jeg sige at jeg har fået nogle kraftige overraskelser i de seneste år; og kan konkludere, at alderen heller ikke på det felt sætter nævneværdige begrænsninger.


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 15-08-03 19:53

Jeg ved godt hvornår man er gammel. Dette er ikke en historie men en beretning.
Mit barnebarn hun er 11 år, og en dag stod jeg og hyggede med et par naboer i den anden ende af vejen. Hun og familien kom på besøg og ville lige hente farfar.
Hun bar lillesøster på ryggen, og på vej hjem spurgte jeg om hvornår det var min tur til at blive båret - "det er når vi skal bære dig i en kiste" hun kiggede op på mig og så lidt eftertænksom ud "men det varer længe" Det talte vi ikke mere om.
Emesen.

Kommentar
Fra : senta


Dato : 15-08-03 20:00

Hvad er livskvalitet.

Hvem er jeg , hvad er min arv , hvad er mine livskvaliteter.
Læs her
http://www.liv.dk/under/index.asp?tID=32
senta


Accepteret svar
Fra : molokyle

Modtaget 100 point
Dato : 15-08-03 20:02

Rfou -> ...vi og tilbøjlighed ??? Hold mig uden for. Dertil har jeg for stor respekt for det enkelte individ.

Sex er altid godt. Der findes skøn, varm, lækker, våd, intim, kedelig, hidsig, fraværende, sløv, hurtig... osv. sex. Dårlig sex findes IKKE.

Nu vil jeg sgu være gammel iaften. Bare for at prøve hvordan det føles.

</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 23:18

Tak for svaret molokyle.
Citat
Dertil har jeg for stor respekt for det enkelte individ

Molokyle Du får pointene for ovenstående replik, der antyder at Du ikke accepterer den almindelige overfladiske generalisering der er så almindelig i dag.

Til alle vil jeg sige tak for mange gode og seriøse indlæg. Det har været en fornøjelse at læse dem.


                        

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 15-08-03 23:49

Helt iorden Rfou. Jeg takker for et, for mig, ligeledes interessant indlæg i ældre-debatten. Nej, det er rigtigt: Som voksenpædagog med speciale i 'Dialog som Udviklingsværktøj' duer det ikke at være fordomsfuld, hvilket af natur også ligger mig fjernt. Jeg er vokset op med begge forældre og bedsteforældre. Det har lært mig meget.

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 15-08-03 23:55

En lille tankevækkende tilføjelse.

For 15 år siden da jeg var 55 år fortalte min steddatter om en episode i bussen, hvor en herre stod på hendes fod i fulde 20 minutter, og hun var så genert at hun ikke turde bede ham om at flytte sig. På spørgsmålet om hvorfor hun ikke turde, svarede hun, at hun da ikke turde snakke til sådan en GAMMEL mand. Han var mindst 45 år!
Så blev hun rød i hovedet, kiggede på mig og spurgte: Hvor gammel er Du i grunden.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste