/ Forside/ Interesser / Dyr / Andre dyr / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andre dyr
#NavnPoint
dova 3503
refi 1360
Nordsted1 1303
molokyle 930
granner01 770
valde. 763
dabj 725
pifo 705
ans 596
10  HelleBirg.. 552
husstøvmider
Fra : anne39
Vist : 369 gange
100 point
Dato : 11-12-21 16:29

Jeg har for mange år siden læst, at husstøvmider er almindeligt forekommende i de fleste danske hjem. Har med mellemrum ved hjælp af et forstørrelsesglas med indbygget lys og med en forstørrelse på 5 gange forsøgt at opspore mider i vores sengetøj og gulvtæpper. Jeg har været rimelig ihærdig, men det er aldrig lykkedes mig at opspore dem. Jeg synes det kunne være lidt
interessant om det kunne lykkes for mig og derfor prøver jeg ad denne vej at få hjælp. Så har du et godt tip, så laf mig høre fra dig.

 
 
Kommentar
Fra : netop


Dato : 11-12-21 17:09


SÅDAN SLIPPER DU AF MED HUSSTØVMIDERNE

Husstøvmider, Allergi, Dyner, Puder
Er du urolig for husstøvmiders bid?
Det er der ingen grund til, for husstøvmider bider ikke.
Vågner du med kløe eller udslet er det altså ikke pga. husstøvmiders bid, men husstøvmider kan alligevel forårsage allergiske reaktioner.
Husstøvmider er skadelige for helbredet, fordi enzymer fra støvmidens afføring ender i vores lunger.
Derfor bør du kende symptomerne på støvmideallergi og vide, hvordan du bekæmper de små dyr.

HVAD ER HUSSTØVMIDER?

Du kan ikke se den hvide husstøvmide, også kaldet støvmide, med det blotte øje, da den er mikroskopisk med en størrelse på 0,1 til 0,6 mm. Den lever kun i 3-5 måneder, men i den tid lægger hunnerne 40-80 æg.

Husstøvmider elsker at boltre sig i polstrede møbler, soveværelset og især i sengen, hvor de lever af døde hudceller og afstødt hår fra mennesker og kæledyr. Med husstøvmidens evne til at formere sig kan der hurtigt blive tusindvis af de små ottebenede mider i sengen.

HUSSTØVMIDER I SENGEN

Husstøvmiderne er hverken er giftige eller bider, men tanken om, at vi deler seng med dem er frastødende. Bedre bliver det ikke af, at enzymer fra støvmidens afføring ender i vores lunger og kan forårsage allergiske reaktioner. Derfor bør du kende symptomerne på støvmideallergi og vide, hvordan du bekæmper de små dyr.

SÅDAN KAN DU UNDGÅ HUSSTØVMIDER I SOVEVÆRELSET

Den vigtigste metode til at undgå husstøvmider er at lufte ud og gøre rent. Du kan aldrig slippe helt af med husstøvmiderne, men kan du gøre en del for at mindske antallet af dem:

1. Luft ud og lav gennemtræk 3 gange dagligt i 5-10 minutter
Udluftningen er særlig vigtig efter badning og madlavning. Sørg også for god ventilation i køkken og bad. Husstøvmider skyr dagslys og kold luft. En temperatur på 25 grader er ideelt for støvmider. Temperaturen i soveværelset bør derfor maks. være 20 grader.

2. Undgå at tørre tøj indenfor, da det øger luftfugtigheden
Ved en lav luftfugtighed på 45% og derunder tørrer støvmiderne ud.

4. Gør rent hver uge
Støvsug godt i alle kroge og særligt grundigt på tæpper og andre tekstiler. Husk at støvsuge madrassen grundigt hver gang du skifter sengetøj. Der bor mange støvmider i din madras, fordi den samler støv og ikke kan vaskes. Er din madras ældre end 4 år, kan den indeholde mider nok til at give problemer for allergikere.

5. Minimer rod og opbevaring under sengen
Der bør være luft og lameller under din madras, da det betyder for at fugt kan slippe væk. Læg aldrig madrassen direkte på gulvet. Husk også at fjerne støv fra gardinerne, som er et godt gemmested for støvmider.

6. Skift sengetøj mindst hver 14. dag
Vask dit sengetøj ved 60 grader, så husstøvmiderne dør.

7. Vask din dyne og pude 4 gange om året
Din dyne og pude skal også vaskes ved 60 grader, og det er også en god idé at lufte og ryste dem udenfor jævnligt. Visse dyner og puder har et betræk, der er så tætvævet, at støvmider ikke kan trænge igennem eller overleve i puderne og dynerne. Disse puder og dyner bærer NOMITE mærket. Læs mere i vores Dyneguide.

8. Undgå støvfangere
Bogreoler, tørrede blomster og bamser kan samle meget støv. Tæppebelagte gulve er også et yndet opholdssted for miderne, og bør derfor undgås.

9. Frys børnenes bløde legetøj, som ikke kan vaskes
Efter 2 døgn med frost dør støvmiderne.

10. Undgå kæledyr i sengen
Husstøvmider lever af hår og hudskæl fra både mennesker og dyr.

SYMPTOMER PÅ STØVMIDEALLERGI

Astma-Allergi Danmark skønner, at antallet af voksne danskere med støvmideallergi er steget markant siden 1998, hvor en stor undersøgelse fastslog, at over 7% af danskere over 16 år er plaget af allergi for husstøvmider.

Støvmiderne kan genere dine slimhinder og fremprovokere en allergisk reaktion. De kan forårsage astma, luftvejsgener og andre overfølsomhedsreaktioner. De typiske symptomer på støvmideallergi er en tilstoppet eller løbende næse, kløe omkring øjne og næse, hoste, eksem og luftvejsbesvær. Symptomerne er værst først på dagen og om natten. Støvmideallergi kan derfor gøre det svært for dig at sove, og det forringer din livskvalitet.

Ifølge speciallæge Jane Frølund Thomsen, kan husstøvmiden være skyld i, at flere danskere får allergi og allergiske sygdomme. Støvmiden kan også forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har allergi. Du behøver dog ikke være allergisk over for støvmider, hvis dine luftveje er irriterede. Det kan godt skyldes almindeligt støv, som indeholder partikler fra hud, tekstiler og røg.

Hos JYSK finder du et stort udvalg af allergivenlige dyner og puder med fiber- og dunfyld. Når det drejer sig om støvmideallergi, er dyner og puder i dun lige så egnede som dem med fiberfyld. Det afgørende er, at dyne og pude kan vaskes ved 60 grader, da det fjerner støvmiderne. Læs mere om allergi og dyner her.

Sakset på JYSK hjemmeside https://jysk.dk/blog/saadan-slipper-du-af-med-husstoevmiderne



Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-12-21 18:55

Du skal nok have et mikroskop for at se dem!

https://www.kikkertland.dk/kikkerter/66-usb-digitale-mikroskoper/

Kommentar
Fra : anne39


Dato : 12-12-21 10:44

Jeg har måske ikke formuleret mit spørgsmål tilstrækkeligt tydelig. Jeg er bekendt med. hvad jeg skal foretage mig for at bekæmpe miderne. Jeg er interesseret at kunne iagttage dem. Jeg har blot ikke kunnet opspore dem og jeg ved også godt, at med den størrelse de har fra 0,1 til 0,6 mm vil det være vanskeligt uden forstørrelsesglas eller mikroskop. Hvordan får jeg indsamlet en lille portion af de små bæster rent praktisk, sådan jeg kan se dem under et mikroskop eller forstørrelsesglas?

Kommentar
Fra : netop


Dato : 12-12-21 13:21


Hallo hvordan tror du du skal kunne opsamle noget du ikke kan se - tænk lige en ekstra gang hvad du spørger om?

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 12-12-21 15:02

Du tager sengetøjet og kigger på det med mikroskopet!

Kommentar
Fra : newface


Dato : 13-12-21 11:03

Du kan også tage microskopet med i seng, mine støvmider er selvlysende??

Kommentar
Fra : anne39


Dato : 13-12-21 17:41

Netop giver mig en reprimande, fordi han mener man ikke kan opsamle noget man ikke kan se. Jo netop, det er lige præcis det man kan. Tag din støvsuger og monter/fastgør et stykke finmasket stof på støvsugerslangen og sug så ved lav hastighed dit sengetøj, møbler, gulvtæpper m.v. Du vil da opsamle noget "grumset" materiale, men ingen støvmider. I hvert fald ikke hos mig. Newfaces kommentar opfatter jeg som et dårligt forsøg på at være sjov.

Kommentar
Fra : for_lækker


Dato : 13-12-21 20:13

anne39 Tag dig ikke af netop, det er en flerdobbelt profil der har mange andre navne, og som har lidt travlt med andre. Du kan bare blackliste profilen hvis du føler dig generet.

Du kan købe en lup med 10 x forstørrelse, men da miderne er mellem 0,1 og 0,5 mm bliver det ikke et særligt stort billede du får at se. Så er det som Klaudi skriver et mikroskop du skal have fat i.

Her er et par eksempler på forstørrelse.

https://www.nordfrim.dk/foldelup-i-metal?gclid=CjwKCAiA-9uNBhBTEiwAN3IlNLnFhsI7wM_v1AHir8nO7fg3vC4gXerbclsuG6zHUUScvdldFBz5VBoCnB8QAvD_BwE

og her en urmagerlup med 15 x forstørrelse

https://www.kikkertland.dk/kikkerter/71-urmagerlup/1302-schweizer-urmagerlup-15x/

God fornøjelse

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 28-12-21 11:21

Simpelt:

Luft ud to gange ti minutter om dagen = NUL mider !!!

</MOLOKYLE>

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177548
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408799
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste