/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8633
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
Sikring springer ofte
Fra : hojriiskim
Vist : 819 gange
40 point
Dato : 25-02-16 19:38

Hej.

Her kommer en lidt lang forklaring.

Vi er pt ved at bygge nyt hus ved siden af vores gamle stuehus (fra 1923) ude på landet. For efterhånden længe siden trak elektrikkeren en ny ledning ud fra huset vi bor i nu, lige efter måleren, og over til det nye hus, da måleren skal blive i det eksisterende hus. Alt har kørt uden problemer i et par måneder.

D. 2. februar i dagtimerne er der så en strømafbrydelse i området. Dette er et par dage efter at mureren er begyndt og har koblet en mørtelsilo på strømmen. På energimidtnets hjemmeside står der noget om en defekt katode på højspændingsnettet som er blevet fikset. Strømmen er tilbage kort efter. I det strømmen går er min onkel hos os og går rundt i laden med en enkelt lysstof-lampe tændt. Han fortæller at lampen kortvarigt lyser kraftigt op og herefter går strømmen og lampen lugter brændt (den virker i øvrigt heller ikke mere). Kort for inden er mureren begyndt at klage over at mørtel siloen ikke virker, og da strømmen går i området regner de med at de er noget på elnettet der har drillet siloen. De afventer at strømmen kommer tilbage. Da den er tilbage har de stadig problemer med siloen. Elektrikkeren på bygge projektet måler det hele igennem og tjekker at hans tilslutning inde ved måleren er korrekt og konkludere at siloen har taget skade af strømafbrydelsen - de sender en teknikker som skal fikse siloen. Det gør han nogle gange og det hjælper ikke. Han konstatere at det skyldes udsving i spændingen fra el-leverandøren.

2 dage efter strømafbrydelsen springer vores 10A sikring som sidder på stikkontakter og lamper. Vi skifter sikringen og tænker ikke mere over det. Den springer dog hurtigt igen. Vi skifter sikring 4 gange første nat tror jeg. Jeg taler med mureren og elektrikkeren om hvad de er kommet frem til og de siger at det må være udfald på nettet som gør at siloen ikke virker, der også får sikringen til at springe når alle vores el-apparater lige starter op på samme tid. De har allerede bedt EnergiMidt måle på nettet og afventer svar ugen efter. Vi gør det samme og skifter MANGE sikringer. Da resultatet endelig kommer fra EnergiMidt er deres svar, at frem til boksen ved vejen hvor de måler er der ingen problemer, så det er noget der sker "på vores side af boksen". Mureren er blevet færdig på dette tidspunkt og siloen køre derfor ikke mere - den er faktisk taget fra. Elektrikkeren mistænker nu nogen af vores el-apparater for at stå bag sikrings udfordringerne. På baggrund af de tidspunkter sikringen springer (link til oversigt længere nede) mistænker han køleskab eller fryser, da de jo køre når de har brug for det - både dag og nat. Vi har nu prøvet at slukke begge frysere, koble køleskabet på en kontakt som sidder i laden (og derfor har anden sikring) og lige lidt hjælper det. Sikringen springer stadig. Jeg har prøvet at starte vandvarmeren op, tænde og slukker køleskab, fryser og TV, prøvet at fjerne en fjernbetjent stikkontakt vi har osv. Kan ikke finde nogen el-apparater der trigger at sikringen springer. Elektrikkeren nævner muligheden for en mus har gnavet i ledningen. Jeg synes bare det er pudsigt at det lige starter efter strømafbrydelsen.

Vi er PT. på 49 sikringer siden 2. februar. - I de 6 år forinden jeg har boet her har jeg skiftet sikringen 1 gang!

Jeg har snart ikke flere idéer til hvad det kan være - nogen der har oplevet noget lignende?

Link til oversigt over sikringsskift: https://kimhojriis.files.wordpress.com/2015/09/sikringer.xlsx



På forhånd tak fordi du tog dig tid til at læse igennem min lange historie. Jeg har desværre kun 40 point at give af. :)

Mvh

Kim

 
 
Kommentar
Fra : thulin


Dato : 25-02-16 19:47

Det skulle elektrikeren jo gerne kunne svare, ellers skal du nok finde en anden

Det kunne være nul, der har været fejl på. Fjerner man nul, risikere man meget høj spænding i ledningsnettet. Kunne forklare lysstofrør, silo osv. Som oftest går det også ud over ovn, kogeplader, opvaskemask. Hvad der ryger kommer an på hvordan det hele er sat sammen. Men det burde ikke springe dine sikringer. Sikringer sprænger kun ved kortslutning (to ledninger der rører hinanden) eller hvis noget trækker for mange amp.



Kommentar
Fra : thulin


Dato : 25-02-16 19:49

Skulle der have været mus på spil og gnavet isoleringen over, så har elektrikeren udstyr som kan måle hvor isoleringen er defekt.

Må jo starte fra een ende af

Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 25-02-16 19:49

Ja hans næste bud er at han skal ud og have noget udstyr på og måle sig frem - jeg prøver lige om jeg kunne fejlsøge lidt selv til en lavere timeløn. :)

Komfur og opvasker køre videre når sikringen springer, så tror ikke det er det. :)

Bør måske lige nævne at jeg nu som sidste forsøg har taget et varme-kabel af som vi har sidende på et udendørs vandrør fra. Hvordan kan jeg eventuelt måle om det kunne være den der fejler?

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 25-02-16 19:54

Så du siger at det kun er een gruppe det er galt med ? Du har sikkert 3-5 10amp og 2 x 3 , 16 amp

Hvis det kun er een sikring som går hele tiden, skal alt pilles af den gruppe. Og så slutte tingene på en efter en

En varmeledning kan godt give mærkelige fejl

Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 25-02-16 20:39

Der er én sikring der står 10A lys og stikkontakt på. Så er der 3 sikringer som hedder Komfur og 3 som hedder Oliefyr. Så tror kun der er den ene 10A sikring (i stuehuset - Laden har egen tavle og sikringer).

Jeg har prøver enten at tage alt fra eller at flytte det til anden gruppe (ved at flytte til en stikkontakt i laden). Det eneste jeg sådan lige mangler er vandvarmeren, men da den er monteret fast i en dåse kan jeg ikke bare lige flytte den - og jeg vil så nødigt undvære mit varme bad. :) Da der kan gå op til et par dage mellem sikringen går kan jeg jo vente et stykke tid på at finde ud af om det hjælper. :)

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 25-02-16 20:40

Der er for megen belastning på den ene sikring i dit el kredsløb,

se at få opdelt dit el net i 2 - 3 kredse, med hver sin 10 eller 16 AMP sikringer,
og for at spare på total forbrug, få lavet en fælles 25 AMP sikring på det hele.



Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 25-02-16 20:45

Jeg har skiftet sikringen 1 gang på 6 år og har nu skiftet 49 gange på 3 uger. Jeg har ikke investeret i noget nyt el - tvært i mod har jeg slukket for en del af det da vi har ryddet et værelse i forbindelse med flytning til det nye hus. Samtidig springer sikringen ofte om natten eller om dagen mens vi ikke er hjemme = tv, computer etc er slukket på kontakten, så der er ikke engang standby strøm. Derfor har jeg lidt svært ved at gennemskue hvorfor det skulle være overbelastning. Tanken har været der.
Men lad gerne høre hvis der er noget jeg misforstår. :)

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 25-02-16 20:50

Har du mange mus?
MV2

Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 25-02-16 20:51

Vi har i hvert fald nogen - ved ikke hvor mange. Vi kan sommetider høre nogen der pusler i væggen.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 25-02-16 20:52

I 1923 brugte de nogle dårlige ledninger med stof-omvikling, de var som regel ført i tynde stålrør, det er derfor de oprindelig sikringer kun var 6 amp. Når man så trækker strømmen fra dem videre til et nyt hus, skal det gå galt. Spændingsfaldet bliver stort og strømmen størrer, og brugsgenstande kan let brænde af.
Der er øjensynlig kondens og delvis sammensmeltning i et rør.
Et stødspændingsapparat kan finde fejlen, men træk et nyt kabel fra gruppen over i det nye hus, helst lave en ny undertavle i det nye hus.
VH Palle

Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 25-02-16 21:03

Der var stofledninger ført i stålrør fra tavlen og ud i kontakter og lampesteder. Disse har vi skiftet i min tid her, så der skulle ikke være mere stof tilbage.

Det nye hus er koblet på mellem måleren og tavlen i det eksisterende hus. I det nye hus har det sin egen tavle med egne sikringer osv. Så i princippet er det blot afstanden fra måler til tavle der er forlænget.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 25-02-16 21:12

Hvis det elendige elværk sænker spændingen stiger ampere forbruget.
Så hvis du kører lige på grænsen af de 10 ampere og spændingen falder, kan den 10 amp måske ikke klare det.

Er sikringen varm når du skifter den................for så "kører" den lige på grænsen.

Opstart af motorer bruger mere strøm end når de bare kører.



Kommentar
Fra : hojriiskim


Dato : 25-02-16 21:15

Elværket siger de ikke har større udsving end hvad der er normalt.

Sikringen er ikke varm når jeg skifter den - det er ikke noget jeg har bemærket i hvert fald.

Kommentar
Fra : boyelauritzen


Dato : 01-03-16 07:56

Mit gæt er at du har en periodisk kortslutning et sted.

Og den kan nemt være kommet efter overbelastning (isoleringsmateriale smeltet) i forbindelse med håndværker har brugt meget strøm.

Mit rå er at låne eller købe et IR kamera (kr. 15.000).

Sandsynligvis vil du selv kunne se sted, hvor temperaturen er øget pga. kontaktproblem, gennem et IR kamera.




Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407777
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste