/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 22636
dova 19847
pbp_et 19571
ans 13847
stig54 12614
vagnr 11749
transor 10878
trimare46 9592
10  refi 8540
Afskalning efter isolering
Fra : svendgiversen
Vist : 488 gange
183 point
Dato : 11-03-15 15:42

Vi har et ældre hus med røde mursten, der for en snes år siden blev pudset og malet gul.
Lidt synd her i et kendt teglværks kvarter, men det var før min tid.

Forrige år fik vi så hulrums isoleret og sparede sidste år en del varme, vi har naturgas.
Men nu er malingen og desværre også lidt af pudset begyndt at skalle af.

De to sidste gange er der malet med Faust maling fra Praktikeren i Flensborg,
ikke så dyrt som eksempelvis Flygger men vist lige så godt,
og det er ikke de to sidste lag der skaller af men de første.

Når malingen har siddet 17-18 år uden problemer,
er det så på grund af hulrumsisoleringen den nu skaller af?

Hvilket værktøj bruger vi bedst til at fjerne den løse maling??

Og skal vi forbehandle inden vi maler igen, hvordan og med hvad???

 
 
Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 11-03-15 17:23

Billig maling, man får det man betaler for. Utroligt at der er folk der vil spare nogle hundrede kroner og så komme i den situation at det skal laves om.

Citat
og det er ikke de to sidste lag der skaller af men de første.
det er måske de sidste to lag der er årsagen til at det inderste skaller af nu.

Accepteret svar
Fra : rotw

Modtaget 183 point
Dato : 11-03-15 17:33

Huset kan ikke ånde mere (hver gang man maler huset lukker man mere og mere af samt at man har ændre kuldebroen) så ja det kan meget vel være

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 11-03-15 17:53

Og inden hulmurs isoleringen åndede den nok via hulrummet.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-03-15 19:35

Jeg ved ikke hvad der blev malet med for 20 år siden, men jeg ved, at det vi har malet med
fra Faust er et kvalitets produkt, helt på linie med Flygger.

Og jeg tror, at når man hulrums isolerer, så får indermuren det varmere,
mens ydermuren nu er helt overladt til sig selv og fugten og kulden udefra.

Så jeg efterlyser stadig tiltag om, hvordan vi kan først fjerne gammel maling og puds,
og derefter genetablere et klima, hvor ydermuren kan ånde og tage godt imod ny maling?


Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 11-03-15 20:17

Har du isoleret med papiruld?


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-03-15 20:19

Nej, professionel indsprøjtet rockwool.



Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-03-15 20:25

Det er jo meget vigtigt at vide, hvad der tidligere er blevet "malet" med. Det burde du, svendgiversen, have tænkt på, da det ikke er alle typer maling, der kan "hænge" sammen.

Citat
Jeg ved ikke hvad der blev malet med for 20 år siden, men jeg ved, at det vi har malet med
fra Faust er et kvalitets produkt, helt på linie med Flygger.


Noget tyder på at det har været et "svendestykke" Brian kunne have gjort det meget bedre.

Hvis det har været autoriserede håndværkere, der har lavet hulmursisolering og efterfølgende "malet", så kontakter du bare de håndværkere.



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-03-15 21:23

Ja mor >det har været autoriserede håndværkere,
men vi malede selv bagefter med rigtig Faust maling.

Faust betyder jo næve, noget der hænger på, ikke næve-nyttig...



Kommentar
Fra : rotw


Dato : 12-03-15 06:08
Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 12-03-15 11:17

Maling udvendig på murstenshuse er noget, Fanden har skabt - med eller uden knytnæve. Pudsning med kalkmørtel UDEN CEMENT og kalkning enten i hvidt eller med pigment i hvidtekalken holder - nærmest i århundreder.
Hvis man så lader sig fuppe af farvehandleren til at "male" med andet end silikatmaling, vil der typisk ske noget grimt i løbet af 10-30 år. En tur i gamle gader her i København kan få én til at græde snot! Alle de der smukt pudsede og kalkfarvede huse, der har fået en gang hattelak. De første år går det, dog med en tydelig plasticglans, så begynder pudsen at bule en anelse hist og her og giver en hul lyd, når man banker på den, og endelig rasler det af i store stykker.
At det tager tid, skyldes, at huset har en stor kapacitet over for fugt, men på et tidspunkt nås dugpunktet i pudslaget, og så vil isdannelser presse pudskornene lidt fra hinanden. Hvis der er en del cement i pudsen, bliver den for svær at fugte op, og så er det murstene, der bliver frostsprængt. Af med den løse puds. En spade og en gårdkost model piasava tager det meste og så en gang god kalkmørtel uden cement. Lad det hærde og så på med den pigmenterede hvidtekalk. Man kan også indfarve pudsen, men så skal der pudses op i én stor løbende bevægelse. Det kræver selv til jeres hus en sværm af trænede murersvende, der arbejder fint sammen, så farvet hvidtekalk vil oftest være sagen. Læs nogen bøger af Søren Vasegaard og Søren Vadstrup: Bogen om Huset og Huse med Sjæl.
vh
pbp

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-03-15 11:47

Tak rotw for et godt link, Faust er:
"
Silikonemaling

Malingen består i princippet af en silikoneharpiks som bindemiddel, der er opløst i vand. Den minder med sin matte, levende overflade en del om silikatmalingen, men er mere vand- og smudsafvisende.
Malingen er meget diffusionsåben og vejrbestandig og kan bruges på de fleste underlag, inklusive underlag, der tidligere er malet - også med andre typer maling. Underlaget må dog ikke smitte for meget af. Silikonemaling kan i nogle tilfælde bruges på ubehandlet ("blank") mur og fås i hvid og dæmpede farver.
"
Som nævnt er det blevet brugt i hvert fald to gange, næst sidste gang før min tid.

Jeg ved ikke hvad min kones afdøde mand brugte i starten, men han var meget kyndig,
eksempelvis sløjd lærer på en ungdoms skole og han har næppe brugt billig maling?
Altså ikke noget med Dybbøl Mølle om igen...

Ellers er jeg enig med pbp, men skaden er jo sket.

Nu drejer det sig om hvordan vi genetablerer efter isoleringen,
og jeg håber ikke jeg skal bruge så drastiske midler som du foreslår,
det er højest 10 m^2 maling der sidder løst, og som jeg kan fjerne manuelt,
men da jeg både har el bore maskine, sliberedskaber, sogar buskrydder,
efterlyser jeg en metode hvor jeg fjerner den løse maling og kun den?

Sidste år havde vi en lokal ekspert til at lappe de første løse huller,
han brugte noget fantastisk hvid puds, der sidder endnu,
hvis vi ikke hører andet tager jeg igen kontakt til "Dress",
kun 300 kr i timen og ikke sort...


Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 12-03-15 12:14

Du går muren over med en kæp og slår på den. Der er meget tydelig forskel på lydene fra fast og løs puds. Du mærker de syge steder af med et stort stykke kridt og skræller af med spaden. Det er jo ikke malingen alene. Du skal også af med den løse puds. Det der med siliconemaling lyder væmmeligt. Jeg tror gerne, at den er vandafvisende og smudsafvisende men sandsynligvis alt for diffusionstæt.

Hvordan gik det forresten med soveværelsesvæggen? Der hvor jeg foreslog frigørelse fra nedsivende vand, asfaltering og difusionsåben behandling på den anden side?
vh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 12-03-15 12:17

Løs maling alene: Gårdkost og/eller stålbørste, eventuelt en gammeldags gulvskrubbe med træhoved, piasavabørster og et perfekt siddende skaft.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-03-15 13:02

Sidste nyt, vor nærmeste nabo har et kun 4 år gammelt hus i mange milion klassen,
af beton elementer med træ inden under, opført af et tysk firma.
Det er nu fuldt af råd fordi yderbelægningen ikke kan ånde.

Lokale håndværkere har arbejdet der i flere uger og jeg gik over for at spørge tømmermesteren,
han er ikke ekspert, men havde dårlige erfaringer med silikone maling?

Men i rotw s link står der jo:

Malingen er meget diffusionsåben og vejrbestandig og kan bruges på de fleste underlag, inklusive underlag, der tidligere er malet - også med andre typer maling.

Heldigvis har vi også en malermester ikke langt herfra her på Fjordvej,
jeg vil nu spørge ham om det er Faust Silikone Farbe der er årsagen til vor afskalning?

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 12-03-15 13:23

Du skal ikke sætte ræven til at vogte gæs!
Tjek især side 4 og 5 i dette:
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.8%20Kalkning.pdf
De fleste malere og de fleste murere vil give dig dårlige råd om overfladebehandling. De har en sund og naturlig interesse i at jeres hus snart skal repareres igen!

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 12-03-15 14:07


Nok ikke til stor hjælp. Mest for at gøre mig bemærket. Men...
Citat
Maling udvendig på murstenshuse er noget, Fanden har skabt - med eller uden knytnæve. Pudsning med kalkmørtel UDEN CEMENT og kalkning enten i hvidt eller med pigment i hvidtekalken holder - nærmest i århundreder.

....er jeg helt enig i.
Silikonemaling....jeg ville løbe skrigende bort. Silikone, er god til låsetøj og gummilister i biler.

Skulle jeg endelig anbefale et "kemikalie" produkt, må det være Skalcem. Med "indbygget" farve. Men det kan nok ikke bruges som en lappeløsning, i dit tilfælde.

Iøvrigt, for lige at bekræfte pbp_et, ang. cement:

Mange går og "rapper" på deres gamle, især cement stens huse. Og tror bare der er rigeligt cement i,bliver det rigtig holdbart. En kæmpe fejltagelse. Cement skrumper/trækker sig sammen,under hærdning. Med det resultat at vedhæftning løsnes, inde bagved. Året efter ligger det hele på jorden.


M.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-03-15 15:37

Nede hos Praktikeren i Flensborg, der nu hedder noget andet, vist Obi eller Obj,
har de et kæmpe anlæg, der blander og ryster Faust farver.

Sidst vi var der nede var min kone kommet til at lægge penselen oven på koden fra forrige gang, og vi fik en anden og list lysere gul farve, men også kønnere.

Og de sælger stadig meget af den populære Faust maling i Tyskland,
og jeg kan ikke tro at det er et dårligt produkt??

pbp går nu meget op i kalkning og de sunde kalk farver,
han kender sikkert også problemerne med Dybbel Mølle,
men vort gamle rødstens hus er jo aldrig blevet kalket,
kun pudset og overmalet med nok ikke den bedste kombination af maling.

Og Mosebæk, silikone er mange ting, og silikone maling er meget udbredt her på egnen.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 14-03-15 13:47

Jeg har nu talt med vor lokale malermester og han siger at den benyttede silikonemaling er udmærket og at den kan ånde, så ikke Dybbøl mølle om igen.

Han bruger selv den samme og har også haft lidt afskalning,
men vi bor i meget barsk klima her ved Flensborg Fjord..

Inden jeg maler igen, må jeg tætte de værste huller med noget cement baseret puds,
og her ved jeg at vor lokale, selvlærte murer, Dress er ekspert, så jeg kontakter ham.

Og ellers, når det er godt tørt, køber jeg igen, nu i god tro,
og maler med: Faust Silinkon Fasadenfarbe i Flensborg.

Men tak for alle advarsler om billig tysk maling.



Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 14-03-15 17:39

Lad være med cementpuds!!!!

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 14-03-15 19:52

Jeg mener vor lokale malermester sagde cement baseret puds?
Og hvorfor så ikke??

Men jeg har nu talt med Dress, der har Sønderjyllands bedste puds.

Det han satte på sidste år sidder urokkeligt fast endnu,
om det er cement baseret ved jeg ikke, det er ikke gråt, men helt hvidt.

Måske køber jeg bare nogle kilo af ham og påfører det selv,
noget der undrer mig var at han talte om påførings svamp???

Når han har været her, kommer jeg med min sidste anti afskaldnings forklaring....

Kommentar
Fra : ans


Dato : 17-03-15 18:46

Har Dressmand så haft tid til at give et ekspertråd

Citat
vor lokale, selvlærte murer, Dress er ekspert, så jeg kontakter ham.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-03-15 19:48

Nej, vor lokale ekspert har lovet at komme forbi, men han har endnu ikke haft tid.
med sin selvlærte kunnen og beskedne timeløn er han jo meget efterspurgt...

Og her mangler du igen tålmodigheden og kendskabet til dem vest for Valby Bakke:

> Dressmand er selvfølgelig ikke en mode mand, han hedder rigtigt Andreas Jepsen,
Og Dress er jo en kendt forkortelse for Andreas her på egnen i det sønderjyske...

I modsætning til i Ans, hvor Andreas nærmest hedder Andreijas,
der hvor jeg engang, som du husker, hentede kyllinger til mine forældre, der nu begge er døde.







Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 17-03-15 20:15

Cementpudsen skal nok holde; det er resten af huset, du skal være bange for. Folk med forstand på at holde huse i funktion messer konstant: "Aldrig stærke materialer på svage, altid svagere på svag!"
Sagt på dansk:"hellere reparere kalkmørtel om 15 år end at sætte ny skalmur op!"

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 08-04-15 09:25

Vi får nu leveret special puds af Dress, som vi selv skal smøre på efter hans anvisning,
og vi har købt OBI fasademaling i Flensborg, 55 € for 10 L.

Så må vi se hvor længe det holder?




Kommentar
Fra : ans


Dato : 08-04-15 12:06

Det mest glædelige, jeg har læst på kandu i dag, det er, at dit sidste spørgsmål i slægtsforskning er blevet slettet

Citat
Dette spørgsmål er blevet slettet, og kan derfor ikke vises. Grunden til denne sletning kan være, at indholdet af spørgsmålet var krænkende overfor en eller flere personer, eller at spørgsmålet indeholdt ulovlige informationer.

Med venlig hilsen

Teamet bag Kandu.dk




Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 08-04-15 12:23

Tak for svaret rotw.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 172500
Tips : 31564
Nyheder : 719565
Indlæg : 6374678
Brugere : 218204

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste