http://da.wikipedia.org/wiki/Insolvens
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Arveret/uskiftet_bo
uskiftet bo, udsættelse af skiftet med en førstafdød ægtefælles livsarvinger. En efterlevende ægtefælle har ret til at overtage fællesboet, men ikke særeje til uskiftet bo. Fællesboet er den formue, som hver ægtefælle ejede, da de blev gift, og som de hver især eller i fællesskab har erhvervet under ægteskabet, uden at den pågældende formue er gjort til fuldstændigt særeje af ægtefællerne selv eller af en gavegiver eller testator. Retten gælder ubetinget i forhold til ægtefællernes fællesbørn, hvorimod den førstafdøde ægtefælles særbørn har ret til at kræve deres arvelod straks ved den først afdøde ægtefælles død. Den efterlevende ægtefælle udøver en ejers rådighed over boet. Det uskiftede bo omfatter både det oprindelige fællesbo og den længstlevende ægtefælles senere erhvervelser.
Grovere misbrug kan medføre, at det uskiftede bo skal skiftes, og at der ved skiftet rettes et vederlagskrav mod den efterlevende ægtefælle. Se også skifte.
Skifteretlige retsvirkninger
Den efterlevende ægtefælle hæfter ved udlevering til uskiftet bo med hele sin formue for den afdødes gældsforpligtelser. Der kan udstedes proklama, hvorved uanmeldt gæld, som påhvilede den afdøde ægtefælle, kan bortfalde.
Viser det sig, at den afdødes bo var insolvent, kan den efterlevende ægtefælle frigøre sig fra hæftelsen ved at tilbagelevere det modtagne eller værdien heraf, se udbakning af dødsbo. Inden seks måneder efter dødsfaldet skal den efterlevende ægtefælle indlevere en åbningsstatus over aktiver og passiver, der tilhørte fællesejet, og over sit fuldstændige særeje. Den efterlevende ægtefælle har efter skifterettens bestemmelse pligt til at meddele oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue, således at den førstafdødes livsarvinger har mulighed for at konstatere et evt. misbrug.